Så lukkede tyskerne og svenskerne igen for el-forbindelsen - og gav jyderne gratis strøm
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Så lukkede tyskerne og svenskerne igen for el-forbindelsen - og gav jyderne gratis strøm

Illustration: Vattenfall

Fra middagstid onsdag og frem til midnat var strømmen stort set gratis i Vestdanmark. Det skyldtes, at store del af de elektriske forbindelser til udlandet var lukket, mens vindmøllerne producerede på livet løs i blæsevejret.

Danmark har jævnligt perioder, hvor strømmen bliver gratis, eller prisen endda bliver negativ, så kunderne får penge for at bruge elektricitet. De indtræffer imidlertid oftest om vinteren, når kraftvarmeværkerne er nødt til at køre for at holde stuerne varme, og frem for alt på fridage, hvor industrien er lukket ned.

Læs også: Negative elpriser: Usædvanligt længe fik vi penge for at bruge julestrøm

Derfor er den gratis strøm midt på en almindelig onsdag en usædvanlig hændelse, som får elbranchens forening, Dansk Energi, til at reagere.

Tyskland og Sverige lukker dansk vind-el ude

For det første var det uheldigt, at den elektriske forbindelse til Østdanmark, hvor strømpriserne var så godt som normale, var lukket ned på grund af vedligeholdelse. Dobbelt uheldigt var det, at halvdelen af forbindelserne til Norge var ude af samme årsag.

Men det, som virkelig får de danske elproducenter op i det røde felt, er svenskerne og tyskerne. De vælger rutinemæssigt at lukke for kablerne, så deres kunder ikke får glæde af den billige strøm fra de danske møller.

Til gengæld kan svenske og tyske producenter opnå højere elpriser end de danske. I går var elprisen i Sydsverige lige så stabil som Kullens klipper, selv om svenskerne havde lukket for halvdelen af forbindelsen til Jylland. Tyskland havde ganske enkelt lukket forbindelsen helt ned.

»Det svarer til, at Vestdanmark nærmest bliver en ø, der er afkoblet fra resten af elmarkedet. Det er et kæmpe problem, at det vestdanske markedsområde bliver lukket inde på den måde,« siger Carsten Chachah, chefkonsulent i Dansk Energi, på brancheforeningens egen hjemmeside.

Næste gang bliver det måske mega-høje priser i stedet

'En situation, hvor prisen på el falder til nul, fordi alle eksportveje bliver lukket på samme tid, er giftig for elproducenter,' skriver Dansk Energi og advarer danskerne om, at det lige så godt kan gå den anden vej. Det vil indebære, at 'prisen på el stiger til mange gange over normalen, fordi alle importvejene pludselig lukkes på en vindstille dag'.

»Eksemplet fra onsdag viser, hvor vigtigt det er, at udlandsforbindelserne fungerer. Det duer ikke, at der er så stor uforudsigelighed og så dårlig adgang til vores nabomarkeder. Det er der ikke meget indre marked i. Vi ved, at der er politiske forhandlinger med Tyskland om at få åbnet for forbindelsen sydpå, men os bekendt er der ikke nogen dialog med den svenske side,« siger Carsten Chachah til brancheforeningens pressefolk.

Netop Sverige kom i fokus i dagene efter julestormen Urd, hvor de danske havmølleparker måtte lukke ned for produktionen. Samtidig snurrede de svenske møller lystigt til gavn for ejernes bundlinjer.

Læs også: Negative elpriser stoppede danske vindmøller i julestormen

Også dengang affødte det kritik fra de danske vindmølleejere. Men Svenska Kraftnät forsvarede sig med, at det er ligegyldigt, hvor produktionsnedgangen finder sted.

Samtidig henviste driftschef Erik Ek til en intern flaskehals i det svenske elnet. Den hedder Västkustsnittet og ligger ved Gøteborg. Her er en udvidelse af det svenske elnet, som kan sende strømme fra de danske kabler videre mod nord, først færdig i 2021.

Emner : El
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Artiklen får det til at lyde som om tyskerne og svenskerne bare på forgodtbefindende kobler linier ud og ind. I realiteten er kapaciteten af forbindelserne vel handlet på intra day markedet?

Fremsat af ENTSO-E RG skal kontinental europa tilsammen levere en Frequency Containment Reserve på +/- 3000 MW, hvoraf DK1 skal levere 27 MW (tal fra sidst jeg tjekkede). Hvordan er dette "samarbejde" muligt når udenlandsforbindelserne er ude af drift?

  • 13
  • 0

Jeg er godt nok el-forbruger på Sjælland, men jeg tror ikke, der er nogen vest for Storebælt, der har fået gratis strøm. Tværtimod er jeg ret sikker på, at den strøm, forbrugerne har hevet ud af stikkontakten har kostet omkring et par kr per kWh. Det ville være fantastisk, hvis den pris vi forbrugere betaler rent faktisk havde en tydelig sammenhæng med produktionsprisen eller endnu bedre markedsprisen, men det sørger et hav af afgifter for, at den stort set ikke har.

  • 45
  • 4

Elektricitet er efter min opfattelse blevet et kommercielt produkt, hvorefter private forretningsfolk kan fastsætte prisen efter udbud og efterspørgsel. Så vidt jeg har forstået fra kloge folk, er denne konkurrence til fordel for alle, så forbrugerne altid får det billigste produkt. ;)

  • 10
  • 5

Den lænkede meddelelse fra Dansk Energi ender med:
"De manglende eksportveje resulterer i betydelige tabte eksportindtægter for danske elproducenter, og understreger behovet for sammenkobling over et større regionalt område – som eksempelvis den planlagte forbindelse Viking Link mod England".

Men problemet var politisk, nemlig hvem der må og kan lukke de givne forbindelser, og een ekstra forbindelse vil i den sammenhæng ikke ændre noget.

Derfor er det korrekt og vigtigt når Dansk Energi samtidigt fokuserer på reguleringen af markedet:
"Eksemplet fra onsdag viser, hvor vigtigt det er, at udlandsforbindelserne fungerer. Det duer ikke, at der er så stor uforudsigelighed og så dårlig adgang til vores nabomarkeder. Det er der ikke meget indre marked i. Vi ved, at der er politiske forhandlinger med Tyskland om at få åbnet for forbindelsen sydpå, men os bekendt er der ikke nogen dialog med den svenske side".

  • 3
  • 0

Den lille smiley til sidst antyder, at dit indlæg er ment ironisk, hvilket jeg håber det er. Men ellers synes jeg du skal se på din seneste el-regning og undersøge hvor stor en del af det, du har betalt, som er markedsbestemt, og hvor stor en del, der er ren planøkonomi (godt nok benævnt med diverse newspeak).

  • 8
  • 1

Elektricitet er efter min opfattelse blevet et kommercielt produkt, hvorefter private forretningsfolk kan fastsætte prisen efter udbud og efterspørgsel. Så vidt jeg har forstået fra kloge folk, er denne konkurrence til fordel for alle, så forbrugerne altid får det billigste produkt. ;)

Du prøvede nok at være sarkastisk, men problemet er at det er mere profitabelt for aktørerne når de kan sætte markedskræfterne ud af spil, ved f. eks. at lukke naboen ude, når der er billig el der.

Som bekendt er løsningen regulering, som kræver et politisk arbejde.

  • 12
  • 2

»Eksemplet fra onsdag viser, hvor vigtigt det er, at udlandsforbindelserne fungerer. Det duer ikke, at der er så stor uforudsigelighed og så dårlig adgang til vores nabomarkeder

Det viser også, at vi skal sikre kraftværksreserven, hvis det går den anden vej. Overskudsproduktion er skidt, så udlandsforbindelserne bør virke - men det tager mange år før de er endeligt på plads. Mangel på importkapacitet er derimod en enorm bet med meget høje elpriser.

De store primærværker, som efterhånden for de flestes vedkommende er ved at være omstillet til bæredygtige træbrændsler, er meget væsentlige medspillere I de kommende år - også ved nedbrud.

De er batterierne, som har det kemiske lager, dannet ved solens hjælp, liggende I form af træbrændsler. Flere af dem er også meget agile og kan køre op og ned meget hurtigt, hvilket endnu flere kan ved styringsombygninger demonstreret I Tyskland.

Med store hjælpe-elkedler kunne fyring stoppes øjeblikkeligt og kedlen holdes I fuld varm tilstand - klar til lynhurtigt indsættelse igen.

  • 9
  • 0

"Burden of proof: A comprehensive review of the feasibility of 100% renewable-electricity systems

Abstract
An effective response to climate change demands rapid replacement of fossil carbon energy sources. This must occur concurrently with an ongoing rise in total global energy consumption. While many modelled scenarios have been published claiming to show that a 100% renewable electricity system is achievable, there is no empirical or historical evidence that demonstrates that such systems are in fact feasible. Of the studies published to date, 24 have forecast regional, national or global energy requirements at sufficient detail to be considered potentially credible. We critically review these studies using four novel feasibility criteria for reliable electricity systems needed to meet electricity demand this century. These criteria are: (1) consistency with mainstream energy-demand forecasts; (2) simulating supply to meet demand reliably at hourly, half-hourly, and five-minute timescales, with resilience to extreme climate events; (3) identifying necessary transmission and distribution requirements; and (4) maintaining the provision of essential ancillary services. Evaluated against these objective criteria, none of the 24 studies provides convincing evidence that these basic feasibility criteria can be met. Of a maximum possible unweighted feasibility score of seven, the highest score for any one study was four. Eight of 24 scenarios (33%) provided no form of system simulation. Twelve (50%) relied on unrealistic forecasts of energy demand. While four studies (17%; all regional) articulated transmission requirements, only two scenarios—drawn from the same study—addressed ancillary-service requirements. In addition to feasibility issues, the heavy reliance on exploitation of hydroelectricity and biomass raises concerns regarding environmental sustainability and social justice. Strong empirical evidence of feasibility must be demonstrated for any study that attempts to construct or model a low-carbon energy future based on any combination of low-carbon technology. On the basis of this review, efforts to date seem to have substantially underestimated the challenge and delayed the identification and implementation of effective and comprehensive decarbonization pathways."

http://www.sciencedirect.com/science/artic...

  • 4
  • 6

Kan smart grid redde den fluktuerende vindkraft?
I diskussionen om vindkraftens variation nævnes ofte at man ‘sådan bare’ skal forbinde landene med et stærkt net af højspændingsledninger.
Problemet er behandlet af Sören Kjärsgaard, der giver en meget grundig vurdering af energisituationen, i Europa.

http://www.reo.dk/CustomerData/Files/Folde...
” Det er klart, at når du har sagt vindkraft, så må du også sige back-up.”
Kan denne back-up bestå af Europæisk vindkraft der er forbundet med et super smart grid?
På diagrammet på den sidste side fås en vurdering af den samlede vindkrafts variation i følgende lande:
D – GB – F – SP – SE – PL – DK – BE – FI – A – NL – HU – CZ – CH
I dette store landområde varierede vindenergien (2016) mellem
78 000 MW og 4 000 MW (5%)

Svaret vil blive NEJ – Desværre
Selv nok så meget smart grid kan ikke fremtrylle en stabil forsyning.

I Syd Australien hvor der ikke er gode forbindelser til norsk vandkraft og svensk atomkraft, der har man set det, vi ikke vil se i Europa – endnu.
Før man regnede på prisen ville man have tilstrækkeligt med batterier.
Nu har man travlt med at få dieselgeneratorer og gasturbiner.
Ikke nok med det, så vil man forbyde mere vindkraft.
Man kan nemt finde meget, men jeg vil nøjes med at referere til følgende:
http://www.world-nuclear-news.org/V-South-...

  • 6
  • 5

Nå nu strømmen er "gratis" så er den vel blevet brugt til at fylde de fjernvarme lagre der er i Jylland?
Den er naturligvis ikke gået til spilde, pga skat og afgifter vel?
Hvad med alle batterilagrene og alle el-bilerne, der er koblet på det smart-grid, som vi har debatteret de sidste 5 år.
Vores politikkere har da løst de økonomisk forhindringer, for en energioptimeret lagring af den variable energi, på nuværende tidspunkt?

  • 2
  • 2

Igen har vi vildfarelsen, at det hele handler om penge.
Det handler om ressourcer - og vind er der nok af, fossile brændsler er endelige.
Det samlede forureningsaftryk er forskelligt, vindmøller forurener ved konstruktion og etablering, fossile brændsler ved produktion, transport, konstruktion og naturligvis forbrænding.
Det koster kapital at etablere begge, måske mere for fossile kraftværker.

Men bundlinien er, at der kan etableres et system med vind- og fossil kraft, hvor økonomien balancerer - uanset udnyttelsesgrad.
Fidusen med vind er, at det ikke skaber CO2 i atmosfæren. Og selv om vi så skal betale en tilsyneladende merpris for at have fossil-reservekraft, så er det STADIG bedre end ren fossil kraft med forurening.

De der landsbegrænsninger er bare krusninger på en stor overflade.
Hold nu op !

  • 11
  • 3

vind er der nok af, fossile brændsler er endelige.


Måske ikke ligefrem en "vildfarelsen". Men irrelevant i denne sammenhæng.
Vi har kul, olie og i særdeleshed gas til mellem eet og to århundrede endnu.
Det er absolut ikke tilgængeligheden der er et problem. Det er konsekvenserne og på lang sigt prisen.

Det koster kapital at etablere begge, måske mere for fossile kraftværker.


Det er meget forkert.
Kriegers Flak havmølleparken koster over 6 milliarder at etablere.
Og så har vi ikke indregnet udgifterne til at kompensere for problemerne med vinds uregelmæssige produktion. Ej heller de mange milliarder i støtte.
Den har en kapacitet på 600 MW. Og en kapacitetsfaktor på cirka 0,4.
Altså svarer den til et lille 240 MW termisk kraftværk.
Dem kan du få mange af for 6 milliarder.

  • 6
  • 7

Problemet er noget helt andet.

og det er at det danske elmarked ikke virker. Vi har kun variable timepriser på produktionssiden men ikke på forbrugssiden. Det skyldes dels strukturer og dels afgifter. Hvis elafgift og transmissionsomkostninger var en %sats at produktionsprisen, så forbrugerne får et incitament til at bruge strømmen når den er billig eller endda har negativ pris, så er jeg ret sikker på at markedet ville forandre sig meget hurtigt.

  • 11
  • 0

Det viser vel blot, at det er vigtigt, at vi opfatter os som en ø, hvor overskudsstrøm skal kunne aftages, f.eks. via varmepatroner i fjernvarmecentraler, brint, batterier og lignende

  • 3
  • 1

Det er meget forkert.
Kriegers Flak havmølleparken koster over 6 milliarder at etablere.
Og så har vi ikke indregnet udgifterne til at kompensere for problemerne med vinds uregelmæssige produktion. Ej heller de mange milliarder i støtte.
Den har en kapacitet på 600 MW. Og en kapacitetsfaktor på cirka 0,4.
Altså svarer den til et lille 240 MW termisk kraftværk.
Dem kan du få mange af for 6 milliarder.

Ikke for at starte en diskussion om økonomien i Kriegers Flak, men nu skal det termiske værk så vedligeholdes og tilføres brændsel i 25år, så på den lange bane kan Kriegers Flac vise sig at være den bedste forretning.
Selvfølgelig er der en omkostning omkring den uregelmæssige produktion der også skal konteres, men at der forekommer en uheldig kombination af omstændigheder, der gør at elprisen går i 0 i Vestdanmark 1 dag eller 2, det kan altså ikke sætte mit P.. i kog

Vi skal jo den vej.
Der er der ingen ved sine fuld fem, der tror at der er en forretningsfremtid i kulkraft.
Det skulle da lige være Trump, men han er nu heller ikke helt rask.

  • 8
  • 3

Det viser også, at vi skal sikre kraftværksreserven, hvis det går den anden vej. Overskudsproduktion er skidt, så udlandsforbindelserne bør virke - men det tager mange år før de er endeligt på plads. Mangel på importkapacitet er derimod en enorm bet med meget høje elpriser.

Nu vil de udenlandske operatører jo ikke have nogen grund til at koble Danmark af nettet, mens landet har stor efterspørgsel på el, så under et stort importbehov er det kun er spørgsmål om at sikre at de nationale operatører ikke kobler udlandet ud for at sikre afsætningen af deres egen el. Hvilket er noget nemmere.

Hvad der forbliver er så opgaven at sikre en tilskrækkelig reservekapacitet i tilfælde af reelle importproblemer.

Og så mangler vi stadigvæk en forklaring på herr Dybkjærs rigtigt gode spørgsmål om hvordan forbindelserne overhovedet kan tages ud af drift, når der foreligger kontrakter om levering af el?

Måske skulle Margrethe Vestager se på driftsbetingelserne for handlen med el i EU...

  • 2
  • 0

Det viser vel blot, at det er vigtigt, at vi opfatter os som en ø, hvor overskudsstrøm skal kunne aftages, f.eks. via varmepatroner i fjernvarmecentraler, brint, batterier og lignende


Tja, eller at man i det mindste prøver, at bruge hovedet i energi politikken. Personlig har jeg netop et fleksibelt varme system. Jeg kan bruge gas, el eller solfanger til at få varmt forbrugsvand og opvarmning af huset.
Og det ville jo ikke kræve et super avanceret system, der kunne f.eks. varme huset op via elpatronen, hvis der var økonomi/brug for, at vi gjorde det. Nu bor vi så i et gammelt hus, fra slut 40'erne, men jeg kunne sagtens forestille mig, at moderne energi rigtige huse kunne bruges som aftagere for overskuds el, ved at de blev varmet op når der var overskud af el.

// Jesper

  • 2
  • 0

Problemet er noget helt andet.

og det er at det danske elmarked ikke virker. Vi har kun variable timepriser på produktionssiden men ikke på forbrugssiden. Det skyldes dels strukturer og dels afgifter. Hvis elafgift og transmissionsomkostninger var en %sats at produktionsprisen, så forbrugerne får et incitament til at bruge strømmen når den er billig eller endda har negativ pris, så er jeg ret sikker på at markedet ville forandre sig meget hurtigt.


Jeg tror ikke på ideen med at forbruget i boligerne skal styres gennem prissignaler time for time.

Mit forslag ville være at indføre klasse 1 og klasse 2 strøm, med hver sin måler. Klasse 1 strøm er den vi kender, med tilnærmelsesvis garanti for strøm 24 timer i døgnet. Klasse 2 strøm har kun garanti for strøm i 12 timer i døgnet. Klasse 2 strøm kan bruges til opvarmning og afkøling med et mindre varmelager. Det er også godt nok til opladning af elbiler.

Ved at erstatte den lave afgiftsats for elvarme med klasse 2 strøm, undgår man at elvarmeforbrugere får lav marginalomkostning på øvrigt elforbrug i hjemmet. Man slipper også for bundgrænsen, hvilket især har betydning for varmepumper.

Fordi forbruget af klasse 2 strøm kan styres centralt får man meget bedre styr på balancen i elnettet. (Jeg forestiller mig en fjernstyret afbryder for klasse 2 strøm.)

  • 1
  • 0

Det havde vi i Nairobi og fik en masse flimmer i fjernsynet når det skiftede.
Fjernsynet var gammeldags og holdt til mosten.
I dag er der brug for en stabil og pålidelig forsyning.

  • 2
  • 1

@Thorkil Søe

Kan smart grid redde den fluktuerende vindkraft?


Ja, selvfølgelig kan det det. Vind er blot EN kilde af vedvarende energi. Et elnet (smart grid) er baseret på mange forskellige kilder: Vind, sol PV, vandkraft, biomasse, biogas ...

På diagrammet på den sidste side fås en vurdering af den samlede vindkrafts variation i følgende lande:
D – GB – F – SP – SE – PL – DK – BE – FI – A – NL – HU – CZ – CH


Den liste dækker ingen gang de 5 største vind lande i EU.

I dette store landområde varierede vindenergien (2016) mellem
78 000 MW og 4 000 MW (5%)


I følge dit link indtraf det minimum på en sommerdag, 2016-06-07 9:00, et tidspunkt hvor sol PV producere med >50% af deres kapacitet. Udgang 2015 var installeret kapacitet for sol PV i EU 94.6 GW, så du kan tilføje mindst 47 GW til det minimum.

  • 3
  • 2

Nu var det "Det koster kapital at etablere begge, måske mere for fossile kraftværker." Jeg skrev om.
Og vindmøller er klart dyre set i forhold til etablering omkostninger.

Og nok også i forhold til vedligeholdelse.

  • 2
  • 0

Hvad er problemet med negative priser?

Handelsselskabet kan tjene lidt mere (de fleste kunder har en fastprisaftale der fastsættes for et kvartal af gangen, men det står enhver kunde frit for at skifte til et selskab hvor prisen afspejler indkøbsprisen eller hvor prisen er låst i f.eks. 2 år). Hvis man tror på markedskræfter, så vil en tilpas konkurrence sikre at det som et handelsselskab tjener ekstra en måned, det giver de i rabat en anden måned, for at tiltrække flere kunder...

Negative priser gør ikke at nettet er ustabilt. Energinet.dk har balanceansvaret, hvis ikke der er sammenhæng mellem produktion og forbrug, så kan de kræve at producenter kobles af nettet eller de kan aktiverer flere produktionsenheder. De har også mulighed for at aktiverer fleksibelt forbrug...

De fleste vindmøller får i dag ikke støtte ved negative priser, dvs. det er op til den enkelte park selv at vurderer hvornår det kan betale sig at lukke ned for produktionen. Det samme gælder kraftværker og alle andre producenter. De vælger selv at producerer i perioder med negative priser, fordi det bedst kan betale sig for dem... De eneste man ikke kan regulerer og som får en fast pris er vel solceller, men deres andel er stadig minimal i forhold til de øvrige (i Danmark)...

  • 3
  • 1

Måske skulle Margrethe Vestager se på driftsbetingelserne for handlen med el i EU...


Ja, jeg troede da, at EUs fri bevægelse for varer og tjenesteydelser også var gældende for strøm?

Men det lyder da til at det kunne være smart for forbrugerne, hvis der ikke var overlap mellem ejere af elnettet og ejerne af diverse elproduktion, sådan at ejerne af elnettet ikke ville have noget incitament til at skærme den indenlandske elproduktion ved at lukke for forbindelsen til udlandet.

Der må være en liberaliserings-/antimonopol-opgave, der kan løses på nationalt niveau.

  • 5
  • 1

Ja, jeg troede da, at EUs fri bevægelse for varer og tjenesteydelser også var gældende for strøm?

Men Magrete Vestager har meget at se til.
Desværre vil fri bevægelighed over grænserne ikke hjælpe meget mere end en nok som berømt skrædder.
Den nordeuropæiske vind er stort set synkroniseret - for den sags skyld også solenergien.
Til tider sammen med solenergien.
Det går endnu, men der er meget i vente. Se http://wp.me/s1RKWc-93
Mon ikke Tyskland en dag vil se realiteterne.

  • 1
  • 3

Kan offentlige nødstrømsanlæg, f.eks. de nye sygehuse, indgå i reservekapaciteten?

Ja, generatorerne men det vil ikke have megen betydning.
Husk at der er tale om meget store energimængder.
Og batterierne i forbindelse med disse nødstrømsanlæg skal ikke bruges til alt muligt andet.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten