Så er alle de mindre luftledninger lagt i jorden
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Så er alle de mindre luftledninger lagt i jorden

Onsdag 17. december satte montørerne fra Seas-NVE det sidste kabelskab på plads i Holbæk og afsluttede dermed, hvad distributionsselskabet selv kalder 'et af Danmarks største infrastrukturprojekter': Nemlig nedgravning af omkring 9.400 km luftledninger.

Projektet har været i gang siden 2002 og har kostet 2,2 mia. kroner.

Med Seas-NVE’s kabellægning af Danmarks geografisk længste elnet er stort set hele det danske distributionsnet på 0,4- og 10 kV-niveau kabellagt.

Ifølge den seneste opgørelse fra brancheforeningen Dansk Energi fra ultimo 2013 ligger 98 pct. af distributionsnettet nu trygt og godt gravet ned i jorden.

Hvad angår transmissionsforbindelser på 50-60 kV var tallet 40 pct., mens kun 25 pct af transmissionsnettet på 132 og 400 kV niveauet var kabellagt.

Forårsaget af 1999-orkanen

Seas-NVE's kabellægning blev sat i gang efter orkanen 3. december 1999, hvor selskabets kunder måtte vente i dagevis på at få strømmen tilbage.

Ifølge selskabet har kabellægningen allerede betydet, at de 375.000 elkunder og andelshavere havde strøm i kontakten i mere end 99,99 procent af døgnets 24 timer sidste år.

Projektet blev dengang berammet til at koste 2,2 milliarder kroner og til at ville vare 12 år. Det er nu blevet færdigt til den aftalte tid, i den aftalte kvalitet og til den aftalte pris, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Seas-NVE’s elnet består af 26.653 kilometer ledninger, 115 hovedtransformerstationer, 10.273 distributions-transformerstationer samt 145.530 kabelskabe.

Ledningsnettet transporterede i 2013 3,9 TWh strøm, hvilket svarer til godt 12 pct. af det samlede elforbrug i Danmark.

Som ikke bliver brugt til noget som helst. Vi har set på de grimme fiberskabe længe, men er aldrig blevet tilbudt tilslutning.

  • 2
  • 0

Er der et energitab ved at lægge 3 10kV ledere i et kabel /en grav sammenlignet med luftledningerne hvor de hang lidt fra hinanden?

  • 0
  • 0

Det er rigtigt flot, hvis man virkeligt har evnet at håndtere et projekt, løbende over 12 år, så resultatet blev:
* Færdig til aftalt tid.
* Leveret i den aftalte kvalitet.
* Leveret til den aftalte pris.

De gutter kan noget særligt. De evner garanteret også at sætte sig ind i nye projekter og processer.

Mit råd: Fyr DSB - indsæt Seas-NVE i stedet - og lad dem så stå for den fremtidige togdrift i Danmark.

Og Glædelig Jul i øvrigt :-)

  • 1
  • 0

Hvor er det skønt, at vi endelig har fået ryddet op i de visuelt grimme luftkabler, så vi ikke skal leve med tilstande som man ser i næsten alle andre lande. Kina som lige det værste eksempel jeg kan huske...

Når man husker tilbage på el-selskabernes hårdnakkede modstand, da kravet om nedgravning rejste sig, er det pudsigt at opleve, hvordan de i dag vender det til, at det var el-selskaberne der selv valgte at gøre os alle en tjeneste.

Men fred være med det, bare det er gjort.

Det giver os alle et smukkere land !

  • 0
  • 0