S og V kæmper for CO2-fangst trods øget kulforbrug på 25 procent
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

S og V kæmper for CO2-fangst trods øget kulforbrug på 25 procent

CO2'en fra vores kulkraftværker skal ned i jorden, også selv om det koster 25 procent mere kul at pumpe det derned. For vi kommer alligevel til at fyre jo med kul i mange år endnu.

Sådan lyder det fra Venstre og Socialdemokraterne, efter at Dong har meldt ud, at CO2-capture i bedste fald vil koste 20 pct. af værkets effektivitet - altså 25 pct. mere kul for samme effekt.

»Vi må tage alle midler i brug, hvis vi vil skære i CO2-udledningen. Europa kommer til at være afhængig af kul i 40-50 år endnu, så der er ingen vej uden om CCS (Carbon Capture and Storage, red.),« siger Venstres energiordfører Lars Christian Lilleholt.

Det handler om, hvad der kommer ud af skorstenen

I et netop overstået fireårigt pilotprojekt konstaterer Dong, at det lige nu koster 30 procent af værkets effekt at få røgen renset for CO2 - altså næsten 50 procent mere kul.

Ifølge Dong, kommer energiforbruget forhåbentlig ned på 20 procent af effekten, plus energien som skal bruges til at komprimere CO2'en samt pumpe den ned i undergrunden.

Derfor virker det som tomme ord, når statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) proklamerer, at Danmarks skal arbejde mod at blive uafhængig af fossile brændstoffer, mener Greenpeace, som påpeger, at CCS-anlæggene jo gør os mindst 25 procent mere afhængige af kul.

Til det svarer Lars Christian Lilleholt:

»Det afgørende er ikke, om vi er afhængige eller uafhængige af kul. Det afgørende er, hvor meget CO2 der kommer ud af skorstenen. Så indtil vi er fri af fossile brændstoffer, der mener jeg, at CCS er en oplagt mulighed.«

Venstre: Glem ikke forretningspotentialet!

Han understreger, at teknologien også giver potentiale for en rigtig god forretning, som vi ikke bør gå glip af:

»EU vil opføre 12 CCS-demonstrationsanlæg i Europa inden 2015. Og det vil da være helt forkert, hvis ikke Danmark - som førende land inden for kraftvarme- og kulkraftteknologi - er med på den her vogn, og drager nytte af erhvervspotentialet!«

Også Socialdemokraternes energiordfører Kim Mortensen støtter ideen om CCS, selv om det lægger beslag på 20 procent af værkets energi:

»Det lyder jo af meget, men der er ikke noget at gøre ved det. Under alle omstændigheder vil der være en pris at betale for at skære i vores CO2-udslip - og det her kan så være en af de priser, der skal betales,« siger han, og understreger, at en højere pris for kulstrøm vil gøre vedvarende energi mere konkurrencedygtig.

Derfor skal det være et krav til fremtidige kulkraftværker, at de skal være klargjort til CCS-teknologi, mener Socialdemokraterne.

Greenpeace: CO2-fangst giver mere CO2

Dong Energy forventer at den udvundne CO2 skal pumpes ned i aldrende oliefelter i Nordsøen - og dermed hjælpe til med at vride mere olie ud.

Her påpeger Greenpeace, at der for hver ton CO2, der pumpes i et oliefelt, vil blive presset olie op, som vil frigive to-tre ton CO2 ved afbrænding.

»Hvor er CO2-besparelsen så henne?,« spørger Tarjei Haaland, klimamedarbejder i Greenpeace.

Emner : CO2-lagring
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

At de to partier slår sig sammen til VS partiet (Ve Sucks)?

Sørgeligt så dybt danske politikere sidder i lommen på den fossile lobby.

"»Vi må tage alle midler i brug, hvis vi vil skære i CO2-udledningen. Europa kommer til at være afhængig af kul i 40-50 år endnu, så der er ingen vej uden om CCS (Carbon Capture and Storage, red.),« siger Venstres energiordfører Lars Christian Lilleholt.
"

Alle midler i brug......hvad med at tage vindkraft og HVDC ibrug?

Hvad har Europa med Danmark at gøre? bestemmer vi ikke selv hvad vi vil være afhængige af?

"»Det afgørende er ikke, om vi er afhængige eller uafhængige af kul. Det afgørende er, hvor meget CO2 der kommer ud af skorstenen. Så indtil vi er fri af fossile brændstoffer, der mener jeg, at CCS er en oplagt mulighed.« "

Hvad så med at afskaffe skorstenene? og handler det nu kun om CO2?

Hvad med flyveaske, 30% ekstra udgifter alene til kul?

Hvordan kan man sige "Så indtil vi er fri af fossile brændstoffer", når man samtidig går ind for at øge afhængigheden af kul med 30%?

  • 0
  • 0

Hvad så med at afskaffe skorstenene? og handler det nu kun om CO2?

Hvad med flyveaske, 30% ekstra udgifter alene til kul?

Hør nu her, Paul, hvor mange gange skal jeg sige, at 100% af flyveasken bliver genbrugt i industrien, hvor den erstatter andre stoffer, der ellers skulle graves om ad jorden. I cementproduktion bliver det brugt som kilde til aluminium, og i betonproduktion bruges det som fyldmateriale, hvor det pga. meget fin partikelstørrelse gør beton'en let at arbejde med. I begge tilfælde er både tungmetaller og radioaktivitet (også tungmetaller) indkapslet i en matrix, hvor de ikke kommer i kontakt med omgivelserne. Det er meget værre, hvis man lægger asken i en bunke, for så bliver tungmetallerne udvasket! Men sådan gør vi ikke i Danmark! Derfor er flyveaske ikke noget problem.

Off topic: Mht. folk der dør i kulminer, som også er fremført som en ulempe ved kul, så sker det mest i kinesiske miner, hvor kullene bruges i Kina. Det må stå for deres egen regning!

Hvordan kan man sige "Så indtil vi er fri af fossile brændstoffer", når man samtidig går ind for at øge afhængigheden af kul med 30%?

Det kan de vel fordi de ikke mener teknologien er klar til at blive fri af fossile brændstoffer..? Det kan være de ikke kender til dine regnestykker med vindmøller og varmepumper..?

  • 0
  • 0

Hej Thomas!

Godt at du er her så vi kan stille dig nogle spørgsmål.

De 100% man genbruger i industrien, må være 100% af det der ikke ryger ud igennem skorstenen.

Jeg ved også at man renser flyveasken og blander den i cement og kommer den under vejene, alligevel kunne man høre Transport- og energiminister Jakob Axel Nielsens udtale:

http://www.trm.dk/sw43897.asp?path=%7B26F8...

Flyveaske skal dog behandles med stor varsomhed for ikke at forurene omgivelserne.

Så helt renset kan flyveasken altså ikke være.

Hvor meget af tungmetallerne, herunder radioaktive materialer kan man rense ud af asken, og hvor meget er tilbage?

Når tungmetallerne, herunder radioaktive tungmetaller er indkapslet i beton, hvor meget stråling udsender dette beton så?

Hvordan kan man garantere at tungmetallerne ikke slipper ud af deres matrix før eller siden?

Hvis flyveaske er så vigtigt for industrien, kan man så forestille sig at vi ligefrem fortsætter med at brænde kul af, alene for den værdifulde flyveaske´s skyld?

Lader som om flyveasken ikke er noget problem så længe den håndteres korrekt, og tungmetallerne ikke slipper ud af deres matrix....men kender du Murphy? kan du garantere at tungmetallerne aldrig slipper ud i fødekæden?

  • 0
  • 0

Venstre: Glem ikke forretningspotentialet!
Han understreger, at teknologien også giver potentiale for en rigtig god forretning, som vi ikke bør gå glip af

Fixeringen på CO2 vil ufravigeligt medføre et enormt ressourcespild og massive fejlinvesteringer: Men det er åbenbart fornuftigt for Venstre og Sosserne - så længe man kan platte nogle penge af undervejs!

Bwadr!!

Det er den samme stupide mentalitet som gav os "finanskrisen": "Det er ligemeget om en boligejer har råd til lånet bare vi får salæret".

Hvis kullet ligger i jorden forurener det ikke og andre kunne måske få brug for det senere.

  • 0
  • 0

http://asp.vejtid.dk/Artikler/2007/04%5C49...

"Indholdet af diverse tungmetaller i flyveasken
har en skadelig indvirkning på
mennesker og dyr ved indtagelse, selv blot
ved berøring gennem længere tid."

"Ved arbejde med flyveaske er det vigtigt, at
man sikrer sig, at der ikke på nogen måde
sker spredning af flyveasken."

"Der skal være en vandvogn, som hele
tiden holder flyveasken befugtet, således at
asken ikke spredes i den omliggende natur."

Og Thomas skriver!

"Det er meget værre, hvis man lægger asken i en bunke, for så bliver tungmetallerne udvasket! Men sådan gør vi ikke i Danmark! Derfor er flyveaske ikke noget problem.

"

Er det ikke en stor bunke man kan se på billedet i mit link?

  • 0
  • 0

Hej Paul

Flyveasken bliver ikke renset - den anvendes som den er. Den tages direkte fra elfilteret (som fanger 99,9%). Dvs. det har lige været en tur omkring en askesilo først, som midlertidig lager på værkerne.

De 100% er altså 100% af 99,9% ;-)

Jeg ville også passe på med at bruge flyveaske direkte som vejfyld, da vand som sagt kan udvaske tungmetallerne.

Der findes nogle flyveaske depoter, hvor asken ligger op til et halvt år (fordi er tidsforskydning mellem den største elproduktion - vinter - og den største aktivitet i byggebranchen - sommer). Her ligger asken i våd tilstand, så det ikke støver. På disse godkendte pladser har man sørget for, at den udvaskning der sker, ikke løber ned i grundvand.

Altså, alle tungmetallerne i asken kommer med over i cementen og betonen. Men her er de også godt kapslet inde. Kun hvis man under nedbrydning maler det til støv igen og lader det ligger, vil tungmetallerne kunne blive "aktive".

Salg af aske er en god forretning for værkerne, men ikke så god! Dog god nok til at de blander forskellige kultyper for at sikre, at asken har de ønskede egenskaber og derfor kan sælges. Der er i øvrigt meget høj afgift på varig deponering af aske.

Flyveasken udgør størstedelen af asken i kullene. Resten er 'bundaske' eller 'slagger', der sælges som råmateriale til gas-beton og som vejfyld. Her er asken nærmes på glasform, og metaller er derfor indkapslet for altid.

Det var, hvad jeg lige kunne grave frem om aske fra kulfyrede kraftværker :-)

Mvh
Thomas

  • 0
  • 0

Hej Thomas!

Tak for svar.

OK, så er det kun aske fra affaldsafbrændinger der renses.....så er det jo så som så med at samle asken op, udover at der er økonomiske interesser på spil, hvis flyveasken alligevel ikke renses.

Man kan selvfølgelig argumentere for at asken så ikke spredes i lokalområdet.

Men ud i naturen kommer den under alle omstændigheder, og hvordan kan man undgå at tungmetallerne udvaskes når urenset flyveaske, vi nu skal til at have 30% mere af, bruges som fyld under vejene rundt omkring i landet?

Og når den blandes i cement og beton, så ved vi jo også at cement og beton godt nok kan holde i lang tid, men evigt, det holder det ikke, hvorfor tungmetallerne kommer ud af deres "matrix" før eller siden.

Og flyveaskedepoterne, godt nok findes der retningslinier for udendørs opbevaring, men retningslinier har vi før hørt om ikke altid bliver overholdt 100%.

Kan se at kraftværkerne, cement fabrikkerne, og vejvæsenet har fælles interesser i at bevare flyveasken, og dermed også kullene...kan forestille mig at portland klapper i deres hænder med udsigten til 30% ekstra flyveaske.

Måske vi også kan konkludere at tungmetalproblemet fejes, omend ikke ikke ind under gulvtæppet, så ind under vejene, ligesom regningen for oprydningen efter de måske millioner af tons flyveaske vi efterhånden har produceret, skubbes ind i børneværelset.

Herunder lidt om stråling omkring kulkraftværker....selvom man i Danmark sikkert udleder mindre flyveaske op gennem skorstenen, så kommer det jo bare ud med lastbiler istedetfor.

http://www.sciam.com/article.cfm?id=coal-a...

"At issue is coal's content of uranium and thorium, both radioactive elements. They occur in such trace amounts in natural, or "whole," coal that they aren't a problem. But when coal is burned into fly ash, uranium and thorium are concentrated at up to 10 times their original levels.
"

Og herunder kan man se noget "yellow cake" lavet af flyveaske.

Måske vi skal stoppe med at feje det urenset ind under vejene, men istedet rense det for Uran først, som bagefter kan bruges til at lave CO2 fri strøm....så sparer vi samtidig at bruge 30% ekstra kul på at gemme CO2.......Lars Lilleholt sagde

"Det afgørende er, hvor meget CO2 der kommer ud af skorstenen."

Så her har du et godt forslag Lars...

Gad vide hvor meget Uran man kunne udvinde af den danske flyveaske? Læste et sted at flyveaske i USA indeholder 10-30 ppm Uran, mon det kul vi brænder af i danmark indeholder den samme mængde
Uran?

http://www.spartonres.ca/download/World_Nu...

  • 0
  • 0

Det nuværende danske stenkulsforbrug, ligger i omegnen af 9,5 mio. tons.
25% ekstra er ca. 2,4 mio tons.

Hvad koster sådanne 2,4 mio tons?
- Og kan disse penge ikke bruges bedre på VE, her og nu?

  • 0
  • 0

Kan man fx. ikke komme CO2en ned i vand og sælge den til folk som danskvand? Derved vil folk føle de udfører deres nationale pligt når de drikker den. Man kunne også overveje ved lov at forpligte de store mejeriselskaber at tilsætte CO2 til mælken og andre flydende mejeriprodukter, evt også ost, hvis det ikke giver for store huller. Selvfølgelig skal man ved købet underskrive en bindende erklæring på at man ikke vil bøvse. Nu kan man måske sige at det er ubehageligt med al den CO2 i maden men det synes jeg ikke for folk har selv lavet den. Så kan de også indse hvad det er de har gjort.

  • 0
  • 0

Peter Hansen:

Hvilke penge? Hvem siger der er nogen penge at smide ud?

ØøøHm!
- Overskriften for eksempel!!!

Alting har en pris, og der er ingen vej uden om kulkraft i Europa i de næste mange år, lyder det fra de to partier.

Hvad er din pointe, Peter?

(Det hedder, forøvrigt, "nogle" penge, Peter!) ;-)

  • 0
  • 0

[quote]Hvad koster sådanne 2,4 mio tons?

Prisen ligger åbenbart http://www.globalcoal.com/ på mellem 80 og 85USD/ton!?

  • Altså er de 2,4 mio tons, ved en kurs for USD på ca. 581 lidt over 1,1 mia kr.

Som jeg, stadig, mener kunne bruges langt, langt mere fornuftigt!

[/quote]

Oven i selve prisen for de 30% ekstra kul skal lægges 30% ekstra efterspørgsel på kul, plus generel stigende efterspørgsel på kul, plus ekstra omkostninger til at bygge og vedligeholde mere komplicerede kraftværker, plus omkostninger til at lagre CO2, plus forsikring af CO2 depoter, plus følgeskader når CO2 på et tidspukt slipper ud af depoterne, plus undertrykkelse af cleantech industrien herhjemme, plus 30% flere tungmetaller gennem flyveasken, plus plus plus.

Mon ikke vi sagtens kan regne med at den reelle merpris mindst svarer til en årlig ekstraudgift på 2 milliarder DKK.

En KW installeret vindmøllestrøm koster ca. 7000 DKK idag.

http://www.windpower.org/da/tour/econ/inde...

Så for 2 milliarder DKK kan vi hvert eneste år fremover installere ekstra 285,7 MW vindmøllekapacitet, som i årsgennemsnit med 26% virkningsgrad kan producere den samme mængde MWh varme, hvis strømmen bruges til at drive COP 4 varmepumper.

Hvert eneste år kan vi altså få dækket yderligere 285 MWh x 24 timer x 365 dage = 2,5 millioner MWh varmebehov, der hvis møllerne har en levetid på 20 år, vil blive til 2,5 x 20 = 50 millioner MWh varme ud af varmepumperne, i møllernes levetid.

http://ing.dk/debat/109076

Danmarks samlede nettovarmebehov er på i alt ca. 220.000 TJ = 60.116.000.000 KWh = 60 millioner MWh

Vi kan med andre ord næsten dække hele Danmarks samlede varmebehov, hvis vi køber vindmøller for disse 2 milliarder DKK, og giver folk lov til at installere varmepumper, istedetfor at gøre os 30% mere afhængige af kul, og udlede 30% ekstra tungmetaller ud i den danske natur.

Vindmøllerne skal suppleres med HVDC forbindelser til fjerne vindmølleparker, hvor det koster under 5 øre at transportere en KWh 600 km, hvilket vil give en merpris på ca. 1 øre for en KWh varme der kommer ud af en varmepumpe, hvorfor HVDC forbindelser nemt kan være selvfinansierende.

Vi kan altså afskaffe alle kulværkerne for den samme pris som det koster at gøre os 30% mere afhængige af kul.

It´s your choice!!!!

  • 0
  • 0

Der er mange interessante indlæg, som jeg har læst med stor interesse.
De mange tungmetaller i flyveasken - hvoraf en del er de radioaktive stoffer uran og thorium - er meget tundtopløselige, og er egentlig ikke noget problem for afgrøderne, der stort set ikke kan optage dem.

Den største forurening er imnidlertid ikke CO2, men derimod NOx, som man heller3e brude bruge ressourcer på at binde, det kan endda bruges til noget fornuftigt - som gødningsstof.
Mange mener at det er landbruget, der leverer med kvælstof til det marine miljø. Det er forkert, hovedparten stammer fra den NOx, der dannes under forbrændingsprocesserne. Hvis man kunne dæmme lidt op for kraftværkernes NOx-udledning, ville man opnå en større miljømæssig gevinst end at panikopsamle CO2 med den nuværende energikrævende proces.
Er der ikke andre metoder med CO2-fangst der er mindre energikrævende om mindre effektiv, men langt billigere?

Mvh
Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Skulle det være helt umuligt at udnytte "kulstoffet" i CO2 . Vi har løst freonproblemet i køleskabene ,erstattet bly i benzinen . Skulle der virkelig ikke være et kvikt hoved der kunne finde en genial måde at uddrage og nyttiggøre C i CO2 .??
Der er jo snart ikke et affaldsprodukt der finder en anvendelse SÅ SNART der er penge i det .
( et spørgsmål fra en ikke kemiker)

  • 0
  • 0

Hvad med at plante skov, eller undlade at fælde skov?

Muligvis engod ide, men det er sikkert ikke en varig løsning at ophobe organisk stof. Hvis det skal have blivende effekt skal man jo så oplagre træstammerne - der så bliver nedbrudt af mikroorganismer med tiden.
Skovenes klimaeffekter er lidt komplicereet - nogle steder virker træer opvarmende på kloden - andre steder det modsatte.

Så er der sikkert mere i at gødske havet med jern, hvor den er den begrænsende faktor for algevækst. Så er der flere tons døde alger, der synker ned til bunden med ca. 50% af det organiske stof som rent C. Den proces kan fortsætte år efter år.

Spørgsmålet om ikke der kan udvikles bedre og billigere metoder til CO2-fangst hvis man ser lidt stort på effektiviteten - 50-80% er da en fin begyndelse.

Mvh
Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Når et firma skal tage beslutning om at starte en produktion eller et projekt, må det se helt egoistisk på:
Hvad tjener vi? Hvad er risikoen? Kan vi tabe uventede summer? – Og så kan det se lidt på de langsigtede implikationer.

Når et samfund skal afgøre, hvad det skal støtte eller bremse, så må det se på de samlede nytte- og skadevirkninger for hele samfundet – og særligt på de langsigtede implikationer.

Jeg er svag for argumentet om, at der er erhvervspotentiale i CCS-teknologien, og da Danmark i forvejen er førende i kulkraftteknologi, bør man vel også satse på det.

Alligevel:
Hvis man udbygger vindkraft, solkraft, bølgekraft og store kernekraftværker (kk), så er man afhængig af et kraftigt fordelingsnet – og helst et reelt HVDC-net.

Dette har også andre nyttevirkninger:
Forsyningssikkerhed mod ledningsbrud, ekstremtvejr, strejker osv.
Mulighed for et egentligt frit elmarked, der ikke er domineret af flaskehalse.
Mulighed for at indfase nye fremtidige energikilder, hvor de måtte dukke op.
Mulighed for at give mulighed for at oprette energiintensive anlæg, hvor det måtte passe bedst – og uden unødige forsinkelser.

Det samme ville være tilfældet, hvis man involverede land-, hav- og skovbrugsnæringerne i projekter, der både tog sigte på at producere mad og biofuel, samtidigt som det kunne tage CO2 fra atmosfæren og lagre det i kortere eller længere tid.
- Da ville mand styrke næringer, der får store udfordringer i fremtiden med at føde en voksende befolkning, der tilmed stiller større krav til kvalitet.

I det hele taget viser det sig altid, at en forstærkning af infrastrukturen har mange flere positive virkninger på samfundet, end man oprindeligt forestillede sig.
– At satse på CCS har ikke nogen sådanne positive bivirkninger – det er en ren udgift.

  • 0
  • 0

Ifølge denne link (side 3):

http://www.enercon.gov.pk/Symposium/Applie...

er kulkraftværkerne i Europa tæt på at falde for aldersgrænsen. Gns alderen er langt over middellevetiden. Det samme gælder akraftværkerne. Samlet effekt i Europa omkring 500 GW som snart skal snart afvikles.

Samtidig kan man se at der er op til 2012 er 212 kul- og a-kraftværker under bygning i hele Europa -samlet kapacitet 151 GW = 1/3 af hvad der skal nedlægges.

Hørte i dag at gns alderen for de britiske kulkraftværker er 36 år - med forventet levetid 40 -45 år. Deres akraftværker er også ved at være færdige.

Især Tyskland og England er i en meget vanskelig situation mht til energiproduktion, ikke mindst hvis de samtidig skal stoppe CO2 udledninger. På trods af planer om energieffektiviseringer, energibesparelser og udbygning med VE er det ikke mærkeligt hvis CSS har sine fortalere.

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Hej Per!

At udnytte havets grønkorn kan vel sidestilles lidt med at bevare/plante skov...hvis det altså kan gøres på forsvarlig vis, og hvis det har nogen effekt.

Vor tids kul er jo også gammelt plantemateriale, så noget kulstof må jo blive lagret i plantevækst...og selvom det kun skulle være midlertidigt, så vil 100 års forspring jo også være bedre end ingenting lige nu.

Derudover mener jeg der er mange andre etiske, rekreative og medicinske gode grunde til at bevare, især regnskovene.

Grundlæggende tror jeg bare ikke så meget på ideen med at lagre CO2 i undergrunden.....I modsætning til at plante/bevare træer.

  1. Det er en lappeløsning
  2. Det koster ekstra energi at lagre CO2
  3. Det koster penge der kunne være brugt på at erstatte den fossile teknologi med noget bedre
  4. Der er problemer forbundet med at lagre CO2, bla. kan det slippe ud og forurene det lokale havmiljø, og for det andet er der noget der tyder på at CO2 depoter også kan skabe små jordskælv.

Helt igennem et teknisk fix, der ikke løser nogen af vore problemer ved ondets rod.

Vi ved jo godt alle sammen at det er skidt at skovene forsvinder, ligesom vi også godt ved at kulkraft er noget skidt.

Det er derfor frustrerende at se at politikernes fantasi og moral ikke rækker længere end til at fyre 30% ekstra kul af.

  • 0
  • 0

Hej Paul,

Derudover mener jeg der er mange andre etiske, rekreative og medicinske gode grunde til at bevare, især regnskovene.
Grundlæggende tror jeg bare ikke så meget på ideen med at lagre CO2 i undergrunden.....I modsætning til at plante/bevare træer.

Enig i det første, en evt. klimaeffekter må være denne sag uvedkommende.
Der er den fordel ved at lagre CO2 i undergrunden er den, at man her kan gøre lagringen permanent - det kan man ikke ved at oplagre træstammer. Både mikroorganismer og ildebrande vil på et eller andet tidspunkt frigøre CO2 igen.
Jeg mener ikke man kan bruge skoven som argument for klimadebatten - se f.eks.:

https://publicaffairs.llnl.gov/news/news_r...
https://publicaffairs.llnl.gov/news/news_r...
http://www.dagbladet.no/magasinet/2007/04/...
http://www.nytid.no/arkiv/artikler/2006112...

Mvh
Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Alligevel:
Hvis man udbygger vindkraft, solkraft, bølgekraft og store kernekraftværker (kk), så er man afhængig af et kraftigt fordelingsnet – og helst et reelt HVDC-net.

http://en.wikipedia.org/wiki/NorNed

NorNed HVDC kablet er 580 km langt, kostede 550 mio Euro og kan overføre mindst 700 MW.

Det giver en pris på ca. 7 mio DKK pr. KM = ca. 10 mio DKK pr. GW/km.

1 km 1GW HVDC = 10 millioner DKK

1 km 1KW HVDC = 10 DKK

1000 km 1KW HVDC = 10.000 DKK

Holder kablet i 50 år, koster det således ved 100% udnyttelse 2,3 øre pr. KWh man udveksler.

Regner vi med 50% udnyttelse, vil det incl. tab i kablet koste ca. 5 øre pr. KWh der udveksles.

Skal vi samarbejde med vindmølleparker i vore nabolande, må vi gå udfra at vi deles om investeringerne i HVDC, hvorfor prisen for Danskerne med en 1000km HVDC forbindelse bliver 2,5 øre pr. KWh der enten importeres eller eksporteres ved 50% udnyttelse af kablet, og incl. tab i kablet, der sættes til nogle få procent.

Er kablet "kun" 500km langt, bliver prisen 1,25 øre pr. KWh.

Lægger man et 2 GW kabel istedetfor et 1 GW kabel kan man måske opnå yderligere besparelser.

osv.

En merpris på 2,5 øre for en KWh el kan nemt tjenes hjem i form af bedre udnyttelse af produktionen, hvorfor besparelserne vil overgå investeringen.

Så hvad venter vi på? Hvorfor er vi ikke igang med at bygge HVDC forbindelser på livet løs? er det fordi det kræver en økonomisk model der rækker længere end 4 år?

  • 0
  • 0

Hej Per!

Tak for link!

Måske du har en pointe? Hvor meget af det kulstof træerne opsamler vil blive frigivet igen?

Som jeg sagde før, de fossile brændsler vi idag brænder af, stammer jo også fra planter, så hvorfor skulle planter anno 2008 ikke også være istand til at lagre kulstof, på samme måde som for 100 millioner år siden?

Det kan derfor ikke være 100% af kulstoffet der frigives igen....men er det 99,9%, 50% eller hvor meget frigives ved skovbrande/forrådnelse?

Noget må blive gemt permanent, som olie og kul var det....indtil mennesket gravede det frem igen.

Derudover, og som sagt, lagring af CO2 er ikke uproblematisk...det kan slippe ud igen, og der er noget der tyder på at underjordiske lagre også kan forårsage jordskælv, det koster penge osv osv osv.

Endelig, det løser ikke nogen problemer ved deres rod.

Den rigtige måde at gøre tingene på, ville efter min overbevisning istedet være at afvikle kulkraften over de næste 20 år, Vi har teknologien til at gøre det, så det er kun politikerne vi venter på.

Hvis der er nogen der mener det er teknisk umuligt at afvikle kulkraften i EU over 20 år, så er det nu i skal råbe op ;-). Det er nu i skal lægge de slagkraftige argumenter på bordet som ingen af os endnu har set.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten