Så bort fra kendt byggeviden: Nabobygning til Njals Tårn er bygget med dårligt sand
Mens højhuset Njals Tårn undergår adskillige forbedringer for at få den skandaleramte bygning til at overholde lovgivningen, viser nye undersøgelser, at der også er slækket på kvaliteten i endnu en nabobygning.
I en del af betonen i boligejendommen Gislegård, der er bygget i op til otte etager og ligger et stenkast fra Njals Tårn, og som entreprenørfirmaet Bach Gruppen også står bag, er der fundet spor af såkaldt P-sand.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Det har du ret i, at BG skriver mht. omklassificering. Det hænger dog ikke helt sammen med de faktiske borekerner, der er udtaget og undersøgt ved petrografi (under mikroskop - fortæller ALT) af Pelcon, der er blandt de mest erfarne i landet til den type undersøgelse. Der blev fundet spor af "omklassificeret" sand i 2 af prøverne.
Det stiller faktisk BG's ledelse i et pudsigt limbo:
- Enten er deres forklaring om svindel forkert (da det kun er i 2 ud af 26 prøver der er konstateret problemer med sandet i)
eller
- Der skal kigges nærmere på undersøgelsen med borekernerne, der frikender holdbarheden, da den jo ikke viser tegn på systematisk omklassificering.
Det lyder lidt som pest eller kolera, hvis man går lidt hårdt til problemet...
Der er naturligvis også den tredje (og helt usandsynlige) mulighed, at svindlen ikke var komplet og undersøgelsen af borekerner tilfældigvis har ramt de "gode steder" i 24 ud af 26 mulige.
Et øjebliks uopmærksomhed fra chauffør på lastbilen med sand, føreren af gummigeden eller blandemesteren, og så havner det gale sand i den gale silo.
Men Bach gruppen siger selv at det var en bevidst omklassificering og at den er fortsat efter at ledelsen skiftede. Det tyder således på at det er en fejl der er sket over længere tid. Spørgsmålene bliver så hvor udbredt dette problem er og om hele skylden for fejlen/svindlen ender hos den afdøde direktør ...
Der er faldet dom i sagen om afpresning af Bach gruppen ifbm. systematisk svindel overfor kunder. Afpresseren fik 30 dages betinget fængsel. I den forbindelse anmeldte BG med det samme afpresseren til politiet. Det taler for at ikke alle i BG's hovedkontor var med på svindlen eftersom det var samme anmeldelse der fik sagen til at rulle. Spørgsmålet er selvfølgeligt om nogen i hovedkontoret var med på svindlen eller det blot foregik i datterselskabet BG Beton (som BG siger).
Har BG nogensinde bygget noget som viser sig at være i orden hvis man undersøger det?
...i forlængelse af mine ovenstående kommentarer, vil jeg dog gerne lige knytte en kommentar:
Problemet med forkert type tilslag i beton skal naturligvis undgås, men det er dog ikke uhørt i betonbranchen at det kan se. Et øjebliks uopmærksomhed fra chauffør på lastbilen med sand, føreren af gummigeden eller blandemesteren, og så havner det gale sand i den gale silo.
Ikke for at undskylde det, men bare for at understrege, at det kan være et hændeligt uheld - der behøver ikke at være svig involveret i dette tilfælde. Det er set før i betonindustrien (selvom det skete så sjældent, at det var "historier man hørte om på gangene").
Det er tydeligt, at kvalitetskontrollen på byggeriet har svigtet i et eller andet omfang. Med skandalen om Njals Tårn in mente, hæfter jeg mig ved følgende (som konstatering, jeg kender ikke yderligere til sagen og kan derfor ikke tages til indtægt for motiver mv.):
Det fremgår ikke af rapporten, hvilken betonstyrke eller kvalitet, som de enkelte konstruktionsdele er dimensioneret efter. Det kan godt være betonen er "god", men er den god nok?
Det fremgår af sammendraget, at der er udført trykstyrkebestemmelser, men ingen trykstyrker er nævnt i tabellerne. Hvorfor ikke, når nu en lang række andre parametre er oplyst?
Som sagt kender jeg ikke opdraget for Pelcon eller baggrunden for undersøgelserne. Jeg baseret blot ovenstående på, hvad jeg almindeligvis ville forvente af en rapport af samme karakter.
Hej John
Selvfølgelig. Den er uploadet.
Er der nogen der er overrasket over endnu et BG byggeri med svindel/sjusk/dårlig kvalitet ... det virker efterhånden heller ikke at overraske BG selv.
Forklaringen kører på autopilot. En afdød direktør har svindlet og alt andet er ikke vores skyld, de folk der skulle løse opgaven var bare ikke kompetente nok, men det får vi styr på.
Der står at rapporten er bestilt af BG og givet til kommunen, men mon ikke det er kommunen der har krævet den? BG slår mig ikke som en virksomhed der proaktivt kontrollere sit eget arbejde.
Hej Morten
Det ville være rart, hvis I linker til rapporten fra Pelcon, sådan som I har gjort tidligere i denne sag, så man kan få syn for sagen, når det ligger inden for ens fagområde.