Rystelser i motor skaber usikkerhed i dansk rumprojekt
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Rystelser i motor skaber usikkerhed i dansk rumprojekt

På trods af betydelige svingninger i raketten fastholder de to rumpionerer Kristian von Bengtson og Peter Madsen, at der kommer en opsendelse af raketten til august.

Svingningerne, der blev konstateret ved afprøvningen af motoren den 16. maj, var dog alligevel så voldsomme, at det fik Kristian von Bengtson til at trykke på pause.

»Ved den sidste test havde vi nogle oscillationer af en karakter, som jeg ikke havde set tidligere. Det er ikke sikkert, at motoren er et problem, men jeg kunne ikke stå inde for, at rumskibet kunne tåle de oscillationer, der var, hvis rumskibet blev sat direkte på motoren,« siger han til ing.dk.

Grafik. Flemming Nyboe Illustration: Grafik. Flemming Nyboe
Grafik. Flemming Nyboe Illustration: Grafik. Flemming Nyboe

Læs også: Afprøvning af Heat1xp 16. maj 2010

Kristian von Bengtson erkender dog, at han ikke har videnskabeligt belæg for sin bekymring, men peger på sin mavefornemmelse.

»Jeg har jo bygget rumskibet med mine egne hænder og har en fornemmelse for, hvad det kan,« siger han.

Hans bekymring går blandt andet på, om rystelserne og svingningerne i materialerne kan skabe brud, så den plexiglasdome, der er i toppen af raketten, kan brække af. Men rystelserne kan også skabe kludder i det elektriske systemer, så kontrollen med rumskibet mistes.

»Der er jo risici forbundet med hele projektet og alt, hvad vi gør, så vores opgave er at komme med det bedste bud på, hvordan det skal virke, og sådan må det være hele vejen igennem,« siger Kristian von Bengtson.

Makkeren Peter Madsen står for konstruktionen af motoren Heat-1X, der skal bringe rumskibet Tycho Brahe 100 kilometer op i rummet. Kristian von Bengtson har drøftet problemet med svingningerne med Peter Madsen, der vil foretage nogle justeringer, der formentlig vil reducere omfanget af svingninger.

Svingninger er sort magi

Kristian von Bengtson peger dog på, at usikkerhed med svingninger i forbindelse med raketflyvning er en kendt sag.

»Det er som sort magi, man kan ikke sige noget om det, før man flyver, og oscillationer kan også opstå under flyvningen, selv om alting havde set perfekt ud hernede eller omvendt, og det kan også vise sig, at der ikke kommer nogen, når raketten flyver lodret,« siger han.

Kristian von Bengtson oplyser, at det er op til Peter Madsen at afgøre, om de ændringer, der bliver foretaget til motoren, skal afprøves inden den planlagte opsendelse den 30. august i år.

Stearin vs. gummi

Ved den første store motorafprøvning blev der brugt parafin som drivmiddel, men det er siden blevet skrottet til fordel for flydende ilt og polyuretan elastomer.

Peter Madsen afviser dog, at det specielt har noget med brændstoffet at gøre, at der kommer disse rystelser. Han peger på, at der siden raketteknologiens barndom har været utallige eksempler på, hvordan motorer i forbindelse med udviklingen har oplevet forbrændingsinstabilitet, og at det er blevet fjernet igen.

»Foreløbigt er testen foregået ved at raketten har ligget ned, hvilket kan påvirke svingningerne. Nu laver vi nogle justeringer af injektorhullernes vinkel, og så foretager vi nogle ændringer inde i brændkammeret, og så forventer vi, at svingningerne mindskes,« siger han.

Tryg ved rumskibet

Peter Madsen bekræfter, at der kommer en opsendelse til august, men der kommer ikke et menneske i Tycho Brahe, før raketten får styr på svingningerne.

»Jeg er nu helt sikker på, at Kristians fremtidige rumskib nok skal holde. Der er tale om en bundsolid konstruktion, så jeg er ikke nervøs for at skulle flyve i den.«

Efter planen vil Peter Madsen være den første astronaut i rummet og Kristian von Bengtson vil følge efter ved en senere opsendelse.

Dokumentation

Copenhagen Suborbitals
Rumfart på den anden måde: Post-test tanker fra Flight og rumskibsnyt

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Når man ser på trykkurverne er det tydeligt at noget er galt. På visse tider er trykket i forbrændingskammeret større end i lox tanken, så det må næsten stoppe iltstrømmen.
Iltstrømmen må være bestemt af trykforskellen, men hvis forbrændingstrykket stiger noget forsinket ved øget iltmængde, så er ustabilitet oplagt.
Uden særlig viden om hybridraketter, så kunne en løsning være at øge mængden af ilt relativ til brændstof, så en øget iltmængde ikke gav så meget ekstra tryk. F.eks. færre men større huller i brændstoffet (mindre overflade). At øge inertien i iltstrømmen tror jeg ikke selv særlig meget på, men det kunne være en løsning også.
Det minder noget om en ustabil vandhane, hvor man kan risikere at den står og banker.
Jeg er spændt på hvad i gør, og hvordan det virker.
Pøj, pøj.

  • 0
  • 0

Hvad vi gør: Vi flyver.

om vi knokler - jo som vi jo nu kan lide det - men det giver os ikke mere arbejde end planlagt - og vi nyder endeligt at lave ting der skal flyve.

Det vi ser her er altså ganske normalt i motorudvikling. Det er nok glemt nu - men de tidlige test af XLR-2 gjorde nøjagtigt det samme. Det er bare en 100 gange mindre motor. Det blev ordnet med trommedans og min håndboremaskine - nøjagtigt som hos Lockheed, og mon ikke også der findes en kur her.

DARK har fløjet Zn/S faststof raketter i 30 år - med masser af fungerede elektronik ombord - og såden en ZnS raket vibrerer helt ekstremt.

Der er nogle der siger vores opsendelse til sommer bare skal blive en susses. Det er i bedste mening - men jeg er faktisk ikke helt enig. Formålet med opsendelsen er at lære os mest muligt - og jeg er ikke sikker på at en perfekt flyvning er ønskelig. Bliver det perfekt har vi bare ikke spændt buen nok.

Alle ved at Apollo 13 var meget mere interessant teknisk end Apollo 11 - NASA lærte mere af at have en en strøm af problemer der krævede omgående ingeniørmæssig kreativitet - end af alle ok meldingerne fra Apollo 11.

Så vi skal ikke nødvendigvis lykkes. Vi har efter min mening været afsindigt heldige hvis vi når til at tænde for HEAT - hvis den så også flyver er det total bonus og kommer den ned under sine faldskærme er vi næsten heldigere end politiet tillader. Von B har en havana cigar klar - for det usandsynelige tilfælde at alt fungerer. Jeg skal bruge friskluftforsynet åndedratsværn for at ryge cigar - så jeg tager en marsbar istedet.

-Men det er den realistiske målestok.

Med tiden vil det ændre sig - men en første flyving er en første flyving - på alle måder.

At øge størelsen på en amatørraket med en faktor 500 på under to år - unden større dramatik - er intet mindre end et teknologisk mirakel.

I den sammenhæng er nogle ripler på en thrustkurve til at leve med

Iøvigt ville artiklen være meget mere interessant
hvis ingeniøren havde vendt det med en uafhængig
ekspert fra DARK, DSC eller en professionel - hvis vi ikke lige har en i dk har kan man nok finde en på nettet.

Vi ville nok få nogle stryg skal jeg hilse at sige !

Peter Madsen

  • 0
  • 0

Uden fejl og uden uheld sad vi stadig i hulerne eller træerne.... Det er fejlene/uheldene der gør os unikke

Jeg plejer at sige: "det er når man farer vild, man lærer byen at kende."

  • 0
  • 0

Et forslag: Det kunne måske hjælpe at gøre forkammeret mindre. Hvis volumenet af forkammeret bliver mindre burde det hæve frekvensen og sænke amplituden. Det kan også tænkes at det tilsvarende er gældende for kammeret før dysen. Endelig er forholdet mellem volumenet af de to kamre vel også af betydning?

  • 0
  • 0

Det ville da heller ikke være et sjovt projekt at kaste sig ud i hvis det hele bare kørte på skinner. Det der gør det sjovt er jo at finde løsningerne på de udfordringer og problemstillinger der dukker op undervejs.

Og så vidt jeg har forstået handler det her (ligesom så mange hobbyprojekter) om at have det sjovt med noget der er helt fantastisk spænende!

  • 0
  • 0

Hej Søren,

Ja, du har til dels ret.
For mig personligt drejer det sig altid om at være på dybt vand, eller "ude og skide" på moderne dansk.

Det er først når man befinder sig i den situation at man virkelig presser sig selv til at skabe noget unikt og banebrydende, uanset om det er af teknisk eller administrativ karakter.... Den dag du sidder på jobbet og har 110% styr på sagerne, er det på tide at sige op og kommer videre. Så har du intet at tilbyde dig selv eller din arbejdsplads.

Og ja, det er sjovt.. meget sjovt endda..

Ad Astra
Kristian von Bengtson

  • 0
  • 0

Når man ser på trykkurverne er det tydeligt at noget er galt. På visse tider er trykket i forbrændingskammeret større end i lox tanken, så det må næsten stoppe iltstrømmen.
Iltstrømmen må være bestemt af trykforskellen, men hvis forbrændingstrykket stiger noget forsinket ved øget iltmængde, så er ustabilitet oplagt.
Uden særlig viden om hybridraketter, så kunne en løsning være at øge mængden af ilt relativ til brændstof, så en øget iltmængde ikke gav så meget ekstra tryk. F.eks. færre men større huller i brændstoffet (mindre overflade). At øge inertien i iltstrømmen tror jeg ikke selv særlig meget på, men det kunne være en løsning også.
Det minder noget om en ustabil vandhane, hvor man kan risikere at den står og banker.
Jeg er spændt på hvad i gør, og hvordan det virker.
Pøj, pøj.

Det er en grundlægende fejl som gør at raketter pulser. Det er muligt at lave modsatrettede pulser med "sort magi" men det er bare kosmetik. Det er stadigt grundlægende forkert. Mange raketter har denne fejl. Ofte springer de i luften på grund af fejlen.

Måske er flydende ilt for koldt til at brænde og skal forvarmes?

  • 0
  • 0

Kristian von Bengtson:

For mig personligt drejer det sig altid om at være på dybt vand, eller "ude og skide"

Nåå, OK. -- Så går det jo virkelig fint for dig!

Kh
Niels
:-)

  • 0
  • 0

og læst med på sidelinien her.

Med mine ringe kundskaber udi emnet, mener jeg dog at kunne konstatere, at der er tale om en oscillation i den tilførte mængde LOX på grund af ændret modtryk fra forkammeret - og som Per Ole Kvint skriver, så er diverse tiltag med baflere og "modsat rettede pulser" i bund og grund vel kun symptom udbedring ?.

Den "rigtige" løsning MÅ vel være et større trykfald over injectorerne, således at trykforskelle i forkammeret IKKE får så stor indflydelse på LOX flow'et.

Hvordan det kan løses, aner jeg intet om - doseres LOX udelukkende ved naturligt tryk, eller pumpes det frem ?

Kunne man eventuelt helt undvære forkammeret ved at injicere LOX i hver kanal ?

  • 0
  • 0

Hvis I bare "trykker speederen i bund" og lader ilten flyde frit kan der være en fordel ved at kun give 95% gas, og vippe lidt med gassen for at stabilisere processen. Den slags oscillationer burde kunne klares med en simpel PID regulator. Hvis processen er ustabil, kan en regulering stabilisere den.

Jeg ved ikke om det giver mening, men hermed er tanken sparket ind...

Held og lykke !

  • 0
  • 0

Fænomenet ligner på en prik det der sker når du tænder op i en bekkasinovn uden at give luft nok.
Ovnen ryster og lyder som en fiskekutter på epo.
Jo mere du åbner for luften jo mindre oscillation
Uden sammenligning iøvrigt med HEAT!!!
(Tror ikke bekkasinen kan flyve lige så højt som HEAT)
Er problemet "åndedrætsbesvær"??

  • 0
  • 0

Det vi ser her er altså ganske normalt i motorudvikling. Det er nok glemt nu - men de tidlige test af XLR-2 gjorde nøjagtigt det samme. Det er bare en 100 gange mindre motor. Det blev ordnet med trommedans og min håndboremaskine - nøjagtigt som hos Lockheed, og mon ikke også der findes en kur her.

DARK har fløjet Zn/S faststof raketter i 30 år - med masser af fungerede elektronik ombord - og såden en ZnS raket vibrerer helt ekstremt.

Vi anndre finder det fuldstændigt uacelpablet at en raket brænder dårligere end et oliefyr. Ren Ilt og rent brændstof burde give en helt jævn forbrænding. At nogen kan leve med at en ZnS raket vibrerer helt ekstremt er bare for dumt. Og kan andre leve med fejl så er det ikke nogen undskylding for ikke at lave det rigtige.

Der er nogle der siger vores opsendelse til sommer bare skal blive en susses. Det er i bedste mening - men jeg er faktisk ikke helt enig. Formålet med opsendelsen er at lære os mest muligt - og jeg er ikke sikker på at en perfekt flyvning er ønskelig. Bliver det perfekt har vi bare ikke spændt buen nok.

Man er nødtil at både få susseser og fiaskoer da man ellers ikke kan finde grænsen.

Så vi skal ikke nødvendigvis lykkes. Vi har efter min mening været afsindigt heldige hvis vi når til at tænde for HEAT - hvis den så også flyver er det total bonus og kommer den ned under sine faldskærme er vi næsten heldigere end politiet tillader. Von B har en havana cigar klar - for det usandsynelige tilfælde at alt fungerer. Jeg skal bruge friskluftforsynet åndedratsværn for at ryge cigar - så jeg tager en marsbar istedet.

-Men det er den realistiske målestok.

Med tiden vil det ændre sig - men en første flyving er en første flyving - på alle måder.

At øge størelsen på en amatørraket med en faktor 500 på under to år - unden større dramatik - er intet mindre end et teknologisk mirakel.

Mirakkeler kræver guder, teknologi kræver ingeniører.

I den sammenhæng er nogle ripler på en thrustkurve til at leve med

Nej vi kan se dem på filmen. Så går det ikke. Og de bliver nok kun værre, og burde kunne fjernes helt. Jeg kan helt uden kaffegrums forudsige at alle andre problemer vil kunne blive løst, hvis man finder og fjerner "nogle ripler på en thrustkurve".

Der må være en fejl som giver stødvis forbanding. Og hvis du ikke finder denne fejl og løser den så kommer du ingen vegne. Fejlen må skyldes at ilt og brændstof midster kontakten og dette er bare alvor, da de eksplodere når de igen får kontakt. Problemet må være almindelig siden at der sker så mange eksplorationaer.
[/quote]
Iøvigt ville artiklen være meget mere interessant
hvis ingeniøren havde vendt det med en uafhængig
ekspert fra DARK, DSC eller en professionel - hvis vi ikke lige har en i dk har kan man nok finde en på nettet.

Vi ville nok få nogle stryg skal jeg hilse at sige ![/quote]
Beretigede kritik er altid godt.

  • 0
  • 0

Nu har vi allesammen kloget os. Det er jo ikke os som skal lave det hårde arbejde, men den med Bekkasinen var god, har selv oplevet det med min Jøtul og den lettede heller ikke.

Har dog et enkelt spørgsmål til Peter og Kristian:
Kan oscillationer også opstå ved konstant ilttilførsel?

Hvis ja, så er problemet lige en tand sværere at løse.

  • 0
  • 0

Svend Ferdinandsen:

Kan oscillationer også opstå ved konstant ilttilførsel?

Ja. Men når trykket så varierer, vil iltflowet selvfølgelig fluktuere; selv ved brug af turbopumpe.

  • 0
  • 0

Peter Ole Kvint:

Der må være en fejl som giver stødvis forbanding. Og hvis du ikke finder denne fejl og løser den så kommer du ingen vegne.

Forbanding kræver guder. Forbrænding klarer vi. :-)

Du går rigtigt til den, hva?

Der behøver ikke være nogen decideret fejl. Det er uhensigtsmæssigt, ja. Og kan skyldes det samlede hele uden, man kan sætte fingeren på en enkelt ting.

Du skriver som om, vi ikke har tænkt os at gøre noget ved det. På disse sider, kan du se, at det forholder sig modsat. Vi er bare fortrøstningsfulde, og det er vel OK?

Som det også er beskrevet tidligere, så kan vi stadig studere evt. oscillationer under flyvning. Bortset fra at HEAT under flyvning og i flightkonfiguration, kan vise sig at være kureret.

Desuden lærer vi mange andre ting af at opsende.

Det ville være interessant for os at se de mange referencer du har, hvor hybridraketter er eksploderet pga. oscillationer.

  • 0
  • 0

Michael Eriksen:

...og ærlig talt burde I test i lodret position. Ja, det er besværligt, kran, flammegrav og alt muligt, men det er hvad de tunge drenge gø

Kraner skræmmer os nu ikke.

Hvis det var nødvendigt, så havde vi testet vertikalt, men vi har hidtil kunnet få vores svar ved horisontale tests.

Der er meget i dét valg. For eksempel:

Sikkerheden: Raketten skal fastholdes under alle forhold. Også i tilfælde af, at bunden går ud, og man får et momentant ryk på 40-50 tons. Dertil skal der være en sikkerhedsfaktor. Det opfylder den horisontale fastgørelse; men det ville have krævet noget af en konstruktion, hvis det skulle opnås med en vertikal raket i 10-15 meters højde.

Ved en horisontal test er der god adgang til raketten i hele dens længde; til ventiler, instrumentering og, hvis vi f.eks. vil fjerne LOX-betinget sne på tankens overflade.

Når vi kender problematikken med den liggende raket (injektor-indtaget er f.eks. ikke centreret, men placeret nedadtil), så er det til at håndtere.

Da vi brugte parafin kunne restparaffinen ikke bestemmes ved en vertikal test, idet den flydende, uforbrændte parafin ville løbe ud.

En vertikal test giver alligevel ikke det fulde billede. Den belyser ikke effekten af accelerationen og heller ikke af de aerostatiske (variationer i ambient tryk) og aerodynamiske forhold.

Ved en vertikal test overlejres målingen af kraft versus tid af ændringen i tyngde versus tid. Og vi kender ikke forbruget af drivmidler som fkt. af tiden. Ved en horisontal test forstyrrer tyngdeændringerne ikke.

...men det er hvad de tunge drenge gør.

Ja. Men ikke op ad en storby.

Du vil nok komme til at opleve vertikale, statiske tests udført på MLP'en langt fra land.

  • 0
  • 0

Har dog et enkelt spørgsmål til Peter og Kristian:
Kan oscillationer også opstå ved konstant ilttilførsel?

Hvis ja, så er problemet lige en tand sværere at løse.

Ja, forbrænding kræver tre ting. 1 Luft (med ilt) , 2. Varme og 3. Brændstof.

Da ilten udvider sig voldsomt når den går fra væskeform til luftform så falder temperaturen. Og jo større man laver raketten jo voldsommer bliver temperturfaldet og ilden kan gå ud når temperaturen bliver for lav. Et starinlys med for lang væge kan også blafre selvom rummet er uden træk og fuld af ilt. Det skyldes at flammen opvarmer luften og stiger opad og trækker kold luft ind til vægen.

Man kan også sige at en langsom forbrænding er ret jævn, men en hurtig forbrænding er en eksplosion.

En raket er en mellemting imellem en jævn forbrænding og en eksplosion.

Den forvarmede ilt bør ramme det faste brændstof med så høj en hastighed at røgen/de forbrændte gasser bliver skubbet væk. Man kan tænke sig at det faste brændstof var en istap stillet med spidsen opad, og ilten var en varm vandstrålen som løb ned af siderne og smeltede istappen fra spidsen af og ned af siderne. Det kolde smeltevandet ville hele tiden forlade spidsen, så det varmevand (ilt) havde direkte kontakt med isen.

  • 0
  • 0

En raket er en mellemting imellem en jævn forbrænding og en eksplosion.

En raket er et molekylært tilbagekoblingskredsløb. Molekylerne skaber rystelser i undergrunden, under igangsættelse, og rystelserne sætter også atmosfæren i rystelser, omkring raketten, og alle disse rystelser bliver koblet tilbage til raketten, som ryster rakettens motor og brændstof, som ryster forbrændingsprocessen, og som skaber ekstra rystelser, turbulens, i den massivt komprimerede mængde af molekyler der forlader raketten, og som ryster undergrunden endnu mere, og så videre. I takt med at raketten forlader sin rampe, skifter alle frekvenser til nye områder, raketten taber hastigt vægt, der sker temperaturændringer i raketten, som vrider alle turbulenser til at skifte kredsløbscentre, et rivende rasende udbrud af vibrationer. Sådan løfter en raket sig, dens hastighed stiger voldsomt opad, atmosfærens tryk og temperatur ændres meget hurtigt omkring raketten, og imens tømmes rakettens hylster for indhold, som efterlader ultratynde overflader af metaller, som på grund af lav vægt meget let kan vibrere sig i stykker. Raketkunst er at tøjle alle vibrationer, således at rakettens svageste punkt ikke bliver overlastet til at gå i stykker på noget tidspunkt.

Deraf en omstændighed, at test af raketter ikke fortæller nogen sandhed, hvis raketten imens er fastmonteret, fordi man således tilfører en stivhed og dæmpning til raketten, som ikke vil findes når raketten skal flyve, samtlige målinger misviser under sådanne testninger. En vandret testning, endda, er endnu mere forkert, fordi man ikke får det rigtige tilbagekoblingskredsløb til at fungere, fordi undergrunden ikke bliver ramt. Man kan naturligvis hænde at få sig en brugbar raket ud af et forkert testprogram alligevel, men det risikerer at blive en tilfældighed, eller, det kræver i hvert fald nogle dygtige opfindere der tænker sig grundig om. Heldigvis er det således i dette tilfælde.

  • 0
  • 0

Som det fremgår af flere af de ovenstående indlæg er der meget usikkerhed om hvad der egentlig sker inde i en hybridmotor.

Så derfor - værs'go og læs her:
http://www.scribd.com/doc/22574113/Rocket-...

Jeg har skimmet lidt - det er vist en udmærket bog -og fundet dette om hybridmotorer: "To avoid combustion instabillities, the pressure drop across the injector should remain high, and this limits the combustion chamber pressure for a vapour pressure fed system".

Men det vidste Peter og Niels vist godt i forvejen.

Hybrid motorer er vist rumfartens stedbørn, oversete og ikke helt i det gode selskab, og det er egentlig mærkeligt når man ser på fordelene i forhold til solid og liquid. Måske er det fordi oscillationsproblemer er svære at kontrollere?

Vi har brug for at vide mere om hvad der egntlig sker i brændkammeret. Hvad med at definere et projekt og få nogle med adgang til et fluid dynamics program til at bore lidt. Det kunne da være de fandt noget.

Og al den snak om vodoo samt tanken om Peter der går i kreativ mode på injektoren med en boremaskine gør mig ikke mere overbevist om at oscillationsproblemet hurtigt bliver løst. Der skal tests til. Vandret, lodret og flyvende.

  • 0
  • 0

Oscilationer er også svære at styre i vædskeraketter, der kaldes det bla a 'pogo oscillation'.
Apollo 13 fik en motorfejl på 2 trin af dene art (centermotoren måtte lukkes ned, men de resterende 4 motorer kunne levere nok kraft til en normal opsendelse da man lod dem køre lidt længere end normalt). I det tilfælde var accelerationerne på 68 G ved 16 Hz før systemerne lukkede motoren ned!
(http://en.wikipedia.org/wiki/Apollo_13).

Søren

  • 0
  • 0

Jeg har skimmet lidt - det er vist en udmærket bog -og fundet dette om hybridmotorer: "To avoid combustion instabillities, the pressure drop across the injector should remain high, and this limits the combustion chamber pressure for a vapour pressure fed system".

Det som er problemet er at når du åbner for ilt tanken så bliver den så kold at ilt trykket falder. Men da den anden ende er så glovende varm så må problemet kunne løses. Kan man ikke bare flytte ilttanken ind i brændkammeret?

  • 0
  • 0

Der må være to løsninger. Den ene er en ilt-tank som er lavet som en hamonika og synker sammen ved det faldende tryk. eller også er ydersiden af raketten lavet af to lag, som er ilt-tank. På grund af den store overflade så kan den ikke blive så kold som en lille kuleformet tank.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten