Så er dansk rumprojekt monteret på rumstationen
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Så er dansk rumprojekt monteret på rumstationen

På billedet kan du se robotarmen, der løfter Asim med Jorden i baggrunden. Illustration: Skærmprint fra UStream Live_ISS_stream

Opdateret fredag kl. 22:34.

Nu er der hul igennem til klimaobservatoriet, strømmen er slået til, og der er modtaget data.

Opdateret fredag klokken 20:04:
Asim er blevet monteret på rumstationen, og man har modtaget de første data på Jorden: temperatur-dataene. De viser, at systemet har det godt. Men der går stadig en time eller mere, før Asim får strøm og varme.

Systemet må højst være uden strøm og varme i seks timer, fra man flyttede det ud fra rumkapslen. Det skete klokken cirka 17:50.


Publiceret klokken 15:46 den 13. april 2018

Onsdag i sidste uge ankom Danmark største rumprojekt til Den internationale Rumstation, ISS. Siden da har DTU Space i Lyngby og virksomheden Terma i Herlev ventet på dagen i dag.

Læs også: Danmarks største rumprojekt er ankommet til ISS

Gennem 12 år har man arbejdet med klimaobservatoriet Asim, og i dag bliver det ved hjælp af en robotarm monteret for enden af Columbus, det europæiske forskningslaboratorium på rumstationen.

Læs også: Liftoff: Danmarks største rumprojekt er i rummet

Asim er blevet fragtet op til rumstationen i en SpaceX-rumkapsel (Dragon), og særlige varmetæpper har autonomt tændt og slukket, så Asim har haft en konstant temperatur, så teknikken ikke er blevet påvirket af de ekstreme temperaturforskelle i rummet.

Læs også: Liftoff: Danmarks største rumprojekt er i rummet

Når Asim bliver taget ud af Dragon-kapslen, har man maks. seks timer til at få koblet strømmen til, for ellers bundfryser Asim, så teknikken bliver ødelagt.

Klokken cirka 16:30-17:00 begynder flytningen af ASIM fra Dragon transportmodulet til Columbus, og så snart den er på plads, får man de første vigtige temperatur-data. Det bliver mellem 18:30 og 21:00.

Operationen styres fra kontrolcentret i Houston i Texas i USA, og data sendes til Asims eget kontrolcenter i Bruxelles, hvor Terma selv har en mand nede. Data bliver så sendt videre hjem til Herlev, hvor teknikerne weekenden over tester systemet igennem.

Herunder kan du se skærmprint – taget undervejs fra videoen fra ISS.

Et kig ned i Dragon-kapslen, hvor Asim befinder sig nederst. Illustration: Skærmprint fra UStream Live_ISS_stream
Robotarmen er nede ved Asim i Dragon-kapslen. Man kan se skyerne spejle sig i toppen af Asim. Illustration: Skærmprint fra UStream Live_ISS_stream
Nu har robotarmen løftet Asim. Illustration: Skærmprint fra UStream Live_ISS_stream
ISS er fløjet ind i en nat, så der er mørkt deroppe. Men man kan godt fornemme, at robotarmen holder Asim. Illustration: Skærmprint fra UStream Live_ISS_stream
Her er Asim for enden af robotarmen, der er bøjet ind oven Columbus-modulet. Illustration: Skærmprint fra UStream Live_ISS_stream
Nu er Asim ved at være på plads for enden af Columbus-modulet. Asim skal sidde på en flade, man bruger til forskningsudstyr. Illustration: Skærmprint fra UStream Live_ISS_stream
Her kan man se pladen, som Asim skal monteres på. Illustration: Skærmprint fra UStream Live_ISS_stream
Næsten på plads ... Illustration: Skærmprint fra UStream Live_ISS_stream

Kort om Asim

Klimaobservatoriet Asim skal undersøge, hvordan kæmpelyn (røde feer og blå jets), der går op og ned i atmosfæren, ændrer den kemiske sammensætning af atmosfæren og ozonlaget. Og om det har betydning for klimaet på Jorden, så kæmpelynene skal indregnes i klimamodellerne for fremtidens klima på Jorden.

Hidtil har klimaforskningen koncentreret sig om de nederste 10 km af atmosfæren, men det viser sig, at fænomener højere op i stratosfæren (10 til 50 km højde) også skaber forandringer i klimaet på Jorden.

Man mener, at kæmpelynene betyder noget i regioner med kraftige tordenvejr, hvor lynene formentlig virker som en slags skorsten, der også kan ændre luftstrømmene i stratosfæren og lokalt føre til oversvømmelser og tørke. Og der skal målingerne fra Asim hjælpe de cirka 80 forskergrupper rundt i verden tilknyttet projektet med at vurdere betydningen af kæmpelynene.

Illustration: DTU Space, TGF: NASA

Se også videoen herunder fra Terma: Asim installation and operation