Rygmarvsimplantat får nervetråde til at vokse ud på 14 dage

Udviklingen af et centimeterstort implantat kan give patienter, der har brækket rygmarvskanalen efter trafikulykker, fald og dykning på lavt vand, et bedre liv.

Implantatet bliver lavet i 60 forskellige størrelser. For præcis hvilken radius og længde implantatet skal have, ved man først, når der er åbnet til patientens rygmarv.

Til gengæld ved udviklerne af implantatet, at det kan få ødelagte nervetråde til at vokse ud på 14 dage.

Nervetrådene vokser gennem de 12 kanaler, der gennemborer implantatet. Når det har udført sin opgave, bliver implantatet brudt ned af kroppen. Tilbage bliver bare nervetrådene.

Det er Karolinska Sjukhuset, der sammen med sit Stockholm-firma Bioarctic Neuroscience har udviklet implantatet, og Elos Medtech, som fik Ingeniørens Produktpris sidste år, der fremstiller det.

Forskning fra 1990'erne

I Bioarctic Neuroscience fortæller administrerende direktør Pär Gellerfors:

»Det er forskning, der startede i begyndelsen af 90'erne på Karolinska Institutet, hvor man forsøgte at skabe en behandling for rygmarvsskader. Udfordringen var, at man ved, at nerverne og nervebanerne i hjernen ikke vokser ud. De perifere nerver har ikke det problem, de regenererer faktisk.«

Det ville man drage nytte af:

»Så skabte man en metode, der så at sige transplanterede nerver ind i rygmarven på rotter med rygmarvsskader. Hypotesen var, at man ville omdirigere signalerne. Det var den store innovation,« fastslår Pär Gellerfors.

Resultaterne blev allerede publiceret i Science i 1996. Siden har man forsøgt at omsætte forskningen til et produkt.

»Det har taget sine år. Det, man yderligere har skabt, er et implantat, som Elos Medtech producerer, og som kan gøre kirurgien meget præcis og robust. Tidligere opererede man 'på fri hånd'. Men det går ikke klinisk. Der kræves et implantat,« siger Pär Gellerfors.

Hvad det er for et materiale, har han ikke lyst til at oplyse nærmere end, at det er 'en bionedbrydelig substans'. Den er nedbrudt tre-fire uger efter, at den er blevet transplanteret, hvor nervetrådene er genetableret.

»På det tidspunkt har rotterne fået deres bevægelighed i benene og genskabt evnen til at kontrollere urin og afføring, «siger Pär Gellerfors.

Forsøg med patienter

Forsøg med rotter har været vellykket, så nu er det første kliniske studie med 24 lammede patienter planlagt.

»Det er første gang i verden, at det sker,« siger Pär Gellerfors, der regner med at aflevere en ansøgning om kliniske forsøg til den svenske lægemiddelstyrelse i slutningen af året.

Går de kliniske forsøg, som de skal, kan behandlingen være klar om fire-fem år, vurderer Pär Gellerfors.

På længere sig er hensigten at udvikle behandling for patienter med ældre rygmarvsbrud.

Bioarctic Neuroscience har fået implantatet beskyttet som speciallægemiddel i både Europa og USA. Det giver virksomheden syv til ti års eneret på markedet.

I USA er biotek-firmaet Geron i gang med kliniske studier af stamcelle-reparation af rygmarvsskader.