Rystelser i forsvarets ulykkeshelikopter gjorde pilot til »ufrivillig plejlstang«
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Rystelser i forsvarets ulykkeshelikopter gjorde pilot til »ufrivillig plejlstang«

Den totalskadede EH101-helikopter blev efter havariet fragtet til undersøgelse. Det er ifølge Forsvarets Materieltjeneste usikkert om den kommer til at flyve igen. Producenten Augusta Westland undersøger nu, hvad det ville koste at genopbygge den, så forsvarsudvalget i løbet af efteråret kan tage stilling til om den skal genopbygges. Illustration: Forsvaret

Under en landing på en træningsflyvning i Mazar-e-Sharif i Afghanistan opstod der så voldsomme rystelser i en af forsvarets i forvejen skandaleombruste EH101-helikoptere, at helikopteren endte med at havarere. Under ulykken blev ingen besætningsmedlemmer alvorligt kvæstet, men helikopteren blev totalskadet.

De voldsomme rystelser medførte, at begge piloter tabte deres natoptik og dermed var blinde i den støvede, afghanske nat. Hertil kommer, at rystelserne i helikopteren forplantede sig gennem piloten til rotorens styrehåndtag, som blev rykket op og ned og dermed var med til at forværre rystelserne i helikopteren.

Læs også: Statsrevisorer kræver svar om helikopterhavari

Det fremgår af Forsvarets Flyvehavarikommissions rapport om ulykken, som netop er offentliggjort. Rapporten baserer sig på interviews med besætningsmedlemmerne, teknisk gennemgang af den forulykkede helikopter og data fra den sorte boks.

Pilot identificerede fejl forkert

Ulykken skete under øvelser i landing i Mazar-e-Sharif i Afghanistan om aftenen den 11. oktober 2014. Her fløj den danske helikopter sammen med en tysk helikopter. Da den danske helikopter skulle lave sin anden træningslanding under øvelsen, landede den planmæssigt, men kørte over et sæt hjulspor i terrænet. Bumpet fik andenpiloten til ufrivilligt at trykke på et håndtag ved sin venstre hånd, kaldet Collective.

Læs også: Forsvarets helikoptere flyver videre trods uafklaret havari

Collective styrer opdriften i helikopterens hovedrotor, og pilotens arm startede derfor endnu et ‘bump’ i hele helikopteren, og rystelserne var i gang. Rystelserne blev så voldsomme, at piloternes natoptik blev rystet af, og de blev kastet rundt i deres seler. Mørke, sand i luften, rystelser og meget begrænset belysning i cockpittet betød, at piloterne hverken kunne se noget indvendigt eller udvendigt.

På dette tidspunkt fejlidentificerede andenpiloten ifølge rapporten rystelserne som den typiske type rystelser i EH101-helikopteren. Den finder sted ved 3,65 Hz (rystelser pr. sekund) og kaldes Vertical Bounce. Han agerede derfor, som forsvarets træning foreskriver i den situation: Han slog helikopterens stabiliseringssystem fra og forsøgte at lette for at stabilisere helikopteren og gøre landingen om.

Læs også: Problemhelikoptere koster 99.000 kr. i timen

Havarirapporten fastslår imidlertid, at rystelserne i stedet skyldtes andenpilotens påvirkning af Collective - en type rystelser, der kaldes biomekanisk feedback og som foregår ved 3 Hz.

‘Forsimplet sker der det, at en tilstrækkelig stor påvirkning af helikopteren i den lodrette akse forplanter sig grundet inertiforhold gennem sæde og pilotens krop og arm tilbage til 'collective', som derved påvirkes og genererer endnu en lodret bevægelse af helikopteren, der igen forplanter sig gennem sæde og pilot tilbage til 'collective' osv. Processen kan komme i fase med sig selv og blive selvfødende. Pilotens rolle er i princippet udelukkende at fungere som en art ufrivillig plejlstang, der forbinder og overfører kraft fra sædet til 'collective',’ hedder det i rapportens forklaring af biomekanisk feedback.

Læs også: Skandalemotorer gør helikoptere ubrugelige efter Afghanistan-mission

Med stabiliseringssystemet slået fra blev andenpilotens arm derfor ved med at forværre de rystelser, som til sidst fik helikopteren til at vælte om på siden og miste alle rotorblade samt hele halepartiet.

Peger på mange forbedringer

Blandt årsagerne til at ulykken kunne ske peger kommissionens rapport blandt andet på for dårlig træning af piloten til situationen, for dårlig monteringsmekanisme af natoptik på piloterne, helikoptertypens overfølsomhed over for biomekanisk feedback og for dårligt lys i kabinen.

Læs også: Grounded: Seks af forsvarets EH-101-helikoptere har motorbøvl

Mest bemærkelsesværdigt fremhæver rapporten i sine anbefalinger, at piloternes træning ændres, så de også trænes til andre typer rystelser end Vertical Bounce. I dag er dette den eneste type rystelse, som piloterne skal kunne reagere instinktivt på.

Biomekanisk feedback er eksempelvis klassificeret som en ikke-kritisk nødsituation, hvor piloten ikke behøver at kunne proceduren udenad, men har tid til at konsultere en tjekliste. Havarikommissionen konkluderede videre, at tjeklisten, hvis piloten havde kunnet se den, havde været ufuldstændig i sin beskrivelse af biomekanisk feedback.

Læs også: Motorproducent kan selv stå bag strejkende helikoptermotorer

Den Værnfælles Forsvarskommando henviser til, at alle anbefalinger fra Forsvarets Flyvehavarikommission enten er under behandling eller allerede er ved at blive implementeret.

Den fuldstændige rapport fra kommissionen bliver ikke gjort offentligt tilgængelig, men er blevet udskudt flere gange. Normalt skal denne type rapporter færdiggøres, så der kan offentliggøres en version af rapporten senest 6 mdr. efter ulykken.

I dette tilfælde blev rapporten offentliggjort i fredags den 10. juli efter at være blevet udskudt flere gange siden april. Kun i det seneste tilfælde har Værnfælles Forsvarskommando villet forklare årsagen. Her afventede rapporten godkendelse i forsvarsministeriet, som ikke kunne foregå før der var udpeget en ny minister efter valget, hed det fra kommandoen.

Læs hele den offentliggjorte rapport her

Det virker forkert, at et håndtag, som giver pludselig bevægelse i en akse, skal betjenes med manipulation i samme akse.

Der findes andre designs af collective-håndtag end EH101's "håndbremse-type". Fx et håndtag, som skal vrides rundt, som det er afbilledet på wikipedia:

https://en.wikipedia.org/wiki/Helicopter_f...

"The collective pitch control, or collective lever, is normally located on the left side of the pilot's seat with an adjustable friction control to prevent inadvertent movement."

  • 14
  • 3

Der skydes da bestemt ikke på piloten, der agerer som han har lært.
Det er systemet, der har begrænset hans uddannelse, der er under beskydning her.

  • 12
  • 1

Det håndtag der skal vrides rundt er ikke collective. Det er et gashåndtag. Det er typisk placeret på collective på små en-motoret helikoptere. Collective skal stadig hives op for at helikopteren skal flyve op, og skubbes ned for at helikopteren flyver ned af.

  • 9
  • 0

Der findes andre designs af collective-håndtag end EH101's "håndbremse-type". Fx et håndtag, som skal vrides rundt, som det er afbilledet på wikipedia

Jeg tror at du tager fejl. Det der beskrives på nævnte wiki side er også af "håndbremse type". Den der "adjustable friction control" ting er beregnet til at øge den kraft der skal til for at betjene collective og dermed forhindre den effekt den danske helikopter blev udsat for.

Problemet lyder som om at træningen har været rettet imod at dæmpe "ground oscillation" (hvilket jeg opfatter som noget i retning af "selvsving" - maskinen rammer nogle resonansfrekvenser der splitter maskinen ad som i Niels video) som jeg godt kunne forestille mig er en særdeles relevant trussel for en konstruktion som en helikopter.

M

  • 2
  • 0

Jeg tror at du tager fejl.

Det er der blevet sagt at han gør.

Den der "adjustable friction control" ting er beregnet til at øge den kraft der skal til for at betjene collective og dermed forhindre den effekt den danske helikopter blev udsat for.

Nej. Friktion i collective er for at håndtaget bliver i position hvis man fjerner hånden. Det forhindrer ikke bevægelse eller øger kraften nødvendig for bevægelse nævneværdig.

  • 1
  • 0

Når nu håndtaget har så stor effekt, hvorfor slap han det så ikke i en stilling hvor han steg eller landede?
Som jeg forstår virkningen er det lidt som en speeder i en bil, hvor man også kunne fremkalde den samme effekt, hvis ikke hælen var sat i bundpladen.

  • 0
  • 0

Nej. Friktion i collective er for at håndtaget bliver i position hvis man fjerner hånden. Det forhindrer ikke bevægelse eller øger kraften nødvendig for bevægelse nævneværdig.

Hmmm, når jeg læser f.eks. dette (samt en længere række andre sites) :

http://helicopterforum.verticalreference.c...

så har den en, til tider uønsket, effekt på den kraft der skal til for at bevæge collective.

Indrømmet, jeg er absolut ikke helikopterpilot, og ville gerne høre om der indtil videre har været en her i tråden - ellers må der gerne komme en og rede trådene ud :-)

M

  • 2
  • 0

Det er egentligt et utroligt site dette her. Folk, der ikke ved hvad de snakker om, er påstålige med henvisning til sider de ikke forstår. Jeg tror andre, og også en enkelt blogger, har berørt fænomenet før.

-og ja, jeg har skruet på flere helikoptere end du har spist gule ærter.

  • 4
  • 1

Det er egentligt et utroligt site dette her. Folk, der ikke ved hvad de snakker om, er påstålige med henvisning til sider de ikke forstår. Jeg tror andre, og også en enkelt blogger, har berørt fænomenet før.

Der tager du fejl, jeg er ikke påståelig, jeg er nysgerrig og stiller blot spørgsmål når der er forskel på påstande og hvad jeg kan læse mig til.
Det du siger og det der skrives i det link jeg henviser til matcher ikke.

-og ja, jeg har skruet på flere helikoptere end du har spist gule ærter.

Taget mit lave indtag af gule ærter i betragtning skal det nok passe, du har nok skruet på en del helikoptere, men jeg spurgte nu efter nogle der havde fløjet dem.

M

  • 3
  • 1