Så er aftalerne på plads for eksport af uran fra Grønland

Den danske regering og det grønlandske selvstyre har indgået en række aftaler, der skal banen vejen for eksport af uran fra Grønland.

Det er lidt af et juridisk kludetæppe, der tager forbehold for, at alene Danmark er medlem af EU og Euratom, og at kongeriget Danmark (Rigsfællesskabet) er forpligtet af såvel internationale aftaler om eksportkontrol for såvel dual-use-produkter – der både kan anvendes civilt og militært – som af mere specifikke aftaler vedrørende nukleare teknologier.

Over for disse aftaler står Grønland, der alene har fuld råderet over naturressourcer på eget territorium.

Aftalerne ændrer ikke på disse forhold, men konkretiserer, hvordan myndighederne i Danmark og Grønland skal samarbejde, og hvem der tager beslutningerne.

Det betyder, at ansøgninger om eksport af uran skal indsendes til Grønlands Selvstyres erhvervsportal, hvorfra den automatisk videresendes til Erhvervsstyrelsen i København.

Her sker sagsbehandlingen på samme vis, som den i dag allerede foregår for andre produkter, der er omfattet af forordninger om dual-use og konkrete sanktioner mod enkelte lande.

Når Erhvervsstyrelsen har taget stilling til ansøgningen om uran­eksport, kommunikeres denne beslutning til ansøgeren fra Grønlands Selvstyre.

Der er enighed om, at sikkerheds- og eksportkontrol skal følge de højeste internationale standarder, som det praktiseres i Australien og Canada. Det betyder bl.a., at eksporten skal ske i henhold til mellemstats­lige modtageraftaler udarbejdet af det danske udenrigsministerium.

Prisen på uran opgøres i dollars pr. pund U3O8. Den ligger for tiden på ca. 35 dollars og har befundet sig i intervallet 30-40 dollars de seneste to et halvt år. Forventningen er, at prisen vil stige de kommende år – måske fordobles inden for to-tre år. Der har tidligere været store udsving, og i en kort periode i 2007 var prisen over 100 dollars.

Marked under forandring

Som det fremgår af en rapport fra 2015 fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) er uranmarkedet under stor forandring i disse år. På forbrugssiden er lande som Tyskland og Japan på vej væk fra kerneenergi, mens Kina og Rusland har ambitiøse programmer, der vil øge efterspørgslen.

På producentsiden har Kasakh­stan overtaget førstepladsen foran Canada og Australien, der tidligere var nummer et og to. Kasakhstan producerede i 2013 20.000 ton uran eller 38 pct. at den samlede produktion i verden. Landet har planer om at øge til 37.000 ton i 2017.

Tilsammen producerer Kasakh­stan, Canada og Australien to tredje­dele af al uran, men halvdelen af forbruget finder sted i USA, Frankrig og Japan (før Fukushima).

De 435 kommercielle reaktorer, der var i brug i 2014, har behov for 78.000 ton U3O8 med et indhold på 66.000 ton uran. Produktionen i 2014 var på 95 pct. heraf.

Forskellen mellem produktion og forbrug reguleres via ændringer i lagerbeholdninger. Rusland har mindsket sit lager til 47.000 ton i 2010 – lageret var fire gange så stort i 1991 – og bruger nu årligt 3.000 ton fra sine reserver. De samlede lagre i Europa og USA er estimeret til at være mere end 90.000 ton.

Indien og Kina har derimod opbygget lagrene de senere år, i takt med at de planlægger at sætte flere kernekraftværker i drift.

Behovet for uran i 2035 vurderes derfor at være mellem 72.000 ton og 121.100 ton. Usikkerheden er bl.a. knyttet til, i hvor høj grad Japan vil vende tilbage som storforbruger.

Uran i Grønland

Uranforekomster findes flere steder i Grønland. Den mest kendte er Kvane­fjeld i det sydlige Grønland, der har været undersøgt siden 1955. Her udgør uran 341 ppm (0,0341 pct.) – over 100 gange mere end gennemsnittet i Jordens skorpe. Det karakteriseres dog som uranmalm med meget lavt indhold. I Canada findes malm med et uranindhold på 20 pct.

Der er lidt forskellige opgørelser over reserverne i Kvanefjeldet. Green­land Minerals and Energy, der har planer om minedrift, har tidligere oplyst, at det skulle være muligt at producere 2,6 mio. pund U3O8 om året. Det svarer til 1.000 ton uran.

Omkostningen er estimeret til 31 dollars pr. pund. Med det nuværende prisniveau vil uranproduktionen derfor kun være rentabel, fordi der også findes sjældne jordarter i koncentrationer, der er næsten 40 gange så høje som urankoncentrationen.

Grundstoffer, der betegnes som sjældne jordarter, indgår i en lang række højteknologiske produkter. De produceres i dag primært i Kina, men findes mange steder i verden.

Med aftalegrundlaget mellem Grønland og Danmark er det juridiske grundlag for grønlandsk uranproduktion på plads, og det er op til Grønland at beslutte, om man ønsker at udnytte muligheden.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det ikke-oprensede U skal jo først igennem en berigelsesprocess for at hæve U-235 andelen til brugbare %.

  • 0
  • 0

men isotoperne har forskellige egenskaber. 'Råt' uran er ca. 99,2% U-238 som ikke kan bruges i en atomreaktor eller bombe. De er de resterende 0,8% man er ude efter.

  • 0
  • 0

Det er værd at huske på at den ansøgning fra GME, som stadig ligger til behandling, i første omgang drejer sig om minedrift med de sjældne jordarter i Kvanefjeldet som hovedprodukt, hvor uran er biprodukt. Det udelukker selvfølgelig ikke at der senere vil komme interessenter, som vil etablere minedrift med uran som hovedprodukt.

Selvstyreloven er imidlertid indrettet med så tilpas meget rum til fortolkning af, hvad der kan defineres som dual-use råstoffer, at også de sjældne jordarter, udover uran, kan betegnes som dette. Der skal jo computerchips i missilerne.

For at opsummere, betegner dual-use råstoffer som kan anvendes til både fredelige og militære formål. Og det er som bekendt her, at der opstår en clinch mellem Grønlands egen ret til undergrunden og Danmarks udenrigspolitiske ansvar.

  • 1
  • 0

Det er værd at huske på at den ansøgning fra GME, som stadig ligger til behandling

Det er faktisk lidt svært at sige om GME formelt har afleveret en ansøgning om udvindingstilladelse. Der blev i løbet af efteråret 2014 gennemført en såkaldt for-høring for at få 'testet' Terms of Reference (ToR) for to af de 3 'obligatoriske studier' af et evt. mineprojekts indvirkning på hhv. miljø, natur (VVM eller EIA) og på det omgivende samfund (VSB eller SIA). Selskabet samlede op på de modtagne høringssvar og udarbejdede en såkaldt Hvidbog, der blev offentliggjort i oktober 2015. Sideløbende hermed har diverse konsulentteam været igang med at arbejde iht. disse ToRs, og ifølge en progress report, dateret 2. dec. 2015 er begge rapporter blevet færdiggjort, men altså endnu ikke afleveret - sådan som jeg læser den 'staderapport'. Af samme rapport fremgår, at GME i maj 2015 afsluttede det obligatoriske studium, nemlig feasibility study eller lønsomhedsanalysen.

Bedømt udefra kan man konstatere, at de involverede grønlandske myndigheder endnu ikke har givet startskuddet til en offentlighedsfase med høringer, etc. på basis af indholdet i hhv. VVM og VSB. Derfor kan man faktisk heller ikke (endnu) afgøre, hvorvidt GME lægger op til at ville etablere en REE-mine med uran som biprodukt eller en uranmine med REE som biprodukt. Det er der nok mange gode grunde til...

  • 2
  • 0

Tak for informationen. Var ikke helt inde i, hvor langt de var nået i processen.

Hvis de kun har været i gang med forundersøgelserne, er det selvfølgelig svært at vide, hvilken type mine der præcis bliver tale om i sidste ende. Nu har deres interesse stået på i flere år, og den info der har været i medierne, er at der indtil videre var tale om etablering af en mine med sjældne jordarter som hovedprodukt..

  • 1
  • 0

@Thomas Jeg skrev ’for-høring’. Du skriver ’forundersøgelser’. Derved forvirrer du billedet. Vær varsom med det. Vi er langt forbi ’forundersøgelsesstadiet’.

Der er ikke meget tvivl om, at GME er næsten klar til at aflevere en ansøgning om at få tildelt en udvindingstilladelse: Lønsomhedsstudiet blev afsluttet i maj 2015, man fik med Hvidbogen fra oktober 2015 justeret ’scopet’ for de to vurderinger af projektets miljømæssige og samfundsmæssige indvirkning via ’for-høringen’, som var en nyskabelse, hvad angår tidlig borgerinddragelse. De to vurderinger, VVM og VSB, er siden/sideløbende blevet gennemført, og rapporterne ligger efter alt at dømme klar.

Men man skal gøre sig klart, at der er tale om et puslespil, hvor brikkerne bider sig selv i halen, hvis man kan sige på den måde:

På den ene side har alle parter været lidt i venteposition, hvad angår færdigforhandlingen af de aftaler, mellem Danmark og Grønland, som ovenstående artikel beskriver.

På den anden side har GME og de grønlandske myndigheder været involveret i lange og sikkert besværlige forhandlinger om, hvorledes projektet skulle udformes, og navnlig hvor meget af oparbejdningen af de interessante mineraler, der skulle foregå på stedet og dermed hvilke ’halvfabrikata’, der skulle eksporteres/udskibes samt hvor de tilhørende oparbejdningsanlæg skulle placeres.

På den tredje side har GME efter lønsomhedsstudiet været klar over, at man var nødt til at finde besparelser på projektets investeringsbehov. Det har smittet af på projektets layout og dermed på placeringen af projektets komponenter. Og dette har selvsagt implikationer for projektets indvirkninger, både på det omgivende miljø og samfund inklusive samfundsøkonomien.

Udefra ser det ud til, at GME og de grønlandske myndigheder har gjort meget for at undgå, at Kvanefjelds-projektet skulle gå i baglås, sådan som tilfældet er med Tanbreez-projektet lige ovre på den anden side af Skovfjorden. Her er parterne, efter alt at dømme, fortsat uenige om, hvor meget krudt (læs: tid og navnlig penge) der skal bruges på at vurdere omfanget af mineselskabets oparbejdning i Grønland. Den strid er beskrevet i denne artikel, fra juni 2014: http://ing.dk/artikel/groenlands-regering-...

Som du kan se, skrev jeg under den nu 1½ år gamle artikel et par indlæg, som fortsat synes at være relevante.

  • 1
  • 0

Hvor meget vil det koste at lette Risøs Dekommisionering for nogle tons prøver fra Kvanefjeld?

  • 0
  • 0

Det er dog fantastisk dejligt, at man herinde på ingeniørens kommentarfelt, rent faktisk kan lære noget nyttigt og informativt. Modsat kommentarfeltet på andre mediers hjemmesider.

Tusind tak for info.

  • 1
  • 0

Altid til tjeneste. Du er også velkommen til at ’slå tilbage i historien’, og kigge på andre indlæg, hvor jeg forsøger at komme med information og fagligt begrundede synspunkter i diverse debatter. Her er tre links til lange indlæg i lange debatter i 2012:

Om ophævning af nul-tolerancen og gyldne uran-fremtider: http://ing.dk/artikel/ophaevning-af-nul-to...

Om vandkraft til storforbrugere: http://ing.dk/blog/er-groenland-et-haabloe...

Om ’storskala-loven’: http://ing.dk/artikel/soevndal-sjaeldne-jo...

  • 0
  • 0

"Contamination of local water supplies around uranium mines and processing plants has been documented in Brazil, Colorado, Texas, Australia, Namibia and many other sites. To supply even a fraction of the power stations the industry expects to be online worldwide in 2020 would mean generating 50 million tonnes of toxic radioactive residues every single year."

http://www.theguardian.com/commentisfree/2...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten