Så langt er Europa med grønne krav til træpiller

Fra april næste år er det kun tilladt at bruge træpiller i den britiske energiforsyning, hvis energivirksomhederne kan bevise, at de sparer atmosfæren for mellem 60 og 66 procent CO2.

Sådan ser den britiske regerings foreløbige krav til træpiller ud, og planen er, at kravet om CO2-besparelserne skal stige til 72 procent i 2020 og 75 procent i 2030.

Ifølge Caroline Season, der er rådgiver for det britiske energiministerium, kan Storbritannien ikke længere vente på, at EU udformer lignende krav. Storbritannien er i gang med en markant omstilling af sit energisystem, der kræver en femdobling i forbruget af træpiller.

Biomassen skal være hjørnestenen i landets fremtidige energiforsyning. Drax-værket, der er Vesteuropas største kulkraftværk med en kapacitet på 3.960 MW, skal f.eks. i gang med en ombygning, så det i fremtiden skal kunne forsynes med træpiller fra propfyldte skibe, der anløber britiske havne mellem 280 og 465 gange om året.

I den europæiske energibranche holder man skarpt øje med udviklingen i Storbritannien, da energiselskaberne i fællesskab forsøger at tilrette deres egne bæredygtighedskriterier for træpiller, så de ligner de britiske.

Ifølge både Caroline Season og Michael Schytz, der er udvikler i Dong Energy, er den helt store udfordring at omsætte kriterierne til virkelighed for leverandører og energiselskaber, og selv om CO2-besparelser på 66, 72 og 75 procent lyder meget konkret, så er der stor debat om, hvordan besparelserne skal regnes ud.

Den britiske regering har foreløbig valgt at bruge livscyklusanalyser, hvor den totale udledning af CO2 fra brugen af træpiller er udregnet på følgende måde:

[latex] E_{biomass fuel} = e_{ec} + e_{l} + e_{p} +e_{td} + e_{u} - e_{sca} [/latex]

E = Den totale emission af drivhusgasser ved brugen af træpiller
ec = Emissionen fra høst og indsamling af træ til træpiller
l = Den årlige emission fra ændret brug af landområder, arealforskydning
p = Emissionen fra produktion af træpiller
td = Emissionen fra transport af træpillerne
u = Emissionen ved afbrænding af træpillerne
sca = Besparelserne ved den akkumulerede CO2 i jord og vedmasse

De britiske krav omfatter også områder som beskyttelse af skovenes økosystem, biodiversitet, sundhed og vitalitet, og på de områder lurer briterne på at kopiere de eksisterende bæredygtighedskriterier FSC eller PEFC, der allerede bruges til træprodukter lige fra havemøbler til trægulve.

En af de helt store udfordringer er definitionen af bæredygtighed, der ifølge Caroline Season er nødt til at være målbar, og helt i mål er man ikke kommet endnu. Allerede fra april i år er energivirksomhederne forpligtet til at redegøre for, hvor CO2-besparende deres træpiller er, men først fra 1. april 2015 skal de altså leve op til de nye krav. Og udfordringen for energibranchen bliver altså at gøre kravene operationelle, og det er netop opgaven for det fælleseuropæiske energisamarbejde, Sustainable Biomass Partnership (SBP), som Dong Energy er en del af.

I Holland samarbejder ngo'erne og industrien

Sideløbende med det britiske arbejde prøver flere lande, herunder Holland, at skabe egne bæredygtighedskriterier. Ligesom briterne ønsker hollænderne, at kravene er klar i 2015, og har derfor nedsat en arbejdsgruppe bestående af regeringen, ngo'er og industrien.

Planen er, at kriterierne skal inkludere bæredygtigt skovbrug, CO2-gæld og arealforskydning (ILUC), som dækker over CO2-udfordringerne ved, at eksempelvis nåletræer eller energipil erstatter gamle løvtræer.

Arbejdsgruppen lader sig inspirere af det eksisterende bæredygtighedsmærke FSC (Forest Stewardship Council) - ligesom briterne - og vil sætte en maks.-grænse for omfanget af samfyring med biomasse og kul.

Belgiske krav uden substans

Delstaterne i Belgien har faktisk haft bæredygtighedskrav i flere år, men de mangler substans, mener Gemma Toop, der er bæredygtighedsekspert ved konsulentfirmaet Ecofys i London.

Flandern har haft sine krav siden 2002, mens Vallonien har haft krav siden 2003, og begge delstater kræver kendskab til træpillernes oprindelse og deres transport.

I Flandern bliver der udstedt grønne certifikater på baggrund af 'energibalancen', altså hvor meget energi der går tabt i produktionen og transporten af træpillerne. I Vallonien udsteder man til gengæld grønne certifikater på baggrund af 'den forventede drivhusgasbesparelse'.

I Flandern findes der ingen eksplicit bæredygtighedspolitik, mens Vallonien blot definerer bæredygtighed som, at brugen af biomasse ikke må få betydning for fremtidige generationers mulighed for at bruge samme.

I Vallonien bliver der ført tilsyn med træpillernes bæredygtighed, mens Flandern har krav om, at der kun må bruges træ på maks. fire centimeter til træpiller, men det krav kan omgås, mener Gemma Toop.

Delstaterne har udtrykt ønske om at få et verifikationssystem, der f.eks. kan få fast biomasse til at matche bæredygtighedskriterierne i biobrændstof.

I store dele af Europa har man udtrykt klart ønske om fælles europæiske bæredygtighedskriterier, blandt andet i Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Holland, Belgien og Polen. Men der findes også modstandere, f.eks. Sverige, Finland og Østrig.