Så lige fløj den: Se animationen af den danske Sapphire-rakets flyvning

@Kim Petersen

Hvorfor slutter du, at en process uden ende er uden resultat? Hvordan finder du den slutning? Hvorfor kan der ikke være masser af resultater i en længerevarende proces?

Lad os se en gang: Oktober 1961 - test af Saturn I .... hip hurra nu er vi på vej til månen

• 9 Saturn I launch senere - minus et par pad aborts Juli 1965 - test af Saturn I .... hold da kæft, det er en proces uden ende. August 1963 til januar 1966 - mange little joe og LES test ..... dum lille raket. Sådan kommer vi da aldrig til månen. Vil dette ingen ende tage? AS-201 til Apollo 6. Opsendelser uden mennesker ????? Sig mig skulle vi ikke til månen. En mand altså og ikke bare en tom aluminiumsdåse? Sker der ikke snart noget???? Apollo 1 :( ..... men sig mig en gang, var det ikke meningen de skulle til månen og tilbage igen? Det kommer vi da ikke ved at grille dem. Apollo 7 .... nu sker der da noget ..... hvad, højst et par hundrede kilometer væk? Sig mig, ved de ikke at månen er flere hundrede tusinde kilometer væk? Apollo 8 .... nej nu må jeg da min himmelblå. Endelig en stor raket og de rejser helt til månen for bare at flyve omkring den. Sig mig skulle vi ikke have en mand på månen. Det får man da ikke ved at flyve omkring den. Og så havde de glemt landingsfartøjet eller sådan noget sjusk. Apollo 9 .... suk, kun et hop på et par hundrede kilometer. Jeg opgiver snart Apollo 10 ... nu må det da ske ? .... Hvad sker der lige. De flyver rundt om månen og leger bare med deres rumskibe. Har de fine herre tænkt sig at lande om jeg må bede? Næh nej det er de sørme for fine til. Nu giver jeg op. Det er jo en proces uden ende. Vi får jo aldrig en mand på månen på den måde endsige en bil derop. Der kommer aldrig et resultat. Kennedy sage 8 år før at vi skulle derop, ikke fordi det var let, men fordi det var svært. Men tager de fine herrer hensyn til det ? Næ nej, os andres følelser er der ingen der tænker på.

Enhver sammenhæng mellem noget af ovenstående fuldstændige irrelevante vrøvlerier og processer uden ende endsige resultater er ganske utilsigtet.

Og til dig Peter Madsen. Du fiser den jo bare af her i ferien. Kan du ikke snart lige tage dig sammen og få fløjet den raket så vi kan komme videre i dagens tekst ? Der er jo meget andet her i livet. Nu har vi altså snart ventet længe nok og akutjobbetalingen varer jo ikke evigt.

(Oplevelse af sarkasme i ovenstående er ganske utilsigtet og må stå helt for læserens egen regning=

Hvis du vil sende en mand op og ned igen (i live), står du over for noget af en udfordring.

Helt logisk (især når man kan prøve sig frem med en tom raket), må være at starte med:

1. Få den op (højde, styring mv)
2. Få den ned (i et stykke)
3. Få den op og ned (i et stykke)
4. Få den op og ned med en mand ombord (og han kravler ud af den bagefter)

De er igang med nr 1 (og leger med nr 2 og 3), og med den viljestyrke skal det nok lykkedes at komme hele vejen!

Kim Petersen:

Jeg kan godt forstå begejstringen med at en raket kunne styres eller at telemetrien virkede. Men hvis missionen er at sende en mand ud i rummet, er den vigtigste opgave vel at bringe ham tilbage i live?

Absolut!

Men du forstår nok, at det første skridt i den henseende er at bringe ham op i live.

HEAT 1X:

Denne ikke-guidede raket tog en flad bane. Valget i selve situationen stod mellem: 1) Bare at lade raketten smadre ned i havet. 2) Først se faldskærmene udløses. Vi valgte det sidste vel vidende, at de ikke ville kunne holde til nær-lydhastighed. Skærmene blev udløst, men flået i stykker.

LES-TDS:

Banen blev for krum, så højden var ringe. Det lykkedes alligevel at nå både at få separeret LES-raketten, udløst drogue-skærmen og udløst hovedskærmene. Disse sidste manglede få sekunder i at komme helt ud. 100 meter højere bane, og vi havde haft bærende skærme.

Smaragd:

Denne ikke-guidede raket accelererede efter planen meget kraftigt. Desværre mistede den spidsen meget tidligt, så faldskærmene ikke fik en chance. (Hovedformålet var at teste en hybrid/N2O-raket under flyvning; og det i form af en 2-trinsraket, som virkede efter hensigten.)

Sapphire:

Vi ved endnu ikke, hvad der fejlede ved drogue-skærmen. Men hovedskærmene fik med sikkerhed aldrig besked på at folde sig ud.

Så måske fraset Sapphire har det været afleveringen i højden, der ikke har givet skærmene en chance.

Det er synd for faldskærmsfolkene, at de altid står sidst i køen mht. aktion, så de er afhængige af alt det foregående.

Ved de mange droptests fra 100-m kran og fra fly har deres skærme fungeret upåklageligt.

I mit job ville hele dette projekt blive set som en stor fiasko.

Det er måske derfor, du stadig sidder i det job.

Hej Flemming,

Tak for svaret. Anemometer-sammenligningen er en fin og forståelig forklaring på, hvordan et vandret spin kan opstå. Jeg har også overvejet, om man kunne tænke sig, at raketten ved at tumle rundt efter toppunktet kunne risikere at vende på hovedet, når drogen skydes af, så den falder ned imellem - og måske vikles ind i – wirerne og efterfølgende kan ramme drogen...? Men hvis man kan konkludere, at måledataene er valide, så raketten virkelig ligger som vist i animationen ved afskydningstidspunktet for drogen, så ligger raketten i en vinkel, hvor drogen skydes opad/væk fra raketten, og så burde raketten blive bremset med næsen opad. Når det ikke sker, har jeg svært ved at konkludere andet, end at drogen IKKE blev skudt ud. (Eller at wirerne ikke var bundet fast i raketten, men det kan man jo ikke forestille sig! ;-) Har I noget feedback, der kan fortælle om adskillelse af toppen? Her ville det give noget værdifuld information, hvis raketten kunne bjærges af dykkere til en post-mortem analyse.

Jo. Og det har vi også overvejet. Vi har dog ikke tillagt Sapphire så stor betydning, at vi ville dykke til 80-90 meter efter den. Det er trods alt ikke en triviel dybde.

det ville overraske mig om der ikke var en sportsdykkerklub som kunne se det sjove i at hjælpe

Det er ikke for sportsdykkere; men vi har selv dykkere, der ville kunne.

Jens Krabbe:

Jeg gætter på, at det er for at forsimple styringen, og som Peter Madsen nævnte ovenfor, for ikke at modvirke roll.

Ja. De statiske tests var afprøvninger/målinger på rorene generelt, hvor Sapphire var en praktisk anvendelse, hvor roll-kontrol var valgt fra.

Jamen, tanken er vel, at styring også skal virke uden for atmosfæren ;) Over 40-50 km er der ikke meget luft tilbage, ellers havde de vel bare nøjedes med helt alm styreflader på finnerne.

Størrelsen og tykkelsen, tror jeg, primært er bestemt af et ønske om rorenes holdbarhed i jet-strålen.

Jeg er ret imponeret over jeres animationer. De er meget professionelt udført!

Det er nemlig en genial visualisering af data. Jeg er meget interesseret i hvordan den er udført. Er det scriptet i POVray? Kan man importere data, dér?

Nedslaget var ca 2 km downrange. Flere så selve nedslaget. Det var meningen at droque skulle holde den stabil og at hovedskærm skulle foldes ud relativt langt nede, så vi ikke fik for meget vindafdrift. Det er ren spekulation hvor langt den ville være drevet, men den ville nemt være svævet 1-2 km mere.

Håber det besvarer dine spørgsmål :)

/Morten

Peter Hansen:

Er i fra CS egentlig interesserede i at udenforstående, som mener at have fattet en del af mekanikken, kommer med forklaringer i bloggen og svarer på de spørgsmål, vi mener at have overblik over?

Det afhænger af mange ting; herunder, hvad spørgsmålet drejer sig om og -- om der bliver svaret korrekt.

At nogen forsøger at svare for os, tager vi som udtryk for en entusiasme for vores projekt.

Over en kam er der ikke tale om aflastning. Er der svaret rigtigt, kan det være en hjælp; men ofte ville vi måske selv have suppleret med en uddybning.

Det er ofte mere tidskrævende at skulle korrigere, fordi man så både har et spørgsmål, en fejlagtig udlægning og måske yderligere vildledte debatører at skulle behandle.

Vi er følsomme overfor, når nogen prøver at udlægge vores holdninger.

Hej Anders,

Fra statisk test kender vi styrekraften, som er op til 200N pr. ror i starten af burnet, men vi kender ikke kraftens præcise angrebspunkt på roret, og dermed kender vi faktisk ikke drejningsmomentet på ror akslen. Vi har så gjort 2 tiltag:

1. Akslen sidder så langt fremme, at vi er sikre på angrebspunktet er bag den - dette er for at gøre roret selvoprettende hvis servoen skulle miste grebet.
2. Under statisk test samplede vi servoernes strømforbrug, og kunne se det lå langt under hvad de kan bruge når de er hårdt belastede.

Venligst Flemming

Står vanes på fuldt udslag fra omkring 17. mission-sekund og resten af vejen op?

Naturligvis, da styrekraften er 0 efter MECO omkring T+11

Styringen forsøger fortsat at kompensere, derfor går rorene gradvis i fuldt udslag.

Super flot video!! Og genialt at lade måledataene styre animationen på den måde! Men jeg har et irriterende forståelsesproblem. Det er klart, at små vinkelforskelle i finnernes montering kan medføre et spin om længdeaksen – eller roll, hvis det er den korrekte term, - imens raketten flyver i dens længderetning. Når den så vender og begynder at falde frit, forekommer det mig umiddelbart forståeligt, at den enten tumler, eller finder en ligevægtsstilling i faldet. Her burde den ende med mest luftmodstand bremses mest, så den enten vil falde frit med finnerne øverst og næsen nedad (og indlede et roll), eller - hvis drogen er korrekt udløst - falde med næsen øverst. Her holder den sig vandret, så bremsekraften i hver ende må være nogenlunde lige store. Hvis det er korrekt, at drogen udløstes ved T+49,9 sek, så passer det nogenlunde med tidspunktet, hvor raketten lægger sig vandret. Men er der nogen, der kan forklare mig det stærkt accelererende spin, man kan se, mens den falder vandret nedad? Finnerne kan vel kun give et spin, mens den flyver i længderetningen? Det eneste, jeg kan forestille mig, der kan give en roterende kraft, er hvis drogen er blevet beskadiget på en måde, så den begynder at rotere. Det vil sno wirerne, og til sidst vil snoningerne overføres til raketten. Men er det det, der sker? Det ser voldsomt ud. For det kan vel ikke tænkes, at et eller andet gør, at det er måledataene, der ikke er korrekte i faldet? Hvis gyroen er overstyret, hvordan måler I så rotationerne? Er der nogle sensorer, der bliver snydt? Eller kan nogen forklare, hvad der sker? Er der en spindoktor tilstede?

Flemming Nyboe:

Hvis drogue'n var korrekt udfoldet, ville den til gengæld have holdt næsen opad, i et langsommere fald, og vi ville givet have undgået det voldsomme roll, som senere tog livet af inertialnavigationen ved at overstyre gyroen.

Det var disse forhold, som øgede integrationsfejlen mere end forventet, og som gjorde, at raketten på et tidspunkt troede, at den var på vej opad igen. Derfor fik hovedskærmene aldrig besked på at udløses.

Hej Flemming,

Tak for forklaringen og endnu engang tillykke! Det er fantastisk flot gået at få succes i første hug.

Mvh LARS

Bill:

Fantastisk video, virkelig illustrativ!</p>
<p>Er det Flemming Rasmussen, som der står bag de sigende ord i videon :) ?

Nej -Thomas har været så flink at klippe lyden lige inden min kommentar kommer ;o)) - Det er "vor man på Bornholm" Per, der drager den indlysende konklusion.

mvh Flemming R