S-regering skruer kvælstof-bissen på over for landbruget

Den socialdemokratiske regering gør op med forgængernes landbrugspakke. Næste år vil landbruget blive mødt med krav om at skære ekstra ned på udledningen af kvælstof til det danske vandmiljø, der igen denne sommer og dette efterår har lidt af kraftige og udbredte iltsvind.

Landbruget skal næste år skære yderligere 1.150 tons kvælstof af sine udledninger. Det kommer oven i Landbrugspakkens krav om reduktioner på 2.350 tons næste år.

Kravene falder nu, selv om regeringen tidligere har sagt, at den ville vente på en evaluering af Landbrugspakkens forudsætninger, som den tidligere miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) bad Aarhus Universitet om.

Evalueringen er endnu ikke offentliggjort, men den blev bestilt, efter at det stod klart, at den ventede nedgang i udledningen af kvælstof, der fører til iltsvind, var udeblevet. Landbrugspakken havde spået det modsatte resultat.

Det skyldes bl.a. en forkert analysemetode, som i et årti tegnede et skønmaleri af mængden af næringsstoffer i vandmiljøet.

»Vi tager nu fat på den kvælstofregning, som den tidligere regering har efterladt med Landbrugspakken, så vi giver vandmiljøet en hjælpende hånd allerede næste år,« siger miljøminister Lea Wermelin i en pressemeddelelse.

Se hele Ingeniørens fokus om vandmiljøet, der er under pres

Vandplanerne, som fulgte med Landbrugspakken, udløber ellers først i 2021. Ifølge miljøministeren er regeringen allerede i gang med at undersøge, hvordan de planer derefter kan skaffe god økologisk kvalitet i det danske vandmiljø inden 2027, sådan som EU kræver. I dag gælder det i bedste fald for en håndfuld af de 105 vandområder.

Landbrugspakken var kontroversiel, fordi den gav landmændene lov til at gøde mere. Til gengæld indførte blå blok, som stod bag pakken, en række ordninger, som landmændene frivilligt kunne tilslutte sig for - mod økonomisk kompensation - at nedbringe udledningen af kvælstof fra markerne.

Nu må landmændene imidlertid indstille sig på, at det er slut med frivillighed. Ganske vist lægger regeringen ud med en ansøgningsrunde, hvor de kan søge om økonomisk kompensation til at dyrke yderligere efterafgrøder eller på andre måder reducere udvaskningen fra markerne.

Er landmændene ikke tilstrækkeligt oppe på tæerne til at opfylde det nye krav om at skære 3.500 tons af udledningen frivilligt, så falder hammeren i af »et ikke-kompenseret krav«, som meddelelsen formulerer det.

»Regeringen ønsker, at dansk landbrug skal have en balanceret og fornuftig tilgang til gødskning af afgrøderne. Men landmændene skal også levere varen i form af indsatser, der reducerer kvælstofudledningen. En styrkelse af den målrettede regulering i 2020 er første skridt til at sikre dette,« siger fødevareminister Mogens Jensen i pressemeddelelsen.

Han fremhæver også »den manglende fremdrift i de frivillige, kollektive virkemidler under den tidligere regering«.

Søger bred aftale, men tror ikke på frivillige landmænd

Både miljø- og fødevareministeren understreger, at de »sonderer mulighederne for at indgå en bred politisk aftale«, hvor målet er at erstatte de frivillige virkemidler med krav, som landmændene dog skal kompenseres økonomisk for.

Det er endnu ikke offentliggjort, hvad udledningen var sidste år, men ifølge Ingeniørens oplysninger er Aarhus Universitet færdig med at skrive den årlige afrapportering. Den forventes publiceret i løbet af de kommende dage.

Miljøministeriets pressemeddelelse nævner blot, at »landbrugets kvælstofudledning ikke faldet som forventet«.

Det har ikke været muligt at få udleveret tallene fra Aarhus Universitet, som sidste år gjorde sig store anstrengelser for at hemmeligholde kvælstofopgørelsen, indtil ministeriet var orienteret.

Ingeniøren har klaget over universitets afslag på aktindsigt i både rapport og præsentationer sidste år, men Uddannelses- og Forskningsministeriet har efter ni måneders sagsbehandling endnu ikke truffet afgørelse i sagen.