Så kom beviset: Den omstridte landbrugspakke er slået fejl
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Så kom beviset: Den omstridte landbrugspakke er slået fejl

Billeder taget af Syddansk Universitet i forbindelse med forsøget på at genetablere ålegræs i fjorde. Illustration: Syddansk Universitet

Det endegyldige bevis for, at regeringens landbrugspakke har slået fejl, ligger meget snart på bordet hos miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V).

Den stærkt omdiskuterede pakke, som fra 2016 gav landmændene lov til en overgang at gøde med mere kvælstof, forudsatte, at udledningen til de sårbare fjorde og indre farvande alligevel ville falde. Det skulle ske som en konsekvens af ny regulering og af tidligere vedtagne tiltag.

Det er bare ikke sket, viser et udkast til den rapport fra Aarhus Universitet, som opgør, hvor meget kvælstof der årligt bliver tilført det marine miljø herhjemme. Tværtimod er udledningen af kvælstof, som for hovedpartens vedkommende kommer fra de dyrkede marker, steget en smule i 2017.

Første hele år efter Landbrugspakken

Disse tal er afgørende. Det er nemlig første hele år, hvor det er muligt at måle effekten af Landbrugspakken. Udvaskningen af kvælstof fra markerne finder nemlig også sted, året efter at landmændene har anvendt handelsgødning og gylle på markerne.

Læs også: Efter analyse-skandalen: Vores fjorde får stadig langt mere kvælstof, end landbrugspakken forudså

Den samlede udledning af kvælstof steg sidste år til 64.000 ton, hvor den i 2016 lå på 62.000 ton. Hertil skulle dog også lægges udledningen fra ulykken på havnen i Fredericia, hvor flydende gødning i tonsvis strømmede ud i havet fra en væltet silo.

Begge tal er vel at mærke justeret for den alvorlige analysefejl, som i årevis forledte både forskere og myndigheder til at tro, at vandmiljøet var i bedring.

Læs også: Rystede forskere: Analysefejl sår tvivl om det danske vandmiljø

Det er dog ikke de tal, som ministeren foreløbig hæfter sig ved. Han fremhæver i stedet udledningen, når der bliver justeret for, at mængderne af nedbør varierer fra år til år. Så lander sidste års kvælstofudledning på 60.000 ton, en beskeden stigning i forhold til de 59.000 ton i 2016, og en nedgang i forhold til katastrofeåret 2015, hvor den var 62.000 ton.

De årlige udsving ser umiddelbart tilforladelige ud. Men de ligger imidlertid langtfra, hvad Landbrugspakken forudsatte, og endnu længere fra, hvad der skal til for at opnå god miljøtilstand uden tilbagevendende iltsvind i danske fjorde.

Således burde udledningen af kvælstof i 2017 ifølge landbrugspakken være faldet til 53.000 tons. Og hvis samtlige af de 119 vandområder, som vi har inddelt vores farvande i, skal opnå god miljøtilstand, må udledningen ikke overstige 42.000 ton.

Læs også: Ny landbrugsplan: Danske fjorde får 40 pct. mere kvælstof end de kan tåle

Det har forskere på Aarhus Universitet tidligere beregnet, og internationale eksperter har blåstemplet den beregning.

Landets forskere råbte allerede vagt i gevær i foråret, da konsekvenserne af analysefejlen på de kommercielle laboratorier, som håndterer prøverne fra det danske vandmiljø, stod klart. De kunne nemlig se, at hverken sigtedybde eller algevækst forbedrede sig, sådan som et fald i udledningen af kvælstof ellers skulle tilsige.

Læs også: Stik imod forudsigelserne: Vandmiljøet har fået det værre de seneste fem år

Da Ingeniøren omtalte de konklusioner i foråret, indkaldte en samlet opposition Jakob Ellemann-Jensen i samråd. På samrådet ville ministeren ikke love yderligere tiltag, netop fordi han manglede de seneste tal for kvælstofudledningen og -koncentrationen.

Miljøministeren satte dog tilladelserne til nye havbrug i bero, fordi de også udleder ekstra kvælstof. Det skulle der med Landbrugspakken have været plads til, men på det tidspunkt var ministeren altså kommet i tvivl.

Nu er også ministerens tvivl væk

Nu er tvivlen væk.

»Vi har ikke set det forventede fald i udledningen til vandmiljøet,« siger ministeren i den pressemeddelelse, han udsendte, allerede inden rapporten med tallene var offentliggjort.

Ministeren bestiller nu Aarhus Universitet til »at opdatere det faglige grundlag«. Han henviser til, at landmændene bruger mindre gødning end forudsat, hvilket dog ikke er emnet for den nye rapport fra forskerne.

Genberegning af Landbrugspakkens mest omstridte element

Samtidig vil Jakob Ellemann nu have universitetet til at genberegne Landbrugspakkens mest omstridte element, den såkaldte baselineeffekt. Det er den, som skulle have sørget for, at udledningen faldt i stedet for at stige. Den måde, som effekten indgår i Landbrugspakken på, kostede Eva Kjer Hansen (V) jobbet som fødevareminister i det, der blev kendt som gyllegate.

Jakob Ellemann-Jensen er på baggrund af de nye tal klar til at stramme kravene til, hvor meget kvælstof fra landbrugets marker, der ender i vandmiljøet.

»Det er ikke tilfredsstillende, at landbruget ikke har leveret tilstrækkeligt på en række af de aftalte tiltag, der skal give et bedre vandmiljø. Det går for langsomt med at lave eksempelvis vådområder, og derfor er der nu brug for, at landbruget for alvor tager ansvaret på sig,« siger han.

Mange af Landbrugspakkens tiltag var frivillige, selv om forgænger Esben Lunde Larsen var nødt til at gøre efterafgrøder til et krav for at få EU-Kommissionen til at acceptere pakken.

Læs også: Regeringen får én over kvælstof-snuden: Slut med frivillighed

Jakob Ellemann-Jensen lægger selv op til mere tvang og bebuder et lovforslag, »der strammer reglerne om kontrol og sanktioner for den kvælstofreducerende indsats.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er landbrugspakken fejlet? Sikke et chock - hvem ville have gættet det. Og efter det store, omfattende, saglige, objektive og sobre arbejde som Esben Lunde Larsen og vores grønne regering lagde i den. /ironi off
Jeg tør dåligt foreslå det, men måske vi næste gang skal lytte mere til forskerne og mindre til LF og BL (og undlade dobbelte mundkurve, armvridning, mørklægning, foreslag om konkurrenceudsættelse af forskningsmidler og andre krative tiltag for at undertrykke kritik og få det svar man ønsker).

  • 65
  • 10

Er vi ikke bare tilbage til "normale" tilstande, som hyppigt bliver omtalt, når det drejer sig om det magtfulde landbrug, der hellere ser en polstret tegnebog end et bæredygtigt miljø, hvor mennesker kan leve og trække vejret.

  • 30
  • 11

Men dem som man derimod kan klandre er den danske journaliststand og redaktionschefer, der fuldstændig svigter deres fornemmeste opgave, at være garant for at et samfund forbliver sundt ved at være kritisk overfor enhver form magtmisbrug og alle de plattenslagere, der dækker sig bag falske miljøhensyn.
At være tilskuer til hvordan de officielle medier i sidste halvdel af februar måned af 2016 har siddet og interviewet hinanden og kloget sig på landbrugspakken er lige til at brække sig over.

Se forklaring til ovenstående konklusion
http://uretten.dk/medierne-svigter-folketi...

  • 21
  • 11

Først er der tale om et udkast, dernæst konkluderes på noget uden entydig bevis.
Så foreløbig er det en ikke-historie, hvor de der er glade for at fordreje fakta helt løber sprint med halv vind.

Læs især 4.1 - 5.2. linket henvises til.

Ministeren har været klar med indgreb allerede før denne udkast-læk, da det er valgår og der er ingen stemmer i landbruget.

  • 11
  • 30

...og der er ingen stemmer i landbruget

- og en del af de få, der måtte være tilbage, vandrer formenligt i retning af politikere, der modarbjeder den planlagte ødelæggelse af den vestjyske natur:

Viking Link-projektet indebærer at sætte hundreder af master til nye luftledninger op i Vestjylland. De skal føre strøm gennem Jylland og til Tyskland.

Luftledningerne er ifølge Energinet nødvendige for, at økonomien for Viking Link hænger sammen. Men de er også stik imod kabelplanen fra 2009, der havde som erklæret mål, at kabler skulle graves ned

https://ing.dk/artikel/minister-fandt-plud...

  • 3
  • 16

Det er dybt pinligt, at Ingeniøren taler om "beviser" for, at Landbrugspakken er "slået fejl".
Der er ikke i det fremførte bevis for noget som helst.

Når Ingeniøren omtaler "sårbare fjorde og kystvande", ville det klæde journalisterne at grave dybere i, HVORFOR disse fjorde og kystvande er følsomme.
Årsagen er fosforbelastet kloakvand udledt fra mere eller mindre fungerende renseanlæg.

Læg fordommene til side og analyser sagen.

  • 17
  • 31

Hvorfor måler man kvælstoffet i hav og fjorde?
Ville det ikke være nemmere at måle i de åer og bække der løber i havet?
Det ville give langt hurtigere resultat, det vill påvise lokale forskelle så man kunne målrette indsatsen mod de mest problematiske områder, man skulle ikke korrigere for saltindhold, det ville være billigere at indsamle prøver osv.
Er der nogen der kender kvælstofindhold i åvand, henholdsvis i havmiljøet?

  • 13
  • 4

....er det stadigt fosforindholdet der er problematisk i spildevandet.
Det er desværre nødvendigt at minde om den detalje hvert år når Ingeniøren mangler click. Lad nu være med at gå i den fælde igen og igen.

  • 10
  • 11

mansser kloger sig på landbrugsstof uden fwglig baggrund.
Ikke bare uddannede niologer.
Froskellen i N-udledningerne ligger overvejende i de klimatiske forhold.
Et regnfuldt efterår resulterer i en lille N-optagelse af planterne end et år med god vækst af efterårets plantebestand.
Disse forskelle kan ses i det påfølgende års N-udledning.
Det kan undre særdeles meget, at faguddannede biologer har så ringe kendskab til landbrugsplanternes biologi, at de alene tager udgangspunkt i den tildelte gødningsmængde.

Et andet stad hvor biologerne i årevis har taget grundigt fejl er forholdene i Ringkøbing Fjord, som er det meste N-belastede vandområde i Danmark. Efter biologers teorier burde fjorden være det mest belastede område med stærk iltsvind og dårlig miljømæssig tilstand - med hyppige bundvendiger i fiskedød.
I hvert fald i følge professor S. Markager.

Virkeligheden er en helt anden, Ringkøbing Fjord er fundet i god økologisk tilstand, hvilket ikke er overraskende for de, der kender til forholdene.
Det er ikke overraskende for landbruget, man må håbe at alle ad åre finder ud af sagens rette sammenhæng indenfor vandmiljøet.
Et hint til biologerne: Kig på fosforudledningen til Ringkøbing Fjord, som er særdeles beskeden.

  • 12
  • 15

Mon dog ikke at de fleste snart kan se, at der skal stilles helt anderledes krav til landbruget – og uden økonomisk kompensation. Og ja, så er der nogle der må lukke biksen - som alle andre erhverv, der ikke kan konkurrere.
En reduktion af dyrehold og landbrugsjord ville samtidig være en gave til alle de danskere, der holder af eller blot opholder sig naturen – og det ville ikke belaste samfundsøkonomien, snarere tvært imod.

Mon ikke det også ville forbedre Venstres tilslutning hos vælgerne, om partiet slækkede lidt på sin afhængighed af Landbrug og Fødevarer. Så hvad det angår, kan Jakob Ellemann-Jensen nok vise sig at være en gevinst.

  • 11
  • 14

Mon dog ikke at de fleste snart kan se, at der skal stilles helt anderledes krav til landbruget – og uden økonomisk kompensation. Og ja, så er der nogle der må lukke biksen - som alle andre erhverv, der ikke kan konkurrere.


Hvilke krav?
Er det krav fra ikke-sagkyndige man skal pådutte et helt erhverv, krav der bygger på manglende viden?
landruget har svært ved at konkurrere, når myndighederne belaster erhvervet med skatter og afgifter, som kollegerne i udlandet ikke belastes med?
Hvorfor skal erhvervet belastes for miljømæssige forhold, som andre end landbruget er skyld i? Det sker jo bla. i debatten om pesticider i drikkevandet, hvoraf hovedparten af lukkede boringer skyldes stoffer, som landbruget ikke har anvendt?
Kan du ikke lige nævne nogle produkter, som dansk landbrug ikke kan konkurrere med, som du nævner uden dokumentation?
Såvidt jeg kan se, så eksproterer landbruget fødevarer til alle dele af kloden, her er de særdeles velkomne pga. høj kvalitet. At danske forbrugere er nogle brokkehoveder må man jo leve med?
Kineserne køber store mængder indvolde, tryner, klove og skind fra svin. Den byytes så men bla. de mobiltelefoner, computere etc., som danskerne køber.

  • 13
  • 16

Er der nogen der kender kvælstofindhold i åvand, henholdsvis i havmiljøet?


De tal er lette at finde.
Landbrugets bidrag til de indre danske farvnade er mellem 5-10% af det totale bidrag, hvoraf en stor del skyldes forbrændingsprocesser.
Landbrugets udledninger sker hovedsageligt om foråret, hvor det sætter gang i vandmiljøets fødekæde.
Om sommeren og efteråret er der som regel stor mangel på kvælstof.
Som nævnt ovenfor at Ringkøbing Fjord den mest N-belastede vandområde, kan du, Flemming eller andre med aversion mod dansk landbrug forklare hvorfor den har prædikatet af god økologisk tilstand?
Mon ikke nogle fokuserer på en enkelt og forkert faktor?

  • 12
  • 17

Beregnede tal. Jo jo....

I stedet for at svine landbruget til igen og igen, så ignorerer man den største forureningssynder i 2017 - de mange tusinde overløb fra offentlige rensningsanlæg, der lukkede lort (i bogstaveligste forstand) direkte ud i vandmiljøet hver gang det regnede lidt meget.

Men det gider man naturligvis ikke snakke om. Nope. Intet at se her...

Eksempel:
https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/mi...

  • 12
  • 16

Uden dermed at erklære tro på, at landbrugets kvælstofudledning er uden betydning for vandmiljøets tilstand, synes jeg (ligesom Poul Vejby-Sørensen), at det er for dumt kun at se på kvælstoftilførsler/-koncentrationer uden også at vurdere på fosfor, og især hvis historisk deponeret fosfor (i sediment) er af væsentlig betydning, var det måske en idé at få noget af det mest vandmiljøbelastende(også iltforbrugende og metanproducerende) organiske sedimentet fjernet/pumpet op?

Det er pt. ikke afprøvet eksperimentelt, men jeg vil tro, at også sådan afvandet og tørret sedimentet, kan forakes og derved befries for en lang række forurende komponenter ved termisk lavtemperaturforgasning og dette måske endda med en positiv (VE-producerende) "energiballance", når det organiske indhold er i den høje ende (f.eks. over 50 %). Den producerede fosforholdige aske kunne så benyttes af bl.a. sjællandske planteaflere, der så ikke behøver at importere det sidste fosfor, de har, i Marokko.

Det er nu ca. 15 år siden, at vi på DTU, i Lyngby viste, at lavtemperaturforgasseren fungerer rigtigt godt på afvandede og tørrede biogasrestfibre (mange ton fra to forskelige biogasanlæg), og hvis de centrale kraftvarmeværker ikke i mellemtiden var blevet kørt økonomisk i hegnet af politikere, som tilsyneledende tror, at man billigere kan nå 100 % VE næsten kun vha. fluktuerende vind og sol (+ hundedyr og/eller meget tabsbehæftet el-til-el-lagring), var det nok bare at køre det oprensede sediment til forgasning på nærmeste (primært træ- og halmfyderede) kraftvarmeværk. - Dette sammen med bl.a. biogasrestfibre, spildevandsslam og en lang række andre lokale organiske restprodukter, som pt bare gasser (også stærke klimagasser!) af under åben himmel, og hvor såvel indhold af forurenende komponenter (som mikroplast og cadmium) som lokalt overskydende fosfor unødigt ophobes på dyrkede arealer.

Der kunne samtidigt (yderst simpelt) produceres biokoks med henblik på at gøre bl.a. vestjylland mere frugtbar (så der bliver mere og billigere mad til de sultende, der ikke har råd til at købe den sidste fosfor fra Marokko, og for samtidig - yderst stabilt - at deponere ellers klimabelastende kulstof i landmændenes dyrkningslag.

(Medvind på cykelstier, er desværre ikke med i min LT-CFB-reklamepakke, men der kan opnås noget, der ligner, ved opladning af elcykler på noget af den producerede el:-))

Men - ak og ve - de centrale kraftvarmeværker køres nu yderligere i hegnet, idet vores vise politikere tilsyneladende ikke forstår, at kontrolerbar el er væsentlig mere værdifuld end den fluktuerende og pt. synes at ville overlade kraftvarmeværkernes skæbne til de større kraftvarmebyers lokalpolitikere, som primært efterspørger "grøn" fjernvarme og som (med rette!) mener, at el-forsyningssikkerhed ikke er noget deres borgere (og vælgere) i særlig grad skal betale for.

VE (inkl. forsyningssikkerhed), klima, fødevarerproduktion, miljøvendlig disponering af samfundets organiske restprodukter og vandmiljøet hænger altså sammen som ærtehalm og derfor dur det ikke, at problemerne addresseres én af gangen. - Således heller ikke engang hhv. overskydende kvælstof og fosfor - for nu at komme tilbage til, der hvor mit indlæg startede.

Her skal det med, at evt. lokalt overskydende kvælstof også kan tænkes separeret og omfordelt regionalt (på passende opkoncentreret form). Og/eller der kan høstes alger fra vandmiljøet, idet man kan glæde sig over at disse (jf. bl.a. Poul Vejby-Sørensens lære), bliver sunde og grønne i stedet for usunde og blågrønne, når blot P/N forholdet holdes passende lavt. (Idet blågrønalger reelt ikke er planter men i stedet bakterier, der forbruger ilt både som levende og døde).

Giv mig så bare nogle af alle de nedadrettede tomler, som I havde tiltænkt Poul, men husk gerne, at jeg her overlader til andre at vurdere, hvorvidt der er for mange svin o.l. En sådan mere ”ingeniørmæssig tilgang” ville jeg ønske, at Ingeniørens redaktion snart vil overveje, - som alternativ til alt for ofte at føre (ofte misforstået) VE-mv.-politik på ingeniørernes vegne. (Vi har for mange kraftvarmeværker, fordi de spænder ben for mest muligt af den "klogere" fluktuerende VE, og der bør (bredt) lægges afgift på biomasse, selvom der jo heldigvis heller ikke er afgift på vind- og solindfald, o.l.).

"Vind og sol", er også fantastisk og vil - især til sammen - nødvendigvis blive den primære VE-kilde, men det er for dumt at undvære "bio-benet", som både kan indrettes på at være VE-back-up-ydende og en hel masse andet vigtigt, som hverken "Vind og sol" eller a-kraft dur til.

  • 15
  • 2

"Så kom beviset: Den omstridte landbrugspakke er slået fejl"

Jeg er så træt af danske journalister.
Deres fornemste opgave er at være kritisk overfor den til enhver tid vedtagne teori og hvad samfundets øverste instanser/magthavere er nået frem til.

Med kvælstofkrigen, der nu har kørt i en menneskealder, har samme journalister på skammeligste vis bidraget til at sætte befolkningsgrupper op imod hinanden.

Journalister her på ing.dk er desværre ingen undtagelse.

Standen kunne evt. tage en rundtur her: http://www.detstorebedrag.dk/

  • 10
  • 16

Jeg kan huske for omkring 3 år siden da bønderne gerne ville have (og selv betale!) målt deres reelle udledning af kvælstof og fosfor, frem for at staten blot brugte de beregende tal til at vurdere deres udledning.

https://politiken.dk/klima/groen_omstillin...

Nogen der ved om der er sket mere i den sag? En bekendt af vores etablerede vådområde og det hele, men de målinger han fik AU til at udfører blev afvist og han stoppede derfor målingerne igen. Nogen der kender til at systemet er begyndt at acceptere reelle målinger frem for beregnede?

  • 8
  • 1

I 2013 og nogle år frem tog jeg selv prøver af drænudløb og drængrøfter. Alle målinger lå meget lavere end LOOP-værdierne. Jeg fik det indtryk af at de i Århus ikke vil have hjælp eller blive kigget over skulderen.

Når der var åben debat om mini-vådområder, fik jeg aldrig svar på ved hvilke koncentrationer det bedst kunne betale sig at etablere disse mini-vådområder. Efter det udkast artiklen henviser til, så er det områder i nordjylland, sjælland og lolland som jeg ser som mest oplagte til målrettede mini-vådområder.

  • 7
  • 8

Gamle billeder?
For 20 år siden var udledningen 120.000 ton om året, og i dag diskuterer man udledninger på 60.000 ton.
Alligevel er vandet og bunden på de billeder der vises lige plumrede.
Har det slet ikke hjulpet at halvere udledningen?
Fritz Haber og Carl Boschs opfindelse af fiksering af luftens N2 til NH3 anslås at holde liv i næsten halvdelen af jordens befolkning.
Er det bare blevet vanetænkning at udledningen af nitrat helt skal fjernes, hvad er det fornuftige niveau?
Selv ved økologisk landbug er der en betragtelig udledning af nitrat, planter skal have nitrat for at gro og der bruger man bare kvælstoffikserende mellemafgrøder i stedet.
Jeg er ikke landmand, men jeg spiser de produkter de fremstiller, og jeg nyder godt af den velstand og velfærd de er med til at skabe.

  • 9
  • 10

@Per A. Hansen
”myndighederne belaster erhvervet med skatter og afgifter”
”Kan du ikke lige nævne nogle produkter, som dansk landbrug ikke kan konkurrere med, som du nævner uden dokumentation?”
Konkurrencedygtigt erhverv??:
https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/lan...
Er det det du kalder "bæredygtigt landbrug"?

@Peder Stoholm
”jeg her overlader til andre at vurdere, hvorvidt der er for mange svin o.l.”
Tak for det.
http://www.globalen.dk/single-post/2019/01...

  • 9
  • 4

....er at selv om landbruget malkes af misundelses afgifter, som deres konkurrenter ikke er pålagt, så er de konkurrence dygtige. De tilbageværende bønder kan klare sig mod den type af landbrugsstøtte der findes i Frankrig, til udkantslandbrug og flytbare oliventræer i Italien.

Hvis politikerne dernede rører ved deres småbønderes "velerhvervede" rettigheder så demonstrerer de ikke fredeligt , men "manifesterer" ved at iklæde sig gule veste og køre deres traktorer i langsomme korteger gennem byerne . De har den fordel at de stadigt er ret mange, en mulighed danske bønder ikke har, da de danske bønder er for få til at deres stemme antal betyder noget for deres politiske fjender

Hvis man er socialdemokrat, eller det der er værre, ByVenstre( Læs nuværende regering) så er det private erhvervsliv, især bønderne noget der skal piskes med skorpioner, for at man kan få danmark til at fremstå som et ideologisk økologisk miljørigtigt mønsterland. At det er hykleriske kullisser der stilles op er få istand til at gennemskue.

Derfor er den danske landbrugsmodel blevet tvunget til at effektivisere ud over alle grænser og kun de allerdygtigste kan overleve ved at lave landbrugsfabrikker. Selv Prins Joachim måtte give op.

De bønder og husmænd der tidligere havde plads til feriebørn, hvis forældre ikke havde råd til ferie eksisterer ikke mere. De kunne ikke overleve de krav de radikale og sosserne og det åh så liberale nuværende Venstre pålagde dem. De er blevet beskyldt for at svine grundvandet til med kemikalier som kun DSB anvendte. De er blevet beskyldt for svinevandmiljøet til med nitrat, selv om problembarnet er fosfor fra vore alle vaskemaskinesæber. De er blevet pålagt lukkede gylletanke og nu erderes kvæghold også under anklage for at prutte for meget. Hvis de overlever så bliver der nok opfundet yderligere ting de skal straffes for af folk der aldrig har skullet arbejde for deres levebrød. Banditter på Kvitter kunne man passende kalde dem

Det såmænd bare det Per A Hansen prøver at få dig til at forstå Hilbert :)

For læser du dine to link grundigt og bøndernes kommentarer til støtte

https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/lan...

Så har Gæmelke udtrykt at han gerne så at støtten forsvandt i hele EU

http://www.globalen.dk/single-post/2019/01...
Og svinenes antal i grisestierne skyldes at de kære forbruger gerne vil have billige fødevarer. Brugsens kunder presser COOP som igen så presser bønderne på prisen.

  • 8
  • 16

........under min kommetar. Tror du at bønderne har en chanse for at overleve "kontrollen" ? :)
De elleve nedadvendte tommelfingre repræsenterer også dem, som ikke tør argumentere og som er med til at eksportere arbejdspladser til områder hvor man ser stort på miljø og arbejdsforhold.

  • 5
  • 8

Ud fra vandanalyserne kan man vel ligeså godt konkludere at det ikke er fra landbruget kvælstoffet kommer. Hvor meget kvælstof kommer fra husholdningerne, især toiletterne. Hvor mange rensningsanlæg i DK renser kvælstof og fosfor fra spildevandet, det må være mange tons af disse to ting som vi efterlader i toiletterne hver dag.

  • 4
  • 8

Jeg kan huske for omkring 3 år siden da bønderne gerne ville have (og selv betale!) målt deres reelle udledning af kvælstof og fosfor, frem for at staten blot brugte de beregende tal til at vurdere deres udledning.


@Kristen,
At landbruget er utilfreds med de nye "eksperter" på området vedrørende kvælstofprøver (altså ikke fosfor, Kristen) er vel naturligt, da det ikke sker på den sædvanlige faglige måde, som er sket gennem snart 100 år!
Mange landmænd har anskaffet måleudstyr, så de kan måle N-udledningerne kontinuerligt, hvorved de kommer til helt andre resultater end det, som myndighederne kommer frem til.
Kvælstofudledningerne er nødvendige for vandmiljøet, N fra landbruget sætter gang i fødekæden, og efter et par måneder er kvælstoffet enten indlejret i fauna og flora, eller det er afgasset.
Det underlige er, at det åbenbart er meget vanskeligt at få et stort flertal til at forstå, at landbruget andel i N til vandmiljøet kun andrager omkring ca. 10%!
Der var da mere grund til at se på de øvrige 90%, som landbruget ikke har andel i.

  • 3
  • 9

”Kan du ikke lige nævne nogle produkter, som dansk landbrug ikke kan konkurrere med, som du nævner uden dokumentation?”


@Hilbert,
du har enten ikke forstået mit indlæg, eller er du kun optaget af en eneste ting, at vælte alt ind over landbruget?
Jeg har nævnt nogle særbyrder, som koster landbruget mange penge, disse penge er med til at du slipper lidt billigere i skat.
Det er åbenbart ikke nok for dig, du vil gerne have endnu flere byrder bliver læsset over på det landbrug, der har så stor succes i udlandet med deres produkter, der er berømmet for deres store kvalitet. De kan ikke forstå, hvorfor danske forbrugere er sådan nogle brokkehoveder.
Når danske landbrugsvarer kan konkurrere med udenlandske, selv med de mange og store særbyrder samfundet pålægger landbruget, skyldes det sikkert en bedre uddannelse. En uddannet landmand undervises i længere tid end en civilingeniør.
Det skroter en smule indenfor biologiuddannelserne, når biologer end ikke ved, hvorfor Danmarks mest N-belastede vandmiljø ikke har de store miljøproblemer - nu.
Det lykkedes jo for nogle biologer at slå det meste liv i Ringkøbing Fjord ihjel - i følge fjordfiskernes formand, som fortalte mig denne episode. Man ville med vold og magt kunne se ned på bunden, kuren var at lukke havvand i fjorden. Snat kunne man se bunden, hvor der stort set kun var krabber og søsalat.

  • 3
  • 9

Og svinenes antal i grisestierne skyldes at de kære forbruger gerne vil have billige fødevarer. Brugsens kunder presser COOP som igen så presser bønderne på prisen.


@Bjarke, endnu et godt indlæg fra din side.
Det er nemlig korrekt, at landbruget gerne ser det man kalder for støtte (det er kompensation for udgifter forårsaget af politikere - og for at holde priserne i ro), bot det sker på ens vilkår i alle lande.
Det som forbrugerne så vil opgae er, at priserne på landbrugsvarer vil stige, niveauet kan man se ved at købe mad ind i Norge.
Så det man kalder "landbrugsstøtte" er i virkeligheden en støtte til forbrugerne, så de kan få rigelige og billige fødevarer.
Danmarks Statistik viser, at en dansker skal arbejde stadig færre minutter for at kunne købe de aglige madvarer.
ælr glad for dine mange ("-"), i dette forum er det tegn på et kvalificeret indlæg.

  • 2
  • 5

”Kan du ikke lige nævne no


@Hilbert,
et par kommentarer til din reference til journalisters tekster:
"Fra 2012 til 2016 har danske heltidslandbrug i gennemsnit modtaget tilskud for i alt 2,3 mio. kr. I samme periode har landbrugene i gennemsnit haft et driftsresultat på 2,3 mio. kr. Særligt for mælke- og planteproducenter samt mindre bedrifter var støtten afgørende for økonomien i landbruget."
Jeg har egentlig nævnt det flere gange, uden kompensationen med EU-midler, ville mælk og mælkeprodukter være langt dyrere, prøv i Norge, hvor man halverer agurker, så alle har råd til grøntsager.
Et at problemerne er, at der skal betales for masser af biologer, der huserer rundt på ejendommene - ofte på ulovlig måde - for at kontrollere de love, som EU og danske politikere har besluttet.
Problemet er desuden, st danske landmænd belastes med større afgifter, end deres kolleger i udlandet.
Det vil svare til, at Vestas m.fl. ikke måtte trække skatten på produktionsmidlerne fra, og at syge mearbejdere ikke fik løn i sygeperioden.
Så der er meget at glæde sig over. Også at din mobiltelefon er indkøbt for salg af indvolde fra grise til Kina. Den eksport ser du jo gerne blive overtaget af andre lande, ikke?

  • 3
  • 7

I den fortsatte kamp mod dansk landbrug fokuserer Bredsdorff på et par punkter, som desværre ikke er forsøgt berigtiget hos eksperter. I stedet hentes baggrundsmateriale fra ikke-sagkyndig side.

At der i år bliver udledt mere kvælstof en sidste år skyldes ikke landbrugspakken, hvor man tilbageførte de af en embedsmands nedsættelse af N-normerne, men derimod at der i 2018 blev langt mindre optaget pga. tørken.
De ændrede normer var nødvendige, hvis danske afgrøder skulle have en rimelig kvalitet.
Det kan undre at Bredsdorff og andre ikke interesserer sig for, hvordan miljøtilstanden er i Dnamark mest N-forurenede vandmiljø, Ringkøbing Fjord, der i fortiden var plaget af iltsvind, bundvendinger og fiskedød.
I modsætning til biologernes teorier, så er miljøtilstanden i fjorden fortrinlig i følge SEGES.
Hvorfor et fagblad omhyggelig undgår at henvende sig til landbrugets eksperter ved jeg ikke, det har de da gjort tidligere.

  • 3
  • 9

Og svinenes antal i grisestierne skyldes at de kære forbruger gerne vil have billige fødevarer. Brugsens kunder presser COOP som igen så presser bønderne på prisen.

Der slap det ud!
Dansk landbrug er taget som gidsel i en sag om pengeafpresning.
Det kan kun være et spørgsmål om timer før Christiansborg slotsplads er fyldt med landbrugsmaskiner. Landbruget er i sin gode ret til at kræve fri næring og fri prissætning genindført øjeblikkeligt!
Det er intet mindre end en skandale! jeg vidste slet ikke det var blevet afskaffet.

  • 8
  • 4

De der glæder sig er de landmænd som sælger for at gå på pension.
Uden støtte ville jord koste væsentligt mindre.
Husk at jordprisen er det eneste som landbruget har afgørende indflydelse på


@Flemming
Er vi enige om, at det du og andre kalder "støtte til landmanden", i virkeligheden er en støtte til forbrugerne, der sikres rigelige og billige fødevarer?
Det vil du ikke gerne erkende, tag en tur til Norge og køb madvarer.
At jordpriserne er for høje har en stor del af skylden for, at en del er gået konkurs.
Jeg kender nogle stykker, men ikke en landmand har klaget sig over det, mens andre har hoveret (se indlæggene), så har landmanden let kunnet få arbejde, den stabile arbejdskraft er mange glade for.
Problemet med samfundet er, at men mange hoverer over at enkelte landmænd går konkurs, så sker det samme ikke i andre erhverv.
Husk så lige på, at en af årsagerne til konkurser er, at samfundet ikke er uden skyld i konkurser. Både stat og kommuner sørger for at de får en stor del af de udbetalte kompensationer i form af særbyrder som landmænd i andre lande uikke belastes med. Det gælder f.eks de skyhøje jordskatter, skatter og afgifter på produktionsmidler, som bla. anvendes til at staten betaler når arbejdere fyres uden varsel.

  • 4
  • 12

Det gælder f.eks de skyhøje jordskatter, skatter og afgifter på produktionsmidler, som bla. anvendes til at staten betaler når arbejdere fyres uden varsel.

Per.
Vi har været omkring emnet før.
Direkte skatter og afgiftet udgør kun en brøkdel af landbrugsstøtten.
For min skyld kunne vi godt sløjfe begge dele.
Det vil spare samfundet for nogle Mia. Kroner. Om året.

http://m.statbank.dk/TableInfo/LBF3

Og.

https://www.eu.dk/da/spoergsmaal-og-svar-f...

  • 9
  • 0

Støtten har hidtil kun betydet een ting. Højere jordpriser.
De der glæder sig er de landmænd som sælger for at gå på pension.
Uden støtte ville jord koste væsentligt mindre.
Husk at jordprisen er det eneste som landbruget har afgørende indflydelse på.

Ja det minder lidt om fjernvarmesektoren og el-sektoren som direkte eller indirekte støttes med 10 mia. (inkl. grundbeløbet) årligt så overforburget af brændsler kan foregå uhæmmet og flere og flere tåbelige og energi(in)effektive projekter kan se dagens lys.

Eller uden støtte ville varme og el koste væsentlig mindre og de rigtige og konkurrancedygtige systemer ville se dagens lys, navnlig inden for varmesektoren.

  • 0
  • 5

Er vi enige om, at det du og andre kalder "støtte til landmanden", i virkeligheden er en støtte til forbrugerne, der sikres rigelige og billige fødevarer?

Det lyder temmeligt planøkonomisk. Vi skal vel ud på den yderste venstrefløj for at finde ophavsmanden til det system?

Det lyder altså meget uhensigtsmæssigt. Vi risikerer at landmanden indretter driften efter hvad der giver støtte, i stedet for at producere det som forbrugerne efterspørger?

Altså:
Supermarkedet får fødevarerne billigt fra landmanden.
Landmanden kan sælge billigt fordi han får støtte.
Staten betaler støtten enten direkte eller via EU.

Men hov! Hvor kommer pengene fra?
De kan vel kun komme fra skatterne. Prisen på fødevarer er altså delvis financieret via skatterne. Men så kommer man vel også til at betale for administrationen af dette cirkus!

Ren Ebberød bank!

  • 5
  • 1

Det lyder temmeligt planøkonomisk. Vi skal vel ud på den yderste venstrefløj for at finde ophavsmanden til det system?


@Peter,
vi skal nok længere tilbage.
Faktisk var et af hovedformålene i EFs plan, at landmanden skulle sikres således, at landbruget skulle sikres nogenlunde samme lønstigninger som andre. Desuden skulle de kompenseres for de økonomiske tab ved de politiske beslutninger, der medførte tab eller mindre indkomster i erhvervet.
Det var EFs intention af man skulle være selvforsynende med fødevarer.
Hvad EF ikke kunne forudse var, at de enkelte lande selv kunne beskatte som de ville. I Danmark er jordbeskatningen den største i EU, det samme gælder både stats- og kommunernes beskatninger af erhvervet. F.eks. blev en landmand en regning på 50.000 kr for 1 times arbejde i kommunen. Det tog 1 time at gennemse og godkende en tegning på et maskinhus.
At det tog 9 mdr. er nok ikke en udædvanlig servise fra teknisk forvaltnings side.
Der er desuden præmiering for dyrkning af bestemte afgrøder, f.eks. spindhør, opiumsvalmue oa. industriplanter, som normalt ikke er økonomisk rentabel at avle.

  • 2
  • 7

Vi har været omkring emnet før.
Direkte skatter og afgiftet udgør kun en brøkdel af landbrugsstøtten.
For min skyld kunne vi godt sløjfe begge dele.
Det vil spare samfundet for nogle Mia. Kroner. Om året.


@Flemming,
det er åbenbart meget svært sof her!
Skatter og afgifter har intet med EUs kompensationer at gøre, det er et "tag selv-bord" for kommuner og stat.
Danmark har de højeste jordskatter i EU, de går til at du og jeg slipper lidt billigere i skat.
Landbruget vil gerne af med EU-tilskuddet (det er altså ikke "støtte", men kompensation for at holde priserne nede), blot det sker på samme vis i alle lande.
Men så vil landbruget i stedet hellere have produktionsprisen, og så bliver dine fødevarer måske 50% dyrere. Tag endelig til Norge og køb ind, og kom så tilbage og fortæl om du stadig vil betale produktionspriserne.
mange debattører gennem tiderne har ment, at det var deres skattekroner, der blev brugt til "støtte".
Ak ja. Det er da svært at finde ud af, at pengene blev sendt fra EU og blev beskattet i Danmark.
Så samfundet ville ikke spare noget som helst, men smfundet blev nødt til at betale produktionsprisen for madvarerne.

Flemming, prøv nu at sætte dig lidt ind i EUs regler, og det danske skattesystem..
Du betaler ikke en krone til landbruget, tværtimod sparer du lidt i skat fordi EU-midlerne beskattes, og staten opkræver skat af landmanden for produktionsmidlerne til erhvervet, det gælder bla. planteværnsmidler, gødning, de højeste jordskatter i EU etc.
Tænk over det næste gang du er på fly-ferie og kan se landmanden arbejder i marken, han har ikke tid at holde ikke sommerferie.

  • 2
  • 9

Per - det er sgu' at gå over åen efter vand - var hensigten alene at give forbrugerne billige fødevarer, kunne man helt målrettet indføre fødevaremoms som man ser det i andre lande.Så der ligger mere bag støtten til landmanden


Jamen fortæl, fortæl endelig.
Det hele skyldes EF politik at landbruget skulle sikres samme økonomiske forhold som det øvrige samfund.
Jeg kan se at du, Flemming og en række andre ikke er enig i den gamle EF-mål for erhvervet.
Selvfølgelig skal en landmand med 12 timers arbejdsdag da ikke have samme løn for sit arbejde, som andre med 6 timers arbejde.

  • 3
  • 7

Selvfølgelig skal en landmand med 12 timers arbejdsdag da ikke have samme løn for sit arbejde, som andre med 6 timers arbejde.


Landbruget vil vist gerne være et liberal erhverv?
Deraf følger også at man bestemmer sin egen arbejdstid og hvad man vil / kan sælge sin produktion til!
Desværre har politikerne gennem årene forplumret begrebet ved diverse støtteordninger.
Men jeg tvivler på at landbruget reelt ønsker at frasige sig støtte og leve af hvad man kan få for sin produktion.

  • 7
  • 1

Men jeg tvivler på at landbruget reelt ønsker at frasige sig støtte og leve af hvad man kan få for sin produktion.

Hvis erhvervet blev liberaliseret og kunne konkurere på lige vilkår med andre landes aktøre, så jo!.. I høj grad..
Og det sandsynliggøres også af at der er Danske landmænd der operere særdeles succefuldt i CIS.. ureguleret, på markedsvilkår og uden støtte..
Det er jeg bare ikke så sikker på at vi i virkeligheden foretrækker ud fra et miljømæssigt hensyn..

  • 5
  • 3

Per
Hvem finansierer EU ?


@Flemming, EU-stof er åbenbart meget svært stof, for dit spørgsmål er besvaret indtil flere gange uden du helt har forstået hvorda EU fungerer.
Jeg skal da gerne gentage det, jeg tidligere skrev i anden tråd, nemlig at Danmarks bidrag er mindre, end det vi får som kompensation til landbruget for at du og andre kan få billigere mad.
Fik du pointen? Danmark får flere penge af EU, end de betaler. Du får billigere fødevarer og stadig større indkomster.
Det man så kan konstatere er, at man her i Danmark kræver flere penge af landbruget i moms, jordskatter m.v., end andre lande gør. Så du slipper billigere i skat, en del betalt af landbruget.
Du og andre udenfor landbruget kan gentagne gang tildele Jer selv med stadig større lønninger, den mulighed har landbruget ikke.

  • 3
  • 8

Jeg skal da gerne gentage det, jeg tidligere skrev i anden tråd, nemlig at Danmarks bidrag er mindre, end det vi får som kompensation til landbruget for at du og andre kan få billigere mad.

Per.
Dansk landbrug modtager hvert år omkring 800 mio. kr.
Danmark betaler tæt på 2,4 MIa. hvert år.

Danmark modtager IALT 1,43 Mia. fra EU.

Fik du den Per. ?

Ellers er dokumentationen her:

https://www.eu.dk/da/spoergsmaal-og-svar-f...

  • 9
  • 3

Dansk landbrug modtager hvert år omkring 800 mio. kr.
Danmark betaler tæt på 2,4 MIa. hvert år.Danmark modtager IALT 1,43 Mia. fra EU.

Bare så Per ikke korekser ovenstående, så er det €.
Omregnet til kr. betaler DK altså 15 Mia. kr til EU og modtager 10,7 MIa. kr.
Landbruget modtager over 6 Mia. kr. i direkte støtte. Bare sådan til sammenligning. Og betaler 1,7 mia. kr. i direkte skatter og afgifter.
Alle tal er pr år.

  • 8
  • 3

mansser kloger sig på landbrugsstof uden fwglig baggrund.
Ikke bare uddannede niologer.


Er det krav fra ikke-sagkyndige man skal pådutte et helt erhverv, krav der bygger på manglende viden?


Såvidt jeg kan se, så eksproterer landbruget fødevarer til alle dele af kloden, her er de særdeles velkomne pga. høj kvalitet. At danske forbrugere er nogle brokkehoveder må man jo leve med?


Kineserne køber store mængder indvolde, tryner, klove og skind fra svin. Den byytes så men bla. de mobiltelefoner, computere etc., som danskerne køber.


Som nævnt ovenfor at Ringkøbing Fjord den mest N-belastede vandområde, kan du, Flemming eller andre med aversion mod dansk landbrug forklare hvorfor den har prædikatet af god økologisk tilstand?

For at komme ikke autoriserede forklaringer i forkøbet så er spørgsmålet rettet specifikt til indehavere af aversion mod dansk landbrug, ikke til andre.

Det underlige er, at det åbenbart er meget vanskeligt at få et stort flertal til at forstå, at landbruget andel i N til vandmiljøet kun andrager omkring ca. 10%!

Det er altid frustrerende at stå så alene.

Det er åbenbart ikke nok for dig, du vil gerne have endnu flere byrder bliver læsset over på det landbrug, der har så stor succes i udlandet med deres produkter, der er berømmet for deres store kvalitet. De kan ikke forstå, hvorfor danske forbrugere er sådan nogle brokkehoveder.

De kan vel heller ikke forstå dansk så hr Hansen må formodes at have udbredt kritik af dansk landbrug i udlandet. Kan der dokumenteres tab i den anledning er der grundlag for at kræve erstatning.

En uddannet landmand undervises i længere tid end en civilingeniør.
Det skroter en smule indenfor biologiuddannelserne, når biologer end ikke ved, hvorfor Danmarks mest N-belastede vandmiljø ikke har de store miljøproblemer - nu.


Danmarks Statistik viser, at en dansker skal arbejde stadig færre minutter for at kunne købe de aglige madvarer.
ælr glad for dine mange ("-"), i dette forum er det tegn på et kvalificeret indlæg.

Bemærk venligst at der er betydelige paradoksale aspekter i hr Hansens omvendte karakterskala. Således kunne det meget vel betyde højere løn, jo ringere uddannelse!

Et at problemerne er, at der skal betales for masser af biologer, der huserer rundt på ejendommene - ofte på ulovlig måde - for at kontrollere de love, som EU og danske politikere har besluttet.


Så der er meget at glæde sig over. Også at din mobiltelefon er indkøbt for salg af indvolde fra grise til Kina. Den eksport ser du jo gerne blive overtaget af andre lande, ikke?


I modsætning til biologernes teorier, så er miljøtilstanden i fjorden fortrinlig i følge SEGES. Hvorfor et fagblad omhyggelig undgår at henvende sig til landbrugets eksperter ved jeg ikke, det har de da gjort tidligere.

Det har jeg også bemærket, kan medierne have opdaget at landbrugets egne eksperter farver deres meninger i arbejdsgivers favør.

At jordpriserne er for høje har en stor del af skylden for, at en del er gået konkurs.
Jeg kender nogle stykker, men ikke en landmand har klaget sig over det, mens andre har hoveret (se indlæggene), så har landmanden let kunnet få arbejde, den stabile arbejdskraft er mange glade for.
Problemet med samfundet er, at men mange hoverer over at enkelte landmænd går konkurs, så sker det samme ikke i andre erhverv.

De sidste to linjer giver slet ingen mening.

Faktisk var et af hovedformålene i EFs plan, at landmanden skulle sikres således, at landbruget skulle sikres nogenlunde samme lønstigninger som andre.


F.eks. blev en landmand en regning på 50.000 kr for 1 times arbejde i kommunen. Det tog 1 time at gennemse og godkende en tegning på et maskinhus.
At det tog 9 mdr. er nok ikke en udædvanlig servise fra teknisk forvaltnings side.


Ak ja. Det er da svært at finde ud af, at pengene blev sendt fra EU og blev beskattet i Danmark.
Så samfundet ville ikke spare noget som helst, men smfundet blev nødt til at betale produktionsprisen for madvarerne.


Tænk over det næste gang du er på fly-ferie og kan se landmanden arbejder i marken, han har ikke tid at holde ikke sommerferie.

Næ, det lader til at han tit aldrig kommer nogen steder.

Selvfølgelig skal en landmand med 12 timers arbejdsdag da ikke have samme løn for sit arbejde, som andre med 6 timers arbejde.

Jeg må misforstå når jeg læser hr Per A. Hansen "griber ud i den blå luft " og betegner landmænd som uværdige til samme løn som alle andre får. Det er en herremands mentalitet som bestemt ikke taler til hr Hansens fordel.
Eller var det bare en stråmand.

Du og andre udenfor landbruget kan gentagne gang tildele Jer selv med stadig større lønninger, den mulighed har landbruget ikke.

Hvis det ikke er for megen ulejlighed ville det være rart med dokumentation for at landbruget ikke selv bestemmer prisen ved salg af egne afgrøder. På forhånd tak.

  • 5
  • 4

Landbruget modtager over 6 Mia. kr. i direkte støtte. Bare sådan til sammenligning. Og betaler 1,7 mia. kr. i direkte skatter og afgifter.
Alle tal er pr år.


@Flemming,
Danmark udgør ca. 1% af fællesskabet, med Flemming, du taler helt forbi emnet.
Der er intet i dit indlæg der indikerer, at du betaler noget som helst af din skat til landbruget.
Og det er mig en gåde, at en ingeniør kan mene, at det er en dårlig politik at sørge for billige fødevarer.

Det kaldes for argumentimmunitet at blive ved at tale om støtte til landbruget, der er tale om kompensation for de lave priser, der gør at fødevarepriserne i Danmark er ca. halvdelen af den, der skulle betales hvis produktionsprisen skulle benyttes. Det sker i Norge, men du vil jo ikke rigtig prøve at købe ind her, bare for at se, hvad du skulle betale uden EUs politisk med at holde fødevarepriserne nede.
Hvorfor du ikke rigtig kan rgne ud, hvor meget du sparer i madvarer pga. EUs landbrugspolitik, ved jeg ikke. Men det er et langt større beløb end det, der netto betales til EUs kasse.
Landbrugets store eksport er ikke nævnt, den sørger for at Flemming og flere kan udgyde deres aversioner mod erhvervet, for både klæder og elektronik er købt for valuta, som måske eksporten af svineindvolde, tryner, klove, kød mv. til Kina.

At Erik og Flemming kommer med skadefro bemærkninger om de mange falitter i landbruget kan jeg ikke rigtig se er relavante. Der er nogle, der har købt jorden til en alt for høj pris i forventning om at stigningen fortsatte, og de unge gerne ville i gang med det samme. Det giver nogle konkurser, jeg kender nogle. Jeg har fuld respekt for den måde, de tager konkursen på, og da landmænd er skattede som arbejdskraft er der ingen problemer med at få arbejde.
Der sker også konkurser i andre erhverv og hos private.
Dem har man ondt af, men mange hoverer når det går ud over en flitting landmand, der har for store lån.

  • 4
  • 8

@John,

1) Ér det så ikke på tide at slå bremsen i?


hvis du mener at man burde undvære kompensationerne til landbruget for at holde priserne ned, og lade landbruget selv bestemme, hvad de ville dyrke (det blander EF/EU sig også i), så er landbruget enig med dig, blot med det forbehold, at der skal gælde de samme regler for alle lande, specielt mht. skjult landbrugsstøtte.
Det er da fint nok, at du og Flemming gerne vil indføre fødevarepriser som i Norger, og betale mere i skat, da der ingen kompensationer der beskattes.
Det er landbruget enig i, men problemet er jo, at de svageste grupper ikke har midler nok til at betale for deres fødemidler.

  • 4
  • 8

At Erik og Flemming kommer med skadefro bemærkninger om de mange falitter i landbruget kan jeg ikke rigtig se er relavante.

Det er vi flere der ikke kan. Det er ikke alene relevans hr Hansen ikke formår at se, han har heller ikke set skadefro bemærkninger andre steder end i egen fantasi, som i parentes bemærket er ganske florissant.

Til hr Hansens fordel er mange andre underlagt ing.dk's debatregler og et svar af samme lødighed som hr Hansen's grundløse smædekampagne mod to navngivne kommentatorer vil normalt blive slettet af moderator.

  • 4
  • 2

.....at vi ikke kan blive enige om at landmænd er dybt kriminelle og burde jages fra hus og hjem hutigst muligt, fordi vi vil jo gerne betale mere for importerede landbrugsvarer og betale mere i skat og være foregangsmænd inden for VE, økologi og minimeret CO2 udslip.
Det er nemlig det vi vil fremover, skulle man tro, når man læser indlæggene her på stedet ikkesandt ;-)

  • 6
  • 7

Så må vi jo have tallene et ad gangen.
Den danske stat betaler for tiden lidt over 2,6 Mia Euro årligt til drift af EU.
Disse 2,6 Mia er en del af de skatter og afgifter som staten opkræver.


@Jamen Flemming, du er jo en habil økonom!
Du glemmer blot beregningen over, hvad de danske bidrag anvendes til. Vi udgør ca. 1% af EU, så mon ikke du selv kan se, at Danmarks andel i kompensationerne til EUs landmænd er en langt mindre størrelse, end det Danmark får retur til uddeling til landbruget?
Da beløbene oven i købet brandbeskattes i lighed med jordbeskatningen, så må man vist sige, at den danske stat får mere ud af landbruget, end de bidrager med.
Du kan sikkert regne det ud, jeg afventer med spænding.
Jeg ser med interesse, at din økonomiske sans ikke rigtig når til fødevarepriserne, som EU vil holde i ro til gavn for forbrugerne. Du har slet ikke nævnt dine besparelser ved fødevareindkøbene indenfor EU, hvorfor ikke? Se gerne på Norge.
u har helle rikkekommenteret det uretfærdige i, at landbruget skal betale moms, skat og afgifter for gødning og sprøjtemidler.
Ikke sært at en del landmænd må dreje nøglen om og overlade driften til pengefolkene.
Det er den danske og meget populære politik.

  • 0
  • 5

@Jamen Flemming, du er jo en habil økonom!

Per.
Og du er enig i at det danske bidrag til EU betales af skatteyderne.
Det er da et gennembrud i fin opfattelse. Tsk for det.
Landbrugsstøtten udgør omkring en tredjedel sf EUs budget.
Ophør af landbrugsstøtten vil derfor, alt andet lig, betyde at alle landenes bidrag kan nedsættes med en tredjedel
Altså en mærkbar nedsættelse af skatter og afgifter.
Faktisk en nedsættelse svarende til landbrugsstøtten.

  • 6
  • 0

Til hr Hansens fordel er mange andre underlagt ing.dk's debatregler og et svar af samme lødighed som hr Hansen's grundløse smædekampagne mod to navngivne kommentatorer vil normalt blive slettet af moderator.


@Bresler,
Lødigheden fremgår bla. ved at jeg dokumenterede at hr Breslers gentagne usandhed om at 20% af afgrøderne anvendes af husdyrene. Brug fagfolkene Bresler.
Jeg har ikke ført smædekampagne mod nogen, jeg har blot konstaeret, at hr. Bredsdorf kun anvender en enkelt kilde, her ville jeg foretrække at høre flere aht. sagligheden.
Markagers teorier er underkendt af udenlandske forskere og af den seneste NOVANA-rapport m.fl. Derfor bør han ikke optæde alene.
Skal man have en sober debat må man da høre flere parter, ikke bare en enkelt, der optræder som landbrugsekspert, men ikke er det.

"florrisant" er et interessant fremmedord, der dog ikke er relevant her. Noget med blomster, Måske skyldes det "kornblomster"? Men korn blomstrer ikke, det er en vindbestøver.

  • 1
  • 5

Danmarks andel i kompensationerne til EUs landmænd er en langt mindre størrelse, end det Danmark får retur til uddeling til landbruget?


Per.
For sidste gang :

Når Danmark bidrager med 2,6 Mia Euro pr år. Og Danmark får ialt 1,4 Mia Euro retur. (Hvoraf landbruget modtager de 0,8 Mia Euro) ja så får vi jo langt MINDRE retur end vi betaler.
Dansk Landbrug betaler ca 1,6 mia kr pr år i direkte skatter og afgifter, omregnet til 0,213 Mia Euro. Hvilket jo er langt mindre end støtten.
Er der noget du er i tvivl om vedr ovenstående. ?
Ellers find de links som jeg tidligere indføjede.

  • 6
  • 1

Lødigheden fremgår bla. ved at jeg dokumenterede at hr Breslers gentagne usandhed om at 20% af afgrøderne anvendes af husdyrene.

Det er underlødigt og usandt. Hvor kommer det dog fra, hvem har hovedløst byttet om på procentsatserne. Det er ca 80% af landbrugsjord jeg i en anden debattråd hævder er optaget af foderproduktion. hvilket jeg bekræftes af nedenstående fire link. procentsatsen står til troende. Mængden har jeg ikke oplyst.

https://foodculture.dk/debat/miljoe-og-kli...

https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/sites/dy...

https://aktiv.dn.dk/media/4336/saadan_ligg...

https://noah.dk/node/573

Brug fagfolkene Bresler.

Det gør jeg i vidt omfang, men har på intet tidspunkt kunne se noget positivt i hr Hansens meritokratiske tilgang og at det derfor kun er eksperter der kan bedømme under hvilken form fødevareproduktion bør foregå.
Det er heller ikke skomagerlauget der bestemer hvilke sko hr Hansen går med, eller bestemmer hvordan køer skal behandles for at give de bedste huder.
Udenfor konventionelt landbrug bliver der lyttet meget til hvad kunderne ønsker.
Det er selvfølgeligt op til enhver producent på det frie marked at vælge råvare og metode, ligesom forbrugerne selv bestemmer hvad de vil købe. Fra 1995 til 2005 steg import af økologiske fødevare, ifølge Berlingske Buisiness, fra 20 til 40 mia.
I 2017 bestemte forbrugerne sig for at købe mere end 13% økologiske vare i detailbutikkerne, iflg. Danmarks Statistik.

https://www.berlingske.dk/business/danmark...
https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtm...

Jeg har ikke ført smædekampagne mod nogen, jeg har blot konstaeret, at hr. Bredsdorf kun anvender en enkelt kilde, her ville jeg foretrække at høre flere aht. sagligheden.

Ovenstående er en let gennemskuelig afledningsmanøvre. Det jeg har betegnet som personligt rettet smædekampagne følger her:

At Erik og Flemming kommer med skadefro bemærkninger om de mange falitter i landbruget kan jeg ikke rigtig se er relavante.

Det er ikke relevant fordi det ikke er sandt.
Det er endnu en ubegrundet påstand, og en ud af en omfattende række stråmænd som hr Hansen efter forgodtbefindende, og med en ulidelig lethed, spreder i alle debattråde.

Der mangler belæg for store dele af hr Per A. Hansens anbringender og alt for mange lever videre og genfremsættes efter seriøse dokumentation har dømt dem som værende uden hold i virkeligheden. Der bør skelnes skarpere mellem forsøg på legitimering og saglig argumentering.

  • 6
  • 1

For sidste gang :Når Danmark bidrager med 2,6 Mia Euro pr år. Og Danmark får ialt 1,4 Mia Euro retur. (Hvoraf landbruget modtager de 0,8 Mia Euro) ja så får vi jo langt MINDRE retur end vi betaler.


@Flemming,
prøv nu at tage skyklapperne af, du kører ud af vildsporet uanset, hvad der bliver nævnt. Det kaldes for argumentresistens.

Du fortsætter hårdnakket med den forkerte betegnelse "landbrugsstøtte".
Der gives ikke støtte til landbruget, men der udbetales "kompensationer" for politiske tiltag, der giver landbruget øgede omkostninger.
Flemming, det er ikke raketvidenskab, kompensation er en erstatning, ikke en "støtte".
Du får derimod indirekte støtte, idet fødevarepriserne holdes nede for den almindelige forbruger. Det var politikken bag EF i sin tid, for man ville gerne have at landbruget fulgte med i den almindelige velstandsstigning. Det har politikerne så omgået på forskelluige metoder, f.eks. at opkræve ublu jordskatter og skatter på produktionsmidler.

Reelt går "støtten" til at støtte dig, når du køber fødevarer, det var også et politisk mål med EF. Til gengæld for denne støtte til forbrugeren, kompenseres landmanden så med nogle utilstrækkelige midler, som beskattes af stat og kommmuner.

  • 1
  • 8

Det kan jeg ikke finde, eller i hvilken sammenhæng.
I det korn vi dyrker, er der autogami (selvbestøvere; Byg, Hvede, havre) eller fremmedbestøvere som rug og græsser. F1-Hybriderne er selvbestøvere som majs.
Men alle afgrøder "blomstrer". Særligt Græsser


@Jan,
Florrisant er sikkert en såkaldt "imponator", det har noget med blomstring og kronblade at gøre.
Du har ret, de fleste af kulturplanterne er selvbestøvere og kræver ikke bier, derfor har de ikke brug for kronblade.
Også raps kan bestøve sig selv, hvis ikke der er bier i nærheden. Det koster kun ca. 10% i udbyttetab, hvis man undlader at sætte bistader ud til den så florrisante afgrøde.

  • 0
  • 7

Hvis det ikke er for megen ulejlighed ville det være rart med dokumentation for at landbruget ikke selv bestemmer prisen ved salg af egne afgrøder. På forhånd tak.


@Bresler,
et langt og florrisant indlæg pga. mange sprogblomster.
Postulatet om at 20% af arealet anvendes til husdyrene stammer fra en anden tråd, ellers vil jeg ikke gå ind i den række usaglige bemærkninger, kun opfordre til at huske, hvad man selv har skrevet. Men fint nok du erkender jeg har ret.
Det er tåbeligt at forlange dokumentation vedrørende priserne på produkterne, de bliver fastsat af køberen, både slagteri, foderstofhandlere og mejerierne sætter priserne, ikke landmanden.
Det er dog ganske absurd at tro, at landmænd skal tinge om priserne på sine produkter. Se selv i avisen, hvor der ofte er priser på diverse produkter. Det er ikke landbruget, der har sat priserne, det sker kun ved de mere eller mindre lovlige gårdbutikker.
Men landmanden kan så bestemme, hvor han køber sine varer. Han bestemmer hvor grisene skal slagtes, her vælges ofte Tyskland fordi her er arbejdslønnen mindre end i Danmark.

  • 2
  • 8

Men fint nok du erkender jeg har ret.

Næ det er, for at bruge hr Hansens egne ord, en løgnehistorie.
Her følger den rigtige tekst.
80% anvendes som bekendt til fremstilling af foder til den animalske storindustri.
https://ing.dk/artikel/kronik-farvande-ove...

Hvortil hr Hansen med vanlig saglighed svarede:
Stol på Bresler, han tager altid fejl.
De 80% af arealerne, der går til foder er en vandrehistorie, som desvæære er forkert. At så mange bliver ved at poste urigtige påstande er typisk for en stor gruppe af landbrugsmodstandere.
Enhver kan finde ud af, at de 20% er en løgnehistorie.

Det står værre til end hr Hansen i sin vildeste fantasi kan forestille sig. Selv landbrugsavisen.dk er både løgnagtig og landbrugsmodstander, for her står: Alene i Danmark anvendes 80 procent af landbrugsarealet til foder.
https://landbrugsavisen.dk/mad-nok

Desværre reflekteres der slet ikke over hvorfor mon "så mange" er er enig med undertegnede. og hvorfor der, efter hr Hansens eget udsagn, er en stor gruppe af det som han i mangel af en mindre selvmodsigende betegnelse kalder for landbrugsmodstandere.

Som afslutning fandt hr Hansen at følgende salve var on-topic og relevant:

At husdyrene omdanner uspiselige afgrøder til menneskeføde er åbenbart en odiøs opgave for Bresler, der ikke mener at brødfødning af menneskeheden er en opgave, der vedkommer ham.
Ja. stol på Bresler, han tager altid fejl!

Mange tak hr Hansen for til tider troværdige, fremadskuende, venlige og nyskabende kommentarer, men hold gerne lidt igen med stråmændene, de skader let egen troværdighed mere end de skader dem det åbenlyst er hensigten at tilføje skade.

  • 7
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten