Så åbner solcelle-ballet igen for private - for en stund

der skal bruges ca 300 GW solceller - svarende til 10 mio parcelhustage á 120 m2

Jeg foretrækker en formulering af arealkravet som 75 områder på hver 4x4 km. Hvad med de gennemsigtige typer af solceller? Så kan du både høste sol og have kartofler. Det behøver heller ikke være landbrugsjord. Parkeringspladser, erhvervsejendomme og cykelstier kan også tælles med.

Som jeg ser det vil vindkraft konvergere mod en minimumspris, fordi der nu en gang kræves en vis mængde materiale for at omskrive et areal i vinden, mens solceller kan virke helt ned til få nanometers tykkelse, og der derfor ikke er nogen bund på prisen. Husk også at en 5 MW mølle var drømmetænkning i 1995.

Det er selvfølgelig klart, at 300+ GW er et stort tal, som ganget med selv en meget lille pris vil give et betydeligt resultat, så vind vil have en afgørende betydning i mange årtier fremover.

@ Søren Lund:

Med samfundsopgave menes jo, at overgangsfasen fra (overvejende) fossil energi til solvindvandogjord rummer, at et kraft/varmeværk holdes kørende af antal brugere. Falder antallet af brugere til selvforsyning, stiger omkostningerne ved at holde værket kørende. Eller det må lukke og tvinger brugerne til MEGET hurtigt at blive selvforsynende.

Så, det her med frivillighed handler kun om at have penge. Har man ikke råd til langsigtet egeninvestering eller kollektivinvestering, hvad så?

Hvis samfundet var i stand til at betragte selvstændigt forsynede med overskudskapacitet som værdsatte producenter - altså, hvis brillerne var sat på og pudset på dén måde - kunne det tænkes, at flere var interesserede i at hjælpe HELE samfundet med at blive selvforsynende. Okay, måske en del allerede velstående skulle have hjælp til at forstå, at de var en del af et større samfund. Men det er stadig op til "samfundet"/regeringen at lægge en plan for et fremtidigt samfund. Og fremtidige behov. Og oplyse borgerne om mulighederne - frem for at behandle fremtiden som et efterårsudsalg i Magasin.

UBI, Betingelsesløs Basisinkomst, ja tak.

Længe inden vil prisen dog være så lav, at det vil være en dårlig forretning ikke at dække nyt tag helt med solceller, idet denne strøm er afgiftsfri. Ved at installere 10 x overkapacitet er der måske også nok til at dække en del af vinterbehovet.

Vores 600 MW solcellekapacitet leverede hvad der svarede til 0,2% af forbruget i December og Januar, så der skal bruges ca 300 GW solceller - svarende til 10 mio parcelhustage á 120 m2, alene for at kunne dække vores nuværende vinterforbrug - som bliver langt større, når varme og transport i højere grad elektrificeres.

Hvis du har tænkt dig at installerede de manglende 80-90% solcelleareal, ved at inddrage 200.000-300.000 ha landbrugsjord til formålet, så kan du vist bare glemme alt om lave kWh-priser, også selvom solceller, med invertere og det hele, skulle blive billigere end tegl!

@Thøger Dahl Lorentzen (til dels også Kenneth Krabat):

Danmark praler vel lidt af at være en nation af borgere med stor frihed, det er vi da også i nogen grad, men kun hvis vi betaler vores skat / afgifter, og de er nogle af de højeste i verden.

Du kan f.eks. ringe til elselskabet og blive koblet af elnettet fra i morgen. Derefter kan du installere alle de solceller m.m. du lyster - for dine egne penge - for at være selvforsynende med energi, både sommer og vinter, dag og nat.

Hvis du derimod mener at "friheden" består i at samfundet skal betale meromkostningerne for at du kan være "selvforsynende", og at det at være "selvforsynende" indebærer at resten af samfundet skal sikre dine forsyninger, mens du selv frit vælger hvornår du vil bruge strømmen, uafhængigt af hvornår solen skinner, så er det jo en samfundsopgave, som skal planlægges og administreres, og som derfor ikke kan overlades til din "frihed" at løse.

Hvor ville tingene være meget lettere at gennemskue og vurdere størrelse og effekt af, hvis egenproduktion blev afskaffet:

1. Afgifter på forbrug af el vil bibeholde sin adfærdsregulerende virkning. Det gør den ikke den dag der er installeret solceller på den pågældende bygning. Det økonomiske incitament til at reducere elforbruget bliver stærkt reduceret, idet besparelsen kun vil indbringe prisen for solgt el, og ikke købt el. (inkl. afgifterne.) Ja, der kan endda være en tendens til at ØGE elforbruget på matriklen, qua mange forslag her på sitet til elvandvarmere mv.

2. Solcellerne kan fortsat placeres som i dag. Eneste lille forskel i installationen er at kablet fra solcellerne skal kobles ind på den anden side af elmåleren.

3. Det vil være helt entydigt, hvilket tilskud solcellerne ville modtage. Det vil nemlig enten være en garantipris eller et fast tillæg til markedsprisen, som stort set alle andre producenter i dag modtager.

Kort og godt gør tingene gennemskuelige og enkle. Og bibehold incitamentet til ægte energibesparelser.

Enhver organisme vil søge maksimal effektivitet. Det gælder for amøber til mennesker, over firmaer til stater. Effektivitet = Output / Input.

Afgifter er jo også oprindeligt tænkt som adfærdsregulerende. Man vil have folk til at forurene mindre, så lægger man afgifter på forurenende ting. Det lyder så til at vi er mindst to der ikke kan forstå al den hændervridning der kommer når afgifterne virker efter hensigten.

Det som folk er trætte af er at man hele tiden ændrer på reglerne mens spillet er i gang, det føles som et indgreb i personlig frihed.

Så det man kan spørge om, hvad er den mest effektive måde at inddrive ca halvdelen af BNP, og fordan fordeles til mest effektivt til folkets fordel.

Mit bud er en omsætningsskat for firmaer, samt afgifter på udledninger, og en ubetinget basisindkomst.

Reelt set er det vel en husstandsopgave, al den stund det er frivilligt og bundet op i individuel økonomi med hvad dertil findes af tillid til prisernes stabilitet.

En samfundsopgave kan det kun blive, hvis de ledende og lovgivende kan perspektivere individuel investering til samfundets FREMTIDIGE behov.

Danmark praler vel lidt af at være en nation af borgere med stor frihed, det er vi da også i nogen grad, men kun hvis vi betaler vores skat / afgifter, og de er nogle af de højeste i verden. Går udviklingen ikke i retning af at mennesker søger mere frihed, ? også økonomisk, forstået på den måde at folk bevæger sig derhen hvor man får mest for pengene / arbejdsindsatsen. Dagen hvor en smart unit til dit parcel hus / bil / andet / levere nærmest gratis energi er vel ikke så langt ude i fremtiden, hvordan vil man fra styrets side forhindre at folk får sådanne teknologier, eller tager derhen hvor det er "tilladt" at ha dem.? eller vil de blive belagt med kæmpeafgifter. ? Den her verden bliver mindre og mindre, og teknologiske fremskridt udbredes med raketfart, jeg tror det bliver svært for en nation som DK at leve så markant af afgifter fremover, hvis ikke landene omkring os har tilsvarende.

men da solcellestrøm jo nok næppe kommer i nærheden af de 3 øre/kWh

Ifølge denne trendlinie skulle vi nå 3 øre ca år 2045.

https://www.plosone.org/article/info:doi/10.1371/journal.pone.0052669.g006/largerimage

Længe inden vil prisen dog være så lav, at det vil være en dårlig forretning ikke at dække nyt tag helt med solceller, idet denne strøm er afgiftsfri. Ved at installere 10 x overkapacitet er der måske også nok til at dække en del af vinterbehovet.

Der findes intet metrisk prefix, der hedder "K".

F.eks.: 2 Kb = 2^10 = 2.048 bit og 1 kW = 10^3 = 1.000 Watt.

Er "K", altså som enhed for "x 1.024", blevet accepteret som en del af det metriske system, eller er den på vej til at blive det?

Under alle omstændigheder misvisende at tale om 6 KW (= 6.144 kW) solceller. For alt andet end hvor det er relevant at anvende 2-tal systemet, bør "K" betyde Kelvin.

ER MAN FRA STYRETS SIDE OPRIGTIGT INTERESSERET I AT DEN ENKELTE HUSTAND BLIVER SELVFORSYNENDE MED ENERGI. ???

Hvorfor skulle det i sig selv være interessant?

Det interessante må være at Norden og EU bliver selvforsynende med energi, så vi slipper for afhængigheden af fossilt kulstof fra Rusland, Mellemøsten og Australien.

Det er en samfundsopgave, ikke en husstandsopgave!

Det samme goer de liv som billig kulkraft redder, bl.a. i form af mindsket indendoers luftforurening.

Det beviser jo bare hvad strøm er værd, ift at den slet ikke findes til rådighed.

Kineserne har haft deres grunde til at acceptere de miljø-, klima- og sundhedsmæssige konsekvenser for at skaffe strøm i store mængder.

Men de har da også indset at denne pris tæller i det samfundsøkonomiske regnskabet, og er nu det land i verden, som installerer flest vindmøller, solceller og atomkraft - hvormed deres forbrug af kul nu er faldende, på trods af at de stadig installerer kulkraftværker.

I Kina er en del af prisen for strøm, at slå hundredtusinder af mennesker ihjel, hvert år, i kulminer og som følge af luftforurening, for at få strøm. De penge det koster i kræftbehandlinger og nedsat arbejdsevne pga luftvejssygdomme m.v., hører hjemme i en samfundsøkonomisk beregning.

Det samme goer de liv som billig kulkraft redder, bl.a. i form af mindsket indendoers luftforurening fra braendeovne og aabne ildsteder.

Det er vel ganske effektivt for statens økonomer, at de på den måde kan detailstyre hvad befolkningen gør.

Problemstillingen opstår når der kan tjenes store beløb på at udføre projektet som ikke er samfundsøkonomiske. Så må der styring til af den ene eller anden slags. De penge der kan tjenes på solcelleanlæg opstår jo ved at andre betaler en del af regningen. Tidligere staten i form af mistede afgifter på el. Nu de øvrige elforbrugere i form af øget PSO.

I mange andre forhold regner man en samfundsøkonomi ud, som burde vise om det svarer sig for landet som helhed, uanset privatøkonomiske interesser. Hvorfor gør man ikke dette for solceller, og finder den optimale pris for solstrømmen?

Hvad er solstrøm værd for landet helt enkelt.

I Kina er en del af prisen for strøm, at slå hundredtusinder af mennesker ihjel, hvert år, i kulminer og som følge af luftforurening, for at få strøm. De penge det koster i kræftbehandlinger og nedsat arbejdsevne pga luftvejssygdomme m.v., hører hjemme i en samfundsøkonomisk beregning.

Det samme gør de klimamæssige omkostninger.

I UK accepterer man at binde elforbrugerne til en pris på over 1 kr/kWh i 35 år, for at få strøm, der ikke udleder affaldsstoffer til luften.

I Norden har systemprisen ligget på 22 øre/kWh i gennemsnit i de sidste 4 år (inkl. 2015). De sidste 3 måneder har systemprisen været 9,2 øre/kWh !!!

Dertil skal lægges prisen for PSO og grønne certifikater, som betales af de nordiske elforbrugere, for at generere strømmen med minimal luftforurening.

I Danmark er PSO-tariffen pt 21,8 øre/kWh, så vi betaler ca 44 øre/kWh.

... hvilket ret præcis svarer til prisen for Horns Rev 3 (10 år á 77 øre/kWh + 15 år á 22 øre/kWh = 44,15 øre/kWh i gennemsnit).

For nye landvindmøller betaler vi pt 8 år á 22+25 øre/kWh + 17 år á 22 øre/kWh = 30 øre/kWh.

I betragtning af at andre lande betaler med liv eller meget højere garantipriser, må man jo sige at det danske samfund får strømmen langt billigere end hvad andre lande er villige til at betale.

ENS beregnede for knapt et år siden at solcellestrøm er faldet til en pris, der svarer til strømmen fra havmølleparker. Det var dog inden Horns Rev 3 viste sig at være billigere ned ENS regnede med, men mon ikke den videre prisudvikling for solcellestrøm betyder at den ligger i samme niveau som Horns Rev 3.

Ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt, skal man så indregne hvor mange penge der sendes ud af landet, for at importere komponenter til solcelleanlæg, sammenlignet med vindmølleparker. Uden en dybere beregning, vil jeg dog vurdere at solcellepanelerne skal en del længere ned i pris, for at kunne slå havvindmøller, og især landvindmøller, på samfundsøkonomien - men de nærmer sig.

Endelig kommer så solcellernes indpasning i systemet - for det hjælper jo ikke noget at solcellerne er billige, hvis andre teknologier skal være tilstede, for at kunne dække vores langt større el-behov om vinteren. Især ikke, når størsteparten af strømmen fra disse andre teknologier, også leverer store mængder strøm om sommeren, som de højest sparer 3 øre/kWh ved ikke at levere.

Derfor er det vigtigt at lave et realistisk scenarium for hvordan vores elsystem skal opbygges, for at dække vore mål om forureningsfri el - både til varme, transport og konventionelt elforbrug.

ENS justerede deres mest realistiske og samfundsøkonomisk optimale scenarium (sidste efterår, efter at have indregnet prisfaldet for solceller), til at vi skulle bruge 3 GW solceller i 2050, svarende til at solcellerne skal levere ca 3% af energiforbruget, mens vindmøllerne skal levere ca 80%.

Solcellerne bliver nok fortsat billigere, så ENS justerer nok tallet yderligere - måske til 4-5 GW i 2050 - men da solcellestrøm jo nok næppe kommer i nærheden af de 3 øre/kWh som vindmøller og vandkraft kan levere strøm til i sommerhalvåret, så vil det aldrig være fordelagtigt at fremme en stor solcellekapacitet med høje støttebeløb.

Det er derfor fornuftigt at lægge restriktioner for hvor store kapaciteter vi bør støtte ad gangen.

I mine øjne bør solceller anses for en teknologi, som er tæt på at være ligeså moden som landvindmøller, og som DK (som samfund) ikke har større interesse i at fremme end landvindmøller, så de burde maksimalt tildeles et tilskud på 25 øre/kWh i de første 10 år af levetiden.

Så må solcellekapaciteten komme den dag solcellerne er billige nok, til at kunne finansieres af elprisen om sommeren (i år 9,2 øre/kWh) + 25 øre/kWh tilskud i 10 år.

... og kommer den slet ikke, så er det jo nok fordi elprisen om sommeren afspejler det faktum, at der slet ikke er behov for flere solceller end dem vi har.

Med andre ord er det egentlig ikke et spørgsmål om hvad solcellestrømmen er værd, men om behovet allerede er dækket af de teknologier, der skal levere om vinteren.

Den Danske stats økonomi er bygget op over afgifter over alt, afgifter er = løn til 1.2 millioner offentligt ansatte / politikere. ER MAN FRA STYRETS SIDE OPRIGTIGT INTERESSERET I AT DEN ENKELTE HUSTAND BLIVER SELVFORSYNENDE MED ENERGI. ??? eller skal det bare se sådan ud, i miljøets hellige navn, tænk over det, det er enorme summer de får ind på den konto, det de ikke får ind på el afgiften når folk laver deres egen strøm, skal så bare ind andre steder, de lever af dine indbetalte afgifter, om det så er på : strøm / benzin / doner sæd / grundskyld / vægafgift / sodavand / etc. er jo ligegyldigt, de 1.2 millioner skal ha løn, uanset hvad, det må jo blive en kamp imellem DEM & OS. Vores problem er jo at færre og færre er beskæftiget med direkte værdiskabene arbejde, og det bliver svært i fremtiden at leve af at sælge ting og sager til hinanden, "om lidt" har vi alle 3D printere, der printer enhver tænkelig dims ud på få minutter, så det der med at sælge ting og sager til hinanden, ud over 3d printere, er jo snart fortid, en moderne produktion i dag kan jo mætte et marked med vare på ingen tid, med et fåtal af medarbejdere, Det bliver ikke nemt at holde gang i dyre stater hvis ikke folk har et job så de kan betale noget skat, og det der med at fordele goderne fra de få rige til de mange, er jo ikke ligefrem lykkedes særlig godt. Good luck.

For 40,99/6=6800. Eller ej. Altså, er "fordeles på husstandsanlæg på 6KW" det korrekte.

"For 40,99/6=6800. Eller ej. Altså, er "fordeles på husstandsanlæg på 6kW" det korrekte."

https://en.wikipedia.org/wiki/Metric_prefix

Det kan ikke være effektivt at køre sådan on/off.

At det er dræbende for alt andet er så en anden ting - men staten er jo det eneste relevante, ikke?

Note: Sarkasme kan forekomme.

"Derfor udbydes resten af puljen nu - på 40,99 MW - og denne gang kan alle typer anlæg komme i betragtning. Hvis puljen udelukkende fordeles på husstandsanlæg på 6 MW, vil der være tale om cirka 6800 anlæg." For 40,99/6=6800. Eller ej. Altså, er "fordeles på husstandsanlæg på 6KW" det korrekte. Ellers var det også pænt store anlæg.

Det kan de ikke. Teknologien udvikler sig for hurtigt for lovgivningen.

Helt enig. Det er også demokratisk betænkeligt at et land lader sine samfundsmekanismer fungere på nøjagtig samme måde som et efterårsudsalg i Magasin.

Kan regeringen ikke blive enige een gang for alle om hvad de vil betale for solcellestrøm,

Det kan de ikke. Teknologien udvikler sig for hurtigt for lovgivningen.

Det er dog klart at solcellestrøm er en væsentlig del af fremtidens elsystem, så med begrænsede puljer kan man styre hvor hurtigt introduktionen sker.

Hvis prisen er for høj bliver hele puljen brugt på dag 1, hvis den er for lav, vil den først blive brugt ved næste prisfald på cellerne.

Det kan ikke være effektivt at køre sådan on/off. Fuld speed og så bremse. Kan regeringen ikke blive enige een gang for alle om hvad de vil betale for solcellestrøm, og så lade det være op til folk at beslutte om de også synes det er fornuftigt. Puljer og begrænsede perioder er gift for enhver branche.