S: Totalt uambitiøs transportpolitik i 2025-plan

Illustration: Robert Attermann/Banedanmark

Der er fortsat langt mellem Socialdemokraternes og Venstres ambitioner på transportområdet frem til midten af 2020’erne. Det står klart, efter at regeringen i dag har præsenteret sin 2025-plan, som blandt andet skal realiseres gennem finansloven for 2017.

Venstre-regeringen vil med den såkaldte Helhedsplan frem til 2025 afsætte i alt 27 milliarder kroner ekstra til infrastruktur. Herunder motorvej hele vejen til Kalundborg og en udvidelse af E45 mellem Aarhus og Skanderborg. Derimod har projekterne under togfonden ikke fundet vej til udspillet, efter at det i foråret ikke lykkedes finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) og partierne bag togfonden at lande på en aftale.

»Det undrer mig, at regeringen ikke har valgt at lytte til det flertal i Folketinget, som har indgået et forlig om togfonden. Vi står en i situation, hvor regeringen nægter at være udøvende magt. Det synes jeg er dybt problematisk,« siger Rasmus Prehn, transportordfører for Socialdemokraterne.

Totalt uambitiøst

Selv om Socialdemokraterne ikke er imod de konkrete forslag i regeringens plan, er det samlede udspil uambitiøst, siger han.

»Der er gode elementer med i udspillet, og det er jo ikke, fordi vi ikke vil være med til dem. Vi ønsker jo også motorvej til Kalundborg og en udbygning af E45. Men hvis præmissen for at være med er, at vi skal løbe fra togfonden, er det ikke den rigtige måde at gøre det på. Selve forslagene er sådan set gode nok, men planen er jo totalt uambitiøs,« siger Rasmus Prehn.

Læs også: OVERBLIK: Her er regeringens transportudspil frem til 2025

Regeringen vil udskyde de fleste af projekterne under togfonden på ubestemt tid. Det gælder blandt andet timemodellen, som skulle bringe rejsetiden mellem landets største byer ned på én time. Togfonden blev forhandlet på plads i 2013 af et flertal bestående af den daværende SRSF-regering, Enhedslisten og Dansk Folkeparti, men Venstre-regeringen har efterfølgende afvist at anerkende flertalsaftalen, med henvisning til at der mangler penge i statskassen.

Savner langsigtet masterplan

»Vi ved jo, at bedre og stærkere infrastruktur er noget af det bedste for Danmarks konkurrenceevne og muligheder, men i stedet vælger regeringen at bruge penge på skattelettelser. Det kan blive et kæmpe problem for Danmark. Og det havde været klogere at sikre en mere ambitiøs satsning på infrastruktur. Jeg finder udspillet meget beskedent og uambitiøst,« siger Rasmus Prehn.

Hvilke transportinitiativer savner du konkret i udspillet?

»Jeg synes, at man fra regeringens side skulle have fremlagt en model for en mere langsigtet infrastruktur-masterplan. Dermed kunne man lægge op til at samle partierne om en plan for de næste 15-20 år på området. Det er, hvad branchen og Danmark behøver for at komme videre efter finanskrisen. Det er meget stærkere at investere i infrastruktur end at give skattelettelser,« siger Rasmus Prehn.

Læs også: Regeringen vil bygge motorvej til Kalundborg

»Der er en lige linje i regeringens manglende ambitioner på infrastrukturområdet. Det handler om det mindst muliges kunst. Regeringen har tidligere meldt ud, at det nu var vejtrafikkens tur til nye investeringer, men sandheden er snarere, at det ingens tur er blevet, hvad angår infrastruktur,« siger han.

V: Vi er langtfra færdige

Hos Venstre mener transportordfører Kristian Pihl Lorentzen, at en opgradering af motorvejsnettet er det eneste rigtige sted at sætte ind over for trængselsproblemer. Regeringen har ikke lagt skjul på, at man ønsker at prioritere opgraderinger af landets motorveje frem for den kollektive trafik og formulerede allerede i regeringsgrundlaget fra 2015 en ambition at forbedre fremkommeligheden på E45.

»Vi har mange hængepartier på vejene rundt omkring i landet. I finanslovsforslaget har vi taget hul på at få has på Danmarks værste flaskehals, og det er lige nu strækningen mellem Aarhus og Skanderborg. Det har Socialdemokraterne også talt meget om under deres sidste regeringsperiode, men der kom ingen penge på bordet. Det løser vi nu, men vi er langtfra færdige. Som transportordfører er jeg meget begejstret for, at vi sætter 27 milliarder kroner af til infrastruktur. De penge er der hårdt brug for, for hvis væksten holder i kø på motorvejene, bliver vi alle sammen fattigere,« siger Kristian Pihl Lorentzen.

Glem alt om timemodellen

Han understreger dog, at regeringen fortsat bakker op om elektrificeringen af jernbanens hovedstrækninger, som blandt andet indgår i togfond-aftalen. Men mere end det skal togfond-partierne ikke gøre sig forhåbninger om.

»Med hensyn til togfonden er vi enige om, at vi skal videre med elektrificeringen. Men vi mener i Venstre, at vi skal skrinlægge hele timemodellen. Vi må prioritere, for når vi kigger frem mod 2025, er der ikke investeringsmæssigt råderum til at gennemføre timemodellen. Det er vigtigere at opdatere vejnettet for at få gang i væksten,« siger Kristian Pihl Lorentzen.

Læs også: Regeringen skærer dybt i Banedanmark

Efter 2025-planens første transport-tiltag, som indgår i regeringen finanslovsudspil, vil det være oplagt at finansiere motorvejsopgraderinger på Fyn med dele af de planlagte 27 milliarder kroner i udspillet, siger han.

»Hvad angår Vestfyn, mener vi, at det er vigtigt at få nye spor til Fynske Motorvej, hvor mange holder i kø hver eneste dag. Sådan er det mange steder i landet, så vi holder fast i, at det nu er vejenes tur,« siger Kristian Pihl Lorentzen.

Ser du for dig, at nogle af de 27 milliarder kroner senere hen kan bruges på andre dele af togfonden end elektrificeringen?

»Nej, det ser jeg ikke for mig. Vi er nødt til at sige, at noget er vigtigere end andet. Og timemodellen gavner alt for få mennesker i forhold til de enorme udfordringer på motorvejene. Der er masser af andre motorvejsstrækninger, vi skal lukke op for hurtigst muligt. De vejprojekter må udskydes i mange år, hvis vi skal holde fast i togfondens projekter. Og det ønsker vi ikke,« siger Kristian Pihl Lorentzen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

For hvor er Hillerødmotorvejen, og det manglende stykke af Frederiksundsmotorvejen?

Specielt Hillerød er blevet glemt i over 40 år, mens store dele af Jylland er blevet asfalteret i mellemtiden.

  • 4
  • 5

Han understreger dog, at regeringen fortsat bakker op om elektrificeringen af jernbanens hovedstrækninger, som blandt andet indgår i togfond-aftalen. Men mere end det skal togfond-partierne ikke gøre sig forhåbninger om.

Ja, det er de jo nød til at sige - for de er kontraktligt forpligtet til det - hvis ikke man vil betale for at komme ud af den også.

  • 1
  • 2

Ja, det er de jo nød til at sige - for de er kontraktligt forpligtet til det - hvis ikke man vil betale for at komme ud af den også.

@ Jens Haugaard

Det passer ikke. Men har indtil videre kun forpligtiget sig til undersøgelserne, og det er småpenge i forhold til de egentlige elektrificeringer.

Venstre har historisk set støttet samtlige strækninger som i dag er elektrificeret, så at sige de er imod, er plat. Venstre er også med i forliget om elektrificering til Esbjerg.

  • 3
  • 3

Og for at gøre hånen total, som kommer det nu til at koste 49% mere at køre fra Gribskov til København med offentlig transport.

@ Christian Nobel

Det har med harmonisering af taksterne for kollektiv trafik at gøre, ikke med regeringens finanslovsforslag eller 2025-plan.

Var det ikke Villy Søvndal som lovede 40% billigere kollektiv trafik? Alligevel steg priserne under den forrige regering. Ingen har vist noget at lade nogen høre i den sag.

Men faktum er jo vi ikke har råd.

  • 3
  • 6

Bent, det er altså en anelse dårlig stil at lave fire indlæg i rap. Det gøre diskussionen uoverskuelig, så hvad med at vente med at skrive dit indlæg til du har skrevet alt det du vil sige?

  • 2
  • 3

Jeg er enig med dig, men EU-regler kræver det projekt skal VVM-undersøges først. Det vil Transportministeren så sætte i gang, som han har udtalt forleden.

Er det noget EU siger, eller er det noget transportministeren siger EU siger - der er stor forskel.

Danmark er rigtig god til et (mis)bruge EU når det drejer sig om at fralægge sig ansvar.

Endvidere undrer det mig at der skal laves VVM undersøgelser, al den stund vejen er projekteret for omkring 40 år siden, alle broer er forberedt, og arealerne reserverede - så mon ikke man kunne bruge dette som argument over for EU, hvis viljen vitterlig var der.

Det er der jeg tror skoen trykker, nemlig at viljen ikke er der, men det bare bliver snak, snak, snak, og om 10 år er der stadig ikke engang lavet en VVM undersøgelse.

  • 1
  • 0

Det har med harmonisering af taksterne for kollektiv trafik at gøre, ikke med regeringens finanslovsforslag eller 2025-plan.

Det ved jeg godt, men hvad tror du der sker når nu priserne for pendlerne i Gribskov eksploderer den 1. januar?

Mon ikke det giver godt gang i salget hos bilforhandlerne - og hvad sker der så på Allerødmotorvejen?

Var det ikke Villy Søvndal som lovede 40% billigere kollektiv trafik? Alligevel steg priserne under den forrige regering. Ingen har vist noget at lade nogen høre i den sag.

Jeg har intet tilovers for VS, eller den forrige regering, som var mindst lige så utroværdig som den siddende, f.eks. omkring de billigere priser for offentlig transport som forduftede, de 5.000 billige boliger, og, og, og.

I det store hele er der ikke den store forskel, Bjarne CoryDong kunne ligeså godt være Venstremand som Socialdemokrat (det havde måske været mere ærligt).

Men faktum er jo vi ikke har råd.

Det kommer et eller andet sted an på hvad vi ønsker af vort samfund - og det er klart at hvis man presser Gribskovs borgere over i biler, så skæpper det godt i kassen.

Men det gør så ikke livet lettere for dem, for hvem det ikke er en mulighed - lur mig om ikke Lokalbanen på et tidspunkt går tilbage til timedrift pga. faldene passagertal.

Og hvordan definerer vi "har ikke råd" - det er ikke altid man kan putte ting ind i regneark, og når nu LLR fabler om en kvart million flere arbejdspladser, så er det måske ikke vejen frem at det kommer til at koste kassen at komme på arbejde.

  • 4
  • 0

Bent, det er altså en anelse dårlig stil at lave fire indlæg i rap. Det gøre diskussionen uoverskuelig, så hvad med at vente med at skrive dit indlæg til du har skrevet alt det du vil sige?

- BJ kan selvfølgelig svare for sig selv; jeg bemærker dog, at tre af kommentarerne er rettet til forskellige debattører, og da hver kommentarboks har sit eget 'svar'- link, er vel i det mindste de tre af BJs indlæg OK(?). Iøvrigt ville debatten da først for alvor blive uoverskuelig, hvis samme kommentar adresserede flere indlæg!

  • 6
  • 2

Hm, det er jeg bare vant til fra andre debatsider. Nuvel, jeg lader til at være i undertal. Beklager afbrydelsen.

  • 1
  • 0

Især i en planlægning, der rækker helt frem til 2025, bør der tænkes på, at der fra EU netop er fremkommet et udspil, der vil indebære, at CO2-emissionen på bl.a. transportområdet skal reduceres med drastiske 39% inden 2030 (regnet fra 2005).

Jeg mener naturligvis også at det er vigtigt at løse vejnettets trængselsproblemer, men desværre går sparret CO2-emission pga. af færre trafikpropper nok omtrent lige op med øget CO2-emission som følge af øget transport på et forbedret vejnet.

Det eneste CO2-virkningsfulde, som desværre kun nogle af politikerne promoverer i den aktuelle debat, er et forbedret og mere elektrificeret jernbane-net, men der vil skulle virkelig meget mere til for at nå op på noget, der er bare i nærheden af de 39% og der er næppe tvivl om, at der i høj grad bør satses på enten reduceret vejtransport eller (VE-resource-besparende, næsten forureningsfrie og el-net-stabiliserende) el-biler.

Der kunne f.eks. sættes nogle penge af til mange flere parkeringshuse med gode lademuligheder for således at forbedre mulighederne for, at også folk, der bor i etageboliger, kan bruge et el-køretøj og så trængselsproblemerne inde i byerne reduceres både som følge af undgået parkering i snævre trafikerede gader og som følge af reduceret søgen efter parkering.

Og det samme nær banegårde og busstationer, så flere vælger at stige om til kollektiv transport, hvorved man også bedre kan nøjes med et el-køretøj, der er til at betale.

Alternativt til hastig iværksættelse af effektive CO2-reduktionsløsninger, som de nævnte, bør vore nuværende politikere tage ansvar for senere udgifter til indkøb af CO2-kvoter fra udlandet og store bøder til EU-kassen, og det er jo så endda kun den økonomiske side af sagen.

  • 3
  • 0

desværre går sparret CO2-emission pga. af færre trafikpropper nok omtrent lige op med øget CO2-emission som følge af øget transport på et forbedret vejnet.

Det vil nok være realistisk at omkring 2030, så vil en stor det af bilparken være elektrisk dreven, hvorfor trafikpropper nok vil være irriterende og uproduktive, men ikke bidrage til større udledning, da en elbil der holder stille ikke har nogen udledning i modsætning til en fossilbil.

I det hele taget er en elbil meget mere velegnet til køkørsel, da det er noget den kan klare selv.

  • 2
  • 0

Man vil typisk enten enten have varme eller airconditioning på.

Aha, og varme/aircondition udleder drivhusgasser?

Plader. Både fossilbiler og elbiler kan udstyres med autopilot.

Hvilke plader - LP'er?

Og ja selvfølgelig kan en fossilbil udstyres med autopilot, men for at give mening så skal den have automatgear (hvilket der ikke er ret megen tradition for her i landet) som kun gør brændstofregnskabet værre, hvorimod det ligger lige til højrebenet i en elbil.

  • 0
  • 2

BMWs automatgear er så gode, at meget få bilister kan gøre det bedre end automatikken. Det du skriver, var sandt engang, men det burde ikke være det i dag.

Det kan godt være at BMWs automatgear er godt, men det er sådan set bedøvende ligegyldigt, for du misser hele pointen, nemlig at elbilen stadig by design er bedre!

Og alle kører ikke nødvendigvis rundt i en Bee-em-troubleview - hvor det i øvrigt koster spidsen af en jetjager når automatgearet går i stykker.

Du smøg dig i øvrigt uden om at svare på dit airconditionævl.

  • 0
  • 1

Men faktum er jo vi ikke har råd.

Jeg noterer mig, at du stadig fremfører denne ukorrekte påstand som et ekko af Claus Hjort Frederiksen.

Det handler udelukkende om politiske prioriteringer. Der er penge i kassen, så det er bare et spørgsmål om, hvad vi vil bruge dem på. Regeringen plus K/LA vil hellere lette skatten end investere ambitiøst i vores infrastruktur.

Sig det nu bare som det er. Der er ikke noget flovt i at have et politisk standpunkt, men det kan gøre mig lidt arrig, når folk prøver at bruge stråmangsargumenter, som ikke er korrekte.

  • 3
  • 2

Du forudsætter, den el bilen er ladet med, er generat uden dannelse af CO2 eller anden forurening. Det er ikke Norge, vi bor i.

Og det er slet ikke gået op for dig, at uagtet hvad man ellers vil beskylde den til enhver tid siddende regering for, så bevæger vi os stille og roligt mod et samfund hvor der bliver brugt færre og færre fossiler til produktion af el, og at VE allerede nu udgør 67% af elproduktionen.

Så kan vi ikke blive fri for det vrøvlede argument?

Herudover, så er energiforbruget til at producere varme/kold luft vha. en varmepumpe, i stedet for at lade en fossilmotor køre i tomgang, markant lavere.

  • 2
  • 1

Jeg er enig i, at elbiler også er meget bedre til kø-kørsel og da især når kø-hastigheden kommer helt ned under tomgang i en brændstofbils 1. gear (inkl. i moderne automatgear), men det er en meget lille bi-ting i forhold til, at vi her ser en investeringsplan for transportområdet, der rækker til 2025, men vist uden noget som helst, der giver håb om, at vi kan nå bare en mindre del af de i forvejen nær urealistiske 39% inden 2030. Det vil kræve noget nær en revolution på transportområdet og man planlægger at gøre ingenting!

Så hvad har man tænkt sig?, -at løbe fra det i EU politisk aftalte og betale bøder indtil vi må gennemføre reduktionen alligel?, - udmelding af EU?

PS: CO2-reduktionen fra den i betydelig grad succesfulde omlægning af el-produktionen til VE tæller ikke med på transportområdet.

  • 0
  • 0

"Store dele af Jylland" - find lige et kort frem. Der er betydeligt længere mellem motorvejene i Jylland, end i Nordsjælland. Og hvis det er så slemt, at skulle undvære den ønskede motorvej, så tag dog S-toget. Det kører hvert 10. minut, og som regel er der altid god plads.

  • 0
  • 1

"Store dele af Jylland" - find lige et kort frem. Der er betydeligt længere mellem motorvejene i Jylland, end i Nordsjælland.

Det har ikke noget med afstandene mellem motorvejene at gøre, men med hvor mange der bruger dem!

Og hvis det er så slemt, at skulle undvære den ønskede motorvej, så tag dog S-toget. Det kører hvert 10. minut, og som regel er der altid god plads.

Jamen dog, det var da en nyhed - siden hvornår er der kommet S-tog nord for Hillerød?

Herudover så kan det godt være der er god plads når du bruger S-toget med dit mimrekort, men i myldretiden er det så som så med den gode plads.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten