Burde lave udfoldningen nær ISS, så man kunne sende et par gutter over til at slå det rigtige sted når den sætter sig fast.
Når man håndterer et 10 milliarder dollars dyrt teleskop, så gælder det om ikke at ryste på hånden.
Alligevel kom teknikere hos franske Arianespace til at ryste teleskopet så meget, at opsendelsen indtil videre er udsat fra den 18. december til den 22. december - såfremt yderligere inspektioner ikke afslører problemer.
ESA og Nasa har kun udsendt hver deres yderst kortfattede pressemeddelelser om hændelsen, der bliver beskrevet som en rystelse forårsaget af en »pludselig og uplanlagt udløsning af et spændebånd, som holder Webb-teleskopet fastgjort til forbindelsesleddet til løfteraketten (launch vehicle adapter).«
Hvad kan vi så udlede af det?
Jo. Først og fremmest er der tale om et meget stort spændebånd, der befinder sig i den nederste ring på undersiden af Webb-teleskopet. Under monteringen af teleskopet på Ariane 5 raketten glider launch vehicle adapteren op i ringen og bliver låst med spændebåndet. Udløsningen af spændebåndet sker typisk med pyroteknik eller gas.
Når vi er så tæt på den planlagte opsendelse, må der være tale om den sidste samling af teleskopet og det koniske forbindelsesled eller adapter. Der vil derfor næppe være tale om en test med pyroteknik eller lignende, og der vil næppe heller være tale om, at adapteren så og sige er faldet ud af den nederste ring, som man ellers tester. Så på baggrund af de foreløbige informationer vil der formentlig være tale om en mindre rystelse alene forårsaget af udløsningen af spændebåndet. Altså en rystelse, som man også må formode sker under opsendelsen.
En Nasa-ledet lynundersøgelse skal nu sikre, at der ikke er sket skader på teleskopet, og i Nasas pressemeddelelse understreger de, at ansvaret for hændelse påhviler Arianespace.
Webb-teleskopet var oprindelig planlagt til at blive opsendt for et årti siden, og skal afløse Hubble-teleskopet, der også er begyndt at lide alvorligt af alderdom.
Webb-teleskopet vil give astronomer helt nye muligheder for blandt andet at studere exoplaneter. Men først skal teleskopet finde vej til sit bestemmelsessted i Lagrange 2 punktet i et kredsløb om Solen 1,5 mio. kilometer fra Jorden. Og udfoldningen af teleskopet bliver en nervepirrende proces med 300 sekvenser, der skal forløbe fejlfrit.
Burde lave udfoldningen nær ISS, så man kunne sende et par gutter over til at slå det rigtige sted når den sætter sig fast.
Der er en "anelse" forskel på LEO og LG2 ? - jeg er ikke sikker på, at teleskopet er egnet til de accellerationer en rejse fra LEO til LG2 vil medføre i udfoldet tilstand. Det er trods alt en delta V på omkring 4 km/s, der mangler.
Yderligere er udfoldningen nok først mulig, når teleskopet er frigjort fra raketten?
får teleskopet egentlig power? - Der er vel per definition ret så mørkt i LG2? - eller er vi så langt ude, at jordskyggen ikke betyder det store for solpaneler?
Kun hvis nogen lige ved det - så slipper jeg selv for at pløje mig igennem nettet ?
Det er så langt ude at jordskyggen ikke betyder noget.
Solpaneler og batterier.
Levetiden ventes afgjort af hvornår attitude boosterne løber tør for fuel. Det er ikke så nemt at komme op og refuelle.
“It’s a clamp band with very high tension,” said Thomas Zurbuchen, associate administrator for NASA’s science mission directorate. “In doing so, we had an anomaly. That clamp band came off in a way that the clamp band is not designed to come off.” https://spaceflightnow.com/2021/11/22/webb...
De er færdige med at teste og opsendelsen skulle finde sted 22/12. https://blogs.nasa.gov/webb/2021/11/24/tes...
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard