Så bliver der givet grønt lys for skifergas i Europa
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Så bliver der givet grønt lys for skifergas i Europa

Stor interesse, men manglende viden og kontrol. Sådan nogenlunde er holdningen til skifergas i Europa for flertallet af de europæiske politikere.

Derfor har Europa-Parlamentets miljøudvalg i dag vedtaget et forslag, der skal føre til større sikkerhed ved efterforskning og indvinding af skifergas i Europa, men som samtidig reelt giver grønt lys til den konventionelle energiform.

»Jeg har tidligere forsøgt at indføre et midlertidigt stop for boringer efter skifergas i hele EU, men det var der ikke opbakning til. I stedet har vi samlet et bredt flertal bag forslaget i dag, som er et rigtig godt skridt på vejen til at styrke sikkerheden,« siger Anna Rosbach, der er løsgænger og længe har kæmpet for et midlertidigt moratorium mod skifergas i Europa.

Forslaget er med andre ord parlamentets holdning og altså endnu ikke lov. Den normale arbejdsgang herefter er, at EU-Kommissionen tager forslaget op og forbereder et lovforslag, som så behandles af parlamentet og Ministerrådet. Det kan dog tage lang tid i EU-systemet.

Konkret vil parlamentarikerne have, at medlemslandene forbedrer deres lovgivning i forbindelse med boringer. Samtidig kræver man flere undersøgelser af potentielle sundheds- og miljørisici samt en grundlæggende analyse af de eksisterende EU-regler omkring ukonventionelle fossile brændstoffer, herunder skifergas.

Det kan konkret være et krav om, at olie- og gasselskaberne ved boringer anvender vand i et lukket kredsløb, så der ikke kan slippe vand med kemikalier ud til grundvandet.

Det er nogenlunde så langt, EU-politikerne kan gå i dag. EU kan nemlig ikke blande sig i, hvilke energityper det enkelte medlemsland benytter sig af, men EU kan stille krav til eksempelvis miljøsikkerhed, folkesundhed og arbejdsforhold. Hvis politikerne ønsker det, kan de gøre kravene tilpas skrappe til, at en indvinding af skifergas reelt vil være umulig.

Frankrig er et af de lande, som har indført et forbud mod boringer efter skifergas. Derfor ønskede en række franske politikere et forbud i hele EU.

Det er der dog ikke opbakning til i parlamentet, blandt andet på grund af den samfundsmæssige effekt, som skifergas har vist i USA. Det fremhæver blandt andet Bendt Bendtsen, der glæder sig over en 'nuanceret holdning' hos politikerne.

»Vi skal naturligvis agere ansvarligt. Derfor er jeg glad for, at Europa-Parlamentet anbefaler en tilpasning af den eksisterende lovgivning eller udarbejdning af ny lovgivning, så der bliver taget de nødvendige miljøhensyn,« siger Bendt Bendtsen, som sidder i industriudvalget for de konservative i en meddelelse.

Anna Rosbach er enig:

»Det vigtigste er, at vi får sat nogle rammer op, som beskytter miljøet og borgerne. Når det er gjort, skal det enkelte medlemsland have friheden til selv at bestemme, herunder om man helt vil sige nej til skifergas.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Då skiffern ligger på stora djup och propangas i gelform blandat med sand används så är tekniken kanske den minst miljöbelastande utvinningen av fossilenergi?

Gazprom gillar inte om EU börjar utvinna skiffergas så de lobbar säkert i kulisserna för att skrämmas.

Det är intressant att USA minskat sina CO2-utsläpp mer än EU utan koldioxidskatt eller handel med utsläppsrätter.

Nu är USAs kolförbränning nere på samma nivå som 1992, tack vara skiffergas.

Globalt så har kolförbränningen ökat från 3miljarder ton 2000 till över 7miljarder ton för 2012.

Det motsvarar att mänskligheten skulle byggt 2500 stora kärnreaktorer sedan 2000.

De som yrar om energispar, sol och vind, har ingen aning om den globala verkligheten för mänskligheten.

  • 0
  • 0

Det motsvarar att mänskligheten skulle byggt 2500 stora kärnreaktorer sedan 2000.

De som yrar om energispar, sol och vind, har ingen aning om den globala verkligheten för mänskligheten.

Skifergassen er et paradigmeskift, som hjælper Europas politikkere med at opnå deres mål om at mindske atomkraften. Effektive Combined Cycle kraftværker på60% elvirkningsgrad i kombination med vind, sol (PV), vandkraft og biokraft/affaldskraft i kombination med energibesparelser vil muliggøre de ambitiøse mål om CO2 emissionsreduktion uden at ødelægge konkurrencekraft i den globale virkelighed.

  • 0
  • 0

på det på mange måder...

Jeg ser det som at al den gode, let tilgængelige olie/gas er væk og nu skraber vi bunden i en forholdsvis kort periode.

Lidt anden information om skifergas end man finder her på siden:
http://theautomaticearth.com/Finance/shale...
http://baobab2050.org/2010/10/28/shale-gas...

Læg mærke til datoer på artiklerne.

Så USA formåede åbenbart at udvinde 100års skifergas på et par år?...sarcoff..

Husk i øvrigt lige at se på levetiden af disse felter samt deres udvindingsprofiler - det er i høj grad som en pruttepude som man sætter sig på.. Lufthastigheden stiger hurtigt og derefter er prutten forløst og puden tom.

Et lignende scenarie gør sig i øvrigt gældende for shale-oil... - omend at olien er en del dyrere (og essentiel). Det er de bedste af de elendigste ressourcer man starter med. Og de bliver exponentielt dyrere efterhånden som man brænder sig vej igennem dem...

  • 0
  • 0

En amerikansk teaterinstruktør Josh Fox modtog for nogle år siden et tilbud fra et af disse skifergas-selskaber, og besluttede sig for at rejse USA tyndt for at se effekterne af firmaernes aktiviteter.

Filmen hedder Gasland og burde ses af alle herinde, før i udtaler jer om miljørigtig udvinding.

Har nogen af jer tilhængere overhovedet tænkt på hvad konsekvensen er hvis i tager fejl mht. sikkerheden?

Er det værd at smadre vores grundvand for at et eller andet korrupt selskab skal tjene penge?

Og hvad nytter det egentlig at tale om miljørigtig udvinding, når selskaberne samtidig kan hemmeligholde hvilke kemikalier de bruger med henvisning til konkurenceklausuler?

  • 0
  • 0

Tak for tippet, Thomas.

Den vigtigste information man kan få, er ofte den der kommer fra folk, der skal leve med resultaterne. For min part må jeg indrømme at jeg til enhver tid vil foretrække rent vand og drikkevand samt at kunne trække vejret frit frem for en så usikker energiform. Den er simpelthen ikke prisen værd.

  • 0
  • 0

Alle energi frembringelser er usikre. Ikke på samme måde men de rummer alle faremomenter.

Vandkraft er for eksampel langt farligere end det ofte antages. Spektakulære dødelige dæmningsbrudsulykker i Indien Kina og i Italien illustrerer dette.

De mest spektakulære er,

Norvoi i Indien 30000 døde og et ukendt antal hjem ødelagt
Vaiont i Italien 2100 døde og 25000 hjem smadret
Banqiao i Kina der har rekorden med over 171000 dræbte 11000000 ødelagte hjem.

Men der er mange flere.

Ligeledes dør kulminearbejdere i hobetal og det gør arbejdere i olie og gasindustrien også.

  • 0
  • 0

Helt enig, alle bør se denne film inden de tager stilling. Det skulle undre mig meget om nogen som helst vil tillade at udvinding af skifergas efter at have fået lidt fakta om hvor skidt det rent faktisk er for miljøet.

I USA er der reelt set ingen kontrol med hvad der bliver puttet i jorden, jeg frygter det samme bliver tilfældet her.

  • 0
  • 0

Man må vel kunne rense fracking vandet med Guar Gum, som er en naturlig polymer udvundet af indiske plantefrø. Men der bliver selvfølgelig altid en rest tilbage, og den skal deponeses. / John A

  • 0
  • 0