Rystede forskere: Analysefejl sår tvivl om det danske vandmiljø
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Rystede forskere: Analysefejl sår tvivl om det danske vandmiljø

Illustration: Bigstock / Indy

Oprulningen af en skandale i det danske vandmiljøprogram begyndte, som den slags nu gør, med en undren: Hvordan kunne det være, at indholdet af kvælstof og fosfor i de danske vandløb tilsyneladende faldt voldsomt, efter at 2015 var blevet til 2016?

Forskerne på Aarhus Universitet behøvede ikke at klø sig mange gange i nakken for at finde en logisk forklaring. Ved årsskiftet havde Miljøstyrelsen skiftet leverandør. Ét privat laboratorium, ALS, havde overtaget efter et andet, Eurofins.

Læs også: Bombe under landbrugspakken: Analysefejl har tegnet skønmaleri af det danske vandmiljø

Hurtigt så det ud til, at fejlen endda var enkel at identificere: ALS havde brugt en anden metode til at analysere kvælstof og fosfor i prøverne fra danske søer, åer og farvande.

Så burde den jo være i vinkel. Metoden var måske ikke lige så god som den, Eurofins havde benyttet. ALS kunne derfor få besked på at forbedre sig, og så skulle den sag være ude af verden, for der var trods alt kun tale om godt og vel et års prøver.

Det skulle imidlertid snart vise sig, at skiftet af laboratorium kun var toppen af isbjerget. For efter at have undersøgt sagen igennem snart et år, står det klart for Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen, at samme analysemetode blev benyttet af Eurofins fra 2010 til 2015 og muligvis endda helt tilbage fra 2007. Eurofins fortalte blot ingen om det, men indberettede resultaterne, som var de analyseret med en anden metode.

Forløbet af de mange år med forkerte målinger frustrerer forskerne:

»Man bliver rystet, det gør man da. Vi har brugt de data til årsrapportering og i vores rapportering i tiltro til, at de er udført efter en bestemt metode,« konstaterer professor Jacob Carstensen. Han er førsteforfatter på undersøgelsen af, hvilke konsekvenser analysefejlene har på målinger i saltvand.

Han bliver suppleret af sin professor-kollega Stiig Markager, der har spillet en central rolle i oprulningen, selv om han ikke er på forfatterlisten på de nye rapporter.

»Jeg kan kun give dig ret i, at det er håbløst, grænsende til det banale,« siger han.

Bag analysemetoderne

For at forstå, hvad der er så håbløst ved håndteringen af prøverne af næringsstofferne kvælstof og fosfor, skal vi kigge nærmere på analysemetoderne.

For så vidt angår kvælstof, er problemet, at målemetoderne ikke tillader at måle indholdet af organiske forbindelser, kun de uorganiske, det vil sige nitrit, nitrat og ammonium. Hovedparten af kvælstoffet er organisk bundet, mere i havvand end i ferskvand. I havvand om sommeren kan 95-98 procent af kvælstoffet være bundet i organiske forbindelser, især humusstoffer. De molekyler skal derfor oxideres, så de bliver omdannet til nitrat, som kan måles, så det samlede indhold af kvælstof i vandet kan fastslås.

Det kan gøres på to forskellige måder. Den oprindelige gik populært sagt ud på at trykkoge prøverne med brintoverilte, såkaldt autoklavering. Den anden metode benytter UV-stråler til at oxidere det organiske kvælstof.

Da ALS vandt opgaven med at analysere vandprøverne, bad laboratoriet om at oprette en ny kategori i den database, hvori vandprøverne bliver indberettet, så det fremgik, at der var benyttet UV-stråler. Den kategori fandtes nemlig ikke.

Og så skal vi tilbage til Stiig Mark­ager. I marts sidste år var han som konsulent for Miljøstyrelsen med på et møde i den internationale organisation Helcom, som varetager samarbejdet om Helsinki-konventionen. Den vedrører miljøet i Østersøen.

Her undrede nogle lande sig højlydt over, at de danske måleresultater viste markant lavere indhold af kvælstof i nogle af farvandene end deres egne. Danmark deler nemlig målestationer med Tyskland og Sverige i Kattegat, Storebælt, Øresund, Femer Bælt, Akona (vest for Bornholm) og Bornholmsbassinet, men landene tager deres egne prøver. De danske viste altså lavere indhold af kvælstof end de tyske og svenske.

Det fik Stiig Markager til at huske på et projekt, som han i 2012 udførte i samarbejde med Københavns Universitet. Fire ph.d.-studerende var med Miljøstyrelsens skib ude at tage prøver i Roskilde Fjord og Storebælt. Universiteterne analyserede deres egne prøver selv, mens Miljøstyrelsen dengang sendte sine prøver til Eurofins.

Da Stiig Markager kom tilbage på kontoret i Roskilde, fandt han resultaterne fra 2012 frem og sammenlignede dem med Miljøstyrelsens målinger, taget fra samme skib på samme tidspunkt.

»Det viser sig, at der er en forskel på 20 procent,« konstaterer han.

Derfor skrev Stiig Markager en e-mail til den medarbejder fra Miljøstyrelsen, som også deltog i Helcom-mødet, og gjorde hende opmærksom på, at problemet med analyserne ikke kun vedrører den nye leverandør fra 2016.

Danmark, Tyskland og Sverige tager prøver på de samme målestationer. I 2010 faldt de danske målinger af kvælstofkoncentrationen til et lavere niveau end de tyske og svenske. Illustration: Aarhus Universitet/MI Grafik

Tværtimod har undersøgelserne vist, at Eurofins konsekvent også har benyttet UV-metoden til at oxidere det organiske kvælstof og fosfor siden 2010.

Frem til 2006 bestilte amterne analyser af vandprøverne. De blev foretaget af både kommunale og private laboratorier samt af det daværende Danmarks Miljøundersøgelser nu Aarhus Universitet. Dengang blev kun autoklavering benyttet. Men fra 2006 blev laboratorierne opkøbt, en del af Eurofins.

Miljøstyrelsen vil ikke stille op til interview om, hvordan den griber detektivarbejdet med at finde frem til analysemetoderne an, men ifølge forskerne på Aarhus Universitet er der endnu ikke overblik over, hvilken metode der blev brugt på de danske vandprøver i de år. Stiig Markager har dog hørt, at Eurofins benyttede UV-bestråling fra 2008. Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Eurofins til denne artikel.

Ifølge Stiig Markager er det i direkte modstrid med den videnskabelige litteratur at benytte UV til at oxidere prøver fra vandmiljøet. Årsagen er enkel.

»Der er masser af UV-lys i havet og søer. Derfor er det organiske stof, som kan nedbrydes af UV-lys, allerede nedbrudt i forvejen. At benytte en metode, som baserer sig på, at den kan nedbryde de resterende organiske forbindelse med UV-lys, er i modstrid med enhver logik. Det er helt amatøragtigt,« siger han.

Manglende oplysning det værste

Men det er kun begyndelsen på hans kritik af Eurofins og for den sags skyld ALS, som dog har erkendt sine fejl. For det værste er næsten, at Eurofins ganske enkelt ikke oplyste, at analysemetoden var ændret fra autoklave til UV. Da kategorien ikke fandtes i databasen, blev resultaterne blot indberettet som hidtil.

»Det er videnskabeligt set en dødssynd. Hvis vi ikke kan stole på, at hvad der står i en database er rigtigt, falder alt sammen,« siger Stiig Markager.

Hertil kommer så Miljøstyrelsens såkaldte referencelaboratorium – som også hedder Eurofins. Stiig Markager ser det som referencelaboratoriets opgave at sikre, at målingerne bliver udført korrekt og med den relevante metode, og han finder det meget kritisabelt at skifte metode uden at kontrollere, at man får samme resultat som med den gamle metode. Han finder det elementært at kunne dokumentere, at ændring i udførelsen ikke påvirker resultatet.

Desuden er laboratorierne akkrediteret af Danak, men ifølge professoren sikrer akkrediteringen udelukkende, at laboratoriet kan udføre en bestemt metode, ikke at metoden er den korrekte til formålet. Det er referencelaboratoriets opgave.

»De påstår, at der er vandtætte skotter, så Eurofins ikke kontrollerer sig selv. Til det er der kun at sige, at de har fejlet i dette tilfælde,« konstaterer professoren.

Endelig ser han det som en fejl, at Miljøstyrelsen ikke krævede kontrolmålinger, da analyserne blev sendt i udbud. Hvis blot en lille del af prøverne var blevet kontrolleret, var fejlen hurtigt blevet fundet.

Hos Miljøstyrelsen svarer kontorchef Rasmus Moe Ingeniøren skriftligt og afviser, at styrelsen har sat ræven til at vogte gæs ved at have Eurofins som referencelaboratorium.

»Referencelaboratoriet er Miljøstyrelsens rådgiver inden for reglerne om analysekvalitet. Reference­laboratoriet fører ikke kontrol med laboratorier,« skriver kontorchefen og tilføjer, at »vi gør meget for at sikre, at der ikke sker fejl.«

»Du kan aldrig gardere dig 100 procent. Derfor er det også en del af eftersynet at se på, om organiseringen og regelgrundlaget for analyser kan forbedres uden at skabe unødvendigt bureaukrati,« lyder det.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Man undre siger over, at nogle nye målinger er lavere end tidligere. Da dette er sammenfaldene med at man har skiftet laboratorium tror man, at dette må være årsagen. Så viser det sig dog, at begge laboratorier har brugt en forkert metode, men dog den samme metode.

Hvad var årsagen til faldet i de nye målinger så?
Jeg er med på, at tallene bør være højere, men hvis begge har brugt samme metode, så burde de nye målinger vel være meget tilsvarende de gamle?

Der ud over er der vist en lille fejl:
"I ferskvand giver metoden gennemsnitligt 7 % for lave resultater. Prøverne i ferskvand bruger forskerne til at vurdere, hvor stor udledningen er fra land til vores sårbare farvande, som jævnligt oplever iltsvind, herunder udvaskningen fra landbruget.
I saltvand er den gennemsnitlige afvigelse 13 %.
Den større fejlmargin i ferskvand end i saltvand skyldes, at en større del af kvælstoffet i saltvandet er organisk bundet. "

Den største fejlmargin er vel på saltvand, da den er 13% og ferskvand er på 7% ?

  • 9
  • 0

Som jeg forstår artiklen, så er måleværdierne forkerte pga. Metoden, men fejle er kendt.

Kurven synes ikke at vise en løbende reduktion , men en stabil tilstand.

Hvis der benyttes de nævnte korrektioner, er værdierne som forventet og forudsat, eller har de fejlagtige værdier medført en "afslappet holdning" - se bare, vi er i mål ?

Hvor ligger vi i relation til korrekte værdier ?

  • 3
  • 0

Var disse forskere slet ikke vidende om at der var forskellige metoder til målingerne?
Når metoden er så væsentlig, som det siges, så burde den jo være med i udbuddet og være oplyst sammen med resultatet.
Et andet laboratorium kunne jo blot have målt mængden af N2 i vandet, da der spurgtes om kvælstof.

  • 3
  • 2

Beklager jeg var lidt hurtig ude.
Jeg kan bare ikke forstå at man kan blive akkrediterede til en analysemetode uden der tages højte hvad metoden bruges til og at metoden åbenbart ikke verificeres.
Oplukning af prøver er jo ikke ligegyldigt.

DANAK (skrivefejl)

  • 2
  • 0

Hvis der som skrevet er brugt samme metode i meget lang tid er der fint grundlag for at vurdere udviklingen.
Hvis nogen ønsker at ændre metoden tabes sammenlignings grundlaget (det er måske også hensigten?)
Hvorfor skal det organisk bundne Nitrat måles med - det er jo bundet?
Årsags sammenhæng og begrundelse mangler helt i artiklen - det kan vi ikke bruge til noget.

  • 2
  • 1

Fra 17 (før) til 14 (efter) fra tabel , afvigelse af målemetode for saltvand på ca 15% . Det stemmer.
(men det er selvfølgelig ikke korrekte tal. ;-) )

  • 0
  • 0

En rigtig god pointe, altså hvorfor det betragtelige fald selv om begge laboratorier har brugt den samme forkerte metode.

Forresten undrer det mig at man måler i saltvand når det er udledning man ønsker at måle, det må da være langt sigende de koncentrationer man måler i vandløb.

  • 1
  • 2

Den identificerede målefejl, som Århus Universitet/Miljøstyrelsen har konstateres, kan forklares ved, at man ikke har gjort, hvad man normalt ville gøre. I det følgende vil jeg fortælle om egne erfaringer:

Den finansielle sektor
Inden for den finansielle sektor er det helt afgørende at kunne afstemme data. Data bliver født i systemet og derefter overført til andre systemer for så i sidste end at lande i regnskaberne eller til analyseformål.

En af min første tarifanalyser var nær endt i en katastrofe, idet skadesafdelingen uden at fortælle mig det havde ændret regler for indlæsning af hensættelser. Oprindelig blev en hensættelse indlæst i øre. 100 kr. blev indlæste som 10000. Dette betød, at hensættelserne var 100 gange for store. Jeg havde lavet en flot præsentation og der var 15 af cheferne til stede. Hvis resultaterne var rigtige, skulle der til at ske store prisforhøjelser og det kunne give ballade, men så var der en, der gjorde opmærksom på, at man havde glemt at fortælle dem, der indlæser hensættelserne om de ændrede regler. Forstil jer min ansigtsudtryk da jeg pakkede sammen - næste ligbleg og rystet. Dog vendte jeg frygtelig tilbage en måned senere med de rigtige hensættelser.

I et andet firma skulle jeg for første gang udarbejde hensættelser til regnskabet. Den øverste direktør mødte op på mit kontor og skræmte næsten livet af mit. Han forlangte en afstemning mellem mit system og regnskabssystemet. Igen blev jeg ligbleg, idet jeg ikke have foretaget denne afstemning og stolede på mig selv, men efter et par dages arbejde fik jeg farven tilbage, idet der kun var nogle får tusinder kroners forskel. Den omtalte direktør blev senere CEO for et af de største selskaber i Danmark. Han kunne sit kram.

Jeg blev klogere med tiden.

Skats udbetaling af 12.5 milliarder
Fejlen i forbindelse med udbetaling af udbytteskat på i alt 12.5 milliarder kr. ligger i, at man ikke har afstemt udbetalingerne i forhold til indbetalingerne. Hvis man havde udarbejdet en cash flow regnskab, ville man tidligt have opdaget fejlen ved simple afstemninger, men skat var overfyldt med chefer og projektledere, der tilsyneladende ikke forstod i skid.

Medicinal/fødevarer industrien
Det er et krav indenfor medicinal /fødevarer industrien, at man løbene og dog mindste én gang om året foretager kontrolmålinger af måleapparaterne, dvs. kalibrering. Dette gælder specielt, hvis det vedrører slutproduktet. Hvis deadline overskrides er helvede løs. Forestil dig, at et medicinalfirma har glemt en kalibrering ……

Udlicitationer
Som det fremgår af artiklen, er der sket en udlicitation af analyserne af kvælstof og fosfor. Hvis man har givet tilbud ud fra, at man anvender en autoklaveringsmetode, og man i stedet anvender en UV-metode, har man begået bedrageri over for Miljøstyrelsen. Der bliver noget jura, der skal bokses på plads. I øvrigt har det pågældende firma intet fortalt om den ændrede metode til Miljøstyrelsen.

Problemet med udlicitationer er, at der skal tjenes penge hjem. Man har set mange udlicitationer, der er gået skævt så som pleje af ældre, busdrift, madlavning, rengøring etc. Til denne liste kan man så tilføje analyser af kvælstof og fosfor i fersk og saltvand.

Miljøstyrelsen/Århus Universitet har fejlet på ikke at have foretaget de nødvendige afstemninger og kontroller.

Mit råd til Miljøstyrelsen/Århus Universitet:

Selv den ledende professor eller departement chef må ud i marken for med selvsyn, at konstatere at procedurer /metoder /udlicitationer fungerer og er på plads og i orden. Ellers kan det ske igen.

  • 7
  • 0