Så er Europas satellit til at overvåge verdenshavene på plads i sit kredsløb

Europas nyeste satellit, Sentinel-3A, der skal give os daglige målinger af verdenshavene, blev tirsdag opsendt fra Rusland helt efter planen. I modsætning til sine forgængere er Sentinel-3A ikke en videnskabelig satellit, men en driftssatellit.

Opsendelse af Sentinel-3A fra Rusland. (Foto: ESA)

Darmstadt, Tyskland

Klokken 18:57 steg Rokot-raketten til vejrs fra Plesetsk-kosmodromen 800 km nord for Moskva i Rusland med Europas nyeste satellit. Helt som planlagt.

De første signaler blev modtaget af jordstationen i Kiruna i det nordlige Sverige kl. 20:30. Helt som planlagt. Og satellitten ser ud til at være kommet på rette kurs.

Endnu en satellit-opsendelse ser ud til at være forløbet perfekt, selv om de næste par timer skal bekræfte, at alt fungerer uden problemer.

Det sker heldigvis ofte, men der var alligevel en begivenhed og opsendelse, som blev fulgt med særlig interesse hos mange de teknikere i kontrolrummet og hundredvis af indbudte gæster hos ESA's kontrolcenter i Darmstadt i Tyskland, European Space Operations Centre (ESOC).

Sentinel-3A er nemlig en helt afgørende del af Europas Copernicus-program til jordobservation. Den adskiller sig fra tidligere videnskabelige jordobservationssatellitter, der har foretaget tilsvarende målinger, ved at være den første satellit i et driftssystem, der konstant skal overvåge hele jordkloden og ikke mindst verdenshavene.

Læs også: ESA opsender sin mest komplekse satellit til at observere Jorden

»På den måde repræsenterer Sentinel-3A samme skifte, som det skete inden for vejrsatellitter for ca. 35 år siden,« forklarede Volker Liebig, der er direktør for ESA’s Observation Programme, kort før opsendelsen.

»Vi skaber nu et system, der i princippet skal holde for evigt. Brugerne får sikkerhed for, at data bliver ved med at komme i en lind strøm, så de kan lave deres egne applikationer. Og alle data bliver frit tilgængelige for alle,« sagde Volker Liebig.

Satellitten, der er i et polært kredsløb, kommunikerer med omverdenen via jordstationer i Kiruna og på Svalbard, med stationer i Alaska og på Antarktis som backup.

Havene er i fokus, men landområder skal også overvåges

Detlef Stammer fra Hamburg Universität forklarede om satellitens betydning:

»Vi mangler data fra verdenshavene, som spiller en stor rolle i Jordens varme- og kulstofkredsløb. Det er også vigtigt, at vi får en løbende overvågning af havens sundhedstilstand, som påvirkes af forurening og mikroplast.«

Det skal Sentinel-3A og dens makker 3B, der opsendes næste år, være med til at skaffe.

Selv om fokus i høj grad er på overvågning af havene, kan Sentinel-3A også bruges til overvågning af landområder f.eks. store skovbrande. Og dens data skal vil også medvirke til at forbedre vejrforudsigelser generelt og give mere nøjagtige forudsigelser om støvforurering og pollen.

ESA har produceret denne video, der fortæller om Sentinel-3A's målinger af verdenshavene.

Rumskrot er et stigende problem

ESOC har ansvar for satellitten i dens indkøringsfase. Når den slutter om fem måneder, vil styringen af missionen skifte fra ESOC til Eumetsat kun godt en kilometer borte, hvor der er oprettet er særligt kontrolcenter, der bemandes i døgndrift.

Eumetsat er også klar og venter kun på at tage over. Der er ikke forventning om store problemer.

»Mest af alt frygter vi faktisk rumskrot,« oplyste en talsmand fra Eumetsat. Sentinel-3A vil være i omløb i en højde af 815 km, hvor der er særlig meget rumskrot.

I januar måtte Eumetsat eksempelvis styre to forskellige satellitter uden om rumskrot. Det er sjældent, at det sker så ofte, men det er et stigende problem.

Kommentarer (1)