Så skal jeg sgu snart have skiftet et par reservedele!
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
For første gang er det lykkedes at klone en hudcelle fra et menneske og bruge den til at skabe en levedygtig klump af programmerbare fosterstamceller.
Det vil sige stamceller, der kan dele sig og videreudvikle sig til alle slags organer, de såkaldte pluripotente stamceller. Det er den slags celler, som kan bruges til at dyrke naturlige organer til erstatning for proteser, når forskerne ellers bliver dygtige nok.
Det er forskere ved the New York Stem Cell Foundation Laboratory, som har gennemført kloningen, og deres resultat er nu beskrevet i forskningstidsskriftet Nature. Det er dog ikke et resultat, som umiddelbart fører til nye medicinske behandlinger. Men forsøget peger på, hvilken mekanisme der har drillet stamcelle-forskere indtil nu, skriver Nature.
Det samme eksperiment, at skabe levedygtige linjer af pluripotente stamceller gennem kloning, er tidligere lykkedes med flere dyrearter, eksempelvis mus og makak-aber. Men det er første gang, det er lykkedes med menneskeceller. Efter nogle få celledelinger er de klonede celler hidtil gået i stå, uvist af hvilken grund.
Det var denne stop-mekanisme, de amerikanske forskere var på jagt efter. Hvis man kunne forstå, hvad det er ved menneskecellernes funktioner, der går i knuder under kloningen, kunne forskerne komme forbi den forhindring, og stamcelleforskningen kunne komme et skridt videre.
Den normale fremgangsmåde ved kloning går ud på, at man tager en ægcelle, som rummer ét sæt arveanlæg, fra moderen. Under et mikroskop udtager man dette enlige sæt og indsætter i stedet det dobbelte sæt, som findes i en voksen hudcelle fra et andet individ.
Med et dobbelt sæt arveanlæg er ægcellen nu klar til at dele sig og begynde udviklingen til et foster. Undervejs dannes de pluripotente stamceller i massevis. Hvis cellerne får lov til at fortsætte længe nok, sker der en modning, og et foster bliver resultatet. Det var sådan, fåret Dolly kom til verden i 1996 som det første dyr, der var klonet med arveanlæg fra en voksen fårecelle.
En af udfordringerne ved at eksperimentere med menneskekloning er at få tilstrækkeligt mange ubefrugtede ægceller. Det er etisk følsomt, men det lykkedes her at indsamle 270 æg fra 16 donorer.
Det nye forsøg blev tilrettelagt sådan, at kloningsteknikken blev inddelt i tre faser, så man kunne finde frem til, hvilken del af kloningen der skabte problemet med den senere celledeling. Det viste sig at være den indledende fase, hvor man tager moderens enlige sæt arveanlæg ud. Det så altså ud til, at der følger noget med, som er vigtigt for cellens fremtid.
Så for at bekræfte den teori prøvede forskerne at lade moderens arveanlæg forblive i ægcellen, når det fremmede sæt med dobbelte arveanlæg blev lagt i. Og så virkede det. Den klonede celle begyndte at dele sig, og den fortsatte med det langt ind i det stadium, hvor der dannes mange pluripotente stamceller.
Det er dog ikke stamceller, der kan bruges til noget. For der er alt for mange arveanlæg i. Stamcellerne er ikke kompatible med menneskeceller, så det tjener ikke noget formål at arbejde videre med dem.
Men den nyvundne viden er, at noget vigtigt bliver ødelagt, når man tager arveanlæg ud af en menneske-ægcelle. Tættere på kommer man ikke i denne omgang.
Artikel i Nature
Læs forskningsartiklen i Nature (koster cirka 180 kroner)
