S-politiker og læge: Selvfølgelig har vi ikke råd til al dyr medicin
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

S-politiker og læge: Selvfølgelig har vi ikke råd til al dyr medicin

Skal vi virkelig bruge 500.000 kroner på at give kræftpatienter 14 dage længere at leve i, når vi kunne bruge de samme penge på bedre diagnostik og hjælp til KOL-patienter og hjerneskadede?

S-politiker Maja Holt Højgaard (S), der selv er læge - og medlem af regionsrådet - var den eneste der turde nærme sig de svære diskussioner i debatten om prioritering af medicin og hospitalsudgifter, da Løsningslaboratoriet LEAD bød til debat på Folkemødet.

I direkte modstrid med gentagne udmeldinger fra Helle Thorning Schmidt (S) under valgkampen, så sagde Maja Holt Højgaard, at vi ikke har mulighed for at undgå at fravælge særlige former for dyr medicin.

»Jeg ved godt, at mange S-politikere under valgkampen er optagede af, at liv ikke kan gøres op i penge, og vi ikke skal prioritere i dyr medicin. Men vi har simpelthen ikke råd til at lade være,« lød det.

Ifølge Maja Holt Højgaard er de økonomiske problemer så presserende, at vi allerede i dag skærer i medarbejderstaben og f.eks skærer på hjælpen til optræning af hjerneskadede for at få råd til den dyre medicin.

Læs også: Leder: Sænk medicinudgiften med data og professionel prioritering

Medicinpriser stiger eksponentielt

I hendes optik skal vi flytte flere penge over på at fjerne underdiagnosticeringen af patientgrupper som gigtpatienter, sukkersygeramte og KOL-patienter.

Men Lægemiddelindustriforeningen (Lif) var slet ikke enig i det synspunkt.

»Vi er ikke i en økonomisk situation, hvor vi behøver sige nej til den bedste behandling. Det er også, hvad jeg hører fra begge fløje i valgkampen. Vi har de midler, der skal til,« lød det fra direktør i Lif, Henrik Vestergaard.

Læs også: »Hvis medicinen til min far blev prioriteret bort, ville vi miste en sommer sammen med ham«

Virkeligheden set fra Danske Regioners synspunkt ser dog ganske anderledes ud. I øjeblikket æder medicin over syv milliarder kroner af hospitalernes budget - dobbelt så meget som sidste år.

»Vi ser på nogle medicinpriser, der er meget tæt på en eksponentiel stigning. Og det er langt ud over, hvad vi forudså i vores prognoser. Når medicin hele tiden bliver friholdt som en del af prioriteringen, så betyder det reduktioner i personalet,« siger sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner, Erik Jylling.

Læs også: Valgløfter om dyr medicin pumper priserne i vejret

Maja Holt Højgaard mener heller ikke, at hun som politiker kan tillade sig at ignorere problemet.

»Det er ikke i orden, hvis vi bare prioritere dyr kræftmedicin foran alle andre diagnoser. Når dyr medicin trækker ressourcer væk fra genoptræning og diagnosticering, så rammer problemet altså en hel masse mennesker,« siger hun.

Lif: Send flere penge

Henrik Vestergaard fra Lif mener dog, at “der findes dyr medicin, som vi ikke skal bruge ressourcer på”, men trods gentagne spørgsmål, så ville han ikke give konkrete eksempler.

»Man kan simpelthen ikke komme med generelle eksempler,« lød det fra Henrik Vestergaard, der heller ikke anbefaler et råd, som skal prioritere i den dyre medicin.

Ifølge Lif risikerer vi, at borgerne mister tilliden til det danske sundhedssystem, hvis andre lande har bedre medicin og behandling at tilbyde. Han nævner tidligere eksempler på, at udlandet kunne tilbyde bedre kræftbehandlinger, hvilket førte til, at danskere rejste til udlandet for at få behandling. Samme situation frygter han, hvis vi drosler ned på ambitionerne på sundhedsområdet, hvor vi også kan risikerer at se nye private sundhedsforsikringer.

»Vi skal gøre som S og V siger og sende flere penge til sundhedsområdet,« siger Henrik Vestergaard.

Emner : Medicin
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der kommer så meget dyr og ny medicin med ofte begrænset virkning, så politikerne bør virkelig turde sætte hælene i.
Som nogle sygehusdirektører har sagt, så kan man bruge penge på det mest moderne medicin til nogle få, eller man kan sikre rimelig behandling og service til mange.
Venstre og andre taler om at nedlægge regionerne, som har sygehusene som det væsentligste, og så er folketinget pinedød nød til forholde sig til problemet. Så er opgaven ikke mere udliciteret med et filter imellem dem der bestemmer budgettet og dem der udfører det.

  • 6
  • 0

Skal vi virkelig bruge 500.000 kroner på at give kræftpatienter 14 dage længere at leve i, når vi kunne bruge de samme penge på bedre diagnostik og hjælp til KOL-patienter og hjerneskadede?

Skal vi virkelig bruge 100 milliarder på motorveje, som kun bruges til at transportere udenlandske prostituerede til Danmark?

Skal vi virkelig have et kongeligt teater, som alligevel kun bruges af bankdirektører som sender alle deres penge i skattely?

Skal vi virkelig bruge penge til vedligehold af fængslerne, som jo bare går til at bygge jacuzzier til Peter Lundin?

Og skal vi virkelig have politikere som må bruge stråmænd for at få ret?

De 500.000 kr er over det højeste beløb jeg har hørt OM ÅRET for midler der som median forlænger livet med flere måneder. Altså ikke 500.000 kr for 14 dage, men højt sat f.eks. 200.000 kr for et halvt år. Og som i realiteten kun gives til de patienter, der vil få betydelig livskvalitet ud af de ekstra måneder.

Hvad med at spørge befolkningen to spørgsmål:

Ville du bruge 200.000 kr af dine egne penge hvis du skulle stå i en situation hvor det kunne købe dig seks måneders længere liv?

Ville du, hvis du stod bag uvidenhedens slør, indbetale en procentdel af din formue som forsikringspræmie, svarende til den gennemsnitlige pris for dyr sygehusmedicin ganget med andelen af befolkningen som reelt ville få glæde af den divideret med den samlede formue for alle de personer der afgør ved døden på et år (svarende til en arveafgift på ca. 5%)?

  • 0
  • 15

Anders Jakobsen - kan du komme med kildeangivelse der kan bekræfte dine påstande om:
* At motorveje kun bruges til at transportere udenlandske prostituerede til Danmark
* At det kongelige teater kun bruges af bankdirektører som sender alle deres penge i skattely
* At vedligeholdelse af fængler i væsentligt omfang går til at bygge jacuzzier til Peter Lundin

Med den slags vås må jeg bare sige at dit debatniveau er ufatteligt lavt...

Det er logik for perlehøns at hvis politikerne lover at uanset hvad, så er der penge nok, så vil udgifterne til medicin stige til ufattelige højder...

  • 17
  • 2

Anders Jakobsen - kan du komme med kildeangivelse der kan bekræfte dine påstande om:
* At motorveje kun bruges til at transportere udenlandske prostituerede til Danmark
* At det kongelige teater kun bruges af bankdirektører som sender alle deres penge i skattely
* At vedligeholdelse af fængler i væsentligt omfang går til at bygge jacuzzier til Peter Lundin

Nåede du til fjerde linie i mit indlæg inden du skrev dit eget?

Det er logik for perlehøns at hvis politikerne lover at uanset hvad, så er der penge nok, så vil udgifterne til medicin stige til ufattelige højder...

1: Der kan selvfølgelig gøres meget mere for at begrænse prisen på lægemidlerne. Bla. reformere de principper som forhandlingerne om prisen på ny medicin tager udgangspunkt i. I dag afgøres den ud fra prisen i andre lande på introduktionstidspunktet og genforhandles ikke, når flere lande har taget midlet i brug (og gennemsnitsprisen er faldet betydeligt). Her kan vi lære af norge, som forhandler langt mere hårdt med producenterne. Bedre screening af hvilke specfikke personer specifik medicinen virker for vil også kunne nedbringe nyttesløs brug og dermed omkostningerne (og øge medianlevetidsforlængelsen per brugt krone)

2: Mit forslag (ny arveafgift på 5% af privat arv uden fradrag) vil ret præcist ramme den projicerede øgede udgift som business as usual med medføre i fremtiden efter de opgørelser der har været brugt i den aktuelle debat. Og hvis nogle politikere foreslår det og andre (som den citerede socialdemokrat) foreslår begrænsninger i adgangen efter strengt økonomiske kriterier (som så absolut ikke handler om 500.000 kr for 14 dage, men typisk 200.000 for et halvt år), så kan vi jo stemme på de kandidater som vi er mest enige med.

  • 2
  • 7

I Norge har man bl.a. bevidst fravalgt at bruge den nyeste og dyreste medicin indtil priserne efter et stykke tid er faldet. Der er altså norske borgere der ikke får en behandling, selvom den rent faktisk er til rådighed.

Det kaldes prioritering, og det er vel også det, der er brug for i Danmark - gerne udført af et uafhængigt prioriteringsråd.

  • 11
  • 0

fordi de er kommet frem til en maks pris som det offentlige vil betale for at holde en borger ved live / ikke syg.

og der INGEN danske politiker der vil røre ved den politiske bombe fra 2. verdenskrig der lige er blevet gravet op... men det er det det kræver.

5 minutter efter man har lavet den beslutning starter tåreperser parade der får putins fremvisning af militært issenkram i moskva til at lige indkøbsgaden på en sløv tirsdag eftermiddag i en mellemstor dansk provinsby... og medierne vil KNUS elske det og politikerene (hvad enten de var for eller imod eller synes beløbet skulle være højere eller lavere) vil tale op af stolper ned af væge rundt om hjørner og ud over markerne til køerne kommer hjem om det.

Så så længe der ikke er nogen der vil ta tyren ved hornene og sige "en dansk statborgers liv er værd X kr per dag" så får vi ikke nogen nedgang i medicin priserne. Ja priserne på nogen behandlinger er psyko dyre men hvis man nu siger nej til fx den nyeste hepatit C behandling som er at man skal ta en pille i en 60-70 dage og så er man virus fri... men hver pille koster ca 6.500 Kr... så bliver det lidt svært at sige ja til fx novo 7 der over et livstid af behandling koster ca 1.000.000.000 Kr for en patient der lever til gennemsnits alderen i Danmark... og så bliver Novo nok en lillle smule gnaven...

Så så længe de kan snakke om det der ikke er elefanten i rummet (at hver dansker ikke har en begrænsning på hvor meget de kan koste i sundhedsvæsnet) så kommer vi ikke videre.

Men hvis vi nu startede den faktiske diskussion om hvor meget vi mener det er ok at kræftbehandliger koster og indser at vi også har brug for at undersøge nye og eksperiementelle behandliger (så det skal ha et seperat budget til det formål) så ville det være en god start. For den ene post er noget der ingen kontrol er på og det er en post der spiser rigtigt mange penge hurtigt i sundhedsvæsnet.

Så for at stille politikeren med læge hatten på et direkte spørgsmål nu hun selv bringer det op "Hvor meget mener du det er rimeligt at bruge på en kræftbehandling der kun er livsforlængende med under et år ?"

PS! andet spørgsmål. Hvor mange mennersker skal der dø på grund dårligt visitation og diagnostik i 1813 før region hovedstaden kommer ned fra sin høje hest og gør som alle andre regioner i danmark og sætter special læger i almen medicin i front på akuttelefonen i vagt tid igen ?

  • 2
  • 0

Så for at stille politikeren med læge hatten på et direkte spørgsmål nu hun selv bringer det op "Hvor meget mener du det er rimeligt at bruge på en kræftbehandling der kun er livsforlængende med under et år ?"

Arh, skal vi nu ikke blot være glade for, at der trods alt er en politiker, der ved hvad hun taler om, og ikke kun er populist. Og så tør gå op mod sit partis linje.

At bede en enkelt læge/politiker sætte tal på, er nok ikke den rigtige vej - men hvis bare man kunne blive enige om, at der altså ikke kan være gratis medicin 'ad libitum' til nogle sygdomme, mens andre patienter ligger på gangene, og psykologhjælp koster den enkelte syge en bondegård, så er meget jo nået.

Men ellers er jeg meget enig i dit indlæg.

  • 10
  • 0

I forhold til hvad vi ellers smider penge ud af vinduet for i det offentlige er 7 mia. småpenge. Jeg vil ikke afvise at beløbet kan vokse til en størrelse der udgør et problem men der er vi ikke endnu. 7 mia. er 1400 kroner om året per dansker, til sammenligning smed vi 2 mia. kroner ud af vinduet i året 5 første måneder fordi vi ikke selv bruger den vindstrøm vi producere men istedet eksportere den til udlandet. Eller sagt på en anden måde: Vi kan finansiere næsten alle medicin udgifterne ved at lave afgiftssystemet på el om så afgiften følger el prisen istedet for at den er en fast afgift per kWh

  • 1
  • 7
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten