S-togssignalerne færdige to år før planen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

S-togssignalerne færdige to år før planen

18.000 papirark i omkring 60 grå ringbind stod i dag linet op hos Banedanmark ved siden af bordet med den afgørende fyldepen.

Ringbindene indeholdt to kopier af den kontrakt, som Siemens har vundet på det nye CBTC-system til S-togene. En kontrakt til en værdi af næsten to milliarder kroner og en opgave, der for Siemens betyder, at de ikke alene skal implementere systemet i tog og ved skinnerne, men også stå for vedligehold de næste 25 år.

»Det bliver ufatteligt rart at komme i gang. Det er en stor dag - ikke mindst fordi vi har holdt os under budgettet. Det er jo altid lidt spændende, hvordan sådan nogle udbud ender,« siger programchef for signalprogrammet Morten Søndergaard, som har set på systemer, fået lavet kravspecifikationer og læst udbudsmateriale, siden ideen blev grundlagt for fem år siden.

Færdige to år før tid

Signalsystemet skulle efter planen udrulles frem mod 2020, men faktisk er tidsplanen blevet justeret, så det nu er planen at blive færdige i 2018 - med en åbning i sidste ende, der skal gøre det muligt stadig at lave justeringer efter 2018.

Samtidig får de store stationer - Nørreport, Østerport og Hovedbanegården - nye signaler før planlagt, nemlig i 2017 i stedet for i hhv. 2018 og 2020.

Læs også: Se systemet der skal give S-tog til tiden

»Meningen var, at vi ville begynde med yderstrækningerne og tage de centrale stationer til sidst, så vi ikke gik i gang det allermest følsomme sted. Men alle udbyderne sagde, at det mest naturlige ville være at starte nordpå og så bare bevæge sig ned gennem byen. Så det tør vi godt,« siger Morten Søndergaard.

Planen er derfor stadigvæk at begynde med Hillerød-strækningn og gøre den færdig i 2014. Herefter følger Klampenborg til Hellerup fire år før tid - nemlig i 2016, og året efter skulle alle strækningerne mellem Hellerup og Sydhavn stationer være klar samt dem mod Høje Taastrup, Frederikssund og Farum.

Arbejdet slutter i 2018 med de sidste strækninger fra Køge til Sydhavn og fra Ny Ellebjerg til Ryparken.

Forhåbentligt vil arbejdet ikke betyde for store problemer for S-togsdriften, da fordelen ved CBTC blandt andet er, at kommunikationen afvikles digitalt og derfor kræver knap så meget fysisk udstyr som i dag.

Siemens er allerede godt i gang i Danmark, hvor mobility-afdelingen i dag har 150 ansatte, som blandt andet arbejder med S-togenes nuværende signal- og sikringsanlæg, F-HKT.

Heraf er 20-25 af de ansatte blevet ansat i forbindelse med udarbejdelse af tilbudsmateriale til denne nye opgave. Og nu går jagten ind på endnu 10-15 ingeniører, der konkret kan hjælpe virksomheden videre i arbejdet.

Læs også: Metro i Madrid hjælper Banedanmark med nye S-togssignaler

Siemens' adm. direktør i Danmark, Jukka Pertola, fortæller, at der primært vil blive søgt efter elektronik- og it-ingeniører, og at de blandt andet lurer på at få fat i nogle af de ingeniører, der bliver uden arbejde, når Nokias udviklingsafdeling i København lukker ned.

»Vi er begyndt at snakke med nogle, og skulle vi vinde flere kontrakter, får vi brug for endnu flere,« siger han med henvisning til de tre store kontrakter, der kommer på bordet senere på året, når arbejdet med at udskifte signaler på hele fjernbanen begynder.

Af de knap to milliarder kroner, som Banedanmark ender med at komme af med for S-togsdelen, regner Jukka Pertola med, at omkring halvdelen af pengene vil blive brugt her i Danmark - her taler vi hovedsageligt udvikling og tilpasning af eksisterende software - mens resten bliver brugt på hylde-hardware fra Tyskland.

Eftersom udskiftningsarbejdet kommer til at løbe over seks-syv år, handler noget af arbejdet om at tilpasse det gamle og nye system, så F-HKT kan køre, indtil det bliver pillet ned i 2018. Desuden skal der laves datawarehouse i Danmark, foruden at radiosystemet Airlink er udviklet her i landet af virksomheden Zeal-Connect, som Siemens købte for fire år siden.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Lad os nu se.. Siger den jævne danske mand, som har oplevet alt andet igennem de sidste mange år med stort set faktisk alt hvad der er købt her hjem til.

Men på den anden side, så er S-Togene jo netop også produceret hos Siemens, så det burde være som "hånd i en handske" og måske kan vi endelig føle os for en gangs skyld heldige med et projekt i milliard-klassen.

Hvis Siemens kan løfte denne aftale til punk og prikke, kan det jo være at man fra politisk side skulle anskue projektet fra mere en side af og i 2020 overveje hvem der skal lave vores næste generation "Lyntog", men det kræver jo så, at det også er Siemens der udbygger ERTMS på fjernbanen, alternativet er franske Alstrom og deres tog-sæt.

Men det lyder godt, at der snart kan komme noget igang angående vores totalt forældede gamle L... systemer, får helt lyst til at fejre det med Champagne, haha..

  • 0
  • 0

Egentlig synes jeg vi burde kopiere HELE det tyske (eller evt. japanske) togsystem ned til mindste detalje. Billetter, automater, teknologi, service osv. Ingen grund til at genopfinde den dybe tallerken endnu en gang igen igen.

Er du vanvittig - det bliver alt for billigt, staten får så meget overskud at man bliver nødt til at halvere indkomstskatterne med 50%....det går så sandelig ikke.
Må vi venligst frabede os så useriøse og statsundergravende indlæg!

  • 0
  • 0

Der er rystende at man melder ud at et offentligt projekt skulle blive færdigt før tiden.

Det eneste fortilfælde jeg kan komme på er Sønderborgmotorvejem, men det er også tyskere der bygger der.

  • 0
  • 0

Fredag d. 05. aug 2011 kl. 14:50 skrev Mie Stage:

Planen er derfor stadigvæk at begynde med Hillerød-strækningn og gøre den færdig i 2014.

[...] så F-HKT kan køre indtil det bliver pillet ned i 2018.

F-HKT findes kun på strækningen Lyngby-Hillerød.

Med venlig hilsen,
Rask Ingemann Lambertsen

  • 0
  • 0

Jeg ved godt, at dette medie retter sig mod en bestemt faggruppe. Men det kunne være et interessant perspektiv at vide, hvor mange f.eks. installatører, man regner med at skulle ansætte.
Al ære og respekt for de universitetsuddannede - men det er vel næppe dem, som skal gå langs banerne med skruetrækkere eller spader.

  • 0
  • 0

Der er rystende at man melder ud at et offentligt projekt skulle blive færdigt før tiden.

Der var sat meget tid i tidsplanen - det har leverandør fået lov at ændre. Og det er en standard-system, hvor der ikke skal tilpasse så meget.

Det eneste fortilfælde jeg kan komme på er Sønderborgmotorvejem, men det er også tyskere der bygger der.

Øresundsbroen blev færdig flere måneder før beregnet - så det kaos nogle andre steder - Dragør-Limham lukkede før tid fordi rederiet ville miste den gode sommersæson. Og DSB mv. manglede tid til at få indkørt og leveret Øresundstog og deres nye godslokomotiver,.

  • 0
  • 0

Det er helt rigtigt, at det ikke er ingeniørerne, der monterer udstyret. Mit indtryk er, at det normalt er kundens (dvs. Bane Danmarks) egne folk, der står for montagen, og Siemens så tjekker om det er gjort ordenligt.

  • 0
  • 0

Det er en ulykke at der findes to adskilte og inkompatible jernbanesystemer omkring København. Det betyder mindsket fleksiblitet (Boulevardbanen/Røret er 2+2-sporet i stedet for 4-sporet) og vanskeligt løsbare konflikter ved yderligere elektrificering (forskellige systemer i tilsluttende baner på de ellers elektrificerbare dieselstrækninger Lille Nord, Helsingør - Gilleleje - Hillerød og Lille Syd). Anskaffelsen af et separat sikkerhedssystem til S-banen cementerer denne adskillelse.

  • 0
  • 0

[quote]Egentlig synes jeg vi burde kopiere HELE det tyske (eller evt. japanske) togsystem ned til mindste detalje. Billetter, automater, teknologi, service osv. Ingen grund til at genopfinde den dybe tallerken endnu en gang igen igen.

Er du vanvittig - det bliver alt for billigt, staten får så meget overskud at man bliver nødt til at halvere indkomstskatterne med 50%....det går så sandelig ikke.
Må vi venligst frabede os så useriøse og statsundergravende indlæg![/quote]

Halverer man indkomstskatterne med 50% - så vil det vel betyde at indkomstskatterne fordobles?

  • 0
  • 0

Men på den anden side, så er S-Togene jo netop også produceret hos Siemens, så det burde være som "hånd i en handske" og måske kan vi endelig føle os for en gangs skyld heldige med et projekt i milliard-klassen.
[...]men det kræver jo så, at det også er Siemens der udbygger ERTMS på fjernbanen, alternativet er franske Alstrom og deres tog-sæt.

S-toget er produceret af Alstom.

  • 0
  • 0

Egentlig synes jeg vi burde kopiere HELE det tyske (eller evt. japanske) togsystem ned til mindste detalje. Billetter, automater, teknologi, service osv. Ingen grund til at genopfinde den dybe tallerken endnu en gang igen igen.

Er du vanvittig - det bliver alt for billigt, staten får så meget overskud at man bliver nødt til at halvere indkomstskatterne med 50%....det går så sandelig ikke.
Må vi venligst frabede os så useriøse og statsundergravende indlæg!

Jeg tror også nemt danskerne vil kunne - vi er ikke så tossede. Problemet er, når man udlicencierer det til Italien. Og franskmænd er hellerikke altid for gode - selvom de er stolte. Tyskerne og danskerne er normalt ok. Men danskerne er lidt mindre rutinerede end tyskerne, typisk fordi vi er et mindre land, og derfor ender med projekter, vi ikke har stor erfaring i. Tages hensyn til det, så er vi faktisk i verdensklassen.

Havde danskerne udviklet ERTMS - så tror jeg ikke kun, at vi havde fået udviklet et ERTMS system. Vi vil også få robotter, så baliserne, kan lægges ned med mindst 30 km/t. Med robotter, vil en stor del af signalsystemet kunne etableres hurtigt, f.eks. baliser, og de andre dele, som er placeret mange steder på banelegmet. Måske bliver lidt manuelt arbejde ved skiftesporene, men ellers vil arbejdet stort set kun være, at køre skinnerne igennem med nogle robotvogne.

  • 0
  • 0

[quote]Men på den anden side, så er S-Togene jo netop også produceret hos Siemens, så det burde være som "hånd i en handske" og måske kan vi endelig føle os for en gangs skyld heldige med et projekt i milliard-klassen.
[...]men det kræver jo så, at det også er Siemens der udbygger ERTMS på fjernbanen, alternativet er franske Alstrom og deres tog-sæt.

S-toget er produceret af Alstom.[/quote]

Okay, så må du gerne forklare denne.:
http://www.dsb.dk/om-dsb/virksomheden/tog-...
Leverandør.: Alstom LHB og Siemens, AG Erlangen.

  • 0
  • 0

[quote][quote]Men på den anden side, så er S-Togene jo netop også produceret hos Siemens, så det burde være som "hånd i en handske" og måske kan vi endelig føle os for en gangs skyld heldige med et projekt i milliard-klassen.
[...]men det kræver jo så, at det også er Siemens der udbygger ERTMS på fjernbanen, alternativet er franske Alstrom og deres tog-sæt.

S-toget er produceret af Alstom.[/quote]

Okay, så må du gerne forklare denne.:
http://www.dsb.dk/om-dsb/virksomheden/tog-...
Leverandør.: Alstom LHB og Siemens, AG Erlangen.
[/quote]Siemens overtog produktionen fra Alstom, men toget blev først produceret og designet af Alstom.

  • 0
  • 0

Halverer man indkomstskatterne med 50% - så vil det vel betyde at indkomstskatterne fordobles?

Nej, det vil det ikke, men for at undgå yderligere diskussion, så lad mig rette til "..................meget overskud at man bliver nødt til at halvere indkomstskatterne....det går så sandelig ikke."...................tilfreds? (-;

  • 0
  • 0

Det er helt rigtigt, at det ikke er ingeniørerne, der monterer udstyret. Mit indtryk er, at det normalt er kundens (dvs. Bane Danmarks) egne folk, der står for montagen, og Siemens så tjekker om det er gjort ordenligt.

Næppe. Det vil altid være leverandøren(s underleverandører) som monterer skidtet, og bdk der checker at alt lever op til standarderne.

Det er trods alt bdk der skal søge om ibrugtagnings-tilladelse hos trafikstyrelsen.

  • 0
  • 0

[quote]Det er helt rigtigt, at det ikke er ingeniørerne, der monterer udstyret. Mit indtryk er, at det normalt er kundens (dvs. Bane Danmarks) egne folk, der står for montagen, og Siemens så tjekker om det er gjort ordenligt.

Næppe. Det vil altid være leverandøren(s underleverandører) som monterer skidtet, og bdk der checker at alt lever op til standarderne.

Det er trods alt bdk der skal søge om ibrugtagnings-tilladelse hos trafikstyrelsen.[/quote]Det vil være Banedanmark der står for monteringen... Eller det vil sige, det er Banedanmark der hyrer sine underleverandører til at montere det. Jeg har set at Aarsleff Rail allerede er blevet tildelt kontrakten.

  • 0
  • 0