Så er energiforliget på plads
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Så er energiforliget på plads

Efter månedlange forhandlinger har regeringen, Venstre og de konservative indgået en større energiaftale, der samlet set giver flere investeringer i blandt andet vindenergi. Det skriver jp.dk.

Avisen erfarer, at de to vindmølleparker, Kriegers Flak i Østersøen og Horns Rev i Nordsøen, begge bliver til noget, men kun med en samlet produktion på 1.000 megawatt, og ikke 1.200 megawatt, som regeringen oprindeligt lagde op til.

Også en højere afregningspris for biogas er en af de indrømmelser, som Venstre og Konservative har fået i slutspurten.

Samlet set vil energiaftalen gøre det dyrere for danskerne at bruge energi. I gennemsnit skal en familie betale 1.400 kr. om året mere i 2020.

Detaljerne for forliget offentliggøres efter planen senere i dag i Klima- og Energiministeriet.

Alt i alt den bedste løsning når nu Venstre insisterede på at skære ned, Krigers Flak er jo ikke kun nogle vindmøller, men lige så meget udvikling af en energi-ø.

600MW til Krigers Flak & 400MW til Horns rev, og ingenting til Bornholm.

  • 0
  • 0

Søkablet fra Kriegers kan passende føres iland ved Vordingborg - her kan Storstrømmen opdæmmes og tømmes for at skabe et 5 GWh el-lager (fx 200 MW i 25 timer) :
http://maps.google.dk/maps/ms?msa=0&msid=2...
http://peecee.dk/upload/view/355422/full
Dæmningen kan så bruges til jernbanen mellem Femern-broen og Ringsted.
http://ing.dk/artikel/127314-ny-rapport-ud...

De lavvandede områder kan bruges til landbrug, park og naturområde.

  • 0
  • 0

her kan Storstrømmen opdæmmes og tømmes for at skabe et 5 GWh el-lager (fx 200 MW i 25 timer) :

Det udgør så 0,004% af magasinkapaciteten på den skandinaviske halvø, som sikkert ikke har kostet meget mere end dine tre dæmninger at etablere.

Det kan langt bedre betale sig at lade nordmændene og svenskerne tjene lidt på den korte bane på, end at investere så mange penge i sådanne projekter.

Nordmændene efterspørger jo vores overskudsstrøm, fordi den typisk leveres i vinterhalvåret.

Skal vi endelig give dem lidt konkurrence på energilager området - og det skal vi selvfølgelig - så gør vi det meget bedre og billigere med vores eksisterende FV-net og med fleksibelt elforbrug.

  • 0
  • 0

ikke har kostet meget mere end dine tre dæmninger at etablere.

?? De store magasiner er langt større, og koster selvfølgelig langt mere, især hvis de skal bygges fra ny som kan være midlet for at balancere Midteuropa. Pr. MW og MWh er de selvfølgelig billigere. Især er de billige fordi de er gamle og allerede betalt.
Banedæmningen ved Masnedø skal sammenlignes med prisen for en ny bro, som vi jo alligevel skal have. Dertil kommer indtægterne fra forpagtning af landbrugsjord.

Det kan langt bedre betale sig at lade nordmændene og svenskerne tjene lidt på den korte bane på, end at investere så mange penge i sådanne projekter.

Ja, men på et tidspunkt når vi grænsen for deres vilje til at udbygge deres interne kapacitet - Statgrid siger at der kun er plads til lidt mere end Skagerrak 4 før alvorlige flaskehalse nord for Kristiansand melder sig. Og de er IKKE glade for flere elmaster.

Nordmændene efterspørger jo vores overskudsstrøm, fordi den typisk leveres i vinterhalvåret.

Ja, men de vil ikke erkende det, selv ikke efter forrige års tørke - de høje elpriser gjorde blot at de skød skylden på kontinentfolkene istedet for at være glade for at vi kunne holde deres elpris mindre høj ved at eksportere vores strøm fra vind og kul. Debatten på norske tu.no er ret entydig i retning af "øl-slampene i sør" "suger pengerne vores ut", "la dem klare manglen sin selv" osv.
Dertil kommer at de har lidt en pointe i at indtægterne fra deres el-eksport ikke går tilbage til elforbrugerne.

Lad os se om energiforliget bringer nyt om fleksible el-afgifter som virkelig vil rykke ved vores evne til at matche forbrug og produktion.

  • 0
  • 0

Udgangspunktet er 2-3 mia kr til en ny Storstrømsbro til jernbanen, som skal være i drift inden Femern-forbindelsen åbner : http://ing.dk/artikel/127510-krise-skaeppe...
Dét kan man få ret meget dæmning for! Spørgsmålet er så hvad der ellers skal til for at koble el-lager på, og hvad landbrug kan give af indtægt i de ganske mange kvadratkilometer der tørlægges.

En bro eller dæmning er et infrastrukturprojekt med meget lang løbetid, omkring 100 år. I den tid skal Danmarks el-forsyning gerne have bevæget sig væk fra kul.
I denne energi-plan tales der om 50% fra vind allerede i 2020, og skal vi nå det og måske højere, er der brug for mange forskellige midler (forskudt forbrug med 95% effektivitet er bedre end lager med 85%, men afstanden udgør en praktisk grænse).

Vi har ikke direkte brug for el-lager nu, men det er nu at Storstrømsforbindelsen skal besluttes. Det er først om 10-20 år at en dæmning med el-lager virkelig giver pote (allerede nu kunne den bidrage lidt), men der er det for sent at ændre mening hvis man står med en bro uden lager-egenskab!

Så set over en periode på 20-100 år, mener jeg at dæmninger er bedre end en bro.

  • 0
  • 0

[quote]ikke har kostet meget mere end dine tre dæmninger at etablere.

?? De store magasiner er langt større, og koster selvfølgelig langt mere[/quote]
Det er ikke størrelsen af magasinerne der giver kapaciteten, det er højden de ligger i.

Hvis du laver en vandsænkning af Storstrømmen på 5-10m, så skal vandoverfladen have 100 gange så stort areal som en norsk bjergsø, for at have samme kapacitet.

De fleste af deres magasiner består af de eksisterende fjeldsøer, som bare er forbundet med rør eller kanaler der er boret gennem fjeldet.

I enkelte tilfælde er vandstanden dæmmet op, men det er kun i de tilfælde hvor landskabet lægger op til det, så det kun kræver en relativt lille dæmning mellem to lier i den ene ende af søen, for at opnå en markant forøgelse af kapaciteten.

Dermed er naturen efterladt næsten helt uberørt.

Hvis du zoomer ind på den sydlige del af Norge i Google Earth, ser du hovedparten af Norges 86 TWh vandmagasiner, men det kan knapt nok anes, selvom man ved det.

[quote] Det kan langt bedre betale sig at lade nordmændene og svenskerne tjene lidt på den korte bane på, end at investere så mange penge i sådanne projekter.

Ja, men på et tidspunkt når vi grænsen for deres vilje til at udbygge deres interne kapacitet [/quote]
Det er slet ikke nødvendigt at udbygge deres magasinkapacitet, så længe vi ikke har brug for at lagre en masse overskud fra om sommeren til om vinteren. Ikke engang selvom alle landene omkring Nordsøen, Østersøen og det irske hav får samme idé som os.

Det der skal forøges, er i nogen grad deres turbine/generatorkapacitet, og måske lidt pumpekapacitet. Men det er jo nok den allerbilligste type elkraft der findes, når først magasinet er tilstede.

[quote]Nordmændene efterspørger jo vores overskudsstrøm, fordi den typisk leveres i vinterhalvåret.

Ja, men de vil ikke erkende det[/quote]
Det var nu nordmændene selv der pressede på for at den såkaldte pumpekraftaftale med Danmark, og de betale selv de første to kabler, længe inden vores vindkraft udgjorde noget af betydning.

Dermed kunne de afsætte billigt overskydende strøm til os om sommeren, og købe sig ind på vores kulkraft, når vandet ikke rakte om vinteren. Altså en stor økonomisk fordel for os, til gengæld for den forsyningssikkerhed de selv manglede.

Det har de aldrig lagt skjul på, og alle og enhver kan jo følge med i elsituationen i norge og sverige, og dermed den overordnede udvikling i elprisen i Norden, ved at følge udviklingen i magasinstanden.

Så de kan jo slet ikke snakke sig fra det.

http://www.nasdaqomxcommodities.com/market...

(Klik på det norske flag ved linket "Resorvior")

Siden sidste sommer har elprisen i Norden, inkl. Danmark, været lav, fordi Norge har eksporteret på livet løs.

Alligevel er det ikke lykkedes dem at sænke standen til lavere end ca 50%, nu hvor vårfloden skal til at bryde ud.

Der er derfor al mulig sandsynlighed for at de ikke når at afsætte al energien inden sensommeren, hvor magasinerne fyldes og løber over.

Derfor kan vi forvente meget lave elpriser hele sommeren.

