S-tog bliver førerløse - privat selskab overtager fra DSB
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

S-tog bliver førerløse - privat selskab overtager fra DSB

Pladsen til cykler har været med til at gøre S-togene til en succes hos Københavnerne. Illustration: Aske Wieth-Knudsen

Københavns S-tog skal i fremtiden køre helt uden lokofører ligesom metroen. Det er ifølge Danmarks Radio konsekvensen af en aftale, som regeringen har indgået med Dansk Folkeparti og de Radikale.

Transportministeriet har indkaldt til pressemøde kl. 10 onsdag formiddag om 'fremtidens togtrafik i hovedstadsområdet'.

Ugebrev: Hongkong-selskab klar til at byde

Økonomisk Ugebrev var hurtig til at opsnappe, at pressemødet i virkeligheden handler om, at DSB mister sin mest lukrative forretning, S-togene, som frem til i år har oplevet en årrække med stigende passagertal.

Ifølge ugebrevet står selskabet MTR, der har hjemme i Hongkong, på spring til et forsøg på at vinde kontrakten. Ugebrevet venter, at flere asiatiske bydere vil melde sig på banen.

Der er ikke sluppet detaljer om udbuddet ud på skrift endnu, heller ikke om, hvornår ombygningen ventes at finde sted. Den radikale transportordfører, Andreas Steenberg, lufter over for Danmarks Radio nogle af de tanker, som ligger bag.

Ordfører: DSB og privat byder deler fortjeneste i porten

Han oplyser blandt andet, at det vil koste 4,5 milliarder kroner at gøre S-banen førerløs. Det beløb forventer politikerne at hente ved besparelser på at sende driften i udbud.

Så skulle man tro, at DSB står tilbage som den store taber. For ifølge Økonomisk Ugebrev har overskuddet på S-togene været en milliard kroner årligt før afskrivninger. Det afviser Andreas Steenberg dog.

»Der vil være en fortjeneste, som skal deles mellem den private køber og DSB,« siger han til Danmark Radio uden at uddybe, hvordan det skal ske.

Illustration: Banedanmark

Rapport: Staten kan spare 1,3 milliarder på førerløse S-tog

Aftalen om at lade S-togene køre i førerløs drift kommer ikke som en stor overraskelse. Tilbage i 2010 meldte Transportministeriet ud, at S-togene kunne være klar til førerløs drift i 2020, eftersom den igangværende overgang fra det gamle fysiske signalsystem til det digitale signalsystem CBTC gør springet forholdsvis ukompliceret. Den forventede tidshorisont har dog siden rykket sig.

Senest konkluderede en rapport udarbejdet for Transportministeriet i juni 2017, at staten samlet set kan spare 1,3 milliarder kroner med førerløse S-tog.

Læs også: Rapport: Førerløse S-tog kan give besparelser på 1,3 mia. kr.

Alternativt kan man skrue op for antallet af afgange til fordel for passagererne og nøjes med at spare 309 millioner kroner.

Rapport foreslår test på Ringbanen

Rapporten foreslår at teste førerløst drift på Ringbanen mellem Hellerup og Ny Ellebjerg, som S-togene har for sig selv. Allerede i 2022 kan et pilotprojekt gå i gang på strækningen, og systemet kan derefter rulles ud på resten af nettet frem til 2030.

Førerløs drift på S-banen vil indebære, at hele S-banen skal hegnes ind på samme måde som metroen, ligesom stationerne kræver en række infrastrukturinvesteringer. Selve S-togene skal gennemgå omfattende modifikationer.

Alternativt skal overgangen til førerløs drift ske i forbindelse med en komplet udskiftning af de eksisterende S-tog, der er leveret mellem 1996 og 2006 og rammer slutningen af deres tekniske levetid mellem 2026 og 2036. De kan levetidsforlænges, men rapporten fra i år anbefaler, at man i stedet indkøber nye tog.

Trængselskommissionen var imod førerløse S-tog

Transportministeriet konkluderede i 2014, at førerløse S-tog godt nok vil være 4,3 milliarder kroner dyrere end nye førerbetjente S-tog, fordelt på 1,9 milliarder kroner til førerløse tog og 2,4 milliarder kroner til de nødvendige infrastrukturopgraderinger. Investeringen vil dog på grund af den forbedrede driftsøkonomi tjene sig hjem på 19 år, konkluderede ministeriet dengang.

Transportministeriets ønske om førerløse S-tog har dog også mødt modstand, ikke mindst da ministeriet forsøgte at presse en anbefaling ind i rapporten fra den forrige regerings trængselskommission.

Per Homann Jespersen, transportforsker ved RUC og medlem af Trængselskommissionen, fortalte efterfølgende til Ingeniøren, at ministeriet skønmalede effekten af førerløs drift, selv om forskerne i kommissionen ikke kunne bakke konklusionerne om de økonomiske fordele op. Først da fire transportforskere truede med at afgive dissens, blev forslaget igen pillet ud.

Læs også: Frustreret forsker: Embedsmænd spændte ben for Trængselskommissionen

Regeringsoplæg: Udliciter flere strækninger

Regeringen afleverede sidste år et debatoplæg, der lagde op til langt flere udbud af danske togstrækninger. Den byggede på en såkaldt sektoranalyse af jernbanen udarbejdet af konsulentfirmaerne Struensee & Co. og McKinsey. Rapporten konkluderede, at udliciteringer af de danske tog kan spare skatteyderne for 2,5 milliarder kroner årligt i 2030. Det ville dog også føre til en række forringelser for passagererne at gå så vidt.

Læs også: Det med småt: Frit togmarked rammer passagererne

Da transportminister Ole Birk Olesen (LA) præsenterede rapport og debatoplæg for Berlingske Tidendes læsere, var det netop med et løfte om, at Københavns S-tog stod forrest i køen til at blive udliciteret. Siden blev det dog skubbet i baggrunden, og regeringen valgte at spare på bevillingerne til DSB på Finansloven.

Læs også: Regeringen udskyder sin store udlicitering af togdriften

Jeg er villig til til at vædde en betragtlig sum på, at dette projekt kommer til at være en underskudsforretning for den almindelige togpassager. (læs: Dyrere togbiletter, igen)

I det mindste kan man se frem til længere køer på vejene i fremtiden - bilen ser mere og mere attraktiv ud.

  • 23
  • 0

S-tog divisionen er en af de få divisioner som virker. Ja. Der skal dobbeltdækker S-tog til på et tidspunkt, da linje-systemet er konstrueret således at alle linjer pånær en går forbi Hovedbanegården.

Det vil være enormt dyrt at gøre S-togs strækningerne føreløse da vi taler om ombygning af perroner, indhegning af banerne og nyt signal system. Vi ved hvor lang tid at metroen bruger på at teste en ny strækning med føreløse tog. Det vil sige at passagerer skal bruge i et år i S-togsbusser bare i test-perioden. Der vil også i årevis være forstyrrelser og aflysninger på grund af ombygninger. Hvor mange vil i den periode ikke købe en bil, da livet er for kort til bus over så lange strækninger?

Og så privatisere. Vi har på ingen områder oplevet en serviceforbedring, når der privatiseres og det kommer heller ikke til at ske her. Når vi ser bort fra tog-området, så se på IT og alle de arbejdsnedlæggelser og faglige konflikter der har været. S-togspersonalet er tjenestemænd for en stor del. De skal købes fri og bagefter er der frit slag for strejker og blokader. Er det hvad vi vil?

  • 36
  • 3