Så er dansk rumprojekt monteret på rumstationen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Så er dansk rumprojekt monteret på rumstationen

På billedet kan du se robotarmen, der løfter Asim med Jorden i baggrunden. Illustration: Skærmprint fra UStream Live_ISS_stream

Opdateret fredag kl. 22:34.

Nu er der hul igennem til klimaobservatoriet, strømmen er slået til, og der er modtaget data.

Opdateret fredag klokken 20:04:
Asim er blevet monteret på rumstationen, og man har modtaget de første data på Jorden: temperatur-dataene. De viser, at systemet har det godt. Men der går stadig en time eller mere, før Asim får strøm og varme.

Systemet må højst være uden strøm og varme i seks timer, fra man flyttede det ud fra rumkapslen. Det skete klokken cirka 17:50.


Publiceret klokken 15:46 den 13. april 2018

Onsdag i sidste uge ankom Danmark største rumprojekt til Den internationale Rumstation, ISS. Siden da har DTU Space i Lyngby og virksomheden Terma i Herlev ventet på dagen i dag.

Læs også: Danmarks største rumprojekt er ankommet til ISS

Gennem 12 år har man arbejdet med klimaobservatoriet Asim, og i dag bliver det ved hjælp af en robotarm monteret for enden af Columbus, det europæiske forskningslaboratorium på rumstationen.

Læs også: Liftoff: Danmarks største rumprojekt er i rummet

Asim er blevet fragtet op til rumstationen i en SpaceX-rumkapsel (Dragon), og særlige varmetæpper har autonomt tændt og slukket, så Asim har haft en konstant temperatur, så teknikken ikke er blevet påvirket af de ekstreme temperaturforskelle i rummet.

Læs også: Liftoff: Danmarks største rumprojekt er i rummet

Når Asim bliver taget ud af Dragon-kapslen, har man maks. seks timer til at få koblet strømmen til, for ellers bundfryser Asim, så teknikken bliver ødelagt.

Klokken cirka 16:30-17:00 begynder flytningen af ASIM fra Dragon transportmodulet til Columbus, og så snart den er på plads, får man de første vigtige temperatur-data. Det bliver mellem 18:30 og 21:00.

Operationen styres fra kontrolcentret i Houston i Texas i USA, og data sendes til Asims eget kontrolcenter i Bruxelles, hvor Terma selv har en mand nede. Data bliver så sendt videre hjem til Herlev, hvor teknikerne weekenden over tester systemet igennem.

Herunder kan du se skærmprint – taget undervejs fra videoen fra ISS.

Et kig ned i Dragon-kapslen, hvor Asim befinder sig nederst. Illustration: Skærmprint fra UStream Live_ISS_stream
Robotarmen er nede ved Asim i Dragon-kapslen. Man kan se skyerne spejle sig i toppen af Asim. Illustration: Skærmprint fra UStream Live_ISS_stream
Nu har robotarmen løftet Asim. Illustration: Skærmprint fra UStream Live_ISS_stream
ISS er fløjet ind i en nat, så der er mørkt deroppe. Men man kan godt fornemme, at robotarmen holder Asim. Illustration: Skærmprint fra UStream Live_ISS_stream
Her er Asim for enden af robotarmen, der er bøjet ind oven Columbus-modulet. Illustration: Skærmprint fra UStream Live_ISS_stream
Nu er Asim ved at være på plads for enden af Columbus-modulet. Asim skal sidde på en flade, man bruger til forskningsudstyr. Illustration: Skærmprint fra UStream Live_ISS_stream
Her kan man se pladen, som Asim skal monteres på. Illustration: Skærmprint fra UStream Live_ISS_stream
Næsten på plads ... Illustration: Skærmprint fra UStream Live_ISS_stream

Kort om Asim

Klimaobservatoriet Asim skal undersøge, hvordan kæmpelyn (røde feer og blå jets), der går op og ned i atmosfæren, ændrer den kemiske sammensætning af atmosfæren og ozonlaget. Og om det har betydning for klimaet på Jorden, så kæmpelynene skal indregnes i klimamodellerne for fremtidens klima på Jorden.

Hidtil har klimaforskningen koncentreret sig om de nederste 10 km af atmosfæren, men det viser sig, at fænomener højere op i stratosfæren (10 til 50 km højde) også skaber forandringer i klimaet på Jorden.

Man mener, at kæmpelynene betyder noget i regioner med kraftige tordenvejr, hvor lynene formentlig virker som en slags skorsten, der også kan ændre luftstrømmene i stratosfæren og lokalt føre til oversvømmelser og tørke. Og der skal målingerne fra Asim hjælpe de cirka 80 forskergrupper rundt i verden tilknyttet projektet med at vurdere betydningen af kæmpelynene.

Illustration: DTU Space, TGF: NASA

Se også videoen herunder fra Terma: Asim installation and operation