Den bedste måde vi kan agere i sådan et marked, er at bruge vores termiske elkraft (30-35% biokraft i fremtiden) til at producere mest muligt strøm når vandstanden ligger under medianen (= høj elpris), og så spare brændslet og bruge deres vandkraft, når vandstanden er høj (= lav elpris).

De termiske værker behøver m.a.o. ikke at regulere direkte efter vindkraftens og forbrugets fluktuationer. Det gør skandinavisk vandkraft meget mere nimble, og udsvingene er for dem så små, at de knapt nok selv kan se det.

Debatten på norske tu.no er ret entydig i retning af "øl-slampene i sør" "suger pengerne vores ut", "la dem klare manglen sin selv" osv.

Hvorfor skulle de også være anderledes end ing.dk's debattører, som raser over fraværet af egne atomkraftværker, og mener at vi forærer det meste af vindkraften til nordmændene, og at nordmændene griner hele vejen ned i banken, når vi skal have den tilbage, o.s.v... ;-)

Hvis vi "hjælpes ad" (som ovenstående) med at holde magasinstanden neutral, og længst muligt væk fra tøtløb og overløb, så har de norske forbrugere ikke noget at jamre over.

  • 0
  • 0

[quote] Ja, men på et tidspunkt når vi grænsen for deres vilje til at udbygge deres interne kapacitet

Det er slet ikke nødvendigt at udbygge deres magasinkapacitet,[/quote] Det er deres interne transmissionskapacitet i el-ledningerne der er problemet, og som de nødig vil gøre noget ved. Den kommende Sydvestlænken går groft sagt mellem Oslo og SydSverige, men ændrer ikke meget på situationen i SydvestNorge.

alle og enhver kan jo følge med i elsituationen i norge og sverige, og dermed den overordnede udvikling i elprisen i Norden, ved at følge udviklingen i magasinstanden.

Det er åbenbart ikke pædagogisk nok siden der er så få der kan se det - måske en graf med direkte sammenhæng mellem magasinstand og el-pris ?

Norge har været usædvanligt heldige at gå fra minimum til maksimum på kun et år i 2011 - normalt begrænser udsvingene sig så import/eksport ikke kan være så frie, da eventuelt kommende overløb/tørke kræver tilbageholdenhed. Det kan bedre udveksling hjælpe med.

Hvis vi "hjælpes ad" (som ovenstående) med at holde magasinstanden neutral, og længst muligt væk fra tøtløb og overløb, så har de norske forbrugere ikke noget at jamre over.

Jeg er helt enig i at vindkraft kan sæsonstabilisere vandkraft, og vandkraft kan døgn/uge-stabilisere vindkraft, og at det er den lavesthængende frugt. Dernæst kommer fleksibelt forbrug, men efterhånden skal der mere til, især når tyske og engelske Nordsøparker også kommer til og ønsker forbindelse til Norge. Disse udbygninger har flere MW end sydnorske magasiner kan kapere, selv med flere turbiner. Hvis man går endnu videre til også at bruge pumpekraft, kræver det større nedre reservoirer.

England ønsker ikke flere pumpekraftværker (de kan også kun virke som døgnstabilisering), og Tyskland har også problemer med intern transmission.
Næste skridt kan fx være Gramkow-balloner eller som her, åbne el-lagre. Ja, de er dyrere, men det er den mulighed der er tilbage når de øvrige er opbrugt.

Alternativet til dæmninger er som nævnt ny Storstrømsbro til 2-3 mia kr, som besluttes meget snart !

  • 0
  • 0

En dæmning ved Masnedø (+diverse) kan skabe :
1. Ny Storstrømsforbindelse
2. El-lager
3. Landbrug
Jeg kommer til at tænke på den her :
http://www.rtbot.net/play.php?id=bEIhomd0wIU
"Men det er jo hele 3 ønsker på een gang! Det går da virkelig ikke.."
Reklamen fra 90erne er nem at grine ad idag - lad os håbe vi ikke kommer til at græde af fortrydelse om 20 år hvis vi vælger en Storstrømsbro uden lager-mulighed.

  • 0
  • 0

http://kort.arealinfo.dk/?imgbox=-1%20-1%2...

Hvis man vælger Natura2000, fredede områder og naturbeskyttelse, passer det nogenlunde med http://peecee.dk/upload/view/355422/full hvor dæmningerne går via Bogø. Det flade område omkring Tærø/Langø er beskyttet, men også lavvandet så det betyder ikke noget for magasinkapaciteten. Det sidste område ved Grønsund passer med miljøforbedringen ved at gå over til lager-el fremfor kul og gas.

  • 0
  • 0

@Søren Lund
[quote]... magasiner består af de eksisterende fjeldsøer

Øhh, taler vi om det samme?, altså det nyligt afsluttede energiforlig i Danmark?[/quote]
I nogen grad, ja! ;-)

De norske magasiner blev nævnt som sammenligningsgrundlag for Thomas Gade's idé om at inddæmme storstrømmen som pumpekraftværk for Kriegers Flak - som er en del af energiforliget.

  • 0
  • 0

Ser i energiaftaleresumeet, at det er planen at udbrede timeelmålere i elnettet.
Behøver vi gøre det så kompliceret? Vi skal selvfølgelig tænke på vores CO2 udslip men ikke kun på det.
Overskudsstrøm kunne lagres som brint eller andet og sendes ud på nettet igen når nødvendigt trods energispild. Eller man kunne lade enkelte aktører om at aftage strømmen når der er masser af den.
Det er vel de færreste elkunder, der ville holde rede på hvilke timer de bruger hvor mange watt, og hvordan prisen varierer i løbet af dagen (og natten). Desuden vil de fleste typer elaftag ikke kunne udsættes flere dage.
Om nødvendigt kunne man have to faste elpriser per døgn, så elbilejere med fordel kunne lade deres elbil op om natten.

Det er lidt det samme med roadpricing, selvom afgiften i dette tilfælde ikke vil være uforudsigelig; tilgengæld vil den afhænge både af tid og sted.
Er det så ikke bedre med betalingringe?

  • 0
  • 0

Ser i energiaftaleresumeet, at det er planen at udbrede timeelmålere i elnettet. Overskudsstrøm kunne lagres som brint

Brint er desværre ganske dyrt at producere fordi virkningsgraden er lav i konverteringen fra el til brint.

Eller man kunne lade enkelte aktører om at aftage strømmen når der er masser af den.

Der er stort potentiale i at lade varmeværker bruge varmepumper, men de bør nok have adgang til åbent vand - og lavere el-afgifter.

Det er vel de færreste elkunder, der ville holde rede på hvilke timer de bruger hvor mange watt, og hvordan prisen varierer i løbet af dagen (og natten).

Der har været meget debat om fleksibelt forbrug, både teknisk og lovmæssigt. Det skal være meget pædagogisk præsenteret i forbrugernes el-måler for at påvirke deres forbrug, men el-biler, varmepumper og vaskemaskiner/frysere kan udstyres til selv at starte når el-prisen er lav.

Dermed afhænger meget af udviklingen af lovgivernes evne til at lave varierede el-afgifter, som jo udgør hovedparten af el-prisen.

  • 0
  • 0

Det skal være meget pædagogisk præsenteret i forbrugernes el-måler for at påvirke deres forbrug.

Det bliver embedsmændene da glade for at høre, hvis vi laver fast lav nattakst, til omkring 50øre per kWh og beholder prisen på 250-300øre per kWh de sidste 16-18 timer af døgnet, så siger det sig selv at det forbrug der kun flyttes vil betyde afgift tab, men det nye forbrug til varmepumper og el-biler, dvs ikke teknologi der kun kan flytte forbruget tidsmæssigt, men teknologi der kan flytte formen af forbruget, dvs fra olie til oliefyret og benzin til bilen, til strøm, men indtil vi får faste blokke med lav afgift så blokerer vi for de miljøgevinster der ellers ville være de letteste at få fat i.

  • 0
  • 0

Brint er desværre ganske dyrt at producere fordi virkningsgraden er lav i konverteringen fra el til brint.

Virkningsgraden er forbedret den seneste tid. Det tab der er, er måske at foretrække frem for forvirrende elafregningssystemer. Men det er vel muligt at lagre og genanvende strømmen med et meget lille tab, hvis der investesteres i energilagringsanlæg; store og høje bygninger hvor vand transporteres op i små skovle på samlebånd, og ned igen når energien skal bruges.

Der er stort potentiale i at lade varmeværker bruge varmepumper, men de bør nok have adgang til åbent vand - og lavere el-afgifter.

Udmærket idé. Deres el-afgift skal så være afhængig af, hvornår de bruger strømmen. Det må også kræve en del energi at fylde vandtårnene, det kunne med fordel gøres når der er overskud af el.

Der har været meget debat om fleksibelt forbrug, både teknisk og lovmæssigt. Det skal være meget pædagogisk præsenteret i forbrugernes el-måler for at påvirke deres forbrug, men el-biler, varmepumper og vaskemaskiner/frysere kan udstyres til selv at starte når el-prisen er lav.

Dette er et af problemerne jeg ser ved 'Det smarte elnet'; at der overlades for meget styring til elektronikken og tages styring fra forbrugeren. Selvom det i de eksempler du nævner nok højst vil være mindre irritationmomenter, synes jeg ikke det er prisen værd.
Det får mig til at tænke på noget andet: sikkerhedsproblemer i f.x. biler p.g.a. for meget computerstyring. Jeg synes bremsesystemet burde fungere helt uafhængigt af computersystemer. Så kan man bedre have en fornemmelse af om det virker og om det måske er på vej til ikke at virke (da man ikke selv kan vide om der er opstået en fejl i computersystemet). Men udmærket at bruge computere til at overvåge om der er fejl.

  • 0
  • 0

Thomas Gade:
[quote]
Der har været meget debat om fleksibelt forbrug, både teknisk og lovmæssigt. Det skal være meget pædagogisk præsenteret i forbrugernes el-måler for at påvirke deres forbrug, men el-biler, varmepumper og vaskemaskiner/frysere kan udstyres til selv at starte når el-prisen er lav.

Poul Hansen:

Dette er et af problemerne jeg ser ved 'Det smarte elnet'; at der overlades for meget styring til elektronikken og tages styring fra forbrugeren. Selvom det i de eksempler du nævner nok højst vil være mindre irritationmomenter, [/quote]
... ja måske ville det ligefrem være sjovt at sætte elektronikken til at finde det bedste tidspunkt at starte vaskemaskinen. Men jeg synes stadigvæk ikke det er værd at bruge penge på.

  • 0
  • 0

Men det er vel muligt at lagre og genanvende strømmen med et meget lille tab, hvis der investesteres i energilagringsanlæg; store og høje bygninger hvor vand transporteres op i små skovle på samlebånd, og ned igen når energien skal bruges.

Det er netop højdelagring af vand jeg foreslår i Storstrømmen - det bruges i 99% af verdens el-lagre, og som tilsammen er over 100 GigaWatt
http://www.eia.gov/cfapps/ipdbproject/iedi...
http://www.economist.com/node/21548495?frs...
Der skal blot være tilpas højdeforskel mellem to reservoirer - det er underordnet om det ene ligger under jordniveau, som det ses i forslagene i Economist-artiklen.

Så det må siges at være velkendt teknik.
At turbinerne skal stå i salt/brak-vand er heller ikke nyt; det gøres i Rance med blot 8m højdeforskel (Rance er dog ikke lager, men tidevandskraftværk).
http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_tidal...

'Det smarte elnet'; at der overlades for meget styring til elektronikken og tages styring fra forbrugeren.

Der bliver både automatstyring og forbrugerstyring; folk kan selv vælge hvor aktive de vil være, hvormeget de vil spare, og hvor fleksible de vil være. Det bliver en langsom udvikling over en årrække, og de er vist allerede igang i Sønderjylland. Der vil altid være fast pris som mulighed.

  • 0
  • 0

Samlet set vil energiaftalen gøre det dyrere for danskerne at bruge energi. I gennemsnit skal en familie betale 1.400 kr. om året mere i 2020

  • det britiske parlamentsmedlem, Peter Lilley, holdt fornyligt et interessant foredrag, hvor han bla. sagde:

The truth is that the Conservatives in particular - not just Conservatives, Tony Blair is probably much the same - adopted climate alarmism, not out of scientific conviction but as part of our modernising strategy. No-one really pretends otherwise. Now people are becoming increasingly sceptical of global warming, it's hard for Conservatives to sound sufficiently convincing to convince them. And the green voters we were wooing turn out to be more interested in protecting their green and pleasant land from the real and immanent threat of wind farms than the less visible threat of global warming

  • mon ikke det i høj grad forholder sig tilsvarende i Kongeriget??
    Han fortsatte

Now why are people becoming more sceptical? Because a grimmer economic situation makes them question more closely policies whose costs are beginning to bite. Household electricity bills are up by about 11% because of climate change measures - the Renewables Obligation puts the cost of electricity for business up 18% and expect it to go to a 25% premium by 2025, according to the government...

  • skriften på væggen?

Kilde:

http://thegwpf.org/opinion-pros-a-cons/564...

  • 0
  • 0

Det er imponerende med de forslag der kommer frem om at kunne lagre eventuel overskydende vindstrøm. Det er dyre løsninger på et selvopfundet problem. Vindeffekten dækker ikke tilnærmelsesvis behovet i Skandinavien og Europa, så udbygning af kabelforbindelser ville være mere effektivt, og investering i gaskraftværker til vindstille perioder.

  • 0
  • 0