»Der er så mange aspekter af menneskelig intelligens, vi ikke er i nærheden af at kunne efterligne«
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

»Der er så mange aspekter af menneskelig intelligens, vi ikke er i nærheden af at kunne efterligne«

Thomas Bolander. Illustration: Nanna Skytte

Thomas Bolander er blevet en eftertragtet mand de senere år. Som ekspert i kunstig intelligens er der bud efter Bolanders indsigt i medierne, hos institutioner og i virksomheder.

»Der er kommet meget større interesse for kunstig intelligens på det seneste. Meget er drevet af de store tech-selskaber, der satser hårdt på det, og markante personer, som udtaler sig i globale medier. Så stiger opmærksomheden jo,« siger Thomas Bolander.

Han sidder på sit kontor på DTU i Lyngby. Bag ham hænger et whiteboard på størrelse med et bordtennisbord, der er dækket af ligninger. I vindueskarmen står en kasseformet legetøjsrobot i dukkestørrelse, der er en replika af robotter fra efterkrigs­tidens science fiction-film.

Ifølge Bolander er der mange virksomheder, der frygter for konsekvenserne, hvis de ikke stiger på toget nu. Han møder også mange mennesker, som er nervøse for, om deres arbejdsopgaver overtages af computere. Fra hans kontor ser fremtiden dog mere afdæmpet ud, og han forsøger at mane til ro.

»Overordnet set tror jeg slet ikke, at udviklingen går så stærkt, som mange forventer. Samfundet er heller ikke gearet. Samtidig er det svært også at vide, hvad der kommer i stedet. Eksempelvis vil der helt klart være job, som forsvinder, mens andre job kommer til,« lyder det fra Thomas Bolander.

Han peger på, at kunstig intelligens vil føre til markante teknologiske skridt frem mod 2030. Konkrete teknologier som førerløse biler, robotter og bedre søgemaskiner vil rykke som følge af en eksplosion i datamængder og konstant stigende beregningskraft.

En ny og afgørende faktor er en ændring i holdningen til forskning i kunstig intelligens. Det kræver måske en forklaring. I 60 år har to fraktioner hersket: symbolsk og subsymbolsk kunstig intelligens. Det sidste handler om at efterligne processer i den menneskelige hjerne som neurale netværk og bygge systemer op derfra. Symbolsk tilgang, som Bolander selv tilhører, ser på de højeste niveauer af menneskelig kognition som sproglig bevidsthed og forsøger at efterligne det – oppefra og ned så at sige.

Fløjene kombinerer deres viden

Efter, billedligt talt, at have bekriget hinanden i årtier begynder forskerne nu at mødes og kombinere deres viden. Det er blandt andet derfor, at udviklingen inden for førerløse biler nu rykker, ligesom at kunstig intelligens kobles med andre teknologiområder som f.eks. robotter, påpeger Thomas Bolander:

»Deep Mind, der blev opkøbt af Google, har præget denne udvikling blandt andet gennem et system, der kunne lære sig selv at spille gamle arkadespil og brætspillet Go. De har haft succes med at lave et system, der træner sig selv, og nåede op på et højt niveau. Det åbnede øjne for mange, og er helt sikkert et forskningsfelt, der vil præge fremtiden.«

Han mener, at den tekniske udvikling i høj grad vil handle om at skabe bedre interfaces mellem mennesker og maskiner. De fleste, der har brugt Apples Siri, ved, at teknologien langtfra fungerer perfekt. Drevet af kommercielle interesser vil disse teknologier blive langt bedre i stand til at forstå mennesker.

»Interaktionen med maskinerne vil blive mere menneskelig, og det kræver udvikling af kunstig intelligens, fordi vi ofte formulerer os flertydigt eller upræcist. Det forstår maskiner ikke. Hvis jeg spørger Siri, hvordan jeg vasker mine underbukser, finder den måske en hjemmeside til mig. Ringer jeg til min mor, forklarer hun mig om stoffet eller siger, at jeg skal læse snippen bagi. Der er stor forskel i kommunikationen,« siger Thomas Bolander.

Han forventer, at den teknologiske udvikling i høj grad bliver båret af techgiganter som Google, IBM, Microsoft, Fabebook, Amazon og Apple. De vil blive større og bruge deres viden om brugerne og kunstig intelligens til at kaste sig ind på nye tekno­logiområder, som man alle­rede ser Alphabet – et holdingselskab skabt af Google, som i dag ejer Google og en lang række af søgegigantens aflæggere – gøre det i dag. Tech-giganterne bliver til globale konglomerater med stigende magt og indflydelse.

»Succesfulde opstartsvirk­somheder og specialister vil hurtigt blive opkøbt af de globale giganter. Teknologi­niveauet stiger og kan koble mange mennesker af arbejdsmarkedet. Men udviklingen vil også skabe nye behov og mere fritid for mange mennesker. Det vil give nye vækstområder, vi vil måske rejse mere og have mere overskud til arbejde, som vi ikke kan forestille os i dag. Ligesom vi i begyndelsen af 1990’erne ikke kunne forudsige vores brug af nettet i dag,« siger Thomas Bolander.

Mange overfortolker

Markante personer som Elon Musk, Stephen Hawking og Bill Gates frygter, at kunstig intelligens vil løbe af med os og dermed udgøre en eksistentiel trussel for menneskeheden. Det synspunkt køber Thomas Bolander på ingen måde.

»De lægger mere intelligens ind i systemerne, end de har, og fortolker udviklingen som længere fremme, end den er. Studier viser, at forskere inden for kunstig intelligens mener, at vi er mange gange længere fra singulariteten, end den generelle befolkning mener. Måske fordi vi ser alle problemerne,« siger Thomas Bolander med en reference til den situation, hvor en kunstig intelligens når et niveau, hvor den kan forbedre sig selv igen og igen i et tempo, så den kommer til at overvinde den samlede menneskelige intelligens.

»Men der er så mange aspekter af menneskelig intelligens, som vi ikke er i nærheden af at kunne efterligne. Det er ikke et spørgsmål om processorkraft. Flaskehalsen er at få bedre metoder til at forstå eksempelvis koblingen mellem sprog og virkelighed.«

Han afviser derfor også at give sit bud på, hvor kunstig intelligens står sammenlignet med menneskelig intelligens. Det vil svare til at vurdere, hvor god en mursten er i forhold til en bolle. På nogle punkter er murstenen bedre, hvis man eksempelvis vil bygge et hus, men på andre er en bolle bedre. Eksempelvis hvis man er sulten, siger Thomas Bolander:

»Jeg tror desværre, at diverse science fiction-film sidder i kroppen hos mange, når man taler om kunstig intelligens. Det er bare meget langt fra virkeligheden, og det skal man huske i debatten om kunstig intelligens.«

Angsten for kunstig intelligens bunder nok i at erhvervslivet har et dybt ønske om at medarbejderne opfører sig som forudsigelige robotter. Som artiklen også er inde på udnyttes det menneskelige potentiale ikke bare tilnærmelsesvis optimalt! I den situation kan en kunstig intelligens, som virkelig er forudsigelig, jo passende afløse de menneskelige robotter!
Den helt store revolution kom da kapitalismen afløste feudalsamfundet og dermed frigjorde det menneskelige potentiale så enkeltindividerne kunne optimere deres individuelle muligheder gennem handel og produktion.
Den indre struktur i firmaer er desværre fortsat identisk med feudalstrukturen - der er i begge tilfælde en herremand øverst og vasaller i hakkeorden under. Det forventes at alle primært opfylder herremandens/direktørens ønsker!
Når man har indset at der er mange penge at tjene på at lade de enkelte medarbejdere optimere deres egne muligheder (indenfor firmaets rammer), vil kunstig intelligens gå fra at opfattes som en trussel til at være et kærkomment hjælpemiddel hele vejen igennem værdikæden.
http://videnskabeligindsigt.blogspot.com/2...
http://videnskabeligindsigt.blogspot.com/2...

  • 1
  • 0

....i samfundet, og ser på hvorledes de ser på arbejde, så er er der få industrielle produktioner, der egner sig til , at den enkelte medarbejder udlever sin version af at være på arbejde. Lige løn for lige arbejde vil være en utopi så:)

  • 0
  • 1

.......til at klappe i hænderne, hvis hjemmesider blev af en art, så de var nemme at håndtere. Generelt må man sige at de fleste hjemmesider fungerer nogenlunde, men også kun nogenlunde. Kunne disse sider være udstyret med en brugbar AI så de viste de væsentlige søge og acceptpunkter fremfor at man skal lede højt og lavt for at komme videre.
Den sidste af disse, var et spørgeskema fra Canon, hvor man blev ledt igennem spørgeskemaet, af et tydeligt felt med NÆSTE til den næste side, men hvor man så pludselig blev præsenteret for en helt blå skærm, uden tekst elle nogen form for anvisning.....man bliver i tvivl, er dette måden at slutte på, eller dukker der noget op om nogle sekunder.

  • 0
  • 2