Så går vi i gang: Forundersøgelser til energi-øer for 1,1 mia kroner

Illustration: Energinet

opfordring af klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (A) går Energinet nu i gang med forundersøgelser til de to energi-øer – én i Nordsøen og én ved Bornholm - som politikerne i sommerens klimaftale aftalte at få bygget inden 2030.

Konkret skal Energinet forberede forundersøgelser på havet for en energi-ø i Nordsøen, der skal bestå af en kunstig ø-konstruktion, hvortil der er knyttet 3 GW havvind.

Læs også: Minister: 100 MW lokal havvind kan underminere økonomien i energiø

Politikerne har aftalt at placere havmøllerne her ved Bornholm Illustration: Klima-, energi- og forsyningsministeriet

Når det gælder Bornholm, skal Energinet ikke blot forberede, men gå i gang med forundersøgelser på havet for de 2 GW havvind, der skal ligge i Østersøen vest for Bornholm, som havmølleparkerne skal forbindes til.

Nordsø-placering kommer senere

Forskellen ligger i, at politikerne for nyligt har udpeget et konkret område til havmøllerne vest for Bornholm, mens man i Nordsøen blot har udpeget et bruttoområde og lovet inden næste forår at finde den nøjagtige placering, hvorefter Energinet kan gå rigtigt i gang med forundersøgelserne i Nordsøen.

Læs også: Banebrydende havbaseret elnet går i prøvedrift tirsdag

Bruttoareal for placering af energi-ø og tilhørende havmølleparker i Nordsøen. Illustration: Energistyrelsen

For Energinet bliver forundersøgelsesprojektet for energiøerne det største projekt, man nogensinde har gennemført:

»Der er tale om et kæmpestort forundersøgelsesprojekt. Alene på havet skal Energinet undersøge områder, der til sammen fylder lige så meget som ca. tre gange Bornholms areal. Vindmølleparker, kabler og anlæg til energiøerne vil krydse et virvar af sejlruter, fiskeområder, allerede planlagte havvindsområder, mineområder fra verdenskrigene og meget mere,« siger Hanne Storm Edlefsen, Vice President og øverste ansvarlig for Energinets arbejde med energiøerne i en pressemeddelelse.

Læs også: Analyse: Stram tidsramme kan sætte energiøer under pres

På land skal Energinet planlægge anlæg, som skal koble energiøerne til energisystemet på land på Bornholm, Sjælland og i de vestjyske kommuner.

Pris: 1,1 mia. kroner

Forundersøgelserne vil ifølge Energinet koste cirka 230 mio. kroner pr GW vindkraft og dermed vil de samlede udgifter til forundersøgelser af de to energiøer løbe op i 1,15 mia. kroner.

»Men så er alt også inkluderet, « oplyser projektleder for forundersøgelserne, Jens Larsen fra Energinet.

Læs også: Cowi-rapport: Regeringens energiøer giver dyrere havmøllestrøm

Energinets forundersøgelser vil i hovedtræk bestå af en strategisk miljøvurdering på baggrund af den plan for de to energiøer, som Energistyrelsen leverer. En strategiske miljøvurdering omfatter vurdering af planens miljøkonsekvenser på havet og på land, konsekvensvurdering for Natura 2000-områder samt synlighedsanalyser, hvis havmølleparker kan ses fra land.

Forundersøgelsen vil ligeledes bestå af geotekniske og geofysiske undersøgelser af havbunden i forbindelse med energiøerne, havvindmølleparkerne samt kabelforbindelser, herunder udlandsforbindelser. For eksempel skal de lokalisere ikke eksploderede granater på havbunden.

Læs også: Kunstig energiø i Nordsøen er teknisk mulig: Skal stå klar om 12 år

Skal være færdig i 2024

På land skal Energinet anvise punkt for tilslutning af strømmen på land samt etablering af anlæg. Energinet skal forestå udarbejdelse af plangrundlag for tekniske anlæg samt gå i dialog med relevante kommuner på land om at reservere areal til eventuelt fremtidige Power-to-X eller batterianlæg.

Energinet skal også foretage supplerende undersøgelser af havmiljøet ud over de krav, der stilles til den strategiske miljøvurdering. Disse undersøgelser omfatter blandt andet hensyn til fugle, havpattedyr samt fisk, fiskeri og sejladssikkerhed. Også arkæologi på havbunden skal inddrages, herunder ikke mindst området i Nordsøen, hvor Jyllandsslaget fandt sted 1916.

Læs også: Energistyrelsen afviser Thor-forsinkelse: Møller for 15 mia. skal stå klar i 2027

Endelig skal Energinet modne og udvikle udlandsforbindelser i samarbejde med TSO’er i de samarbejdslande, der indgås aftale med.

Forundersøgelserne skal være færdige inden første halvår af 2024, hvorefter potentielle tilbudsgivere kan give deres tilbud på selve opførelsen af de anlæg, som energiøerne vil bestå af.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg mangler stadigvæk at forstå hvorfor man ønsker at lave øer. Hvad er det for en opgave som en eller flere platforme ikke kan løse? Det virker som om nogen har en indre James Bond drøm som de ønsker at få opfyldt. En meget dyr drøm.

Desværre er det sådan at staten har carte blance til at opkræve beløbet som en skjult skat fordi den blot kan hæve opkostningerne på elnettet.

  • 28
  • 12

Det virker som om nogen har en indre James Bond drøm som de ønsker at få opfyldt. En meget dyr drøm

også i dén grad...det drejer sig om bæredygtighedsdrømmen/-illusionen!:

Perhaps the most significant new weasel word to have emerged from the UN’s equivalent of the Ministry of Truth is “sustainable.” Commitment to sustainability is now mouthed by every politician, bureaucrat, marketing executive, and media hack on earth. It sounds so benign, so reasonable, but what it actually means is “bureaucratically controlled and NGO-enforced within a UN-based socialist agenda.” Like most aspects of socialism, it is based on incomprehension and/or hatred of the nature and function of market capitalism, not least because markets—which signal scarcity, reward economy, and promote profitable innovation—are the only true source of sustainability. Projected catastrophic man-made climate change was enthusiastically embraced by global socialism becasue it was—in the words of Nicholas Stern, who was ennobled for his manufacture of an egregiously skewed review of climate impacts for his political masters in the UK Labour Party—“the greatest market failure the world has ever seen.” The problem is that we haven’t actually seen it, except, that is, through the biased lens of “official” science and an alarmist crusading media. Like “social,” “sustainable” tends to vitiate or reverse the meaning of words to which it is attached. Thus sustainable development is development retarded by top-down control, and whose effectiveness is further compromised by the insertion of a long list of cart-before-the-horse social policy objectives...

https://lawliberty.org/sustainable-newspea...

  • 16
  • 46

Jeg vil idag godt sætte et kryds på tidslinjen, så jeg om 5 år, når pengespildet går op for offentligheden, kan sige "hvad sagde jeg?"

  • 15
  • 25

Jeg tror at de havmølleenergianlæg man sigter imod, bliver både forsinkede og særdeles meget dyrere end optimisterne tror. Eller rettere, end de håber.

I modsætning til Storebæltsbroen, hvor man rent faktisk får en ydelse for pengene, giver havmøllerne kun en dyrere variant af den strøm vi allerede har i stikkontakten, og så noget feel good glæde.

Erfaringerne fra f.eks. Statens konto til indbetaling af frivillig skat, eller SAS's tidlige initiativ til frivillig CO2-afgift, viser at folks lyst til at betale en ekstrapris, som regel er mest omvendte projektioner, dvs at hvis jeg giver en bajer, giver du to.

Jeg tror at det endelige resultat vil være længe undervejs, og at den endelige effekt vil være stærkt reduceret, måske halvdelen eller en tredjedel af hvad man pt. lover.

Socialdemokraterne er mange ting, men dumme er de ikke. De ved at klima for folk flest kommer langt efter velfærd og levekomfort, og forsøger at ride stormen af (hockeystaven, den teknologiske udvikling fikser problemet, skraldespande med 10 rum, et mindre antal elbiler, osv).

Så mit "hvad sagde jeg?" vil gå på at selvfølgelig bliver det alt for dyrt, og at man om 5 år vil diskutere hvordan man smider færrest mulig gode penge efter dårlige.

  • 14
  • 26

I modsætning til Storebæltsbroen, hvor man rent faktisk får en ydelse for pengene, giver havmøllerne kun en dyrere variant af den strøm vi allerede har i stikkontakten, og så noget feel good glæde.

Vi havde færger ... man kunne godt komme over storebælt før storebæltsbroen. Det vi fik med storebæltsbroen var hurtige og mere komfortabelt. Vi har i dag strøm hvor produktionen giver CO2 forurening. Vindmøller giver mindre forurening. Det koster en smule. Og så gør de os i øvrigt langsomt uafhængige af energi fra mystiske lande når olie- og gaseventyret i Nordsøen er slut.

Jeg tror at de havmølleenergianlæg man sigter imod, bliver både forsinkede og særdeles meget dyrere end optimisterne tror. Eller rettere, end de håber.

Bortset fra energiøen, så synes havmøller at være kendt teknologi.

  • 34
  • 6

Det er sikkert ikke umuligt at gennemføre, blot alt for dyrt, og forbrugeren får intet andet end god samvittighed for ekstraprisen.

Man ønsker at omlægge til en, alt andet lige, dyrere produktionsform. I starten kan man sikkert finansiere udgiften ved at lægge afgifter mm. på den uønskede teknologi. Problemet kommer så når man har haft succes, og provenuet mangler, idet ingen længere benytter den afgiftspålagte teknologi. Her er elbiler et godt eksempel; alle ønsker at Staten skal reducere deres afgiftssatser, men der er ikke rigtig et sted at hente pengene - ihvertfald ikke uden at nogen bliver alvorligt sure, eller uden at smadre visse erhverv. Men måske kan man godt lægge lidt afgift på fossilbiler, og finansiere noget af udgiften gennem underskud på statsbudgettet. Bare ikke å lang sigt.

Jeg er tilhænger af at arbejde for en vis uafhængighed af mystiske lande, men det kan komme til at koste. Her synes jeg dog at førsteprioriteten må være at gøre os mindre afhængigt af verdens mest mystiske land; det land som har overtaget al produktion, og stadigt styrker sine magtpositioner rundt omkring.

  • 11
  • 14

Socialdemokraterne er mange ting, men dumme er de ikke

godt set! I den anden grøft har vi så New Zealand, hvis regering just har erklæret 'national klimanød(ret)stilstand'!:

Declaring a fake emergency also provides the perfect excuse for activists to break the law then say “I’m just saving the Earth, your honor!” Perpetrators of civil disobedience have been using this in the US and UK to stay out of jail for things like shutting high pressure gas pipelines — a form of industrial sabotage that risks explosions. Alleged law breakers don’t have to prove there is a climate emergency, they just have to prove that a reasonable person would think there is. Thus Jacinda Ardern’s declaration becomes a reason for doing all kinds of dangerous and damaging activities, and then getting off scot free.

Activists are using the climate emergency as a new legal defence to justify law-breaking...

https://joannenova.com.au/2020/12/new-zeal...

  • 8
  • 34

Her gik jeg og troede at møllerne skam kunne betale sig selv. Det kan de åbenbart også, hvis vi bare bekoster diverse kunstige øer og øvrig infrastruktur der er nødvendigt for at de kan levere denne "billige" el.

Efter det princip kunne A-kraft vel blive lige så billig.

  • 19
  • 25

Enhver statslig investering i infrastruktur kan betragtes som planøkonomisk. EU har bestemt at statslige investeringer skal i licitation, og vi får derfor en planøkonomisk hybrid, hvor Staten betaler, eller garanterer en privat investor et vist afkast.

Mette Frederiksen er en rigtig dygtig politiker, og en hård negl (hvor eget storhedsvanvid nu har bragt regeringen i alvorlig knibe), og som Socialdemokratiets dirigent kan hun i høj grad styre Danmark - nok i højere grad end nogen anden statsminister har kunnet.

Mette Frederiksen ved godt at det man kalder den grønne omstilling, bliver nødt til at være på skrømt, og altså ikke må koste noget særligt - thi en regering der skærer i Statens store udgiftsposter såsom hospitalsvæsen, pension, overførselsindkomster, vil skabe så stor folkelig utilfredshed at den ryger ved næste valg.

DR, som stod til at få anden omgang af nedskæringspakken efter valget, skruede kraftigt op for CO2-ulven-kommer maskinen (hørt på P1: har du ikke overvejet at inddrage klimakatastrofen i din lyrik?), og fik den blå regering skubbet ud over kanten, og undgik således nedskæringerne, og gav DF et "tak for sidst"-gok oven i nødden.

Socialdemokratiet har alle dage villet føre ekspansiv økonomisk politik, og har med klimahalløjet fået en god mulighed.

Investeringerne bliver indenlands, og tilfalder især entreprenører, som jo beskæftiger en vigtig vælgergruppe, nemlig håndværkerne.

Blå blok er sat skakmat, og tør ikke kritisere de grønne idéer - ja det er nærmest som om at de og deres vælgere har reelle intentioner i forhold til at være grønne.

Mette Frederiksen er klimakold i r...., og har til min overraskelse, formået at køre støttepartierne rundt i manegen, og smadre de blå, som ikke har en chance for at danne en regering der kan gennemføre blå politik, dvs. give skattelettelser, idet det ville udløse et klimaskrig fra venstrefløjen (inkl. S). En blå regering ville være nødt til at føre socialdemokratisk politik for at overleve.

Nu har vi så fået lidt afgifter på cigaretter og plastikposer, og en masse skraldebiler der kan køre glasflasker og plastikskrald hen til anlæg der fortrinsvis skaber arbejdspladser udenfor byerne - hvilket vælgerne i disse områder er glade for.

Der er ingen intention om at virkeliggøre disse energiøer i den grad der er lagt op til. Det ville være for dyrt. Men projekterne tillader en slags statsstøtte, og er så langvarige at ingen kan forlange resultater før om mange år. Bare til imorgen, ikk'?

Venstrefløjen er også skakmat, idet Socialdemokratiet jo har sat gang i disse kæmpestore grønne projekter. De Radikale ligger i ruiner, SF er mest en klub for langhårede, Alternativet, ja de er jo alternative, og Enhedslisten tager ingen alvorligt.

Det forbandede er nu at corona og mink steg Mette til hovedet, og regeringen vil måske være lammet helt til næste valg.

Blå blok har ikke noget konstruktivt at byde ind med (NB undtaget), og må nøjes med at agere jernbanesabotører, og kaste grus og døde mink i maskineriet - hvilket er totalt ligegyldigt, eftersom enhver journalist med ambitioner vil spørge, snage og søge aktindsigt, indtil et vist antal hoveder i regeringen er rullet, og de har fået deres pris og anerkendelse. Og måske en fremtid som vært på Deadline.

Jeg gætter på at Mette Frederiksen slipper levende fra det, men Socialdemokratiet tager vand ind, og hun må manøvrere særdeles dygtigt for at overleve.

Højrefløjen er lige nu ikke interesserede i at føre politik, udover når det drejer sig om at dele penge ud, og venstrefløjen får besked på at de bare kan skride hvis de forsøger at føre deres egen politik.

Mette Frederiksens bedste chance er at agere landsmoder i forhold til coronasituationen, men de forbandede journalister lytter kun med et halvt øre, og vil hellere tale mink. Man kan se hvordan hun koger indvendigt hver gang.

De eneste vindere er Nye Borgerlige, som har en dygtig retoriker, Pernille Vermund, i spidsen. Nye Borgelige har rene hænder, og kunne for så vidt nøjes med at sige "ro på", "hvad sagde vi?", eller "vi ville have grebet det anderledes an."

I det næste folketing, fyldt med klokkefår, politikere som end ikke deres egne partier tager seriøst (Jacob Ellemann) og folk med snavs på hænderne, kommer Nye Borgerlige og Socialdemokrater til at være de eneste fungerende partier, og her kommer Mette Frederiksen måske til kort. Hun vil få det meget svært i en valgkamp, hvor de blå råber "Mink!" i kor, og hun kan ikke tale politik, men blot forsvare sig, og forsøge ikke at eksplodere.

Spændende tider.

  • 15
  • 28

Med de størrelser som havvindmølleparker antager fremover vil der være mange logisitiske, tekniske og økonomiske fordele ved at samle konverterstationerne samt servicefaciliteterne på "fast grund" med havne faciliter på f.eks. en kunstig ø i umiddebart nærhed af selve vindmølleparkernes placeringer. Lavere omkostningerne pga. hurtigere/nemmere adgang til både den planlagte og især uplanlagte servicering af møllerne vil være en af de store fordele ved en decideret service hub i ummidelbar nærhed af møllerne, og ville kunne øge oppetiden og produktiviteten og dermed forsyningssikkerheden.

  • 28
  • 2

Afhængigt af hvilke forudsætninger man putter i regnearket belaster en Energiø elprisen i 1. generation havmøller med ½ til 1½ øre pr. Kwt.

Det skal selvfølgelig holdes op i mod, hvor meget man spare i opsætning og drift. Man kan bo på en ø, og dermed skabe et samfund med skole, læge mv. Dvs ingen betalt transporttid til og fra møllerne. Man er jo på stedet. Hvis man ser på, hvad Vattenfall regner med at spare på at sejle ud fra Hvide Sande/Thorsminde, i stedet for Esbjerg til de nye parker virker det ikke urimeligt, at man kan spare i samme størrelsesorden på drift.

Ligeledes er der utvivltsom penge at spare når man sætter møller op. Man har alt man skal bruge "lige i nærheden" og kan time forsyningslinierne lettere.

Ved 2. generation er øen betalt og prisen på el kan falde en lille smule.

  • 17
  • 3

Hvad kan man ellers få for pengene ?

1,1 mia til for undersøgelser, og sikkert noget der ligner 10 mia. (eller meget mere) til etablering af Ø + kabelføring

Altså mindst 11 mia, brugt før der er opsat så meget som 1 eneste vindmølle.!!

Byggeriet sættes i udbud som ret sikkert vil vindes af udenlandske virksomheder.

-- Ved enkeltstående ordrer kan man for under 100.000 kr få 10Mwh tagmonteret solcelle anlæg, inkl moms og monteret af danske håndværkere. (80.000 uden moms)

Såfremt vi sagde at staten betalte halvdelen og tagets ejer betalte den anden halvdel, ville der være 22 mia. at lave en ramme ordre med. Hvis en sådan rammeordre kun afføder sølle 20% rabat, vil de enkelte anlæg koste 64.000,- (

22 mia / 64.000 =343.750 solcelle anlæg á 10Mwh.

Disse kan muligvis alle være opsat og i drift, inden forundersøgelserne er færdige. Og producere absurde mægnder strøm længe inden energi øen er klar til de første vindmøller. (som der så også skal findes penge til et eller andet sted fra)

Eller... Hvis vi købte elbiler for 11 mia, f.eks Seat Mii's 150.000,- stykket kunne vi sende 73.000 af disse på gaden i et delebil scenarie til et ret lav lejepris. Brugerbetalingen kunne bruges løbende til at øge antallet af biler i puljen. Disse biler kunne være på gaden "i morgen", og dermed vil de der allerede i dag opsætter ustøttede vindmøller og solceller kunne se ind på et solidt marked for afsætning af deres ustøttede strøm.

  • 12
  • 4

Det egenlige problem i hvor pengene skal inversteres, er at vi ikke har en samlet plan eller blot en samlet ide, for hvor vi vil henad. For vi får brug for både vindmøller, som producere mest i vinterhalvåret og solceller som jo producere i sommerhalvåret. Så vi skal have et mix, men ingen ved med hvilken balance.

Solcelle-sagaen fortsætter jo: for nogle år siden var det go-stop-go-stop med afregningen. Nu bliver ustøttede solceller så sat op "forkerte" steder. Alt imens prisen for en m2 tag af solceller er faldet fra den gode side af 2000,- kr til under 1000 kr, og dermed bliver det billigste tag, hvis man kan få lov til at sælge strømmen til spotpris. Staten må sætte solceller op på deres flade tage, kommunerne må ikke.

Også er det den her løben efter brintsamfund og P2X. Hvis vi går den vej, bliver det i størrelsesorden 3 gange så dyrt, i forhold til at elektrificer mest muligt og bruge strømmen når den bliver produceret. Også er der det manglende focus besparelser. Hvor meget kan vi reducere energiforbruget i privaten? Isolering, optimering? Hvor ligger balancepunktet for hvornår fjernvarme er billigst/smartest og individuel opvarmning er billigst/smartest. Ikke helt indlysende hvis man har læst med i PHloggens husbyggeri.

OSV osv. Vi mangler faglig og politisk styring.

  • 11
  • 2

Er der slet ikke nogen der kan fortælle hvad det er vi får ud af at bygge store energiøer i stedet for blot platforme til det vigtigste og resten på land?

Det handler trods alt om at bruge 1.1 mia. blot på forundersøgelser. Ender vi så med 100 mia. for de færdige øer? Og udgifter til vindmøller ovenpå?

  • 10
  • 4

Det kunne være godt at vide noget om den samlede økonomi - de anslåede omkostninger for forundersøgelser, energiøer, og vindmøller. Går ud fra, at man ikke starter med at bekoste 1,1mia kr. på et projekt, som ingen ved hvad koster.

  • 6
  • 2

@Michael Cederberg Det korte svar at det totalt er billiger at bygge en ø og kunne sætte møller op derfra og drifte derfra. Sådan lidt karikeret kan man sige at man spare at betale løn til sejlturen ud til møllerne. Og ja det summer sig gevaldig op over 25 år. Se min kommentar #20. Den halve øre fremkommer når prisen på øen er 15 mia. kr og hurtig opsætning af møller til max kapacitet med stor samlet kapacitet. De halvanden øre fremkommer når prisen på øen er 30 mia og der sker en langsom opsætning af møller til max kapacitet med mindre samlet kapacitet.

  • 10
  • 2

De eneste vindere er Nye Borgerlige,

Tjah - godt ligner det i øjeblikket omkring 6% i meningsmålinger, men det er i virkeligheden aldeles uinteressant. Det du skal kigge på, er summen af stemmer til DF og NB, og den er stadig langt under, hvad DF leverede ved forrige valg. Sammenligner man med seneste valg, er de to partier på ca. status qou tilsammen - så alt i alt er der (heldigvis) ikke grobund for den grimme højrepopulisme i Danmark.

Og nej - selv ikke de eklatante fejl omkring håndteringen af minksagen er i stand til at rokke ved Mette F. Bundlinjen er jo (stadig) at beslutningen var objektivt rigtig, hvilket der jo er bred enighed om - både i folketinget og dagspresen - det var "kun" eksekveringen, der var amatøragtig.

Og husk: Hvis denne sag skal vælte den siddende regering, skal der jo noget andet i stedet for - jeg kan ikke få øje på noget - overhovedet.

  • 11
  • 4

Jeg foreslår dig, Allan, at du koncentrerer dit arbejde andetsteds.

Jeg kan foreslå forskellige fora af den slags jeg kalder "tomme tønders hvile".

På Facebook bør du opsøge grupper hvor man f.eks. diskuterer muslimer, om (=ja) 5G er farligt, eller om en enkelt livstidsdom er nok for de pædofile.

Hvis du er god til engelsk, kan du sikkert nå at surfe på bagkanten af Trumpvalget.

Og så er der jo Nationen, de nemme løsninger land.

Held og lykke!

  • 2
  • 11

Jeg ser på antallet af glade og sure tomler, at min analyse har ramt rigtigt.

Jeg fastholder konklusionen, som er, at regeringen ingen interesse har i at det udmunder i flere udgifter, og vil stalle projekterne mest muligt. At højrefløjen ikke ønsker at finansiere dem, og at venstrefløjen ikke kan gøre andet end at makke ret.

Minkbomben gør det noget sværere at forudse hvad der vil ske, men mon ikke det vil bidrage til forsinkelser?

  • 4
  • 6

Og ja det summer sig gevaldig op over 25 år. Se min kommentar #20. Den halve øre fremkommer når prisen på øen er 15 mia. kr og hurtig opsætning af møller til max kapacitet med stor samlet kapacitet. De halvanden øre fremkommer når prisen på øen er 30 mia og der sker en langsom opsætning af møller til max kapacitet med mindre samlet kapacitet.

Har du noget der kan bakke de tal op? Hvor mange mennesker forestiller du dig kommer til at arbejde med vedligeholdelse af disse vindmølle parker? Der skal rigtigt mange mennesker til før man sparer penge i den størrelse. jeg kan ganske enkelt ikke få det til at hænge sammen. Det lyder meget billigere at lade folk bo på fastlandet og så bruge 20 min hver vej hver dag på transport derud.

Og den der med at regne det ud som øre/kWt kan ikke bruges til at sige hvorvidt det er fornuftigt. For så kunne jeg også argumentere for at det ville være fornuftigt hvis møllerne financierede et luksus liv for undertegnede (jeg tror 0.1 øre/kWt vil være nok til det ... småpenge for den enkelte elforbruger).

Og husk: Folk skal alligevel ud og sejle (eller flyve) når de skal servicere en mølle. Eller er tanken også at der skal være et undersøisk tunnelsystem der forbinder alle vindmøllerne sådan at man kan gå tørskoet fra mølle til mølle.

  • 5
  • 6

Til en så stor kapacitet er en Ø billigere at bygge end de substations på platforme, der traditionelt bruges. Og en energiø vil mindske investeringer i transmissionskabler og netforstærkning i land. Det skyldes en energiøs kabelforbindelser både vil fungere som ilandførings- og handelskabel, så der er besparelser via færre kabler. Samtidig har en energiø den fordel, at strømmen fra de tilkoblede havvindmølleparker føres direkte til nabolande uden behov for indpasning i det danske elnet og udbygning af elinfrastrukturen på land

  • 4
  • 1

En energiø midt ude i Nordsøen. Lyder som en ide der er fremkommet under en våd julefrokost. Øen skal være på omkr. 6 km², og opfyldes med sand 200.000.000 m³. Det giver en sokkelhøjde på 33 m uden kompression. Til sammenligning: Rundetårn er omkr. 34 m høj til platform og har en dia. På omkr. 15 m. Der skal således ca. 27.000 gange rundtårn til opfyldning. Dette bare for sammenligningens skyld. Og så i et område hvor der er mange ”vejr-dage” hvor alt arbejde må ligge stille. Specielt i vinterhalvåret. Det virker jo helt forrykt. Energiøen skal tilknyttes 3GW havvind. Det er vist alt for optimistisk. Måske bare 1 GW. Vindmøllestrøm skal helst ikke transmitteres mere end 7 km fra mølle til transformerstation. Hvis man anvender 15 MW møller med rotor dia. På mere en 200 m og afstand mellem møller på 7-8 x rotordiameter komme man ikke frem til 3 GW. Måske der er nogen tekniske løsninger jeg ikke kender til. Der er så mange usikkerhedsmomenter med dette projekt. COWI Consult kommer frem til 25% dyrere el. Det kan let blive mere. Projektet er meget sårbart. Kabelforbindelsen til land er mekanisk sårbar. Transmissionskablerne mellem Norge og Nordjylland + kablerne mellem Sverige og Bornholm er blevet ødelagt af skibe mange gange. Der må også være et stort energitab på den lange forbindelse til land. Og hvad med jurisdiktionen over en kunstig ø så langt fra land? Vil den være en del af det Danske Rige. Og så er der vedligehold af øen med vindmøllerne i det meget barske miljø. Og i en konfliktsituation med f.eks Rusland, kan Putins fly med få overflyvninger jamme al elektronik og styring. Vi kan ikke gøre noget. Øen er jo ikke dansk. Det er altid god latin, at placere vindmøllerne så tæt på land som muligt. Så tæt som det visuelt er acceptabelt.

  • 5
  • 3

Det handler mest om at ingen vil have flere møller i nærheden af sig selv - især ikke en hel vindmøllepark. At flytte møllerne ud, >20 km fra land kan de fleste acceptere.

Hvad det koster og hvornår det bliver færdigt, er lige meget når man har ja-hatten på.

  • 3
  • 4

@Michael Cederberg Jeg har kun tal fra åbne kilder, så alle kan finde dem.

Grunden til at jeg udregner udgiften i øre/Kwt er at det er et af de mest sikre tal. Og det er derfor det eneste jeg rent faktisk skriver. Drift og opstilling er med åbne kilder mere usikre, da de normalt ligger i lukkede kontrakter, og derfor kun kan sjusses frem. Man har mølleparkens installerede Watt og kapacitetsfaktoren. Da energi øer først blev foreslået regnede man med at havvindmøller havde en kapacitetsfaktor på ca. 50. Vattenfall har beregnet at Vesterhav Syd og Nord kommer til at ligge med 52%, og GE Renewable Energy siger, at deres 12 MW-mølle har en kapacitetsfaktor på 63%.

I øjeblikket begrænses en stor havvindmøllepar økonomisk af, hvad det koster at trække kabler internt i parken, og i dette tilfælde til energiøen. Det tal er ikke offentligt. Men der er blevet meldt ud at parken kan blive op til 10 gigawatt. I begyndelsen talte man om 30 gigawatt, men det har man så skaleret ned. Men for at få den bedst mulige økonomi i hele setuppet, bliver der sat alle de møller op, som det økonomisk kan forsvares.

Driften: Tidsmæssig besparelse for lønarbejde: Hornsrev ligger 45 km fra Hvide Sande og 65 km fra Esbjerg. Derfor er Hvide Sande blevet valgt som udgangspunkt for service. Også er der en betydelig udgift til at holde båden igang.

Den nye Energiø i Nordsøen ligger ca. 125 km/65 knob ude hvis man måler fra Thyborøn. Så lidt karikeret: Hvis man har en båd der går 15 knob, går der 4 timer til man når den første mølle, der vender man om, så man kan nå hjem til fyraften! Alternativer er helikopter eller at bygge en Ø derude.

Opsætningen: udgør en betydelig del af prisen på havvindmøller. I og med man gerne vil have "vindstille" til at stille op i på steder, hvor det notorisk blæser meget, skal al tid og matriel udnyttes, når man kan. Her betyder en havn lige i nærheden ganske betydelige besparelser.

Design-levetiden af møllen spiller også ind på hvor mange watt, der kommer fra en vindmølle i dens levetid. Den var i begyndelsen lang. Nogle af de første Bonus- og Vestas-møller kører stadigvæk. De er snart 40 år. I de forløbne årtier har man designet til ca. 20 år, da man forventede at udvikle yderliger, så det ikke kunne betale sig at lave møller, der blev ældre. Mit bud er, at man vil hæve levetiden på havvindmøller, fordi det kan betale sig.

  • 10
  • 0

OSV osv. Vi mangler faglig og politisk styring.

@Flemming Kaa Madsen

Måske vi i virkeligheden har for meget af den slags ?

Måske en simpel lovgivning:

Forbudt at sælge fossil energi pr X dato. Forbud mod at brænde bio energi af når sol+vind leverer mere end Y GW Forbud mod at brænde bioenergi af uden samtidig elproduktion med mindst 25% virkningsgrad. Virksomheder med store markedsandele (f.eks over 15%) skal reguleres til samme pris niveau som billigste udbyder.

En ordentlig el-prisportal hvor man nemt og gennemskueligt kan se hvilken profit de enkelte selskaber rager til sig.

Så skal markederne nok selv finde billigeste pris.

  • 3
  • 1

Den nye Energiø i Nordsøen ligger ca. 125 km/65 knob ude hvis man måler fra Thyborøn. Så lidt karikeret: Hvis man har en båd der går 15 knob, går der 4 timer til man når den første mølle, der vender man om, så man kan nå hjem til fyraften! Alternativer er helikopter eller at bygge en Ø derude.

Opsætningen: udgør en betydelig del af prisen på havvindmøller.

Dyrt ser det da ud. DTU-folk oplyste i 2016:

"The industry has moved to dedicated ships installing the foundations and turbines, ....Those ships can cost up to 200,000 euro/day, and can install up to 2 turbines a day in optimal weather conditions. ...For example, at the peak of construction of the currently largest offshore wind farm, there were 1000 people working simultaneously on 60 vessels in the London Array (2016) site..." https://link.springer.com/chapter/10.1007%...

  • 1
  • 0

Pointen med de ca. 125 km/65 sømil var, at Michael Cederberg i #34 havde en ide om, at man kunne nå møllerne fra land på 20 minutter. Jeg er udemærket klar over at 125 km ikke er lig 65 sømil. Begge tal er sådan meget ca., da vi ikke kender den præcise placering og udstrækning af den vindmøllepark, man vil placere ved Energiøen. Man har endda 2 forslag til områder, hvor øen skal placeres. Men uanset disse detaljer, kan man ikke nå derud på 20 minutter. I båd tager det i størrelsordnen en arbejdsdag at komme frem og tilbage.

  • 4
  • 0

Pointen med de ca. 125 km/65 sømil var, at Michael Cederberg i #34 havde en ide om, at man kunne nå møllerne fra land på 20 minutter.

Såvidt jeg kan se har man ikke besluttet hvor anlægget skal ligge præcist i Nordsøen. Men energi-øen ved Bornholm skal så vidt jeg husker ligge 20 km fra land. Derfor de 20 minutter.

Men ok, 100 km ... hvorfor så ikke en platform i stil med de boreplatforme vi har erfaring for i Nordsøen? En Ø med en landingsbane ... det bliver en meget stor Ø. Større end hvad der er nødvendigt for indkvartering af vedligeholdelses teamet. Helikoptertransport til en platform i 50 år vil ikke koste i nærheden.

Det her lugter af at Energistyrelsen & co. endnu en gang kan opkræve skjult skat fra forbrugerne uden om folketinget. Når folk ikke opdager hvad det koster så brokker de sig ikke over at de penge i stedet kunnet være brugt på uddanelse, pensioner, hospitaler, skattelettelser, etc. Som da man brugte 17 mia. på samme måde på at putte højspændingsledninger i jorden.

  • 5
  • 6

Det er måske derfor at man på nuværende ikke er noget længere end til at starte på forundersøgelsen. Det meste af disse diskussioner tager udgangspunkt i diverse notater, og så billedet. Pt. er det kun en vild ide, som i begrænset omfang er beskrevet af Energinet. Lur mig om undersøgelsen ikke kommer ind på fordele og ulemper mellem flyv og helikopter, og derved også ø-størrelse. Grundlæggede giver øen rigtig god menig med flere udlandsforbindelser fra ø uden at skulle ind over det eksisterende elnet på fastland først. Hvorfor man ikke kan nøjes med platforme kan man undersøge lidt nærmere med den nye forbindelse til Tyskland fra Krigers Flak. Det er vist ikke sådan lige til, men det kan jo også være, at undersøgelsen kommer frem til at det er en mulighed måske.

  • 5
  • 0

Og nej - selv ikke de eklatante fejl omkring håndteringen af minksagen er i stand til at rokke ved Mette F. Bundlinjen er jo (stadig) at beslutningen var objektivt rigtig, hvilket der jo er bred enighed om - både i folketinget og dagspresen - det var "kun" eksekveringen, der var amatøragtig.

Du bør skelne mellem erkendelsen af at beslutningen var rigtig ud fra de oplysninger, som man har sagt var tilgængelig på beslutningstidspunktet. Og så på hvordan det så ud bare et par dage senere, hvor man erkendte at der ikke var grundlag for "Wuhan"-skrækhistorien. Så, nej. Beslutningen er ikke objektiv rigtig.

  • 0
  • 6

hvorfor så ikke en platform i stil med de boreplatforme vi har erfaring for i Nordsøen? En Ø med en landingsbane ... det bliver en meget stor Ø. Større end hvad der er nødvendigt for indkvartering af vedligeholdelses teamet.

Som det allerede fremgår flere steder i tråden:

  • ...indledende placering af vindmøllerne
  • ...vedligeholdelse
  • ...udvikling
  • ...dertil måske sikkerhed?

Som nævnt i mit tidl. link nævnes 60 både á ca. 1.5 mio kr/døgn som et ex på etableringspris fra UK. Således ikke stangvare. Dertil kommer hvis vedligeholdelsen og udvikling hyppigt kræver mange mænd derude, samt transport af omfangsrigt og tungt udstyr frem og tilbage. Desuden overvejer de på sigt power-to-X på stedet (når/hvis denne tek fungerer), jf. andre ing-artikler, altså en energifabrik. Hvem ved, folkene bagved har måske ikke kun siddet med fødderne på skrivebordet og spillet dart indtil nu, men tænkt og beregnet, bla. udfra erfa over tidl. vindmølleparker. Om de så har regnet rigtigt, vil tiden vise.

Mht. sikkerhed kan disse vindmølleparker evt. anses for centrale og sårbare mål i forbindelse med terror, krig og andet grimt. Måske hensigtmæssigt at man i kriser ikke blot kan flyve derud med andet end helikoptere, men sågar også lande og have plads til sikkerhedsmandskab ?

Helikoptertransport til en platform i 50 år vil ikke koste i nærheden

kunne du lægge en overslagsberegning over dette :-)?

  • 8
  • 0

Som nævnt i mit tidl. link nævnes 60 både á ca. 1.5 mio kr/døgn som et ex på etableringspris fra UK. Således ikke stangvare. Dertil kommer hvis vedligeholdelsen og udvikling hyppigt kræver mange mænd derude, samt transport af omfangsrigt og tungt udstyr frem og tilbage

Men man skal bruge de samme skibe til opstilling af vindmøller uanset om der er en energiø eller ej. Det eneste energiøen vil give er at vindmølle komponentet vil kunne lagres på øen sådan at skibene ikke skal sejle frem og tilbage når de har opstillet de møller de havde ombord. Men hvis man skal kunne omlaste skibe i Nordsøen så skal det være en ret stor havn (dvs. en ret dyr havn). Prøv at sø på moleanlæg ved havnene langs vestkysten.

Desuden overvejer de på sigt power-to-X på stedet (når/hvis denne tek fungerer), jf. andre ing-artikler, altså en energifabrik.

Man har gode erfaringer med produktionsplatforme i Nordsøen. Der er ingen grund til øer for at lave power-to-X.

Hvem ved, folkene bagved har måske ikke kun siddet med fødderne på skrivebordet og spillet dart indtil nu, men tænkt og beregnet, bla. udfra erfa over tidl. vindmølleparker.

Tjaa ... det som jeg insignurer er at de har snablen nede i elforbrugernes lommer og således ikke behøver vælge løsninger der rent faktisk kan løbe rundt. Folk er altid mere villige til at bruge "other peoples money" på storslåede projekter end deres egne.

kunne du lægge en overslagsberegning over dette :-)?

Jeg tjekkede regnskaberne for et af helikopterfirmaerne der havde hovedkontrak på at servicere en stor del af de danske olie-boreplatforme i Nordsøen. Det er min klare forståelse at olieproduktion er massivt mere mandskabskrævende end vindmølle "pasning". Der er også en del flere platforme til olieboring end der bliver energiøer. Virksomheden havde i sit bedste år faktureret for 100 mDKK.

  • 0
  • 3

Grundlæggede giver øen rigtig god menig...... Hvorfor man ikke kan nøjes med platforme kan man undersøge lidt nærmere

jeg ser nu, at Energistyrelsen indledningsvist definerer 'ø-erne' bredt:

"Hvad er en energiø?

Konceptet "energiø" dækker over en eksisterende ø, fysisk ø eller platform, der fungerer som et knudepunkt for el-produktion fra omkringliggende havvindmølleparker..." https://ens.dk/ansvarsomraader/vindenergi/..., altså art ikke fastlagt.

og som du skriver: det er pt. en tegning. Man kunne måske ligeså godt have valgt en af de andre fra https://ing.dk/sites/ing/files/northseawin....

Apropos tegning, så mangler den afbildede vindmølle ø med sandstrand næsten kun kokospalmer og dansere i stråskørter og blomsterkranse. Men hvis øerne skal kunne klare bølger, der når over 15 moh, gennemsnitligt, og vel indimellem det der er værre, så kommer 'sandstranden' måske til at se lidt anderledes ud?

  • 7
  • 0

Forskellen er vel at en fast Ø, gælder der andre regler i den afstand. Hvis det skabes uden faste ejeraftaler bliver det en Ø der uden videre kan skifte til et andet (skattely-) land. Jura, skatter, arbejdsret mv.

Har nogen hørt om Helgoland?

Noget andet er der med en platform, der godt kan komme til at ligne et hangarskib i størrelse.

  • 0
  • 5

Det lyder meget billigere at lade folk bo på fastlandet og så bruge 20 min hver vej hver dag på transport derud.

Jeg tjekkede regnskaberne for et af helikopterfirmaerne der havde hovedkontrak på at servicere en stor del af de danske olie-boreplatforme i Nordsøen. Det er min klare forståelse at olieproduktion er massivt mere mandskabskrævende end vindmølle "pasning". Der er også en del flere platforme til olieboring end der bliver energiøer. Virksomheden havde i sit bedste år faktureret for 100 mDKK.

tja, jeg aner ikke om du kan have ret. Men et forsøg på illustrativ overslagsberegning henslængt på sofaen:

Lidt søgning viste passager-kapacitet fra 2-20 passagerer per helikopter. Denne Silhorsky med 16 sæder koster ca. 40.000 dkk i timen. Det ville med et teoretisk budget på 100mDkk give 2500 flyvetimer ialt, ca. 7 ture om dagen i snit på årsbasis på landsplan, til fordeling på x antal energi-øer. I praksis ville mandskabstransport-behovet måske være mindre, men komme i større bundter, og andre dele af transporten vil så være varetransport, som evt. vejer tungt. Jeg tænker at 'dit' flyvebudget bliver så tilstrækkeligt opfyldt, at flytransport, rigtig landingsbane og overnatning på evt. faste øer i det mindste kan være værd at regne videre på?

https://www.aircharterguide.com/AircraftSe...

  • 2
  • 0

Mette Frederiksen ved godt at det man kalder den grønne omstilling, bliver nødt til at være på skrømt, og altså ikke må koste noget særligt - thi en regering der skærer i Statens store udgiftsposter såsom hospitalsvæsen, pension, overførselsindkomster, vil skabe så stor folkelig utilfredshed at den ryger ved næste valg

javist, nu kan hun grant skue, hvorledes det kører for kollega Boris, der endda 'kun' går efter 68% reduktion i 2030!:

Boris Johnson is indulging in radical gesture politics in the run up to COP26, and attempts to send friendly messages to Mr Biden. But these gestures come at astronomical costs and burdens which are unsustainable. As the unaffordability and infeasibility of these extreme plans becomes apparent, public discontent will only grow while the irresponsibility of this Conservative government is unlikely to be forgotten by voters

https://mailchi.mp/27f1db2a5a33/press-rele...

  • 3
  • 7

Hej Henning Petersen

Jeg vil idag godt sætte et kryds på tidslinjen, så jeg om 5 år, når pengespildet går op for offentligheden, kan sige "hvad sagde jeg?"

Ja, der ikke så meget grund til at sige "hvad sagde jeg?" ved Horns Rev 3.

Du prøve igen med Kriegers flak, selvom der indtil videre er der ikke så meget belæg for en "hvad sagde jeg?"

Hvis du har et stort behov for "hvad sagde jeg?" tror jeg at du skal satse på A-kraft, øen nord for Amager eller F35. Corona og minksagen er også god for en lang og tung "hvad sagde jeg?" men der er så mange andre "hvad sagde jeg?" typer som har taget de emner.

  • 10
  • 1

Nu bliver jeg sikkert lynchet, men kunne man ikke have fået meget mere strøm for pengene ved at bygge et par atomkraftværker i mellemklassen? Altså et output der minder om de eksisterende kraftvarmeværker.

  • 4
  • 8

Hej Bjarne Thorsted

Nu bliver jeg sikkert lynchet, men kunne man ikke have fået meget mere strøm for pengene ved at bygge et par atomkraftværker i mellemklassen?

Lad dog være med at komme med sådan en "verden er ond og uretfærdig og alle er imod folk, der går ind for atomkraft"

Svaret er nej; alt tyder på at vindkraft er billigere end atomkraft. Og da især for en land som Danmark, hvor vi har teknologien i landet og de afledte effekter bliver store.

  • 9
  • 2

hvorledes?

Som henvist i #45, så gælder der andre regler efter om det er over 22 eller 44 km fra land (12, 24 eller 200 sømil) https://da.wikipedia.org/wiki/Danmarks_eks...

Så med mindre det er helt på plads med hvilke regler der gælder på en kunstig Ø, der vil være at betegne "kritisk" infrastruktur for andre stater. Specielt hvis Danmark ikke bruger af strømmen fra denne vindmøllepark. Specielt hvis det bliver mellem Dk og UK med UK udenfor EU.

Det er måske ikke et problem, men burde undersøges i detaljer.

  • 0
  • 2

alt tyder på at vindkraft er billigere end atomkraft. Og da især for en land som Danmark, hvor vi har teknologien i landet og de afledte effekter bliver store.

Mon ikke det så småt er begyndt at gå op for omverdenen at en vigtig del af teknologien er en forlængerledning til Norge?

(jeg ved forresten ikke hvad der er sket med den til Holland, er den brudt sammen eller gider hollænderne bare ikke handle med os?)

Måske derfor at flere lande omkring os er begyndt at bygge atomkraft eller overvejer at gøre det?

  • 2
  • 10

Jeg tror at de havmølleenergianlæg man sigter imod, bliver både forsinkede og særdeles meget dyrere end optimisterne tror. Eller rettere, end de håber.

I modsætning til Storebæltsbroen, hvor man rent faktisk får en ydelse for pengene, giver havmøllerne kun en dyrere variant af den strøm vi allerede har i stikkontakten, og så noget feel good glæde.

Du har endnu ikke formået at argumentere kvantitativt for din tro, at disse havmølleanlæg skulle blive "dyrere end optimisterne tror", eller at havmøllerne skulle give en dyrere variant af den strøm, vi allerede har i kontakterne.

I stedet disker du op med en lang politisk analyse om socialdemokrater, bare så vi ikke er i tvivl om din foragt og mistro, uden det har det mindste med elpriser og emnet energi-øer at gøre, og foreslår oven i købet andre debattører at gå et andet sted hen, når ikke de retmæssigt kritiserer din afsporing af debatten.

For at komme tilbage på sporet:

1) Hvor dyr tror du "optimisterne" tror havmølleanlæggene bliver, og hvor dyr tror du (og på hvilken baggrund) selv de bliver?

2) Hvilke datapunkter har du, som antyder at strømmen kun kan blive dyrere, end den strøm vi allerede har?

3) Hvorledes mener du at vindmøllestrømmen erstatter noget, vi allerede har, når faktum er at fossil energi udfases, og elforbruget bliver større i takt med at fossile, ikke elektrificerede, energiforbrug som transport og opvarmning udfases?

4) Hvilke kilder foreslår du skal dække det øgede elforbrug/erstatte de aldrende termiske kraftværker (sæt gerne dokumenterede tal på), som skulle være billigere i en dansk elforsyning end havvindmøller?

  • 11
  • 0

Jeg mangler stadigvæk at forstå hvorfor man ønsker at lave øer. Hvad er det for en opgave som en eller flere platforme ikke kan løse?

Når man skal opføre og servicere adskillige GW havmølleparker, over 100 km ude på Nordsøen, har man såmænd bare regnet ud at det er billigere og mere hensigtsmæssigt at anlægge en ny ø på stedet, frem for at udbygge eksempelvis Esbjerg havn.

Energiøen er selvfølgelig ikke gratis, men det er en udbygning af Esbjerg havn heller ikke.

De to trafoplatforme til Kriegers Flak kostede efter sigende 1 mia kr stykket (svarende til 10 mia kr for 3 GW), så trafoplatforme og hotelplatforme er bestemt heller ikke gratis.

3 GW havvindmøller med kapacitetsfaktorer langt over 50%, kan levere strøm for en værdi af ca 100 mia kr gennem de første 25 års levetid, og energiøen vil være til rådighed for fremtidige projekter, så som levetidsforlængelse, fornyelse og udbygning af disse parker.

Det giver jo et vist budget at anlægge ø for, og selv et budget overrun som dem atomkraftindustrien har for vane, vil næppe gøre noget mærkbart ved elprisen i denne sammenhæng.

  • 10
  • 1

Hej Søren Lund

Når man skal opføre og servicere adskillige GW havmølleparker, over 100 km ude på Nordsøen, har man såmænd bare regnet ud at det er billigere og mere hensigtsmæssigt at anlægge en ny ø på stedet, frem for at udbygge eksempelvis Esbjerg havn.

De forskellige operatører har jo også fået erfaringsdata på opførelse og vedligehold. F.eks har man også erfaring fra beoelsesmoduler ved parkerne hvor f.eks , Horns rev 2 har èn. Så regnestykket, hvor futuritisk det end må synes, er måske ikke så kompliceret.

Det giver jo et vist budget at anlægge ø for, og selv et budget overrun som dem atomkraftindustrien har for vane, vil næppe gøre noget mærkbart ved elprisen i denne sammenhæng.

Anlæg af øer f.eks Peberholm eller havne byggeri, f.eks udvidelse af Hanstholm havn er temmelig kendt stof, så faren for overrun på prisen bør være til at overse.

  • 5
  • 1

Finland 3 John! Hviderusland 1.

Hvilke 3 tæller du med for Finland?

En af dem er selvfølgelig OL3, som blev besluttet i 2002 og stadig ikke er færdig. En 18 år gammel beslutning kvalificerer ikke rigtigt til "flere lande omkring os er begyndt at bygge atomkraft eller overvejer at gøre det".

Så er der OL4. Den blev så forsinket, at staten i 2015 trak tilladelsen tilbage. Hvis det er en af dine 3 reaktorer, er den ikke et eksempel på, at man er begyndt. Den er derimod et eksempel på, at man er stoppet.

Næste må være Pyhäjoki. Den blev besluttet i 2010. Også en gammel nyhed. Den er naturligvis allerede forsinket og kommer tidligst i drift om 8 år. Det vil sige samme kategori som OL3 og vores egne IC4: Den er kun ny, fordi det har taget så lang tid at bygge den.

Jeg kan ikke lige se tegn på, at Finland er begyndt på noget. Jeg tror nærmere, at de er stoppet, og kun fuldfører de projekter, der allerede er for langt fremme til, at man kan fortryde.

  • 12
  • 1

Næste må være Pyhäjoki. Den blev besluttet i 2010. Også en gammel nyhed. Den er naturligvis allerede forsinket og kommer tidligst i drift om 8 år.

Værkets navn er Hanhikivi 1 og bygges med en russisk VVER 1200, en hyldevare, mage til den der lige er startet i Hviderusland.

Så det burde bekymre at man er så ineffektive i EU at sådan et byggeri skal tage 3 gange så lang tid som det tager lige udenfor EU's grænser! Man kunne også bygge kraftværker hurtigt her i forrige årtusind før papirvældet eksploderede, jeg var med til NV3 som blev bygget på ca 5 år, men 10 år senere havde jeg en opgave i forbindelse med byggeriet af kulkraftværket Datteln i Tyskland og her var billedet fuldstændig forandret og mindede meget om de hindringer som a-kraft møder. For at dokumentere indstrumenteringen på en maskine brugte jeg nok ca 1 pakke kopipapir pr procesínstrument pr sæt dokumentation! Og så er kulkraft endda kun sikkerhedsklasse 2 hvor atom er 4!

Og nu denne sommer kom værket så langt om længe i drift på trods af protester, men der var ingen vej udenom længere når man havde stoppet atomkraftværkerne, men pyt, sådan en krabat udleder jo også kun godt 500 tons CO2 i timen!

Jeg synes på den baggrund at man kan komme i tvivl om EU har en selvstændig energi- og klimapolitik, eller den reelt styres af grønne fantaster og lobbyister, som faktisk svækker klimaindsatsen for at fremme deres egne interesser?

  • 3
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten