S-tog: Ja, lad os få tallene frem
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

S-tog: Ja, lad os få tallene frem

Hr. Niels Abildgaard har åbenbart set sig sur på S-togene og hele den kollektive bytrafik. Han prøver i to indlæg i Inge niøren (hhv. nr. 34 og nr. 43) at sætte spørgsmålstegn ved S-togenes berettigelse. Som vi ser det, har S-togene deres klare
berettigelse.
S-togene transporterer på hverdage ca. 290.000 passagerer i Storkøbenhavn.
S-togene har derudover bl.a. den fordel, at de ikke giver lokal luftforurening, og de har et relativt lavt energiforbrug pr.
personkm.
Netop omregningen af energiforbruget pr. personkm til hvor langt en person transporteres på en liter diesel med hhv. S-tog og personbil ser ud til at skabe problemer for Niels Abildgaard.

Niels Abildgaard tager udgangspunkt i at S-tog forbruger 0,9 MJ/personkm. Det er korrekt, at DSB i årsberetningen fra 1994 angiver et bruttoenergiforbrug på 0,9 MJ/ personkm. Der, hvor det går galt for Niels Abildgaard, er, når han fejlagtigt
slet og ret omdøber dette til 0,9 MJ el. Bruttoenergi betyder, i denne henseende, energi forbrugt på kraftværket ved elproduktionen, hvad en lektor i energi i øvrigt burde vide.
Omregning fra strøm leveret til S-togsnettet til brutto energi forbrugt ved elproduktionen, som Niels Abildgaard demonstrerer ved at gange med 0,4, er altså allerede udført på det bruttoenergiforbrug på 0,9 MJ/personkm som står i DSB's årsberetning. DSB
antager ikke, at brændværdien af olie går 100 procent til at lave strøm.
I 1994 var det muligt at tilbagelægge 40 personkm i S-tog for et bruttoenergiforbrug svarende til bruttoenergiindholdet i en liter dieselolie (36 MJ pr liter diesel/0.9 MJ pr. personkm = 40 personkm/liter). Når Niels Gerner Larsen i sit indlæg anfører,
at en person kan køre 46 km i et S-tog for et bruttoenergiforbrug svarende til indholdet i en liter dieselolie skyldes det, at vi har anvendt tal fra 1997. I DSB's grønne regnskab 1997 kan det således læses, at brutto energiforbruget pr. personkm nu er
faldet til 0,77 MJ/personkm.
Metoden vi anvender til at beregne energiforbruget pr. personkm er helt logisk forbruget af kWh, ganget med bruttoenergiforbrug pr. kWh, divideret med produktet af antal kørte pladskm ganget med belægningsgraden.
Omregningen fra forbrugte kWh til bruttoenergiforbrug på kraftværket er udført ud fra oplysninger fra I/S Sjællandske kraftværker om forbruget af brændsler pr. produceret kWh for el, produceret i Østdanmark i 1997.
Det er i øvrigt paradoksalt, at Niels Abildgaard gætter på, at S-togs belægningsprocent er under 25, når DSB S-tog forud for hans indlæg har informeret ham om, at den gennemsnitlige belægningsprocent i 1997 var over 25.
DSB S-tog brugte i 1997 i alt 169.382.263 kWh strøm. Ud fra Sjællandske kraftværkers oplysninger for elproduktionen i 1997 kan det beregnes, at der til produktion af 1 kWh forbruges 5,35 MJ bruttoenergi (kul, orimulsion, olie, biomasse og naturgas).
S-tog kørte 4.760.255.877 pladskm og vi regner med en gennemsnitlig belægning på 25 procent, som fremgår af DSB's grønne regnskab for 1997.
169.382.263 kWh x 5,35 MJ pr.kWh /(4.760.255.877 pladskm x 0,25 personkm/pladskm) = 0,77 MJ pr. personkm i 1997.
I indlægget fejlciterer Niels Abildgaard desuden DSB S-togs miljøkoordinator, Niels Gerner Larsen, for, at S-tog kan transportere 670 siddepladser gennem Nørreport pr. minut pr. retning. Niels Gerner Larsen har både i indlægget i Ingeniøren nr. 42/98
samt i pr telefon oplyst Niels Abildgaard, at S-tog - på de to spor vi har til rådighed - i alt kan transportere 1340 siddende passagerer igennem Nørreport i løbet af to minutter, dvs. 670 i hver retning.
Vi vil afslutningsvis anbefale, at Niels Abildgaard for fremtiden anvender de offentligt tilgængelige oplysninger suppleret med dem han selv indhenter.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten