Så er det alvor for frielektronlaser i Hamborg
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Så er det alvor for frielektronlaser i Hamborg

En del af den 2,1 km lange accelerator med superledende moduler ophængt i loftet. Efter acceleratoren føres elektroner videre til sektioner, hvor de udsættes for slalom-bevægelser, der giver anledning til udsendelse af røntgenstråling. Illustration: European XFEL / Heiner Müller-Elsner

Verdens største frielektronlaser i Hamborg, European XFEL, er nu klar til driftsfasen, oplyser formanden for anlæggets bestyrelse, professor Martin Meedom Nielsen fra DTU.

»Vi er meget tilfredse med de præstationer, der opnået i indkøringsfasen,« oplyser han.

Læs også: Så er der hul igennem for europæisk røntgenlaser

En anden dansker, Robert Feidenhans'l, der tidligere var institutleder for Niels Bohr Institutet i København, er direktør for European XFEL. Han forklarer, at siden indkøringsfasen begyndte, er der opnået store fremskridt.

For at overgå til driftsfasen skulle anlægget kunne præstere røntgenstråling med en bølgelængde på 0,2 nanometer, der opfyldte nærmere specificerede krav til til stabilitet og intensitet.

Derudover skulle de to første målestationer være udstyret, så de var i stand til at udføre relevante eksperimenter.

Film af kemiske reaktioner

Anlægget vil blive officielt indviet 1. september, og de første videnskabelige brugere forventes at tage den kraftige røntgenkilde i brug få uger efter.

Anlægget kan levere 27.000 røntgenpulser i sekundet, der er op til en milliard gange kraftigere end konventionelle røntgenkilder.

Det gør det bl.a. muligt at danne film af kemiske reaktioner, som det ikke er muligt med andre metoder.

Røntgenpulserne dannes, når meget energirige elektroner afgiver energi. Det er den laseragtige stråling fra frie elektroner, der har givet navn til processen.

Tilsvarende store frielektronlasere findes i dag i USA og Japan. Danske forskere har bl.a. benyttet anlægget i USA til forskning.

Læs også: Forskerne optager molekylær film af elektroners hurtige spring

Emner : Fysik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

The x-ray light is generated by Self-Amplified Spontaneous Emission (SASE), where electrons interact with the radiation that they or their neighbours emit. The result is spontaneous emission of tightly bunched packages of radiation that are amplified like laser light. The peak brilliance of the European XFEL will be billions of times higher than that of conventional x-ray light sources, the average brilliance being 10,000 times higher.[5] The higher electron energy allows the production of shorter wavelengths.[6] The duration of the light pulses will be less than 100 femtoseconds.[5]

Set ovenstående kan sammenlignes med en konventionel linær accelerator hvor kilden typisk er en elektron Gun som vel bedst kan forklares som at virke som et gammeldags billed rør i et tv, hvor elektroner fordampes af et gitter og derefter skydes af sted med højspænding, for derefter at få tilføjet først hastighed og senere større masse når elektronerne rejser gennem en flok RF caviteter og får tilføjet energi.

  • 2
  • 1