Så går vi i gang: Forundersøgelser til energi-øer for 1,1 mia kroner

Dit indlæg er tom retorik uden mening.

Hej Jens Arne Hansen

For at dokumentere indstrumenteringen på en maskine brugte jeg nok ca 1 pakke kopipapir pr procesínstrument pr sæt dokumentation! Og så er kulkraft endda kun sikkerhedsklasse 2 hvor atom er 4!
........
Jeg synes på den baggrund at man kan komme i tvivl om EU har en selvstændig energi- og klimapolitik, eller den reelt styres af grønne fantaster og lobbyister, som faktisk svækker klimaindsatsen for at fremme deres egne interesser?

Næste må være Pyhäjoki. Den blev besluttet i 2010. Også en gammel nyhed. Den er naturligvis allerede forsinket og kommer tidligst i drift om 8 år.

Så det burde bekymre at man er så ineffektive i EU at sådan et byggeri skal tage 3 gange så lang tid som det tager lige udenfor EU's grænser! Man kunne også bygge kraftværker hurtigt her i forrige årtusind før papirvældet eksploderede, jeg var med til NV3 som blev bygget på ca 5 år, men 10 år senere havde jeg en opgave i forbindelse med byggeriet af kulkraftværket Datteln i Tyskland og her var billedet fuldstændig forandret og mindede meget om de hindringer som a-kraft møder. For at dokumentere indstrumenteringen på en maskine brugte jeg nok ca 1 pakke kopipapir pr procesínstrument pr sæt dokumentation! Og så er kulkraft endda kun sikkerhedsklasse 2 hvor atom er 4!

Og nu denne sommer kom værket så langt om længe i drift på trods af protester, men der var ingen vej udenom længere når man havde stoppet atomkraftværkerne, men pyt, sådan en krabat udleder jo også kun godt 500 tons CO2 i timen!

Jeg synes på den baggrund at man kan komme i tvivl om EU har en selvstændig energi- og klimapolitik, eller den reelt styres af grønne fantaster og lobbyister, som faktisk svækker klimaindsatsen for at fremme deres egne interesser?

Finland 3 John! Hviderusland 1.

En af dem er selvfølgelig OL3, som blev besluttet i 2002 og stadig ikke er færdig. En 18 år gammel beslutning kvalificerer ikke rigtigt til "flere lande omkring os er begyndt at bygge atomkraft eller overvejer at gøre det".

Så er der OL4. Den blev så forsinket, at staten i 2015 trak tilladelsen tilbage. Hvis det er en af dine 3 reaktorer, er den ikke et eksempel på, at man er begyndt. Den er derimod et eksempel på, at man er stoppet.

Næste må være Pyhäjoki. Den blev besluttet i 2010. Også en gammel nyhed. Den er naturligvis allerede forsinket og kommer tidligst i drift om 8 år. Det vil sige samme kategori som OL3 og vores egne IC4: Den er kun ny, fordi det har taget så lang tid at bygge den.

Jeg kan ikke lige se tegn på, at Finland er begyndt på noget. Jeg tror nærmere, at de er stoppet, og kun fuldfører de projekter, der allerede er for langt fremme til, at man kan fortryde.

Finland 3 John! Hviderusland 1.

Så vidt jeg ved, er den i drift, og udvekslingen af el foregår, men Energinet har været bagud med at få den integreret i de data, du kan trække</p>
<p>Der var data på forbindelsen indtil for 3-4 uger siden.</p>
<p><a href="https://energinet.dk/energisystem_fullscreen">https://energinet.dk/ener…;

(jeg ved forresten ikke hvad der er sket med den til Holland, er den brudt sammen eller gider hollænderne bare ikke handle med os?)</p>
<p>Så vidt jeg ved, er den i drift, og udvekslingen af el foregår, men Energinet har været bagud med at få den integreret i de data, du kan trække

https://energinet.dk/energisystem_fullscreen

Hej Søren Lund

Når man skal opføre og servicere adskillige GW havmølleparker, over 100 km ude på Nordsøen, har man såmænd bare regnet ud at det er billigere og mere hensigtsmæssigt at anlægge en ny ø på stedet, frem for at udbygge eksempelvis Esbjerg havn.

Det giver jo et vist budget at anlægge ø for, og selv et budget overrun som dem atomkraftindustrien har for vane, vil næppe gøre noget mærkbart ved elprisen i denne sammenhæng.

(jeg ved forresten ikke hvad der er sket med den til Holland, er den brudt sammen eller gider hollænderne bare ikke handle med os?)

Hej Karsten Henneberg

det kan jo være at vingerne kommer med skib til Esbjerg i fremtiden og skal omlastes til kaj. Det kunne jo lige så godt være på en energihub

Jeg mangler stadigvæk at forstå hvorfor man ønsker at lave øer. Hvad er det for en opgave som en eller flere platforme ikke kan løse?

Energiøen er selvfølgelig ikke gratis, men det er en udbygning af Esbjerg havn heller ikke.

De to trafoplatforme til Kriegers Flak kostede efter sigende 1 mia kr stykket (svarende til 10 mia kr for 3 GW), så trafoplatforme og hotelplatforme er bestemt heller ikke gratis.

3 GW havvindmøller med kapacitetsfaktorer langt over 50%, kan levere strøm for en værdi af ca 100 mia kr gennem de første 25 års levetid, og energiøen vil være til rådighed for fremtidige projekter, så som levetidsforlængelse, fornyelse og udbygning af disse parker.

Det giver jo et vist budget at anlægge ø for, og selv et budget overrun som dem atomkraftindustrien har for vane, vil næppe gøre noget mærkbart ved elprisen i denne sammenhæng.

Jeg tror at de havmølleenergianlæg man sigter imod, bliver både forsinkede og særdeles meget dyrere end optimisterne tror. Eller rettere, end de håber.</p>
<p>I modsætning til Storebæltsbroen, hvor man rent faktisk får en ydelse for pengene, giver havmøllerne kun en dyrere variant af den strøm vi allerede har i stikkontakten, og så noget feel good glæde.

I stedet disker du op med en lang politisk analyse om socialdemokrater, bare så vi ikke er i tvivl om din foragt og mistro, uden det har det mindste med elpriser og emnet energi-øer at gøre, og foreslår oven i købet andre debattører at gå et andet sted hen, når ikke de retmæssigt kritiserer din afsporing af debatten.

For at komme tilbage på sporet:

1. Hvor dyr tror du "optimisterne" tror havmølleanlæggene bliver, og hvor dyr tror du (og på hvilken baggrund) selv de bliver?

2. Hvilke datapunkter har du, som antyder at strømmen kun kan blive dyrere, end den strøm vi allerede har?

3. Hvorledes mener du at vindmøllestrømmen erstatter noget, vi allerede har, når faktum er at fossil energi udfases, og elforbruget bliver større i takt med at fossile, ikke elektrificerede, energiforbrug som transport og opvarmning udfases?

4. Hvilke kilder foreslår du skal dække det øgede elforbrug/erstatte de aldrende termiske kraftværker (sæt gerne dokumenterede tal på), som skulle være billigere i en dansk elforsyning end havvindmøller?

Måske derfor at flere lande omkring os er begyndt at bygge atomkraft eller overvejer at gøre det?

alt tyder på at vindkraft er billigere end atomkraft. Og da især for en land som Danmark, hvor vi har teknologien i landet og de afledte effekter bliver store.

(jeg ved forresten ikke hvad der er sket med den til Holland, er den brudt sammen eller gider hollænderne bare ikke handle med os?)

Måske derfor at flere lande omkring os er begyndt at bygge atomkraft eller overvejer at gøre det?

hvorledes?

Så med mindre det er helt på plads med hvilke regler der gælder på en kunstig Ø, der vil være at betegne "kritisk" infrastruktur for andre stater. Specielt hvis Danmark ikke bruger af strømmen fra denne vindmøllepark. Specielt hvis det bliver mellem Dk og UK med UK udenfor EU.

Det er måske ikke et problem, men burde undersøges i detaljer.

idet det så kan gøres toldfrit

Det kunne jo lige så godt være på en energihub

I Esbjerg havn er der en kæmpe areal med vindmølledele. Vindmølleskibene lastes i havn med X antal møller i løsdele, sejler ud, monterer møllerne og returnerer til Esbjerg igen.

NPJ - det kan jo være at vingerne kommer med skib til Esbjerg i fremtiden og skal omlastes til kaj. Det kunne jo lige så godt være på en energihub

Hej Bjarne Thorsted

Nu bliver jeg sikkert lynchet, men kunne man ikke have fået meget mere strøm for pengene ved at bygge et par atomkraftværker i mellemklassen?

Svaret er nej; alt tyder på at vindkraft er billigere end atomkraft. Og da især for en land som Danmark, hvor vi har teknologien i landet og de afledte effekter bliver store.

Nu bliver jeg sikkert lynchet, men kunne man ikke have fået meget mere strøm for pengene ved at bygge et par atomkraftværker i mellemklassen? Altså et output der minder om de eksisterende kraftvarmeværker.

Hej Flemming Kaa Madsen

Den nye Energiø i Nordsøen ligger ca. 125 km/65 knob ude hvis man måler fra Thyborøn. Så lidt karikeret: Hvis man har en båd der går 15 knob, går der 4 timer til man når den første mølle, der vender man om, så man kan nå hjem til fyraften! Alternativer er helikopter eller at bygge en Ø derude.

Opsætningen: udgør en betydelig del af prisen på havvindmøller. I og med man gerne vil have "vindstille" til at stille op i på steder, hvor det notorisk blæser meget, skal al tid og matriel udnyttes, når man kan. Her betyder en havn lige i nærheden ganske betydelige besparelser.

Jeg har svært ved at se fordelen i at lave en ekstra mellemlager, med en ekstra gang håndtering, ude på en kunstig ø.

"hvad sagde jeg?"

Hej Henning Petersen

Jeg vil idag godt sætte et kryds på tidslinjen, så jeg om 5 år, når pengespildet går op for offentligheden, kan sige "hvad sagde jeg?"

Du prøve igen med Kriegers flak, selvom der indtil videre er der ikke så meget belæg for en "hvad sagde jeg?"

Hvis du har et stort behov for "hvad sagde jeg?" tror jeg at du skal satse på A-kraft, øen nord for Amager eller F35. Corona og minksagen er også god for en lang og tung "hvad sagde jeg?" men der er så mange andre "hvad sagde jeg?" typer som har taget de emner.

Mette Frederiksen ved godt at det man kalder den grønne omstilling, bliver nødt til at være på skrømt, og altså ikke må koste noget særligt - thi en regering der skærer i Statens store udgiftsposter såsom hospitalsvæsen, pension, overførselsindkomster, vil skabe så stor folkelig utilfredshed at den ryger ved næste valg

Boris Johnson is indulging in radical gesture politics in the run up to COP26, and attempts to send friendly messages to Mr Biden. But these gestures come at astronomical costs and burdens which are unsustainable.
As the unaffordability and infeasibility of these extreme plans becomes apparent, public discontent will only grow while the irresponsibility of this Conservative government is unlikely to be forgotten by voters

Det lyder meget billigere at lade folk bo på fastlandet og så bruge 20 min hver vej hver dag på transport derud.

Jeg tjekkede regnskaberne for et af helikopterfirmaerne der havde hovedkontrak på at servicere en stor del af de danske olie-boreplatforme i Nordsøen. Det er min klare forståelse at olieproduktion er massivt mere mandskabskrævende end vindmølle "pasning". Der er også en del flere platforme til olieboring end der bliver energiøer. Virksomheden havde i sit bedste år faktureret for 100 mDKK.

tja, jeg aner ikke om du kan have ret. Men et forsøg på illustrativ overslagsberegning henslængt på sofaen:

Lidt søgning viste passager-kapacitet fra 2-20 passagerer per helikopter. Denne Silhorsky med 16 sæder koster ca. 40.000 dkk i timen. Det ville med et teoretisk budget på 100mDkk give 2500 flyvetimer ialt, ca. 7 ture om dagen i snit på årsbasis på landsplan, til fordeling på x antal energi-øer. I praksis ville mandskabstransport-behovet måske være mindre, men komme i større bundter, og andre dele af transporten vil så være varetransport, som evt. vejer tungt. Jeg tænker at 'dit' flyvebudget bliver så tilstrækkeligt opfyldt, at flytransport, rigtig landingsbane og overnatning på evt. faste øer i det mindste kan være værd at regne videre på?

https://www.aircharterguide.com/AircraftSearch.aspx?AircraftMake=SIKORSKY&Country=GB

Men hvis øerne skal kunne klare bølger, der når over 15 moh, gennemsnitligt, og vel indimellem det der er værre, så...

Forskellen er vel at en fast Ø, gælder der andre regler i den afstand. Hvis det skabes uden faste ejeraftaler bliver det en Ø der uden videre kan skifte til et andet (skattely-) land. Jura, skatter, arbejdsret mv.

Har nogen hørt om Helgoland?

Noget andet er der med en platform, der godt kan komme til at ligne et hangarskib i størrelse.

Grundlæggede giver øen rigtig god menig...... Hvorfor man ikke kan nøjes med platforme kan man undersøge lidt nærmere

jeg ser nu, at Energistyrelsen indledningsvist definerer 'ø-erne' bredt:

"Hvad er en energiø?

Konceptet "energiø" dækker over en eksisterende ø, fysisk ø eller platform, der fungerer som et knudepunkt for el-produktion fra omkringliggende havvindmølleparker..."https://ens.dk/ansvarsomraader/vindenergi/udbud-paa-havvindmoelleomraadet/energioeer, altså art ikke fastlagt.

og som du skriver: det er pt. en tegning. Man kunne måske ligeså godt have valgt en af de andre fra https://ing.dk/sites/ing/files/northseawindpower3.jpg.

Apropos tegning, så mangler den afbildede vindmølle ø med sandstrand næsten kun kokospalmer og dansere i stråskørter og blomsterkranse. Men hvis øerne skal kunne klare bølger, der når over 15 moh, gennemsnitligt, og vel indimellem det der er værre, så kommer 'sandstranden' måske til at se lidt anderledes ud?

Som nævnt i mit tidl. link nævnes 60 både á ca. 1.5 mio kr/døgn som et ex på etableringspris fra UK. Således ikke stangvare. Dertil kommer hvis vedligeholdelsen og udvikling hyppigt kræver mange mænd derude, samt transport af omfangsrigt og tungt udstyr frem og tilbage

Men man skal bruge de samme skibe til opstilling af vindmøller uanset om der er en energiø eller ej. Det eneste energiøen vil give er at vindmølle komponentet vil kunne lagres på øen sådan at skibene ikke skal sejle frem og tilbage når de har opstillet de møller de havde ombord. Men hvis man skal kunne omlaste skibe i Nordsøen så skal det være en ret stor havn (dvs. en ret dyr havn). Prøv at sø på moleanlæg ved havnene langs vestkysten.

Desuden overvejer de på sigt power-to-X på stedet (når/hvis denne tek fungerer), jf. andre ing-artikler, altså en energifabrik.

Man har gode erfaringer med produktionsplatforme i Nordsøen. Der er ingen grund til øer for at lave power-to-X.

Hvem ved, folkene bagved har måske ikke kun siddet med fødderne på skrivebordet og spillet dart indtil nu, men tænkt og beregnet, bla. udfra erfa over tidl. vindmølleparker.

Tjaa ... det som jeg insignurer er at de har snablen nede i elforbrugernes lommer og således ikke behøver vælge løsninger der rent faktisk kan løbe rundt. Folk er altid mere villige til at bruge "other peoples money" på storslåede projekter end deres egne.

kunne du lægge en overslagsberegning over dette :-)?

Jeg tjekkede regnskaberne for et af helikopterfirmaerne der havde hovedkontrak på at servicere en stor del af de danske olie-boreplatforme i Nordsøen. Det er min klare forståelse at olieproduktion er massivt mere mandskabskrævende end vindmølle "pasning". Der er også en del flere platforme til olieboring end der bliver energiøer. Virksomheden havde i sit bedste år faktureret for 100 mDKK.

ikke kun siddet med fødderne på skrivebordet og spillet dart indtil nu

https://litteratursiden.dk/artikler/humorist-eller-ej-om-finn-soeborgs-sadan-er-der-sa-meget

hvorfor så ikke en platform i stil med de boreplatforme vi har erfaring for i Nordsøen? En Ø med en landingsbane ... det bliver en meget stor Ø. Større end hvad der er nødvendigt for indkvartering af vedligeholdelses teamet.

Som det allerede fremgår flere steder i tråden:

• ...indledende placering af vindmøllerne
• ...vedligeholdelse
• ...udvikling
• ...dertil måske sikkerhed?

Som nævnt i mit tidl. link nævnes 60 både á ca. 1.5 mio kr/døgn som et ex på etableringspris fra UK. Således ikke stangvare. Dertil kommer hvis vedligeholdelsen og udvikling hyppigt kræver mange mænd derude, samt transport af omfangsrigt og tungt udstyr frem og tilbage. Desuden overvejer de på sigt power-to-X på stedet (når/hvis denne tek fungerer), jf. andre ing-artikler, altså en energifabrik. Hvem ved, folkene bagved har måske ikke kun siddet med fødderne på skrivebordet og spillet dart indtil nu, men tænkt og beregnet, bla. udfra erfa over tidl. vindmølleparker. Om de så har regnet rigtigt, vil tiden vise.

Mht. sikkerhed kan disse vindmølleparker evt. anses for centrale og sårbare mål i forbindelse med terror, krig og andet grimt. Måske hensigtmæssigt at man i kriser ikke blot kan flyve derud med andet end helikoptere, men sågar også lande og have plads til sikkerhedsmandskab ?

Helikoptertransport til en platform i 50 år vil ikke koste i nærheden

Og nej - selv ikke de eklatante fejl omkring håndteringen af minksagen er i stand til at rokke ved Mette F. Bundlinjen er jo (stadig) at beslutningen var objektivt rigtig, hvilket der jo er bred enighed om - både i folketinget og dagspresen - det var "kun" eksekveringen, der var amatøragtig.

Du bør skelne mellem erkendelsen af at beslutningen var rigtig ud fra de oplysninger, som man har sagt var tilgængelig på beslutningstidspunktet. Og så på hvordan det så ud bare et par dage senere, hvor man erkendte at der ikke var grundlag for "Wuhan"-skrækhistorien. Så, nej. Beslutningen er ikke objektiv rigtig.

Det er måske derfor at man på nuværende ikke er noget længere end til at starte på forundersøgelsen. Det meste af disse diskussioner tager udgangspunkt i diverse notater, og så billedet. Pt. er det kun en vild ide, som i begrænset omfang er beskrevet af Energinet. Lur mig om undersøgelsen ikke kommer ind på fordele og ulemper mellem flyv og helikopter, og derved også ø-størrelse. Grundlæggede giver øen rigtig god menig med flere udlandsforbindelser fra ø uden at skulle ind over det eksisterende elnet på fastland først. Hvorfor man ikke kan nøjes med platforme kan man undersøge lidt nærmere med den nye forbindelse til Tyskland fra Krigers Flak. Det er vist ikke sådan lige til, men det kan jo også være, at undersøgelsen kommer frem til at det er en mulighed måske.

Karsten Henneberg

JJ - det har jeg læst at der bliver</p>
<p>Vel også en af grundene til at landingsbanen kan modtage fastvingede fly

I en verden med fuld drøn på EVTOL og batteri udvikling, så er det da 100% håbløst at planlægge en landingsbane. Det er en ommer.

Pointen med de ca. 125 km/65 sømil var, at Michael Cederberg i #34 havde en ide om, at man kunne nå møllerne fra land på 20 minutter.

Såvidt jeg kan se har man ikke besluttet hvor anlægget skal ligge præcist i Nordsøen. Men energi-øen ved Bornholm skal så vidt jeg husker ligge 20 km fra land. Derfor de 20 minutter.

Men ok, 100 km ... hvorfor så ikke en platform i stil med de boreplatforme vi har erfaring for i Nordsøen? En Ø med en landingsbane ... det bliver en meget stor Ø. Større end hvad der er nødvendigt for indkvartering af vedligeholdelses teamet. Helikoptertransport til en platform i 50 år vil ikke koste i nærheden.

Det her lugter af at Energistyrelsen & co. endnu en gang kan opkræve skjult skat fra forbrugerne uden om folketinget. Når folk ikke opdager hvad det koster så brokker de sig ikke over at de penge i stedet kunnet være brugt på uddanelse, pensioner, hospitaler, skattelettelser, etc. Som da man brugte 17 mia. på samme måde på at putte højspændingsledninger i jorden.

Bliver der da ikke mulighed for indkvartering på øen?</p>
<p>JJ - det har jeg læst at der bliver</p>
<p>Vel også en af grundene til at landingsbanen kan modtage fastvingede fly

Jeg forstod heller ikke vigtigheden af

en arbejdsdag at komme frem og tilbage.

Bliver der da ikke mulighed for indkvartering på øen?

JJ - det har jeg læst at der bliver

Vel også en af grundene til at landingsbanen kan modtage fastvingede fly

I båd tager det i størrelsordnen en arbejdsdag at komme frem og tilbage

Pointen med de ca. 125 km/65 sømil var, at Michael Cederberg i #34 havde en ide om, at man kunne nå møllerne fra land på 20 minutter. Jeg er udemærket klar over at 125 km ikke er lig 65 sømil. Begge tal er sådan meget ca., da vi ikke kender den præcise placering og udstrækning af den vindmøllepark, man vil placere ved Energiøen. Man har endda 2 forslag til områder, hvor øen skal placeres. Men uanset disse detaljer, kan man ikke nå derud på 20 minutter. I båd tager det i størrelsordnen en arbejdsdag at komme frem og tilbage.

Lidt mere 69 sømil (125/1,809= 69,09899

BM - det er en engelsk/ US mile, der er 1,609344 km

Lidt mere 69 sømil (125/1,809= 69,09899

COWI Consult kommer frem til 25% dyrere el.

Lidt mere 69 sømil (125/1,809= 69,09899

Lidt mere 69 sømil (125/1,809= 69,09899

ligger ca. 125 km/65 knob ude

Den nye Energiø i Nordsøen ligger ca. 125 km/65 knob ude hvis man måler fra Thyborøn. Så lidt karikeret: Hvis man har en båd der går 15 knob, går der 4 timer til man når den første mølle, der vender man om, så man kan nå hjem til fyraften! Alternativer er helikopter eller at bygge en Ø derude.</p>
<p>Opsætningen: udgør en betydelig del af prisen på havvindmøller.

Dyrt ser det da ud. DTU-folk oplyste i 2016:

"The industry has moved to dedicated ships installing the foundations and turbines, ....Those ships can cost up to 200,000 euro/day, and can install up to 2 turbines a day in optimal weather conditions. ...For example, at the peak of construction of the currently largest offshore wind farm, there were 1000 people working simultaneously on 60 vessels in the London Array (2016) site..."https://link.springer.com/chapter/10.1007%2F978-3-319-39095-6_19

hvor langt går mon territorialfarvandet ud fra kyst(lini)en??

OSV osv. Vi mangler faglig og politisk styring.

Måske vi i virkeligheden har for meget af den slags ?

Måske en simpel lovgivning:

Forbudt at sælge fossil energi pr X dato. Forbud mod at brænde bio energi af når sol+vind leverer mere end Y GW Forbud mod at brænde bioenergi af uden samtidig elproduktion med mindst 25% virkningsgrad. Virksomheder med store markedsandele (f.eks over 15%) skal reguleres til samme pris niveau som billigste udbyder.

En ordentlig el-prisportal hvor man nemt og gennemskueligt kan se hvilken profit de enkelte selskaber rager til sig.

Så skal markederne nok selv finde billigeste pris.

@Michael Cederberg Jeg har kun tal fra åbne kilder, så alle kan finde dem.

Grunden til at jeg udregner udgiften i øre/Kwt er at det er et af de mest sikre tal. Og det er derfor det eneste jeg rent faktisk skriver. Drift og opstilling er med åbne kilder mere usikre, da de normalt ligger i lukkede kontrakter, og derfor kun kan sjusses frem. Man har mølleparkens installerede Watt og kapacitetsfaktoren. Da energi øer først blev foreslået regnede man med at havvindmøller havde en kapacitetsfaktor på ca. 50. Vattenfall har beregnet at Vesterhav Syd og Nord kommer til at ligge med 52%, og GE Renewable Energy siger, at deres 12 MW-mølle har en kapacitetsfaktor på 63%.

I øjeblikket begrænses en stor havvindmøllepar økonomisk af, hvad det koster at trække kabler internt i parken, og i dette tilfælde til energiøen. Det tal er ikke offentligt. Men der er blevet meldt ud at parken kan blive op til 10 gigawatt. I begyndelsen talte man om 30 gigawatt, men det har man så skaleret ned. Men for at få den bedst mulige økonomi i hele setuppet, bliver der sat alle de møller op, som det økonomisk kan forsvares.

Driften: Tidsmæssig besparelse for lønarbejde: Hornsrev ligger 45 km fra Hvide Sande og 65 km fra Esbjerg. Derfor er Hvide Sande blevet valgt som udgangspunkt for service. Også er der en betydelig udgift til at holde båden igang.

Den nye Energiø i Nordsøen ligger ca. 125 km/65 knob ude hvis man måler fra Thyborøn. Så lidt karikeret: Hvis man har en båd der går 15 knob, går der 4 timer til man når den første mølle, der vender man om, så man kan nå hjem til fyraften! Alternativer er helikopter eller at bygge en Ø derude.

Opsætningen: udgør en betydelig del af prisen på havvindmøller. I og med man gerne vil have "vindstille" til at stille op i på steder, hvor det notorisk blæser meget, skal al tid og matriel udnyttes, når man kan. Her betyder en havn lige i nærheden ganske betydelige besparelser.

Design-levetiden af møllen spiller også ind på hvor mange watt, der kommer fra en vindmølle i dens levetid. Den var i begyndelsen lang. Nogle af de første Bonus- og Vestas-møller kører stadigvæk. De er snart 40 år. I de forløbne årtier har man designet til ca. 20 år, da man forventede at udvikle yderliger, så det ikke kunne betale sig at lave møller, der blev ældre. Mit bud er, at man vil hæve levetiden på havvindmøller, fordi det kan betale sig.

Der må også være et stort energitab på den lange forbindelse til lan

PS - hvorfor? Vindmøllerne leverer AC indtil en AC->DC konverter station på Energihuben, som sender DC til fastlandet eller fastlandene den er forbundet til

At flytte møllerne ud, >20 km fra land kan de fleste acceptere

Det handler mest om at ingen vil have flere møller i nærheden af sig selv - især ikke en hel vindmøllepark. At flytte møllerne ud, >20 km fra land kan de fleste acceptere.

Hvad det koster og hvornår det bliver færdigt, er lige meget når man har ja-hatten på.

En energiø midt ude i Nordsøen. Lyder som en ide der er fremkommet under en våd julefrokost. Øen skal være på omkr. 6 km², og opfyldes med sand 200.000.000 m³. Det giver en sokkelhøjde på 33 m uden kompression. Til sammenligning: Rundetårn er omkr. 34 m høj til platform og har en dia. På omkr. 15 m. Der skal således ca. 27.000 gange rundtårn til opfyldning. Dette bare for sammenligningens skyld. Og så i et område hvor der er mange ”vejr-dage” hvor alt arbejde må ligge stille. Specielt i vinterhalvåret. Det virker jo helt forrykt. Energiøen skal tilknyttes 3GW havvind. Det er vist alt for optimistisk. Måske bare 1 GW. Vindmøllestrøm skal helst ikke transmitteres mere end 7 km fra mølle til transformerstation. Hvis man anvender 15 MW møller med rotor dia. På mere en 200 m og afstand mellem møller på 7-8 x rotordiameter komme man ikke frem til 3 GW. Måske der er nogen tekniske løsninger jeg ikke kender til. Der er så mange usikkerhedsmomenter med dette projekt. COWI Consult kommer frem til 25% dyrere el. Det kan let blive mere. Projektet er meget sårbart. Kabelforbindelsen til land er mekanisk sårbar. Transmissionskablerne mellem Norge og Nordjylland + kablerne mellem Sverige og Bornholm er blevet ødelagt af skibe mange gange. Der må også være et stort energitab på den lange forbindelse til land. Og hvad med jurisdiktionen over en kunstig ø så langt fra land? Vil den være en del af det Danske Rige. Og så er der vedligehold af øen med vindmøllerne i det meget barske miljø. Og i en konfliktsituation med f.eks Rusland, kan Putins fly med få overflyvninger jamme al elektronik og styring. Vi kan ikke gøre noget. Øen er jo ikke dansk. Det er altid god latin, at placere vindmøllerne så tæt på land som muligt. Så tæt som det visuelt er acceptabelt.

Til en så stor kapacitet er en Ø billigere at bygge end de substations på platforme, der traditionelt bruges. Og en energiø vil mindske investeringer i transmissionskabler og netforstærkning i land. Det skyldes en energiøs kabelforbindelser både vil fungere som ilandførings- og handelskabel, så der er besparelser via færre kabler. Samtidig har en energiø den fordel, at strømmen fra de tilkoblede havvindmølleparker føres direkte til nabolande uden behov for indpasning i det danske elnet og udbygning af elinfrastrukturen på land

Ja sådan et indlæg hører hjemme i Altinget, der om muligt er mere højresnoet end Ing.dk

https://newspeek.info/elendige-ekkokamre/

Kniber det med saglige modargumenter?

Hvem fanden har bedt om din såkaldte "Politiske Analyse" ?? Mærkelige mand

Ja sådan et indlæg hører hjemme i Altinget, der om muligt er mere højresnoet end Ing.dk

Og ja det summer sig gevaldig op over 25 år. Se min kommentar #20. Den halve øre fremkommer når prisen på øen er 15 mia. kr og hurtig opsætning af møller til max kapacitet med stor samlet kapacitet. De halvanden øre fremkommer når prisen på øen er 30 mia og der sker en langsom opsætning af møller til max kapacitet med mindre samlet kapacitet.

Har du noget der kan bakke de tal op? Hvor mange mennesker forestiller du dig kommer til at arbejde med vedligeholdelse af disse vindmølle parker? Der skal rigtigt mange mennesker til før man sparer penge i den størrelse. jeg kan ganske enkelt ikke få det til at hænge sammen. Det lyder meget billigere at lade folk bo på fastlandet og så bruge 20 min hver vej hver dag på transport derud.

Og den der med at regne det ud som øre/kWt kan ikke bruges til at sige hvorvidt det er fornuftigt. For så kunne jeg også argumentere for at det ville være fornuftigt hvis møllerne financierede et luksus liv for undertegnede (jeg tror 0.1 øre/kWt vil være nok til det ... småpenge for den enkelte elforbruger).

Og husk: Folk skal alligevel ud og sejle (eller flyve) når de skal servicere en mølle. Eller er tanken også at der skal være et undersøisk tunnelsystem der forbinder alle vindmøllerne sådan at man kan gå tørskoet fra mølle til mølle.

så giver det varig beskæftigelse ved skrivebordene og det er vel også formålet!

Går ud fra, at man ikke starter med at bekoste 1,1mia kr. på et projekt, som ingen ved hvad koster.

Det vigtigste er beskæftigelseseffekten. Og så længe man nøjes med at lave forundersøgelser og analyser, så giver det varig beskæftigelse ved skrivebordene og det er vel også formålet!