S-regering skruer kvælstof-bissen på over for landbruget
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

S-regering skruer kvælstof-bissen på over for landbruget

Illustration: Syddansk Universitet

Den socialdemokratiske regering gør op med forgængernes landbrugspakke. Næste år vil landbruget blive mødt med krav om at skære ekstra ned på udledningen af kvælstof til det danske vandmiljø, der igen denne sommer og dette efterår har lidt af kraftige og udbredte iltsvind.

Læs også: I sommer var den igen helt gal med ilten på bunden af de danske fjorde

Landbruget skal næste år skære yderligere 1.150 tons kvælstof af sine udledninger. Det kommer oven i Landbrugspakkens krav om reduktioner på 2.350 tons næste år.

Kravene falder nu, selv om regeringen tidligere har sagt, at den ville vente på en evaluering af Landbrugspakkens forudsætninger, som den tidligere miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) bad Aarhus Universitet om.

Evalueringen er endnu ikke offentliggjort, men den blev bestilt, efter at det stod klart, at den ventede nedgang i udledningen af kvælstof, der fører til iltsvind, var udeblevet. Landbrugspakken havde spået det modsatte resultat.

Læs også: Stik imod forudsigelserne: Vandmiljøet har fået det værre de seneste fem år

Det skyldes bl.a. en forkert analysemetode, som i et årti tegnede et skønmaleri af mængden af næringsstoffer i vandmiljøet.

Læs også: Bombe under landbrugspakken: Analysefejl har tegnet skønmaleri af det danske vandmiljø

»Vi tager nu fat på den kvælstofregning, som den tidligere regering har efterladt med Landbrugspakken, så vi giver vandmiljøet en hjælpende hånd allerede næste år,« siger miljøminister Lea Wermelin i en pressemeddelelse.

Se hele Ingeniørens fokus om vandmiljøet, der er under pres

Vandplanerne, som fulgte med Landbrugspakken, udløber ellers først i 2021. Ifølge miljøministeren er regeringen allerede i gang med at undersøge, hvordan de planer derefter kan skaffe god økologisk kvalitet i det danske vandmiljø inden 2027, sådan som EU kræver. I dag gælder det i bedste fald for en håndfuld af de 105 vandområder.

Læs også: Professorer: Esben Lunde talte usandt på samråd om analysefejl

Landbrugspakken var kontroversiel, fordi den gav landmændene lov til at gøde mere. Til gengæld indførte blå blok, som stod bag pakken, en række ordninger, som landmændene frivilligt kunne tilslutte sig for - mod økonomisk kompensation - at nedbringe udledningen af kvælstof fra markerne.

Læs også: Kronik: Farvande oversvømmes af alger – og Landbrugspakken vil kun gøre ondt værre

Nu må landmændene imidlertid indstille sig på, at det er slut med frivillighed. Ganske vist lægger regeringen ud med en ansøgningsrunde, hvor de kan søge om økonomisk kompensation til at dyrke yderligere efterafgrøder eller på andre måder reducere udvaskningen fra markerne.

Er landmændene ikke tilstrækkeligt oppe på tæerne til at opfylde det nye krav om at skære 3.500 tons af udledningen frivilligt, så falder hammeren i af »et ikke-kompenseret krav«, som meddelelsen formulerer det.

Læs også: Vådområder skulle spare 2.450 ton kvælstof: Landbruget har nået 12 pct.

»Regeringen ønsker, at dansk landbrug skal have en balanceret og fornuftig tilgang til gødskning af afgrøderne. Men landmændene skal også levere varen i form af indsatser, der reducerer kvælstofudledningen. En styrkelse af den målrettede regulering i 2020 er første skridt til at sikre dette,« siger fødevareminister Mogens Jensen i pressemeddelelsen.

Læs også: Analyse: En lille sætning i regeringspapir får kæmpe konsekvenser for danske landmænd

Han fremhæver også »den manglende fremdrift i de frivillige, kollektive virkemidler under den tidligere regering«.

Søger bred aftale, men tror ikke på frivillige landmænd

Både miljø- og fødevareministeren understreger, at de »sonderer mulighederne for at indgå en bred politisk aftale«, hvor målet er at erstatte de frivillige virkemidler med krav, som landmændene dog skal kompenseres økonomisk for.


Landbruget står for over 90 procent af kvælstofudledningen til fjorde og indre farvande. Udledningen skal ned på 42.000 tons årligt, hvis det skal lykkes at opnå god økologisk tilstand. De seneste år har udledningen ligget i omegnen af 60.000 tons, ifølge nogle forskere endda med en svagt stigende tendens.

Læs også: Vandmiljø-rapport: Alle andre faktorer end kvælstof har kun minimal betydning

Det er endnu ikke offentliggjort, hvad udledningen var sidste år, men ifølge Ingeniørens oplysninger er Aarhus Universitet færdig med at skrive den årlige afrapportering. Den forventes publiceret i løbet af de kommende dage.

Miljøministeriets pressemeddelelse nævner blot, at »landbrugets kvælstofudledning ikke faldet som forventet«.

Læs også: Så kom beviset: Den omstridte landbrugspakke er slået fejl

Det har ikke været muligt at få udleveret tallene fra Aarhus Universitet, som sidste år gjorde sig store anstrengelser for at hemmeligholde kvælstofopgørelsen, indtil ministeriet var orienteret.

Læs også: Kritiske tal for vandmiljø gemt af vejen med nøje orkestrerede krumspring

Ingeniøren har klaget over universitets afslag på aktindsigt i både rapport og præsentationer sidste år, men Uddannelses- og Forskningsministeriet har efter ni måneders sagsbehandling endnu ikke truffet afgørelse i sagen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

En af de få bøger jeg ikke fik solgt efter MMU- uddannelsen 1986 var Lærebog i kemi for maskinmestre. Ifølge kapitel 72, Vandet i naturen, indeholder regnvand gns. 25-30 ml gas pr. liter regnvand. Heraf er ca. 60 % N2, ca. 30 % O2 og ca. 10 % CO2.

Hvor meget afviger deres såkaldte kildemålinger fra nævnte udgangspunkt?

Ordet "rensningsanlæg" kan have for stor autoritet hos biologerne, fordi skidtet ligner mest opløste fækalier fra dårlig spildevandsrensning, eksempelvis Gundborgsund se youtubevideo, men også Haderslev, se

https://jv.dk/artikel/over-11-000-kubikmet...

  • 3
  • 16

Kurt: 30 % af 25 - 30 ml ilt opløst i en liter vand er ret præcis vand, der er mættet med ilt - Det er vel ikke den store overraskelse, når regndråben er faldet gennem atmosfæren, der består af 21 % ilt og 78 % kvælstof.
De tal, du nævner har intet med forurening at gøre. Det er blot opløsning af atmosfærisk luft i regn.
Slam (finkornet sediment) aflejres i alle havne, fordi vandet er dybt i forhold til vandhastighederne. Men slammet er ikke i sig selv forurening. I havnen sker der en vis forurening fra skibene - f.eks. fra bundmaling, som du skriver. Der står intet i artiklen om, at slammet er forurenet fra rensningsanlæg eller afstrømning fra landbrugsarealer.

  • 14
  • 2

Peter, jeg er tildels enig. Men biologerne giver landmændene eller jordbrugserhvervet hele skylden, uden at redegøre nogen sammenhæng. Landbrugsgødning optages på ionform, og bevæges minimalt med jordvæsken, i forhold til hvad biologerne giver udtryk for.

Derfor er info om deres kildemålinger og beregninger nødvendige.

Såfremt et udyrket areal henligger men tilføres gødning, da vil der ske nedsivning af næringsstoffer til grundvandet, det samme er tilfældet fra kirkegårde og når kloakrør er utætte, alt af den slags som frigøres i en dybde større end planterøddernes dybde, vil forurene grundvandet.

Det er ikke grundvandet, men det ødelagte vandmiljø der vises billeder af, og så angår det spildevand.

Du skriver: "Men slammet er ikke i sig selv forurening. "

Skidt opstår ikke af sig selv, kender du analysedata for hvad du skriver?

  • 5
  • 11

Skidt opstår ikke af sig selv, kender du analysedata for hvad du skriver?


Kender nogen omfanget af målinger, eller mangel på samme, af vandmiljøet i Danmark?
EU har bedt Danmark redegøre for de manglende målinger, og har ikke forstået den lid myndighedsbetjeningen har til modelberegninger. Hvornår svarer Danmark på de spørgsmål fra EU? Har Danmark ikke forstået EU?

Dernest:
Dyrkningsåret 2019/20 er startet, og der er etableret vinteranuelle og flerårige afgrøder. Der er allerede planlagt hvad der skal dyrkes til foråret og afsat efterafgrøder i planen med en vis elastik i planerne til at have nok. Det er et meget sent tidspunkt at fremrykke et voldsomt stort krav, uden der er noget klokkeklart bevis for om det vil have nogen effekt.

At pløje marker om bare for at tækkes "beton-stalinistiske" politikere. er ebberød bank.
Den hemmelige myndighedsbetjening har ingen målinger der representerer virkeligheden. Hvis der måles, er det måske det indiske ocean? Grønland? Eller omkring havdambrug?
Tag dog de målinger i vandløbene og læg dem offentligt frem. Det gør de flere steder i EU.

Klapning påvirker de steder materialet skylles og dumpes, det har måttet erkendes.
Eller vil nogen bade frivilligt i det opmudrede slam fra havnene?

  • 5
  • 10
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten