Så skete det alligevel: Mindst otte tagkollaps i Nordjylland

De store snemængder i Nordjylland har indtil videre resulteret i mindst otte tagkollaps. Det seneste skete sent i går aftes, da taget på en svinestald på Birketvej ved Sindal i Nordjylland kollapsede.

Hos Falck lyder meldingen, at 700-750 kvm af svinestaldens tag kollapsede i stalden, der var fuld af grise, og siden har Falck haft et omfattende redningsarbejde i gang, hvor man har afstivet dele af bygningen, for at kunne redde grisene ud.

Hos Falck frygter man, at kollapset på svinestalden ikke er det sidste.

»Vi havde fire tagkollaps i går plus taget på grisestalden. Det er svært at vide, om der kommer flere, men det ville være mærkeligt at antage, vi slipper med de fem. Der er dog ikke udsigt til mere sne trods alt, så det kan være, vi slipper med skrækken,« siger kommunikationschef hos Falck, Louis Illum Honoré.

Omfanget af skaderne og bygningernes tilstand før ulykkerne ligger Falck endnu ikke inde med, men udover grisestalden, hvor det meste af taget er kollapset, skulle taget på en 500 kvm stor fabriksbygning også være kollapset.

Derudover har Falck fået meldinger om tagkollaps i staldbygninger ved Farsø, Buddum og Hurup.

»Ulykken på fabriksbygningen var relativt stor. Det var taget på en stor fabriksbygning, der brød sammen,« siger kommunikationschef hos Falck, Louis Illum Honoré.

Hos Bygningskontoret Nord, der har haft en bygningskonstruktør ude for at undersøge skaderne på svinestalden ved Sindal hele natten, lyder meldingen, at man udover de fem tagkollaps, som Falck kender til, desuden har fået tre meldinger om tagskader som følge af sneen på et maskinhus, en kyllingestald og endnu en svinestald.

Dermed drejer det sig indtil videre minimum om otte bygninger, der i større eller mindre omfang har oplevet dele af taget kollapse.

Hos Bygningskontoret Nord er man enig med Falck i, at det formentlig ikke er de sidste tagkollaps, man oplever i denne omgang:

»Jeg tror ikke, det er de sidste meldinger, vi har fået. Det er meget svært at få et overblik. Vi får dem ind løbende, men det er frostsne, og når det begynder at tø, bliver det ikke bedre. Det er en barsk belastning det hele er udsat for. Ældre bygninger og sammenbygninger, hvor der pludselig er snelommer, der bliver fyldt ud,« siger Bente Søgaard, akademiingeniør og direktør i Bygningskontoret Nord.

For få dage siden vurderede eksperter til ing.dk, at risikoen for tagkollaps i samme omfang som for tre år siden var usandsynlig. Dengang kollapsede tagene på 15 bygninger i løbet af en weekend.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

men det er frostsne, og når det begynder at tø, bliver det ikke bedre

Jeg kan ikke umidelbart se hvilken betydning det har i negativ retning, at sneen begynder at tø. Lasten på tagkonstruktionen bliver formegentlig kun mindre i tøvejr, efterhånden som sneen tør væk og afdrænes fra fagfladen, med mindre der kommer yderligere nedbør som regn eller slud som forøger lasten yderligere!

  • 0
  • 0

Jeg har også selv før undret mig over dette, men tror jeg har fundet et svar.

Når det bliver tøvejr begynder sne at smelte og luften bliver mere fugtig (samt luften kan indeholde mere fugt når den bliver varmere). Det løse frostsne vil derfor opsuge den nye fugt der er i luften og derfor bliver sneen tungere.

Jeg er ikke helt sikker på om det holder i retten, men det er den bedste forklaring jeg lige kan komme frem til, med mindre det selvfølgelig begynder at regne :)

  • 0
  • 0

Jeg har netop læst om nyuddannede ingeniørers ubeskedne? krav til startløn. Mon bygningsingeniører kan regne med at starte på samme løn som andre ingeniørretninger, inden de har lært at dimensionere tagkonstruktioner? Eller fakta er måske at der slet ikke har været ingeniørekspertise indover diverse til- og nybygninger. Jeg synes at branchen har et forklaringsproblem!

  • 0
  • 0

Jeg husker at jævnt fordelte belastninger på konstruktioner var uden problemer i beregninger. Er det stadig således at bygningsingeniører, efter omhyggelige beregninger- ganger det hele med en faktor 4 til 6, for at være på den sikre side ?? Godt Nytår Erling

  • 0
  • 0

I norge har vi da dimmensionert for sne, MEN.. vi rydder da tagene og hjælper taget af med noget af tyngden når det kommer formeget. Så da det ikke er voldsomme temperature eller sådan noget at sloss mod her i dk.. , hvorfor tager ejerne af disse bygniger ikke blot og får ryddet tagene på de mest udsatte konstruktioner ? Nogle få timer med kosten flytter da meget... :-) Hvis det er skånende tag, skal det jo tit ikke meget til for at skubbe sneen ned.. Specielt hvis det er stålplader under.

  • 0
  • 0

Nu har jeg ikke hørt om man har fundet årsagen til de sammenstyrtede tage. Måske ved Mogens Nielsen det selv?

Det er vel ikke nyuddannede ingeniører der har designet alle de kollapsede tage? Og så er der vel også nogle der har kigget beregningerne igennem. Det kunne måske være fejl i normer, fejl i udførelsen eller andet.

Det virker som et usagligt indlæg om kvaliteten af nyuddannede ingeniører og deres lønkrav.

Men det ville da være dejligt hvis branchen kunne finde årsagen og undgå den på fremtidige byggerier

  • 0
  • 0

I Noske normer, om sne. Der har at det skal tages i betragtning foreskellen på ny-sne i begyndelse af vinteren og gammel sne, som delvist er smeltet og froset igen, i begyndelse af foråret. Da den nederste del bliver til is og pakker sig sammen og den øverste del, hvor der ligger ny falden sne. jeg har personligt set 30-40cm ren is, på altaner, sidst på vinteren.

Samt sne overhæng, der kan gøre taget, op til 1 meter størrer. med tilsvarende belastninger.

Disse forhold bør tages i betragtning, hvis der skal skrives nye normer

  • 0
  • 0

Ja det bliver interessant at hører om baggrunden for svigtene. Mon ikke der også forekommer et par konstruktive ændringer af tagene eller understøtningerne, som er foretaget efter den oprindelige udførelse, men som ikke nødvendigvis er foretaget med sagkyndig vejledning/beregning (Landbrugskonstruktioner! mm.)

  • 0
  • 0

@ Erling Thomsen

At du som Elektro-ingeniør kan huske, at du engang med største lethed har regnet en opgave med jævnt fordelt last, er ikke nødvendigvis særlig relevant vedr. de nyligt kollapsede tage.

Synes du burde vente på nogle officielle forklaringer inden du kommer farende med dine anklager!

Venlig hilsen

Jakob

  • 0
  • 0
  • den husker vi alle. Det var godt nok slet ikke sne - den kolapsede helt af sig selv, og havde vi fået nordjyllands sne i Ballerup, så var lortet kolapset igen. Man bygger smart, men ikke nødvendigvis sikkert. Hvordan mon det kommer til at gå med "tårnet" i Dubai ?
  • 0
  • 0

Jeg har netop læst om nyuddannede ingeniørers ubeskedne? krav til startløn. Mon bygningsingeniører kan regne med at starte på samme løn som andre ingeniørretninger, inden de har lært at dimensionere tagkonstruktioner? Eller fakta er måske at der slet ikke har været ingeniørekspertise indover diverse til- og nybygninger. Jeg synes at branchen har et forklaringsproblem!

Hej Mogens Nielsen. Helt enig. Tilbage i begyndelse af 1990'1erne havde man i Sverige tilsvarende store "uforklarlige" kollaps. Ved en analyse stod det ret hurtigt klart, at 1. Danske tagplader og jernbuer var skyld i alle problemerne - når svenskerne skulle sige det - altså også problemer forårsaget af deres egne konstruktioner og materialer. 2. Få år tidligere i Sverige indførte regler om åses dimensionering - som tillod langt slankere åse anvendt - kunne forklare stort set alle deres problemer - og tilsvarende analyse forklarede, at man i Dk og D ikke havde tilsvarende problemer. Er det ikke sådan, at man i DKhar adopteret de svenske normer for dimensionering af åse? (Og forkastet de gamle tyske?)

  • 0
  • 0

Hvordan kan det være at sne skal udnævnes til skurken?

I århundreder har der også i Skandinavien været tradition for at konstruere tage med høj rejsning, netop for at tage højde for de risici sne kan forsage.

I min begrebsverden må det være konstruktørernes inkompetence der er den egentlige skurk. At tøsne er allerhelvedes tungt, ved ethvert 5-års barn der har oplevet en vinter i Skandinavien.

  • 0
  • 0

Der findes mange meninger og måder at tolke det på, men jeg har fundet en troværdigt kilde som har tilmed kunne komme med en sådan logisk svar. At denne svar giver mig ret i der må være en fejl i last beregning. I TRÆ28, TRÆ52, TRÆ58 og TRÆ59 er der i snelast 0,9kN/m² alt imends i TRÆ30 her snelasten 1,0kN/m² Ved at gennem regne de snevægt som jeg her vil gi via denne pålidelige kilde, vil man kunne se at selv limtræs snelast er for lavt sat. http://www.dmi.dk/dmi/saa_meget_vejer_sne Dette er noget som er håndgribeligt, og som tilmed beviser min påstand fra i går, at det er et langt større problemer på dette område, som hvad vi reelt set kender til.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten