Så er der dansk tilskud til biodiesel
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Så er der dansk tilskud til biodiesel

Folketingets Finansudvalg har sagt god for at anvende 60 millioner kroner til en forsøgsordning med biodiesel, som løber de næste tre år.

Færdselsstyrelsen, der skal administrere pengene, er allerede på udkig efter forslag til projekter med det alternative brændstof.

Styrelsen forestiller sig, at tilskuddene for eksempel kan gå til merprisen for biodiesel i forhold til almindelig diesel, nødvendige investeringer i infrastruktur såsom tankfaciliteter eller hyppigere serviceeftersyn af motorer og udskiftning af komponenter.

Millionerne til forsøgene kommer, efter regeringen har besluttet, at der skal blandes 5,75 procent biobrændstof i de danske tanke fra 2010.

I januar viste beregninger fra Institut for Miljøvurdering ellers, at prisen for at reducere CO2-udledningen er tre gange højere ved at fylde biodiesel i tanken end ved at bygge havvindmøller.

Instituttet regnede også på, hvad det koster at reducere CO2-udslippet med et enkelt ton ved at dyrke raps og producere biodiesel af det med den nuværende teknologi. Prisen lander på 860 kroner per ton.

Det skal sammenlignes med, at regeringen i sin tidligere energistrategi fra 2003 opererede med, at det kostede 270 kroner per ton at nedbringe CO2-udslippet ved at bygge nye havvindmøller.

Selv den pris, syntes regeringen dengang, var for høj. Faktisk var alt over 120 kroner per tons sparet CO2 for dyrt i forhold til at købe CO2-kvoter i udlandet.

Dokumentation

Aktstykket om tilskudsordningen
link

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

OPEC talsmand Mohammed al-Hamli har for 2 uger siden udtalt følgende om bio-brændstof:

"Policy initiatives to support the development of biofuels may discourage refiners, as well as possibly crude oil producers, from investing in the needed capacity expansion,"

OPEC also questions the benefits of biofuels. "The potential growth for world biofuels must be balanced against the global impact of large-scale biomass use and trade for energy purposes in terms of land-use changes, competition with food supply and other biomass uses, biodiversity, and competition for water resources".

Dette handler om langt mere en CO2, nu skal vi vælge hvem vi vil være afhængige af i fremtiden...

  • 0
  • 0

Det er da klart at olie sheikerne er imod bio-diesel.
De ser da en del af deres kage blive skæret væk, og de kan ikke mere på samme måde styre prisen.

  • 0
  • 0

De burde være mere bekymret for elbiler, som Energistyrelsen for nylig udsendte en rapport om som værende bedre end biobrændstof. Men det afhænger jo af om der kommer konkurrencedygtige batterier engang.
Derudover mener jeg at der er brug for alle teknologier.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten