Rutsjebane og kuppel på Rundetårn gør konstruktøren rundtosset

Rundetårn kan midlertidigt blive udstyret med kuppel, der dog skal være så åben i konstruktionen, at hverken observatoriet eller de besøgendes udsigt bliver forstyrret. Men det er ikke nogen let opgave at bygge en 25-30 meter bred kuppel på toppen af 34,8 meter højt fredet tårn på en af Københavns mest travle gadestrækninger. Illustration: AB Clausen

Til november vil besøgende i Rundetårn i København kunne komme noget hurtigere ned, end de hidtil har kunnet.

Som en del af en udstilling, der skal løbe fra 25. november til 10. januar 2018 vil den japanske kunstner Tadashi Kawamata nemlig installere en 130 meter lang rutsjebane hele vejen ned ad spiralrampen, der snor sig 7,5 gange rundt om tårnets kerne. Men det er faktisk ikke rutsjebanen, der gør Mads Jakobsen rundtosset. Det er i stedet den store kuppel, som kunstneren vil placere på toppen af tårnet, der volder hovedbrud.

Gelænderet på Rundetårn er fra 1643, og det måtte ikke beskadiges. Derfor måtte kunstner og bygningskonstruktører tænke i nye baner for at fastgøre kuplen til tårnet. Illustration: Jesper Vang Hansen

Bygningskonstruktøren fra rådgivningsfirmaet AB Clausen har nemlig ansvaret for at finde en løsning, som både er sikkerhedsmæssigt forsvarlig og tilfredsstiller fredningsmyndighederne.

»Rutsjebanen har i det mindste et fast underlag at ligge på. Den skal selvfølgelig fastgøres, så den ikke skrider, men det er lettere at løse. Det bliver noget mere kompliceret med kuplen.«

Fredet gelænder kom i vejen

Den oprindelige plan var at placere kuplen, der er tænkt som en åben konstruktion af tynde stålrør, på platformen 34,8 meter over gadeplan. Men her kom et gelænder i vejen.

Læs også: Glid med 65 km/h ned gennem Londons 114 meter høje olympiske vartegn

På platformen er et cirka to meter højt sikkerhedshegn og uden for det et kunstfærdigt udført gelænder, som kunstsmeden Caspar Fincke lavede og installerede i 1643 - året efter tårnets indvielse. Den oprindelige plan ville have krævet indgreb i dette gelænder, og det blev afvist med det samme, fortæller Mads Jakobsen.

»Vi ville have været nødt til at lave en del pletreparationer i gelænderet, og det bliver aldrig rigtig godt med kobber, så vi måtte finde på noget andet.«

Limes fast til toppen

Nu er planen i stedet at fastgøre den store kuppel med limankre i muren lige under gesimsen ved tårnets top. På den måde vil fastgørelsen ikke kunne ses fra jorden.

Når udstillingen er overstået, vil man kunne reparere hullerne i muren med puds, så det bliver umuligt at se, at den har været der.

Den nuværende plan er at fastgøre kuplen med limankre i muren lige under tårnets gesims. Illustration: Mads Jacobsen / AB Clausen

Logistik udfordrer

Om denne løsning bliver godtaget af fredningsmyndighederne, er endnu uvist. Den samme uvished omgærder spørgsmålet om den endelige finansiering af projektet, som ifølge Mads Jakobsen er 'groft estimeret' til at koste omkring 1,1 mio. kr + moms. Ventetiden giver imidlertid Mads Jakobsen og hans kolleger tid til at tænke mere over, hvordan de skal løse opgaven med at få klemt kuplen, der forventes at få en diameter på 25-30 meter ind til Rundetårn. Og hvordan de derfra skal få løftet den op og sænket på plads - uden at skade det fredede gelænder.

Læs også: Spansk rutsjebane får rekord-dybt fald på 78 meter

»Selv om der er meget plads omkring Rundetårn, så fylder så stor en kuppel jo bare rigtig meget. Så det bliver en udfordring at komme ind med kraner og at løfte den op på plads uden at komme i karambolage med gelænderet.«

Rutsjende dilemma

Desuden er teknikerne ikke helt klare på, hvordan de vil bygge rutsjebanen.

»Jeg tænker en del over, hvor den skal gå, og hvor den skal ende. Den skal nok ikke gå inderst i tårnet, for så bliver den så stejl, at man får rigtig meget fart på. Og hvis vi placerer den yderst, får vi en konflikt med det sted, hvor man skal betale.«

Placeringen af den planlagte rutsjebane volder konstruktørerne hovedbrud. Inderst i tårnet hælder spiralrampen 33 procent, som vil give gæsterne meget høj fart. Men placeres rutsjebanen langs tårnets yderside, hvor hældningen er 10 procent, vil banen genere billetsalget. Hovedbruddet er endnu uløst. Illustration: Peter Hartley. Erik Bjørn & Kompagni A/S

Læs også: Tyske studerende rutsjer fra forelæsningerne

Og så er der selvfølgelig spørgsmålet om, hvor og hvordan turen skal ende.

»Det kan være, at den skal ende ude på gågaden, og det kan også være, at man skal køre på tæpper eller i små vogne, så vi er sikre på, at man bliver bremset til sidst. Men der skal vi have involveret nogen rutsjebaneeksperter, der har prøvet at bygge noget lignende før.«

Tænker ikke på tyngdekraften

AB Clausen vil først lede efter samarbejdspartnere, når finansieringen er på plads. Og når kunstneren har forholdt sig til skitseforslagene.

»Det er jo hans projekt. Ligesom i andre projekter, er det bare vores opgave at få de tanker, som arkitekterne har tænkt, til at lykkes i virkeligheden. