Så kom beviset: Den omstridte landbrugspakke er slået fejl
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Så kom beviset: Den omstridte landbrugspakke er slået fejl

Billeder taget af Syddansk Universitet i forbindelse med forsøget på at genetablere ålegræs i fjorde. Illustration: Syddansk Universitet

Det endegyldige bevis for, at regeringens landbrugspakke har slået fejl, ligger meget snart på bordet hos miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V).

Den stærkt omdiskuterede pakke, som fra 2016 gav landmændene lov til en overgang at gøde med mere kvælstof, forudsatte, at udledningen til de sårbare fjorde og indre farvande alligevel ville falde. Det skulle ske som en konsekvens af ny regulering og af tidligere vedtagne tiltag.

Det er bare ikke sket, viser et udkast til den rapport fra Aarhus Universitet, som opgør, hvor meget kvælstof der årligt bliver tilført det marine miljø herhjemme. Tværtimod er udledningen af kvælstof, som for hovedpartens vedkommende kommer fra de dyrkede marker, steget en smule i 2017.

Første hele år efter Landbrugspakken

Disse tal er afgørende. Det er nemlig første hele år, hvor det er muligt at måle effekten af Landbrugspakken. Udvaskningen af kvælstof fra markerne finder nemlig også sted, året efter at landmændene har anvendt handelsgødning og gylle på markerne.

Læs også: Efter analyse-skandalen: Vores fjorde får stadig langt mere kvælstof, end landbrugspakken forudså

Den samlede udledning af kvælstof steg sidste år til 64.000 ton, hvor den i 2016 lå på 62.000 ton. Hertil skulle dog også lægges udledningen fra ulykken på havnen i Fredericia, hvor flydende gødning i tonsvis strømmede ud i havet fra en væltet silo.

Begge tal er vel at mærke justeret for den alvorlige analysefejl, som i årevis forledte både forskere og myndigheder til at tro, at vandmiljøet var i bedring.

Læs også: Rystede forskere: Analysefejl sår tvivl om det danske vandmiljø

Det er dog ikke de tal, som ministeren foreløbig hæfter sig ved. Han fremhæver i stedet udledningen, når der bliver justeret for, at mængderne af nedbør varierer fra år til år. Så lander sidste års kvælstofudledning på 60.000 ton, en beskeden stigning i forhold til de 59.000 ton i 2016, og en nedgang i forhold til katastrofeåret 2015, hvor den var 62.000 ton.

De årlige udsving ser umiddelbart tilforladelige ud. Men de ligger imidlertid langtfra, hvad Landbrugspakken forudsatte, og endnu længere fra, hvad der skal til for at opnå god miljøtilstand uden tilbagevendende iltsvind i danske fjorde.

Således burde udledningen af kvælstof i 2017 ifølge landbrugspakken være faldet til 53.000 tons. Og hvis samtlige af de 119 vandområder, som vi har inddelt vores farvande i, skal opnå god miljøtilstand, må udledningen ikke overstige 42.000 ton.

Læs også: Ny landbrugsplan: Danske fjorde får 40 pct. mere kvælstof end de kan tåle

Det har forskere på Aarhus Universitet tidligere beregnet, og internationale eksperter har blåstemplet den beregning.

Landets forskere råbte allerede vagt i gevær i foråret, da konsekvenserne af analysefejlen på de kommercielle laboratorier, som håndterer prøverne fra det danske vandmiljø, stod klart. De kunne nemlig se, at hverken sigtedybde eller algevækst forbedrede sig, sådan som et fald i udledningen af kvælstof ellers skulle tilsige.

Læs også: Stik imod forudsigelserne: Vandmiljøet har fået det værre de seneste fem år

Da Ingeniøren omtalte de konklusioner i foråret, indkaldte en samlet opposition Jakob Ellemann-Jensen i samråd. På samrådet ville ministeren ikke love yderligere tiltag, netop fordi han manglede de seneste tal for kvælstofudledningen og -koncentrationen.

Miljøministeren satte dog tilladelserne til nye havbrug i bero, fordi de også udleder ekstra kvælstof. Det skulle der med Landbrugspakken have været plads til, men på det tidspunkt var ministeren altså kommet i tvivl.

Nu er også ministerens tvivl væk

Nu er tvivlen væk.

»Vi har ikke set det forventede fald i udledningen til vandmiljøet,« siger ministeren i den pressemeddelelse, han udsendte, allerede inden rapporten med tallene var offentliggjort.

Ministeren bestiller nu Aarhus Universitet til »at opdatere det faglige grundlag«. Han henviser til, at landmændene bruger mindre gødning end forudsat, hvilket dog ikke er emnet for den nye rapport fra forskerne.

Genberegning af Landbrugspakkens mest omstridte element

Samtidig vil Jakob Ellemann nu have universitetet til at genberegne Landbrugspakkens mest omstridte element, den såkaldte baselineeffekt. Det er den, som skulle have sørget for, at udledningen faldt i stedet for at stige. Den måde, som effekten indgår i Landbrugspakken på, kostede Eva Kjer Hansen (V) jobbet som fødevareminister i det, der blev kendt som gyllegate.

Jakob Ellemann-Jensen er på baggrund af de nye tal klar til at stramme kravene til, hvor meget kvælstof fra landbrugets marker, der ender i vandmiljøet.

»Det er ikke tilfredsstillende, at landbruget ikke har leveret tilstrækkeligt på en række af de aftalte tiltag, der skal give et bedre vandmiljø. Det går for langsomt med at lave eksempelvis vådområder, og derfor er der nu brug for, at landbruget for alvor tager ansvaret på sig,« siger han.

Mange af Landbrugspakkens tiltag var frivillige, selv om forgænger Esben Lunde Larsen var nødt til at gøre efterafgrøder til et krav for at få EU-Kommissionen til at acceptere pakken.

Læs også: Regeringen får én over kvælstof-snuden: Slut med frivillighed

Jakob Ellemann-Jensen lægger selv op til mere tvang og bebuder et lovforslag, »der strammer reglerne om kontrol og sanktioner for den kvælstofreducerende indsats.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er landbrugspakken fejlet? Sikke et chock - hvem ville have gættet det. Og efter det store, omfattende, saglige, objektive og sobre arbejde som Esben Lunde Larsen og vores grønne regering lagde i den. /ironi off
Jeg tør dåligt foreslå det, men måske vi næste gang skal lytte mere til forskerne og mindre til LF og BL (og undlade dobbelte mundkurve, armvridning, mørklægning, foreslag om konkurrenceudsættelse af forskningsmidler og andre krative tiltag for at undertrykke kritik og få det svar man ønsker).

  • 63
  • 10

Er vi ikke bare tilbage til "normale" tilstande, som hyppigt bliver omtalt, når det drejer sig om det magtfulde landbrug, der hellere ser en polstret tegnebog end et bæredygtigt miljø, hvor mennesker kan leve og trække vejret.

  • 30
  • 11

Men dem som man derimod kan klandre er den danske journaliststand og redaktionschefer, der fuldstændig svigter deres fornemmeste opgave, at være garant for at et samfund forbliver sundt ved at være kritisk overfor enhver form magtmisbrug og alle de plattenslagere, der dækker sig bag falske miljøhensyn.
At være tilskuer til hvordan de officielle medier i sidste halvdel af februar måned af 2016 har siddet og interviewet hinanden og kloget sig på landbrugspakken er lige til at brække sig over.

Se forklaring til ovenstående konklusion
http://uretten.dk/medierne-svigter-folketi...

  • 21
  • 9

Først er der tale om et udkast, dernæst konkluderes på noget uden entydig bevis.
Så foreløbig er det en ikke-historie, hvor de der er glade for at fordreje fakta helt løber sprint med halv vind.

Læs især 4.1 - 5.2. linket henvises til.

Ministeren har været klar med indgreb allerede før denne udkast-læk, da det er valgår og der er ingen stemmer i landbruget.

  • 11
  • 29

...og der er ingen stemmer i landbruget

- og en del af de få, der måtte være tilbage, vandrer formenligt i retning af politikere, der modarbjeder den planlagte ødelæggelse af den vestjyske natur:

Viking Link-projektet indebærer at sætte hundreder af master til nye luftledninger op i Vestjylland. De skal føre strøm gennem Jylland og til Tyskland.

Luftledningerne er ifølge Energinet nødvendige for, at økonomien for Viking Link hænger sammen. Men de er også stik imod kabelplanen fra 2009, der havde som erklæret mål, at kabler skulle graves ned

https://ing.dk/artikel/minister-fandt-plud...

  • 3
  • 14

Det er dybt pinligt, at Ingeniøren taler om "beviser" for, at Landbrugspakken er "slået fejl".
Der er ikke i det fremførte bevis for noget som helst.

Når Ingeniøren omtaler "sårbare fjorde og kystvande", ville det klæde journalisterne at grave dybere i, HVORFOR disse fjorde og kystvande er følsomme.
Årsagen er fosforbelastet kloakvand udledt fra mere eller mindre fungerende renseanlæg.

Læg fordommene til side og analyser sagen.

  • 18
  • 27

Hvorfor måler man kvælstoffet i hav og fjorde?
Ville det ikke være nemmere at måle i de åer og bække der løber i havet?
Det ville give langt hurtigere resultat, det vill påvise lokale forskelle så man kunne målrette indsatsen mod de mest problematiske områder, man skulle ikke korrigere for saltindhold, det ville være billigere at indsamle prøver osv.
Er der nogen der kender kvælstofindhold i åvand, henholdsvis i havmiljøet?

  • 13
  • 4

....er det stadigt fosforindholdet der er problematisk i spildevandet.
Det er desværre nødvendigt at minde om den detalje hvert år når Ingeniøren mangler click. Lad nu være med at gå i den fælde igen og igen.

  • 10
  • 8

mansser kloger sig på landbrugsstof uden fwglig baggrund.
Ikke bare uddannede niologer.
Froskellen i N-udledningerne ligger overvejende i de klimatiske forhold.
Et regnfuldt efterår resulterer i en lille N-optagelse af planterne end et år med god vækst af efterårets plantebestand.
Disse forskelle kan ses i det påfølgende års N-udledning.
Det kan undre særdeles meget, at faguddannede biologer har så ringe kendskab til landbrugsplanternes biologi, at de alene tager udgangspunkt i den tildelte gødningsmængde.

Et andet stad hvor biologerne i årevis har taget grundigt fejl er forholdene i Ringkøbing Fjord, som er det meste N-belastede vandområde i Danmark. Efter biologers teorier burde fjorden være det mest belastede område med stærk iltsvind og dårlig miljømæssig tilstand - med hyppige bundvendiger i fiskedød.
I hvert fald i følge professor S. Markager.

Virkeligheden er en helt anden, Ringkøbing Fjord er fundet i god økologisk tilstand, hvilket ikke er overraskende for de, der kender til forholdene.
Det er ikke overraskende for landbruget, man må håbe at alle ad åre finder ud af sagens rette sammenhæng indenfor vandmiljøet.
Et hint til biologerne: Kig på fosforudledningen til Ringkøbing Fjord, som er særdeles beskeden.

  • 12
  • 12

Mon dog ikke at de fleste snart kan se, at der skal stilles helt anderledes krav til landbruget – og uden økonomisk kompensation. Og ja, så er der nogle der må lukke biksen - som alle andre erhverv, der ikke kan konkurrere.
En reduktion af dyrehold og landbrugsjord ville samtidig være en gave til alle de danskere, der holder af eller blot opholder sig naturen – og det ville ikke belaste samfundsøkonomien, snarere tvært imod.

Mon ikke det også ville forbedre Venstres tilslutning hos vælgerne, om partiet slækkede lidt på sin afhængighed af Landbrug og Fødevarer. Så hvad det angår, kan Jakob Ellemann-Jensen nok vise sig at være en gevinst.

  • 10
  • 14

Mon dog ikke at de fleste snart kan se, at der skal stilles helt anderledes krav til landbruget – og uden økonomisk kompensation. Og ja, så er der nogle der må lukke biksen - som alle andre erhverv, der ikke kan konkurrere.


Hvilke krav?
Er det krav fra ikke-sagkyndige man skal pådutte et helt erhverv, krav der bygger på manglende viden?
landruget har svært ved at konkurrere, når myndighederne belaster erhvervet med skatter og afgifter, som kollegerne i udlandet ikke belastes med?
Hvorfor skal erhvervet belastes for miljømæssige forhold, som andre end landbruget er skyld i? Det sker jo bla. i debatten om pesticider i drikkevandet, hvoraf hovedparten af lukkede boringer skyldes stoffer, som landbruget ikke har anvendt?
Kan du ikke lige nævne nogle produkter, som dansk landbrug ikke kan konkurrere med, som du nævner uden dokumentation?
Såvidt jeg kan se, så eksproterer landbruget fødevarer til alle dele af kloden, her er de særdeles velkomne pga. høj kvalitet. At danske forbrugere er nogle brokkehoveder må man jo leve med?
Kineserne køber store mængder indvolde, tryner, klove og skind fra svin. Den byytes så men bla. de mobiltelefoner, computere etc., som danskerne køber.

  • 13
  • 13

Er der nogen der kender kvælstofindhold i åvand, henholdsvis i havmiljøet?


De tal er lette at finde.
Landbrugets bidrag til de indre danske farvnade er mellem 5-10% af det totale bidrag, hvoraf en stor del skyldes forbrændingsprocesser.
Landbrugets udledninger sker hovedsageligt om foråret, hvor det sætter gang i vandmiljøets fødekæde.
Om sommeren og efteråret er der som regel stor mangel på kvælstof.
Som nævnt ovenfor at Ringkøbing Fjord den mest N-belastede vandområde, kan du, Flemming eller andre med aversion mod dansk landbrug forklare hvorfor den har prædikatet af god økologisk tilstand?
Mon ikke nogle fokuserer på en enkelt og forkert faktor?

  • 12
  • 14

Beregnede tal. Jo jo....

I stedet for at svine landbruget til igen og igen, så ignorerer man den største forureningssynder i 2017 - de mange tusinde overløb fra offentlige rensningsanlæg, der lukkede lort (i bogstaveligste forstand) direkte ud i vandmiljøet hver gang det regnede lidt meget.

Men det gider man naturligvis ikke snakke om. Nope. Intet at se her...

Eksempel:
https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/mi...

  • 12
  • 13

Uden dermed at erklære tro på, at landbrugets kvælstofudledning er uden betydning for vandmiljøets tilstand, synes jeg (ligesom Poul Vejby-Sørensen), at det er for dumt kun at se på kvælstoftilførsler/-koncentrationer uden også at vurdere på fosfor, og især hvis historisk deponeret fosfor (i sediment) er af væsentlig betydning, var det måske en idé at få noget af det mest vandmiljøbelastende(også iltforbrugende og metanproducerende) organiske sedimentet fjernet/pumpet op?

Det er pt. ikke afprøvet eksperimentelt, men jeg vil tro, at også sådan afvandet og tørret sedimentet, kan forakes og derved befries for en lang række forurende komponenter ved termisk lavtemperaturforgasning og dette måske endda med en positiv (VE-producerende) "energiballance", når det organiske indhold er i den høje ende (f.eks. over 50 %). Den producerede fosforholdige aske kunne så benyttes af bl.a. sjællandske planteaflere, der så ikke behøver at importere det sidste fosfor, de har, i Marokko.

Det er nu ca. 15 år siden, at vi på DTU, i Lyngby viste, at lavtemperaturforgasseren fungerer rigtigt godt på afvandede og tørrede biogasrestfibre (mange ton fra to forskelige biogasanlæg), og hvis de centrale kraftvarmeværker ikke i mellemtiden var blevet kørt økonomisk i hegnet af politikere, som tilsyneledende tror, at man billigere kan nå 100 % VE næsten kun vha. fluktuerende vind og sol (+ hundedyr og/eller meget tabsbehæftet el-til-el-lagring), var det nok bare at køre det oprensede sediment til forgasning på nærmeste (primært træ- og halmfyderede) kraftvarmeværk. - Dette sammen med bl.a. biogasrestfibre, spildevandsslam og en lang række andre lokale organiske restprodukter, som pt bare gasser (også stærke klimagasser!) af under åben himmel, og hvor såvel indhold af forurenende komponenter (som mikroplast og cadmium) som lokalt overskydende fosfor unødigt ophobes på dyrkede arealer.

Der kunne samtidigt (yderst simpelt) produceres biokoks med henblik på at gøre bl.a. vestjylland mere frugtbar (så der bliver mere og billigere mad til de sultende, der ikke har råd til at købe den sidste fosfor fra Marokko, og for samtidig - yderst stabilt - at deponere ellers klimabelastende kulstof i landmændenes dyrkningslag.

(Medvind på cykelstier, er desværre ikke med i min LT-CFB-reklamepakke, men der kan opnås noget, der ligner, ved opladning af elcykler på noget af den producerede el:-))

Men - ak og ve - de centrale kraftvarmeværker køres nu yderligere i hegnet, idet vores vise politikere tilsyneladende ikke forstår, at kontrolerbar el er væsentlig mere værdifuld end den fluktuerende og pt. synes at ville overlade kraftvarmeværkernes skæbne til de større kraftvarmebyers lokalpolitikere, som primært efterspørger "grøn" fjernvarme og som (med rette!) mener, at el-forsyningssikkerhed ikke er noget deres borgere (og vælgere) i særlig grad skal betale for.

VE (inkl. forsyningssikkerhed), klima, fødevarerproduktion, miljøvendlig disponering af samfundets organiske restprodukter og vandmiljøet hænger altså sammen som ærtehalm og derfor dur det ikke, at problemerne addresseres én af gangen. - Således heller ikke engang hhv. overskydende kvælstof og fosfor - for nu at komme tilbage til, der hvor mit indlæg startede.

Her skal det med, at evt. lokalt overskydende kvælstof også kan tænkes separeret og omfordelt regionalt (på passende opkoncentreret form). Og/eller der kan høstes alger fra vandmiljøet, idet man kan glæde sig over at disse (jf. bl.a. Poul Vejby-Sørensens lære), bliver sunde og grønne i stedet for usunde og blågrønne, når blot P/N forholdet holdes passende lavt. (Idet blågrønalger reelt ikke er planter men i stedet bakterier, der forbruger ilt både som levende og døde).

Giv mig så bare nogle af alle de nedadrettede tomler, som I havde tiltænkt Poul, men husk gerne, at jeg her overlader til andre at vurdere, hvorvidt der er for mange svin o.l. En sådan mere ”ingeniørmæssig tilgang” ville jeg ønske, at Ingeniørens redaktion snart vil overveje, - som alternativ til alt for ofte at føre (ofte misforstået) VE-mv.-politik på ingeniørernes vegne. (Vi har for mange kraftvarmeværker, fordi de spænder ben for mest muligt af den "klogere" fluktuerende VE, og der bør (bredt) lægges afgift på biomasse, selvom der jo heldigvis heller ikke er afgift på vind- og solindfald, o.l.).

"Vind og sol", er også fantastisk og vil - især til sammen - nødvendigvis blive den primære VE-kilde, men det er for dumt at undvære "bio-benet", som både kan indrettes på at være VE-back-up-ydende og en hel masse andet vigtigt, som hverken "Vind og sol" eller a-kraft dur til.

  • 13
  • 2

"Så kom beviset: Den omstridte landbrugspakke er slået fejl"

Jeg er så træt af danske journalister.
Deres fornemste opgave er at være kritisk overfor den til enhver tid vedtagne teori og hvad samfundets øverste instanser/magthavere er nået frem til.

Med kvælstofkrigen, der nu har kørt i en menneskealder, har samme journalister på skammeligste vis bidraget til at sætte befolkningsgrupper op imod hinanden.

Journalister her på ing.dk er desværre ingen undtagelse.

Standen kunne evt. tage en rundtur her: http://www.detstorebedrag.dk/

  • 9
  • 11

Jeg kan huske for omkring 3 år siden da bønderne gerne ville have (og selv betale!) målt deres reelle udledning af kvælstof og fosfor, frem for at staten blot brugte de beregende tal til at vurdere deres udledning.

https://politiken.dk/klima/groen_omstillin...

Nogen der ved om der er sket mere i den sag? En bekendt af vores etablerede vådområde og det hele, men de målinger han fik AU til at udfører blev afvist og han stoppede derfor målingerne igen. Nogen der kender til at systemet er begyndt at acceptere reelle målinger frem for beregnede?

  • 7
  • 1

I 2013 og nogle år frem tog jeg selv prøver af drænudløb og drængrøfter. Alle målinger lå meget lavere end LOOP-værdierne. Jeg fik det indtryk af at de i Århus ikke vil have hjælp eller blive kigget over skulderen.

Når der var åben debat om mini-vådområder, fik jeg aldrig svar på ved hvilke koncentrationer det bedst kunne betale sig at etablere disse mini-vådområder. Efter det udkast artiklen henviser til, så er det områder i nordjylland, sjælland og lolland som jeg ser som mest oplagte til målrettede mini-vådområder.

  • 7
  • 6

Gamle billeder?
For 20 år siden var udledningen 120.000 ton om året, og i dag diskuterer man udledninger på 60.000 ton.
Alligevel er vandet og bunden på de billeder der vises lige plumrede.
Har det slet ikke hjulpet at halvere udledningen?
Fritz Haber og Carl Boschs opfindelse af fiksering af luftens N2 til NH3 anslås at holde liv i næsten halvdelen af jordens befolkning.
Er det bare blevet vanetænkning at udledningen af nitrat helt skal fjernes, hvad er det fornuftige niveau?
Selv ved økologisk landbug er der en betragtelig udledning af nitrat, planter skal have nitrat for at gro og der bruger man bare kvælstoffikserende mellemafgrøder i stedet.
Jeg er ikke landmand, men jeg spiser de produkter de fremstiller, og jeg nyder godt af den velstand og velfærd de er med til at skabe.

  • 9
  • 7

@Per A. Hansen
”myndighederne belaster erhvervet med skatter og afgifter”
”Kan du ikke lige nævne nogle produkter, som dansk landbrug ikke kan konkurrere med, som du nævner uden dokumentation?”
Konkurrencedygtigt erhverv??:
https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/lan...
Er det det du kalder "bæredygtigt landbrug"?

@Peder Stoholm
”jeg her overlader til andre at vurdere, hvorvidt der er for mange svin o.l.”
Tak for det.
http://www.globalen.dk/single-post/2019/01...

  • 6
  • 4

....er at selv om landbruget malkes af misundelses afgifter, som deres konkurrenter ikke er pålagt, så er de konkurrence dygtige. De tilbageværende bønder kan klare sig mod den type af landbrugsstøtte der findes i Frankrig, til udkantslandbrug og flytbare oliventræer i Italien.

Hvis politikerne dernede rører ved deres småbønderes "velerhvervede" rettigheder så demonstrerer de ikke fredeligt , men "manifesterer" ved at iklæde sig gule veste og køre deres traktorer i langsomme korteger gennem byerne . De har den fordel at de stadigt er ret mange, en mulighed danske bønder ikke har, da de danske bønder er for få til at deres stemme antal betyder noget for deres politiske fjender

Hvis man er socialdemokrat, eller det der er værre, ByVenstre( Læs nuværende regering) så er det private erhvervsliv, især bønderne noget der skal piskes med skorpioner, for at man kan få danmark til at fremstå som et ideologisk økologisk miljørigtigt mønsterland. At det er hykleriske kullisser der stilles op er få istand til at gennemskue.

Derfor er den danske landbrugsmodel blevet tvunget til at effektivisere ud over alle grænser og kun de allerdygtigste kan overleve ved at lave landbrugsfabrikker. Selv Prins Joachim måtte give op.

De bønder og husmænd der tidligere havde plads til feriebørn, hvis forældre ikke havde råd til ferie eksisterer ikke mere. De kunne ikke overleve de krav de radikale og sosserne og det åh så liberale nuværende Venstre pålagde dem. De er blevet beskyldt for at svine grundvandet til med kemikalier som kun DSB anvendte. De er blevet beskyldt for svinevandmiljøet til med nitrat, selv om problembarnet er fosfor fra vore alle vaskemaskinesæber. De er blevet pålagt lukkede gylletanke og nu erderes kvæghold også under anklage for at prutte for meget. Hvis de overlever så bliver der nok opfundet yderligere ting de skal straffes for af folk der aldrig har skullet arbejde for deres levebrød. Banditter på Kvitter kunne man passende kalde dem

Det såmænd bare det Per A Hansen prøver at få dig til at forstå Hilbert :)

For læser du dine to link grundigt og bøndernes kommentarer til støtte

https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/lan...

Så har Gæmelke udtrykt at han gerne så at støtten forsvandt i hele EU

http://www.globalen.dk/single-post/2019/01...
Og svinenes antal i grisestierne skyldes at de kære forbruger gerne vil have billige fødevarer. Brugsens kunder presser COOP som igen så presser bønderne på prisen.

  • 8
  • 13

........under min kommetar. Tror du at bønderne har en chanse for at overleve "kontrollen" ? :)
De elleve nedadvendte tommelfingre repræsenterer også dem, som ikke tør argumentere og som er med til at eksportere arbejdspladser til områder hvor man ser stort på miljø og arbejdsforhold.

  • 5
  • 4

Ud fra vandanalyserne kan man vel ligeså godt konkludere at det ikke er fra landbruget kvælstoffet kommer. Hvor meget kvælstof kommer fra husholdningerne, især toiletterne. Hvor mange rensningsanlæg i DK renser kvælstof og fosfor fra spildevandet, det må være mange tons af disse to ting som vi efterlader i toiletterne hver dag.

  • 4
  • 5

Jeg kan huske for omkring 3 år siden da bønderne gerne ville have (og selv betale!) målt deres reelle udledning af kvælstof og fosfor, frem for at staten blot brugte de beregende tal til at vurdere deres udledning.


@Kristen,
At landbruget er utilfreds med de nye "eksperter" på området vedrørende kvælstofprøver (altså ikke fosfor, Kristen) er vel naturligt, da det ikke sker på den sædvanlige faglige måde, som er sket gennem snart 100 år!
Mange landmænd har anskaffet måleudstyr, så de kan måle N-udledningerne kontinuerligt, hvorved de kommer til helt andre resultater end det, som myndighederne kommer frem til.
Kvælstofudledningerne er nødvendige for vandmiljøet, N fra landbruget sætter gang i fødekæden, og efter et par måneder er kvælstoffet enten indlejret i fauna og flora, eller det er afgasset.
Det underlige er, at det åbenbart er meget vanskeligt at få et stort flertal til at forstå, at landbruget andel i N til vandmiljøet kun andrager omkring ca. 10%!
Der var da mere grund til at se på de øvrige 90%, som landbruget ikke har andel i.

  • 3
  • 5

”Kan du ikke lige nævne nogle produkter, som dansk landbrug ikke kan konkurrere med, som du nævner uden dokumentation?”


@Hilbert,
du har enten ikke forstået mit indlæg, eller er du kun optaget af en eneste ting, at vælte alt ind over landbruget?
Jeg har nævnt nogle særbyrder, som koster landbruget mange penge, disse penge er med til at du slipper lidt billigere i skat.
Det er åbenbart ikke nok for dig, du vil gerne have endnu flere byrder bliver læsset over på det landbrug, der har så stor succes i udlandet med deres produkter, der er berømmet for deres store kvalitet. De kan ikke forstå, hvorfor danske forbrugere er sådan nogle brokkehoveder.
Når danske landbrugsvarer kan konkurrere med udenlandske, selv med de mange og store særbyrder samfundet pålægger landbruget, skyldes det sikkert en bedre uddannelse. En uddannet landmand undervises i længere tid end en civilingeniør.
Det skroter en smule indenfor biologiuddannelserne, når biologer end ikke ved, hvorfor Danmarks mest N-belastede vandmiljø ikke har de store miljøproblemer - nu.
Det lykkedes jo for nogle biologer at slå det meste liv i Ringkøbing Fjord ihjel - i følge fjordfiskernes formand, som fortalte mig denne episode. Man ville med vold og magt kunne se ned på bunden, kuren var at lukke havvand i fjorden. Snat kunne man se bunden, hvor der stort set kun var krabber og søsalat.

  • 3
  • 4

Og svinenes antal i grisestierne skyldes at de kære forbruger gerne vil have billige fødevarer. Brugsens kunder presser COOP som igen så presser bønderne på prisen.


@Bjarke, endnu et godt indlæg fra din side.
Det er nemlig korrekt, at landbruget gerne ser det man kalder for støtte (det er kompensation for udgifter forårsaget af politikere - og for at holde priserne i ro), bot det sker på ens vilkår i alle lande.
Det som forbrugerne så vil opgae er, at priserne på landbrugsvarer vil stige, niveauet kan man se ved at købe mad ind i Norge.
Så det man kalder "landbrugsstøtte" er i virkeligheden en støtte til forbrugerne, så de kan få rigelige og billige fødevarer.
Danmarks Statistik viser, at en dansker skal arbejde stadig færre minutter for at kunne købe de aglige madvarer.
ælr glad for dine mange ("-"), i dette forum er det tegn på et kvalificeret indlæg.

  • 3
  • 3

”Kan du ikke lige nævne no


@Hilbert,
et par kommentarer til din reference til journalisters tekster:
"Fra 2012 til 2016 har danske heltidslandbrug i gennemsnit modtaget tilskud for i alt 2,3 mio. kr. I samme periode har landbrugene i gennemsnit haft et driftsresultat på 2,3 mio. kr. Særligt for mælke- og planteproducenter samt mindre bedrifter var støtten afgørende for økonomien i landbruget."
Jeg har egentlig nævnt det flere gange, uden kompensationen med EU-midler, ville mælk og mælkeprodukter være langt dyrere, prøv i Norge, hvor man halverer agurker, så alle har råd til grøntsager.
Et at problemerne er, at der skal betales for masser af biologer, der huserer rundt på ejendommene - ofte på ulovlig måde - for at kontrollere de love, som EU og danske politikere har besluttet.
Problemet er desuden, st danske landmænd belastes med større afgifter, end deres kolleger i udlandet.
Det vil svare til, at Vestas m.fl. ikke måtte trække skatten på produktionsmidlerne fra, og at syge mearbejdere ikke fik løn i sygeperioden.
Så der er meget at glæde sig over. Også at din mobiltelefon er indkøbt for salg af indvolde fra grise til Kina. Den eksport ser du jo gerne blive overtaget af andre lande, ikke?

  • 3
  • 4

I den fortsatte kamp mod dansk landbrug fokuserer Bredsdorff på et par punkter, som desværre ikke er forsøgt berigtiget hos eksperter. I stedet hentes baggrundsmateriale fra ikke-sagkyndig side.

At der i år bliver udledt mere kvælstof en sidste år skyldes ikke landbrugspakken, hvor man tilbageførte de af en embedsmands nedsættelse af N-normerne, men derimod at der i 2018 blev langt mindre optaget pga. tørken.
De ændrede normer var nødvendige, hvis danske afgrøder skulle have en rimelig kvalitet.
Det kan undre at Bredsdorff og andre ikke interesserer sig for, hvordan miljøtilstanden er i Dnamark mest N-forurenede vandmiljø, Ringkøbing Fjord, der i fortiden var plaget af iltsvind, bundvendinger og fiskedød.
I modsætning til biologernes teorier, så er miljøtilstanden i fjorden fortrinlig i følge SEGES.
Hvorfor et fagblad omhyggelig undgår at henvende sig til landbrugets eksperter ved jeg ikke, det har de da gjort tidligere.

  • 3
  • 6