Så røg det sikre bevis: Nu kan dna-spor forfalskes
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Så røg det sikre bevis: Nu kan dna-spor forfalskes

Et hold af israelske forskere gør nu opmærksom på, at forbrydere relativt let kan forfalske dna-prøver.

Den slags beviser bruges i dag til at fælde dom i sager om alvorlige forbrydelser såsom voldtægt og mord. Men med nutidens retskemiske analyseteknikker kan man ikke se forskel på et kunstigt og et ægte dna-spor, fastslår forskerne.

»Enhver, der har den grundlæggende viden og udstyr vedrørende almindelige biologiske teknikker som polymerasekædereaktion, molykylekloning eller helgenomforstærkning kan fremstille ubegrænsede mængder af syntetisk dna, som derpå kan påføres en genstand, indføres i menneskeligt væv eller anbringes på et gerningssted,« skriver de i forskningsartiklens resume, som mandag blev offentliggjort i forskningstidsskriftet FSI Genetics.

Selv om det er muligt at fremstille et kunstigt dna-spor, som kunne anbringes på et gerningssted for at vildlede politiets efterforskere, så er det ikke ret sandsynligt, at det vil ske i praksis, mener Danmarks førende ekspert i retsgenetik, professor Niels Morling. (Foto: Wikipedia) Illustration: Wikipedia

Forskerne påviser imidlertid også en særlig analyse, som kan afsløre et kunstigt dna-spor. Den går ud på at undersøge den såkaldte metyleringsgrad i dna-prøven. Metylering sker, når et brint-atom i dna-kæden udskiftes med en metylgruppe.

I et naturligt dna-spor vil der være positioner i dna-kæden, som er metylerede, og andre positioner, som ikke er. Et kunstigt fremstillet dna-spor har ingen metylerede positioner. Derfor vil en procedure, som undersøger metyleringsgraden, være i stand til at skelne mellem ægte og falske dna-beviser, men en sådan bliver ikke brugt i dag.

I Danmark undersøges alle dna-bevismidler på Retsmedicinsk Institut ved Københavns Universitet. Lederen af instituttet, professor Niels Morling, som er medlem af International Society for Forensic Genetics, er allerede blevet kontaktet af de israelske forskere, som gerne vil fortælle om deres forskning.

»Det er jo udmærket, at der forskes løbende i disse ting, og at israelerne gør opmærksom på, at metyleringsgraden kan bruges på den måde. Så ved vi det, hvis det engang bliver aktuelt,« siger han.

»Jeg anser det dog for meget lidt sandsynligt. For hvis nogen virkelig ønsker at snyde og udlægge falske spor til efterforskningen, så er det jo langt nemmere at anbringe en flaske med et fingeraftryk eller en cigaret med et ægte dna-spor,« tilføjer Niels Morling.

Han pointerer også, at det ikke nytter at anbringe kunstigt dna på et gerningssted. Det skal hænge sammen med for eksempel spyt eller blod, som skal være logisk sammenhængende med mønstret i den forbrydelse, der er begået.

Dokumentation

Forskningsartiklens abstract

Emner : Kemi
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Men hvorfor begynde at fabrikere kunstig DNA som sikkert kan detekteres, når man blot kan få en sample fra originalen?

  • 0
  • 0

Der har længe cirkuleret kompetent kritik af de sandsynligheder der tilskrives DNA tests.

Problemet er at, groft sagt, at man kun har DNA prøver af den lille del af befolkningen der er kriminelle (nok).

Derfor dømmes, specielt i USA, kriminelle DNA tests, desuagtet at der sagtens kan være mange kriminelle eller uskyldige udenfor DNA registeret, der matcher DNA'et fra gerningsstedet lige så godt eller bedre.

Indtil der er adgang til et komplet DNA register, er der faktisk ingen der ved hvor mange punkter i DNA prøver der skal passe sammen før man er sikker på at have den rigtige forbryder.

Der er dog ingen tvivl om at DNA er langt bedre end f.eks fingeraftryk, hvor selv eksperter ikke kan blive enige om hvad der er et match og hvad der ikke er.

Men det er vigtigt at slå fast, at DNA ikke er et et sandhedsbevis, men kun et (tungt!) indicium.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Men hvorfor begynde at fabrikere kunstig DNA som sikkert kan detekteres, når man blot kan få en sample fra originalen?

Præcis. Hvis man hænge en bestemt person op på en forbrydelse skal man jo alligevel have en prøve fra ham for at lave det falske DNA.

Det er langt mere oplagt at plante "ægte" DNA spor, men et kunstigt er naturligvis muligt.

Iøvrigt kan man godt lave kunstigt, methyleret, DNA. At methylere bestemte positioner på store DNA fragmenter er imidlertid ikke så ligetil.

  • 0
  • 0

Indtil der er adgang til et komplet DNA register, er der faktisk ingen der ved hvor mange punkter i DNA prøver der skal passe sammen før man er sikker på at have den rigtige forbryder.

Poul-Henning

Og et sådant vil selvfølgelig ikke kunne forekomme i et demokrati. Personhenførbare kobling af biometri udgør den enkeltstående største sikkerhedstrussel for den digitale verden.

Men så længe det respekteres er det mindre problematisk at man etablere sikre, dvs. stærkt anonyme, muligheder for at opsamle hvilke DNA-sekvenser som forekommer.

  • 0
  • 0

Derfor dømmes, specielt i USA, kriminelle DNA tests, desuagtet at der sagtens kan være mange kriminelle eller uskyldige udenfor DNA registeret, der matcher DNA'et fra gerningsstedet lige så godt eller bedre.

Indtil der er adgang til et komplet DNA register, er der faktisk ingen der ved hvor mange punkter i DNA prøver der skal passe sammen før man er sikker på at have den rigtige forbryder.

Nu vrøvler du simpelthen mere end godt er!

Man benytter IKKE et (evt. tilstedeværende) DNA register over kriminelle til at udvikle/fastsætte de mutationer der skal identificeres positivt for at linke en person til et givent gerningssted! Det gør det blot lettere at finde en person (i fald denne allerede er registreret)

  • 0
  • 0

Så glem ikke at den pågældende forbryder STADIG skal undgå at afsætte det DNA han selv går rundt med til daglig. Det ku' blive et kønt syn:

Først myrder du din nabo og så render du rundt og klatter underboens kopiererede DNA rundt i lokalet ( pakket i passende "biologiske matricer") og ALT dette foregår iklædt steril heldragt, hårnet, åndedrætsværn og handsker.

Jeg tvivler på at det bliver et reelt problem ;-)

  • 0
  • 0

Man benytter IKKE et (evt. tilstedeværende) DNA register over kriminelle til at udvikle/fastsætte de mutationer der skal identificeres positivt for at linke en person til et givent gerningssted! Det gør det blot lettere at finde en person (i fald denne allerede er registreret)

Jo, det gør man faktisk.

Man tester kun 13 "DNA markers", ikke hele DNA'et.

Hvis man kun finder f.eks 9 af dem i prøven fra gerningsstedet og de passer på den tiltalte, siger FBI at sandsynligheden for at der er en anden gerningsmand der passer bedre er 1:113 mia.

Men hvor har FBI deres tal fra ?

Det siger sig selv, at der skal et temmeligt solidt materiale til for at regne sandsynligheden ud og det havde man ikke på det tidspunkt hvor FBI brugte tallene til at overtale kongressen til at tillade DNA registre til at begynde med.

Først for et par år siden lykkedes det nogen at få lov til at "søge på tværs" i en DNA databaser, og da det endelig skete fandt man hurtigt over 1000 personer der delte 9 eller flere markers.

Der er helt klart noget sandsynlighedsregning der ikke passer sammen...

FBI er blevet skide fornærmede og prøver med trusler om at smide delstater ud af CODIS om at undgå at der bliver lavet flere undersøgelser.

Læs selv mere:

http://articles.latimes.com/2008/jul/20/lo...

Poul-Henning

  • 0
  • 0

@PHK

Nu er det fine ved statistik jo at man IKKE behøver at at måle den fulde population for at afdække eksempelvis hvor mange danskere der stemmer på S eller hvor mange amerikanere der har en given kombination af et antal STRs (Short Tandem Repeats) Nu er jeg ikke særligt god til statistik og sandsynlighed, men det er der andre der er og der er noget med et begreb der hedder signifikans. Og det er vist det der er "key" i forhold til at være "sikker nok".

  • 0
  • 0

Nu er det fine ved statistik jo at man IKKE behøver at at måle den fulde population [...]

Korrekt,

Men der er også noget ved statistik der siger at hvis sandsynligheden skal være 1:113.000.000.000 så er det problematisk hvis man finder 1000 tilfælde i en population på nogle få millioner...

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Endeligt er katten ude af sækken.

Jeg har altid været overbevist om at jeg nok skulle matche "nok makører" på en eller anden idiot der har lavet et eller andet på et tidspunkt hvor jeg ikke kan redegøre for min færden.

Et komplet DNA register ville løse en masse.
Det ville også pege politiet i den rigtige retning , meget hurtigere end i dag.

Desværre er der jo nok nogen forsikringsselskaber der gerne vil give kassen for et lille kig i den inden der laves livsforsikringer mv.
Og hér har jeg ikke tiltro til at det offentlige - endsige private - kan sikre mine data.

Nu må det jo så være tydeligt at DNA ikke kan være (eneste) bevis, kun et indicie.

  • 0
  • 0

Jeg har altid været overbevist om at jeg nok skulle matche "nok makører" på en eller anden idiot der har lavet et eller andet på et tidspunkt hvor jeg ikke kan redegøre for min færden.

Det er meget værre - des mere sådanne smalle beviser tvinges systematisk ned over hovedet på folk desto mere vil kriminelle systematisk omgå det ved at plante beviser for selv at slippe fri.

En ting er at det vil underminere tilliden til systemet. Værre er at det strukturelle og systematiske misbrug af kommercielle og statslige kræfter vil tage til fordi biometrk rummer en uhyggelig kilde til magt over mængden.

Et samfund som går den vej vil efter min vurdering ganske enkelt ikke kunne opretholde de basale principper for demokrati. Vi er mange som deler den opfattelse og det kom f.eks. til klart udtryk i security roadmap-arbejdet forud for FP7-programmet.

Det gør udviklingen siden da så meget mere betænkelig - det er jo helt tydeligt at der mangler selv et minimum af respekt for konsekvenserne i den offentlige misbrug af biometri i f.eks. pas.

  • 0
  • 0

Desværre er der jo nok nogen forsikringsselskaber der gerne vil give kassen for et lille kig i den inden der laves livsforsikringer mv.

Nej, man skal huske på at den del af DNA'et der anvendes til denne type DNA-profiler er fra junk-DNA'et, altså de 99% af vores DNA der ikke koder for proteiner. Man kan altså intet sige om eventuelle sygdomme.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten