De gider ikke den typiske nølen i EU. Som vi andre må slås med.
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Som en af de første forsøger en nylig rapport fra Nordisk Ministerråd at vurdere de overordnede, sundhedsmæssige konsekvenser, når vi som borgere udsættes for de såkaldte PFAS-stoffer.
Og rapporten vækker genklang hos den danske Europaparlamentariker, Christel Schaldemose (S), der på baggrund af rapporten har rettet henvendelse til EU-Kommissionen.
»Det gør mig bekymret og rystet, at det er muligt at dokumentere så voldsom en negativ effekt ved fluorstofferne,« lyder det fra den socialdemokratiske europaparlamentariker, der klart mener, at EU bør indføre et straksforbud mod hele stofgruppen.
Hun mener, at det er absurd at tillade brugen af stoffer, der så åbenlyst »forvolder så meget skade og ligefrem dræber folk«.
»Nu kan vi ikke længere bare sidde og vente, som det har været tilfældet hidtil. Det er på tide, at EU-Kommissionen vægter borgernes interesser højere end virksomhedernes,« siger Christel Schaldemose og fortæller, at der er stærke økonomiske kræfter fra den europæiske industri, der ikke ønsker et totalforbud.
PFAS-stofferne ophober sig i kroppen efterhånden som vi indtager dem gennem forurenet drikkevand, fra forurenede fødevarer eller gennem for eksempel kosmetik.
Det kan gøre menneskers fostre mindre, blodtrykket kan stige, og kvinder med høje niveauer af de såkaldte perfluorerede stoffer har en højere risiko for brystkræft. Endelig kan eksponering for PFAS give nyrekræft.
Dette her er ret voldsomt og bør udløse et straksforbud. EU skal igang I dag, ikke i morgen. Har bedt EU Kom gå ind i sagen på baggrund af rapporten. #eudk ##stopfarligkemi https://t.co/XJRTAdvEG9— Christeel Schaldemose (@SchaldemoseMEP) 25. marts 2019
Derfor bør EU se at komme i gang, lyder det fra Christel Schaldemose:
»Vi skal ikke acceptere, at det bliver endnu en langsommelig proces, hvor man venter til der foreligger flere hundreder undersøgelser. Vi ved nu, at det skader i et stort omfang, så nu må vi forbyde det, indtil tvivlen er fjernet,« siger hun og henviser til at det har fungeret omvendt indtil nu, hvor man først skulle påvise en skadelig effekt for de enkelte PFAS-stoffer, før de blev forbudt.
Det bekræfter Miljøministeriet i en mail til Ingeniøren.
»Udfordringen er, at der er tale om flere tusinde stoffer, hvor vi ikke har den fornødne dokumentation, som EU-retten kræver for, at alle stofferne er problematiske,« skriver kontorchef i Miljø- og Fødevareministeriet, Henrik Søren Larsen.
Artiklen fortsætter under grafikken.
Fordi rapporten er produceret af Nordisk Samarbejde under det Nordiske Ministerråd bliver det sværere for EU at ignorere og affeje den som partipolitisk miljøpolitik.
Nordisk Samarbejde udgøres nemlig af borgerlige såvel som socialistiske regeringer, og det er en styrke, fortæller Christel Schaldemose. Den kommer dog stadig fra Norden, der politisk set generelt er rørende enige i EU, så helt bred er rapporten altså ikke.
Til gengæld taler rapporten et sprog, der er til at forstå, selv for de hårdeste økonomer. Den beskriver også, hvor mange milliarder det koster EU-landene i sundhedsomkostninger, og dermed forsøger rapporten at fratage PFAS-stofferne deres økonomiske eksistensberettigelse.
Hidtil er PFAS blevet tilladt i industrien, fordi man med stofferne kan lave effektive og relativt billige materialer som eksempelvis Teflon og Gore-Tex. I begge tilfælde er der tale om belægninger, og det skyldes at materialer med PFAS ofte er både fedt- og vandafvisende, hvilket gør dem oplagte, hvis man både vil holde sig tør og ren.
Derudover er de slidstærke.
PFAS-stoffernes styrke gør, at de nedbrydes enormt langsomt i naturen og derfor akkumuleres i dyr og mennesker, også fra gravid mor til baby. Til gengæld gør slidstyrken også, at en Teflon-pande eksempelvis skal blive meget varm eller ridses, før stofferne frigives.
Tidligere har også brandskum brugt PFAS-stoffer, fordi de også er brandhæmmende. Det har ført til flere lokale forureninger, fordi brandskummet efter brug er trængt ned i grundvandet. Derudover bruges stofferne i en lang række andre hverdagsprodukter som bagepapir og mademballage.
Det er endnu uvist, hvordan Kommisionen, der endnu ikke er vendt tilbage til Ingeniøren, vil reagere på henvendelsen.
