S-tog klar med sensorbeskyttelse mod nedrevne køreledninger

Størstedelen af S-togs-nettet er nu dækket af en ny sensorteknologi, der inden udgangen af året vil dække hele landets jernbanenet.

Systemet overvåger ved hjælp af kameraer og lasere togenes strømaftagere - noget, der kan forhindre halvdelen af alle køreledningsnedrivninger til glæde for passagererne, togselskaberne og samfundsøkonomien.

Det er Banedanmark og Image House, der i samarbejde har udviklet PantoInspect, som efter en testperiode på et års tid nu er sat i drift. Der er installeret to enheder omkring Nørreport, der således dækker størstedelen af S-togs-linjerne. På ringbanen skal yderligere to enheder installeres, og på de landsdækkende jernbaner skal der efter planen installeres omkring otte enheder.

Læs også: Sådan afslører PantoInspect slidte kulbaner for DSB

Enhederne koster en million kroner stykket for Banedanmark, og de kan potentielt spare både togselskaber og samfundet for millioner af kroner. Det koster nemlig alene Banedanmark 200.000-300.000 kroner, hver gang en køreledning bliver revet ned. Læg dertil omkostningerne for eksempelvis DSB og de samfundsøkonomiske omkostninger.

Og så bliver rejseoplevelsen for de mange pendlere i københavnsområdet forbedret. I 2011 var der 47 'hændelser' på S-togs-nettet, der berørte flere end 100 tog. Heraf skyldtes fire af dem nedrevne køreledninger, og af de fire var tre direkte relateret til strømaftagere. Det betyder altså, at man potentielt kan undgå størstedelen af de uheld på S-togsnettet, hvor køreledninger bliver revet ned.

På landsplan blev der i 2011 revet 20 køreledninger ned - otte af gangene var det en konsekvens af defekte strømaftagere, hvoraf tre altså var på S-tog. Ifølge Hans Steenberg, direktør i Image House, er det ofte ca. halvdelen af alle nedrevne køreledninger, der skyldes strømaftagerne. Med Banedanmarks udgifter alene kan systemet altså være tjent ind på et til to år.

Problemer med regn og sne

Udfordringen i forhold til at dække resten af jernbanestrækningerne i landet ligger lige nu i at kunne identificere togsættene automatisk og dermed koble de indsamlede data til det unikke togsæt. På S-togs-nettet sker identifikationen ved at sammenkøre med data fra DSB's overvågningssystem, og ifølge Vilhelm Mortensen fra Banedanmark, der har koordineret udviklingen med Image House, arbejdes der i øjeblikket med en nummerplade- eller stregkodelignende løsning til at identificere togsættene i resten af landet.

En anden udfordring for systemet gælder både selve fejlregistreringen og identifikation af togsæt: Ligesom DSB har problemer med skinnerne om vinteren, har PantoInspect-systemet svært ved voldsomt regn- eller snevejr. Nedbøren kan nemlig gøre det svært for kameraet i enheden at se fejl - og altså også identificere de togsæt, der kører forbi kontrolpunktet, hvis identifikationen skal ske visuelt.

PantoInspect-systemet vil især blive sat op på strategisk vigtige positioner, som eksempelvis ved Øresundstunnellen eller ved landets grænser. Dermed bliver alle lokale, regionale og landsdækkende tog altså også automatisk tjekket.

Også godstog og internationale tog, der måske ikke ligner de danske tog, bliver tjekket af systemet, fortæller Hans Steenberg. Systemet er nemlig i stand til at analysere mange forskellige slags strømaftagere og horn.

Og netop det gør det ekstremt velegnet til brug i udlandet, fortæller Hans Steenberg og tilføjer, at det i høj grad er uden for Danmark, Image House satser:

»Der er mange forskellige lande, der har vist interesse for systemet, blandt andet Schweiz, Østrig, Holland og Norge. Også Sydafrika har vist stor interesse, da der i landet er mange lange jernbanestrækninger som bruges til at fragte kul, og som derfor er enormt vigtige,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kan det ikke detekteres kontinuert via måling på strømmen (støj). Jeg synes at huske, at man ved svejsning kan aflæse (visse) svejsefejl ved at detektere på mønstre eller lignende mens der svejses. Det er måske dyrere at installere for hver pantograf?

  • 0
  • 0

Det virker overdrevet med de investeringer. Man har jo alligevel ikke tænkt sig at stoppe et tog med fejl på pantografen. For Es-togene kunne man vel bare undersøge pantograferne når de alligevel parkeres/serviceres.

  • 0
  • 0

Det virker overdrevet med de investeringer. Man har jo alligevel ikke tænkt sig at stoppe et tog med fejl på pantografen. For Es-togene kunne man vel bare undersøge pantograferne når de alligevel parkeres/serviceres.

De mindre fejl på strømaftageren (Der findes ingen resterende danske tog med pantografer) kan ikke opdages ved øjensyn, og da slet ikke mens toget opstilles på depotsporene pga. respektafstanden til køreledningen. Disse kan kun opdages under de større eftersyn på værkstedet i Høje Taastrup.

  • 0
  • 0

Efter mere end tre års arbejde er det nu endelig lykkedes. Tillykke med det. Jeg spår systemet et god fremtid også på det internationale marked.

  • 0
  • 0

Hej Svend Jo, det har "man" faktisk tænkt og gjort. Der er blevet stoppet tog med defekt strømaftager. Takket være ovennævnte overvågning. mvh Dritan Cero

  • 0
  • 0

Jeg troede det hele hed pantografer. Findes der et link der forklarer forskellen på dem?

Nogle mener at kun to-armede, rombe-formede strømaftagere som på de brune og første røde s-tog er pantografer, mens de en-armede er strømaftagere.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten