Ryan Lund skal besvare kritiske spørgsmål
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ryan Lund skal besvare kritiske spørgsmål

Mange af ing.dk's læsere er skuffede over miljøtekniker og brændeovnsmodstander Ryan Lunds svar i en Q&A her op ing.dk.

Q&A'en blev sat i værk, efter at artiklen 'Brænderøgens fjende nr. 1: Ingen behøver brændeovne i dagens Danmark', der beskrev Ryan Lunds konklusioner i et semesterprojekt, skabte en massiv læserdebat.

Læs også: Brænderøgens fjende nr. 1: »Ingen behøver brændeovne i dagens Danmark«

Redaktionen ville på baggrund af debatten give læserne mulighed for at gå i direkte dialog med Ryan Lund, men mange af læserne mener, at fortaleren for afskaffelse af brændeovne har ignoreret alle de kritiske spørgsmål i sine svar, som blev offentliggjort i går eftermiddags.

Læser Henrik Blitger skriver blandt andet:

'Sikke da en trist 'Spørgerunde'. Lige så selektiv kritisk Ryan Lund er i sin rapport, lige så selektivt har han her udvalgt de ukritiske spørgsmål. Ynkeligt'.

Og under overskriften 'Humbug' skriver Mogens Kjær bl.a. 'Ryan har valgt ikke at svare på de spørgsmål, der relaterer til hans videnskabelige metode. Ekstrapolering af partikeltal fra brændefyrede madlavningsbål i Afrika, usikkerhedsfaktorer, der er ordner større, end hvad han angiver osv. Ting, der er kommet frem under debatten her på ing.dk. Ret skal selvfølgelig være ret. Jeg har ikke selv spurgt og ved ikke præcist, hvilke spørgsmål, der er ladt ubesvarede. Men det lugter værre end en dårlig optænding på en tåget formiddag'.

Henrik B. Jensen undrer sig over, at ing.dk 'vil være med til dette cirkus'.

Det ønsker Ingeniøren heller ikke. Vi har udvalgt en række af de ubesvarede kritiske spørgmål og har aftalt med Ryan Lund, at han hurtigst muligt besvarer dem i den Q&A, hvor de er stillet.

Læs også: Læs alle Ryan Lunds svar om brænderøgsforurening

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvad med at offentliggøre alle spørgsmålene og lade læserne udvælge de 25 bedste spørgsmål til besvarelse?

  • 0
  • 0

Har den mand ikke snart fået spalteplads nok ?
Jeg har ikke noget at spørge ham om, da han i den grad kan mobilisere en følelse i mig af bedrevidenhed.
Jeg har læst hans rapport, der er ikke mere at spørge om. Det er helt klart hvad hans agenda er.
Flere hundrede indlæg i de mange tråde om denne sag viser det.
Hvorfor blive ved at træde rundt i den samme suppedas ?

Langt hellere ville jeg spørge RUC på hvilken baggrund de har uddelt en topkarakter for løsningen af denne opgave. Det kan umuligt være på en videnskabelig baggrund, og det er stærkt bekymrende.

  • 1
  • 0

Ryan Lund er blevet klogere i de senere år – hans semesteropgave viser, at han er på vej til at kunne differientere imellem æbler og pærer og at han er begyndt at kunne se hvor komplex miljøproblkematikker kan være, men der mangler stadigvæk en del indsigt indtil jeg vil give ham et 12-tal. Han er vist en af de få, hvis ikke den eneste, studerende i DK, der med en semesteropgave for en kandidat-uddannelse, kan få fagfolk og pressen til at diskutere arbejdet som seriøs videnskabelig forskning.
Besvarelserne på Ing-spørgsmålsrunden viser desværre, at ”forskeren” tror på det værste og ikke har meget tiltro til nogle af de gode løsninger, han selv opstiller i rapporten.
Men når så mange andre har gjort det vil jeg her på Landsforeningen Økologisk Byggeris vegne også bidrage til debatten: ikke ved at betvivle at der kan være sundhedsfarlige emissioner, men ved at pege på og fremhæve aspekter i semesterprøven, der truer at gå under i tekstens omfang og lidt paniske grundtone:

Afsnit 2.1.1: Formålet er at vise de negative sundhedskonsekvenser – med særlig fokus på mortalitet.
- Hvad med de positive sundhedseffekter der er forbundet med brændeovnsteknoilogien
- motion både ved fyringen, men også ved fremskaffelse og håndteringen af brændbeholdningen
- velvær, der strømmer fra et ildsted og som ikke kan erstattes af andre former for varme
- varme i huseholdninger der er ramt af strømafbrydelser eller fattige kår.
At pege på kendte virkemidler der kan forhindre sundhedskadelige effekter bør være et formål for den slags opgave.

Afsnit 2.2.: Påstand: et rigt land har rationell set ikke behov for individuell fastbrænddselbaseret opvarmning, der findes klimamæssigt mere anbefalesesværdige opvarmningsformer ...
- Der skal da vist skrives to lange afhandlinger, der kan bevisføre for disse påstande, Danmark har rationell set ikke behov for at bevare nogen form for kulturliv, fredede bygninger, sports- og fritidsliv osv. Men hvor fattigt et land ville der så være tilbage?
Hvor er beviset for de højteknolgiske opvarmningsformers klimamæssige overlegenhed?
Der kan anføres mange endda meget kritiske argumenter i mod en ensidig satsning på disse teknologier.

Afsnit 3.1.3 (S.14) ca 700.000 fastbrændselsenheder + 100.000 i sommerhuse...= 1,5 mill. vælgere
- Det interessante er ikke hvor mange vælgere dette repræsenterer, men hvor mange af dem er dårlige fyrmestere og hvor mange driftstimer har hver af disse ovne?
Og ikke mindst hvor er der i hele rapporten egentlig en opgørelse over kul/koks versus træ?

Afsnit 3.1.4. (S.15) Kort afsnit om de meget store individuelle forskelle imellem ildsteder, benyttet brænde og fyringsdteknikker, fodnote 6 bringer en af rapportens vigtigste ”sandheder”: kun ca 5% af alle PM2,5 partikler i luften over DK formådes at stamme fra brændeovne i DK.
- Hvorfor er dette ikke vist i en særlig graph, hvorfor står det kun i en fornote?
- Problem skal anerkendes: Hvis der virklig kommer 17.000t PM2,5 udaf danske brændefyr skal der da gøres hvad vi fornuftigt kan gøre for at bringe mængden meget længere ned.

Afsnit 3.1.5 Høje lokal koncentrationer er det alvorligtse problem
- Problem skal anerkendes: dette skal undersøges med ægte videnskabelige methoder, dvs. mange steder i længere perioder og efter en grundig belysning hvor præcis i forhold til en skorsten målinger egentlig giver mening.

Afsnit 4 Problemformulering: det er en ærlig afgrænsning, der viser et opgaven er snæver afgrænset – dette mest som information pressen og politiker skal have i mente, der er mere man skal vide om opvarmningsmaskiner og dermed forbundene fordele og ulemper, end hvad der står her!
Afsnit 4.2.6: Strategisk masterplan annonceres, skal skrives i kommende speciale når studenten tager kandidateksamen.
- Her et par tips til denne opgave:
- Diskuter fastbrændselovnenes manigfoldighed, herunder tydeliggør forskellen imellem kul/ koksfyring og træbrændsel, husk de særlige masseovne.
- Husk literatur om ren forbrænding
- Lav et estimat , fx i sammenarbejde med skorstensfejerlauget, over hvilket potentiale af partikelbesparelser der ligger i en offensiv indsats for rene fyringsteknikker (du taler selv om en faktor 100, afsnit 8.1.2!)
- Spørg fagfolk om de positive sundhedsvirkninger brændeovnsbrugere udsætter sig selv og deres gæster for.
Afsnit 8.1.1 Forslag om forbud af fastbrændselfyring i byzone.
- meget drastisk forslag, gælder det træfyring og kul/koks? Der tages ikke højde for byzoneområder, hvor der ikke er fjernvarme, anlæg af fjernvarme og jordvarme afstedkommer miljøbelastninger, som der ikke tages højde for.

Afsnit 8.1.2 Forfatteren kommer med konkrete forslag (som han indtil videre har prøvet at tie ihjel. Tillykke for den udviklede evne til at lytte til andres argumenter):
Top-down optændning bevirker 50 – 80% mindre partikler i røgen - og -
den rigtige fyringsteknik betyder at der opstår emissioner, der kan være mindsket med en faktor 100 i forhold til de slemme!
Afsnit 8.1.3 Grænseværdier for tilladt mængde partikler, Danmark søger dispensationer fra EU-krav ...
-Problem skal anerkendes: god ide, at få fornuftige grænseværdier og at overholde dem.

Afsnit 8.1.4 Opstilling over afgifter til varmesystemer - der påstås, at varmepumper er afgigtspligtige.
- Skriv hele historien: Det er de i kraft af, at de skal bruge el for at producere. Hvis de modtager strøm fra el-nettet skal en kWh time ganges med en faktor 2,5, den er jo sikkert produceret med kulforbrænding! Dette synes ogavens forfatter sikkert også er en rimelig beregningsmetode.
- Kritik og anerkendelse: De foreslåede afgifter (hhv.10.000 og 5000 kr) for hver fyringsenhed virker voldsom høje og unuanceret. Men de efterfølgende forslag for afgiftsnedsættelse eller fritagelse er fine – mon ikke samme effekt kan opnås uden de helt store afgiftskanoner? Dette er en politisk diskussion – hvor er videnskaben her?

Afsnit 9.3 Samfundsomkostninger på 1 mia Dkr. i DK og 3,4 mia Dkr i hele EU.
- Hvordan i al verden kan DK blive ramt så hård, at det stakkels land må bære mere end 1/4del af hele Eus samfundsudgifter for problemet? Hvordan tryller man pludselig disse tal frem og hvor står der noget om de samfundsmæssige tab ved ensidig satsning på de højteknologiske løsninger der kræver gigantiske gravearbejder?

  • 1
  • 0

Er helt enig med dig. Ærgerligt vi ikke kan give Ryan karakter. Hans opgave efterlader i virkeligheden flere spørgsmål end den giver svar på hvad fyring i brændeovne kan være årsag til. Iøvrigt glemmer han de dødsfald som skyldes skorstensbrande fra brændeovne.
Det er de eneste reelle dødsfald man kan henføre til brug af brændeovne!

  • 0
  • 0

Tja - er der så mere at sige - nedenstående siger for mig det hele - desværre

[Det ønsker Ingeniøren heller ikke. Vi har udvalgt en række af de ubesvarede kritiske spørgmål og har aftalt med Ryan Lund at han hurtigst muligt besvarer dem i den Q&A hvor de er stillet.]

hvis ingeniørens medarbejdere oven i købet allerede nu kan sige at de vil udvælge spørgsmål der er kritiske og lade ham svare på dem her i "anden omgang" viser jo med al tydelighed hvilken dagsorden der er brugt til at definere opgaven, der for mig at se mere minder om et partisystems spinapparat end hvad der burde forventes som saglig arbejde.

For mig at se er yderligere kommentarer på denne rapport af samme værdi som jeg tillægger overskrifter på EB´s hjemmeside - ren underholdning for sentationshungrende læsere der er mere eller mindre ligeglade med om en påstand holder vand - bare den passer med deres egen holdning.

  • øh og nå ja - dette her er ingen gang underholdende ;-)
  • 0
  • 0

Tak for det Lars.
Det var sgu værre end jeg troede, og jeg troede ikke så meget.
Det jeg tænker på er, om det overhovedet er muligt at dæmme op for sådanne rapporter. Du kan jo tage hvad som helst op, der vil altid være nogle negative effekter, hvis man leder grundigt nok.
Hvis Ryan Lund havde levet da dampmaskinen blev opfundet/udviklet, så havde vi ikke haft denne debat. Du kan jo se på antibiotika, som nu har gjort bakterier resistente. Det burde jo aldrig have været brugt, når det nu medfører at folk dør før tiden.

  • 0
  • 0

Kære Olav Scheunemann og Landsforeningen Økologisk Byggeri (LØB)

Tak fordi du/I har læst min videnskabelige rapport om brænderøgsforurening & folkesundhed.

Dejligt at læse et konstruktivt, konkret, fremadrettet og løsningsorienteret bidrag til en nuancering af debatten om problemer og løsninger ifm. den sundhedsskadelige brænderøgsforurening i byzone i Danmark.

Ikke mindst når dette bidrag kommer fra et bestyrelsesmedlem, der udtaler sig på vegne af Landsforeningen Økologisk Byggeri.

Det tegner godt, og jeg håber på et godt samarbejde med LØB og andre miljøorganisationer, samt patientforeninger mv., for herved sammen fremadrettet at kunne lægge det nødvendige og tilstrækkelige landspolitiske pres til effektivt at få reduceret den sundhedsskadelige brænderøgsforurening i byzone i Danmark.

Venlige hilsner

Ryan Lund

Jeg har følgende afsnits-specifikke svar til LØB’s kommentarer og spørgsmål i relation til min videnskabelige rapport.

Svar på tiltale vedr. afsnit 2.1.1:

LØB’s fokus virker relativt individ- og brugerorienteret i relation til fyrbøderen.

Jeg kunne modsat spørge:

Hvad med naboerne, der generes af brænderøgen?

Hvad med de brænderøgs-forureningsrelaterede samfundsøkonomiske omkostninger i ekstra hospitals- og medicinudgifter, flere overførselsindkomster og reduceret effektivitet på arbejdsmarkedet pga. flere uoplagte B-dage blandt medarbejderne pga. luftforureningen gennem fyringssæsonen i mange af landets villakvarterer mv…?

Hvis Danmark vil undgå fattigdom, og populært sagt undgå ’at blive ædt af kineserne’, så handler det da netop om at optimere folkesundheden i Danmark, for bl.a. herved at blive mere konkurrencedygtige (i øvrigt peger forskningsresultater på, at partikulær luftforurening sandsynligvis reducerer børns IQ).

Svar på tiltale vedr. afsnit 2.2:

Jeg har sendt min videnskabelige rapport om individuel træfyring & klimaforandringer til bestyrelsen i Landsforeningen Økologisk Byggeri.
Rapporten konkluderer, at der kan stilles videnskabelig kvalificeret spørgsmålstegn ved, at individuel træfyring i Danmark er klimaneutralt – ikke mindst pga. den meget betydelige partikulære luftforurening fra brændeovne o.l.
Derfor er det decideret videnskabeligt usandt at give individuel træfyring i Danmark ’klima carte blanche’, hvilket LØB vel heller ikke gør.

Svar på tiltale vedr. afsnit 3.1.3:

I henhold til Anders Evald fra Force Technology, som til Energistyrelsen indberetter den estimerede mængde af brænde og træpiller, der afbrændes i individuelt regi i Danmark, så har jeg fået følgende svar af ham (som fremgår af bilag 2):

”1. Nej jeg ved ikke, hvilken procentdel kul og lignende udgør i forhold til privat træbaseret opvarmning. Hvis jeg skal gætte, så er det ret lidt, max nogle få %. Træbaseret individuel opvarmning har et betydeligt omfang, når træpiller og brænde lægges sammen, og jeg hører sjældent om noget, der har med koks, kul, brunkul eller petcoke at gøre i forbindelse med private.”

Desuden er det en naivistisk myte, at en effektiv reduktion af brænderøgsforureningen alene opnås via informationskampagner om korrekt fyring.
For det første er individuel brændefyring en ukontrollabel proces (hvor lufttilførslen og indfødsmængden mv. sjældent er optimal i relation til det eksterne miljø). Træ er et relativt uhomogent brændsel, som altid til resultere i en forholdsvis ufuldstændig forbrænding, dvs. hvor der udledes mange sundhedsskadelige partikler og gasser, foruden CO2 og vanddamp.
Dette skyldes bl.a. bekvemmelighedshensynet, idet man må formode, at når folk om aftenen – trætte efter en lang arbejdsdag – ofte ikke gider stæse hen over stueguldet i tide og utide for at lægge en enkelt kævle i brændeovnen ad gangen, og eller ikke altid lige får åbnet tilstrækkeligt for luftspjældet eller får tørret træet helt inden afbrænding osv.

Svar på tiltale vedr. afsnit 3.1.4:

Jeg er fuldstændig enig med LØB i, at den massive luftforurening med fine partikler - som sammen med de ultrafine partikler er det mest sundhedsskadelige luftforureningsparameter i Danmark – effektivt bør nedbringes hurtigst muligt og håber som nævnt meget, at LØB vil indgå i et samarbejde - sammen med andre miljøorganisationer og sammen med patientorganisationer - for ved fælles hjælp at lægge det nødvendige landspolitiske pres, således at effektiv regulering kan sikre danske byboere en renere og sundere luftkvalitet.

Svar på tiltale vedr. afsnit 3.1.5:

I henhold til forsigtighedsprincippet hersker der - ifm. med den forbrændingsrelaterede partikulære luftforurenings meget betydelige helbredsskader – fuldt tilstrækkelig videnskabelig evidens til at sætte landspolitisk ind med regulering, der skal sikre en effektiv reduktion af brænderøgsforureningen i de danske byer.

Så kan der sideløbende hermed foretages flere målinger i landets villakvarterer, samt generelt bedrives mere forskning i sundhedsskadelig luftforurening (eksempelvis det omtalte landsdækkende epidemiologiske studie til 30-50 mio. kr., der én gang for alle relativt præcist kan estimere de samlede helbredsskader af luftforureningen i Danmark).

Svar på tiltale vedr. afsnit 4:

Det er en videnskabelig rapport; derfor er problemformuleringen præcis og afgrænset – andet vil være useriøst.

Svar på tiltale vedr. afsnit 4.2.6:

LØB’s argumentation svarer lidt til debatten i 80’erne, hvor folk seriøst argumentere for, at det var tilstrækkeligt at ombygge affaldsforbrændingsovnene for herved at minimere dioxinforureningen.
I dag ved vi, at dette blot var udenomssnak, og er glade for, at der nu er effektiv røgrensning på landets affaldsforbrændingsanlæg. Jeg er helt med på, at denne luftforurening er af en helt anden størrelsesorden. Omvendt kan man argumentere, at anlæggendes storstene også er 100 meter høje.

Svar på tiltale vedr. afsnit 8.1.1:

Prioriteringen af indsatsen over for forurening bør primært baseres på størrelsesordenen af den givne forurenings sundheds- og klimakonsekvenser. Netop i dette lys er fjernvarme langt at foretrække frem for den mest sundhedsskadelige opvarmningsform i Danmark, som er træfyring. Derfor bør individuel træfyring forbydes i områder med kollektiv varmeforsyning (fjernvarme eller naturgas). Individuel fyring med kul og koks er, ifølge Anders Evald, FORCE Technology’s kvalificerede skøn, kun marginalt forekommende i dagens Danmark.

Svar på tiltale vedr. afsnit 8.1.2:

Man bør forholde sig stærkt kritisk til Miljøstyrelsens reduktions-estimater på helt op til 80 % af partikel-udledningen i relation til top-down optænding: http://braenderoeg.dk/files/LOB_kritik_af_...

Svar på tiltale vedr. afsnit 8.1.2:

Enig; lad os derfor sammen arbejde for, at grænseværdierne for luftforurening sænkes, og at grænseværdierne så også overholdes, samt diskutere de nødvendige virkemidler, der skal sikre overholdelsen af miljø- & folkesundheds-ambitiøse grænseværdier…

Svar på tiltale vedr. afsnit 8.1.4:

Miljøhistorien viser, at afgifter stort set altid skal være relativt høje for at virke tilstrækkeligt effektivt. Tænkt blot på afgiften på 1.000 kr. pr. år for ikke at have monteret et partikelfilter på en dieseldrevet bil. Det lave afgiftsniveau har medført, at folk langt overvejende blot betaler afgiften, i stedet for at købe og eftermontere et partikelfilter, hvilket er et skræmmende eksempel på en uambitiøs lav og dermed ineffektiv forureningsafgift.

Svar på tiltale vedr. afsnit 9.3:

Investeringer i fjernvarmerelateret infrastruktur må være nogle af de samfundsøkonomisk mest optimale investeringer i tæt bebyggelse, og IDA anbefaler da også i deres klimaplan for 2050, at antallet af husstande, som forsynes med fjernvarme med fordel kan øges fra ca. 62 % i dag til ca. 70 % i løbet af de kommende årtier.

Hvad angår beregningen af de samfundsøkonomiske omkostninger, henviser jeg til kilden, som er (Brandt et al. 2011).

Referencer:

Brandt, Jørgen et al., 2011a: Assessment of Health-Cost Externalities of Air Pollution at the National Level using the EVA Model System, CEEH Scientific Report No 3, Centre for Energy, Environment and Health Report series, March 2011: http://www.ceeh.dk/CEEH_Reports/Report_3/C...;

Brandt, Jørgen et al., 2011b: EVA - en metode til kvantificering af sundhedseffekter og eksterne omkostninger fra luftforurening, artikel i: Bonde, Jens Peter (ansv.) et al. 2011: Miljø og sundhed, Temanummer om helbredseffekter af vedvarende energi, formidlingsblad, 17. årgang, supplement nr. 1, oktober 2011, Udgives af: Sundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige Udvalg for Miljø og Sundhed:
http://miljoogsundhed.sst.dk/blad/msS0111.pdf

  • 0
  • 1

Hej Ryan,
fint at du finder min kommentar til din rapport udmærket.
Det var også meningen, at du kan mærke, at vi gerne vil have en sober dialog.

Det var først og fremmest min ærinde, at pege på, at du nu har beskæftiget dig med de handlingsforslag til renere forbrænding, som tilhængerne af biobrændsel i hele tiden har peget på, og som du og Kåre har prøvet at holde ude af konferencer og skrivelser i tiden op til nu.
Vi hilser meget velkommen hvis I arbejder videre med disse ting og ser på hvor mange af partiklerne dermed vil blive taget væk.
Vi er jo mange, der er fuldstandig overbevist, at der et fåtal af ildstederne der fyrer med træ og de fleste af dem drer fyrer med kul/koks står for den uvervejende del af den forurening, som konstateres af ullykkelige naboer og få videnskabelige stikprøver.
Her skal skorstensfejerne eller miljømyndigheden i kommunerne få bedre muligheder for at gribe ind.
Yderligere er der rigtig mange brugere, der bør flække deres brænde meget bedre og tillære sig nogle tricks, tørre bedre, tænde op fra top osv.

Alt det vil vi gerne hjælpe til med!

Men omklamres af al din snak om videnskabelighed af dit arbejde, dramatiske sygdoms- og mortalitetsscenarier, negative klimapåvirkninger osv.-
det vil vi ikke deltage i - tværtimod:
Vi bliver ved med, at arbejde for enkelte teknikker, decentrale forsyninger, gerne uden el fra nettet og så få anlægsarbejder som muligt.
Hvis du tillærte dig at forske uden skyklapper og at se på helheden, ville du måske få interessante resultater, der går i en anden retnig af hvad du håber, men alligevel er god for vores fæles fremtid!

  • 1
  • 0

Hej Olav Scheunemann

Jeg må bare i al stilfærdighed påpege, at du/LØB ikke har påpeget én specifik fejl i min rapport, og må opfordre dig/LØB til at læse min rapport om individuel træfyring og klimaforandringer, som jeg mailede LØB’s bestyrelse.

Også brændefyrende masseovne og stenovne kan udgøre en betydeligt mlljø- & sundhedsproblem i tæt bebyggelse.

At du opfatter det som en omklamring, at jeg alene nævner et samarbejde som en MULIGHED, taler vist for sig selv, og må stå for din egen regning.

Mvh. Ryan Lund

  • 0
  • 1

Den 8. blev der ved frokost åbnet for spørgsmål til Ryan Lund, kl 18:35 var svarene klar: 25,8 akademiske sider(2275 tegn per side), en enestående indsats for at svare de hungrende eller...?

Den 9. blev det annonceret at Ryan Lund ville savre på de manglende kritiske spørgsmål, 5 dage senere venter vi stadig.

Med den indsats - næsten 26 sider på under en dag! - som Ryan tidligere udviste, kan jeg godt undre mig over vi endnu ikke har set svar på de kritiske spørgsmål, og var jeg ikke så blåøjet som jeg er, kunne jeg forledes til at tro at det første hold spørgsmål og svar var lavet på forhånd, jeg kunne ikke skrive 26 sider på den tid, men det ville ing.dk vel aldrig have tilladt?

Kan det utænkelige virkelig være rigtigt, at DØ -, financieret af Dansk Energi, elselskabernes lobbyorganisation - har fomået at anvende ing.dk som nyttige idioter, ja så må jeg også give Ryan Lund 12, for veltiirettelagt mediestrategi og sublimt spindoktori!

Havde Ryan Lund ikke ladet sig korumpere af sin nye stjernestatus, havde han måske ikke været så uforsigtig i sine påstande, og knap så skråsikker i sin retorik, og så var det reelle ærinde aldrig afsløret - ja hovmod står for fald...

Jeg venter stadig...

  • 0
  • 0

Når en politikker udtaler sig er det ofte mere interessant hvad de -ikke- svarer på, fremfor hvad de svarer.

Hvis vi ikke kan få svarene, kunne det måske være vi kan få lov til at se de kritiske spørgsmål i stedet?

  • 0
  • 0

Kære alle

Nu hvor alle har haft mulighed for at kommentere og diskutere Q&A’en - samt artiklerne relateret til min rapport om brænderøgsforurening & folkesundhed på ing.dk og i den trykte udgave (der har i alt været ca. 350 af disse blog-indlæg) - vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke for jeres deltagelse og engagement, samt komme med en afsluttende kommentar, som kan læses her:

http://ing.dk/artikel/127214-braenderoegen...

Med venlig hilsen
Ryan Lund

  • 0
  • 0

Den 9. blev det annonceret at Ryan Lund ville svare på de manglende kritiske spørgsmål, 5 dage senere venter vi stadig.

Venter vi stadig?

  • 0
  • 0

[quote]Den 9. blev det annonceret at Ryan Lund ville svare på de manglende kritiske spørgsmål, 5 dage senere venter vi stadig.

Venter vi stadig?[/quote]

Ja jeg tror vi kommer til at vente længe.
Ryan har opnået sit mål. At besvare spørgsmål som forholder sig kritisk er ikke en del af hans mission.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten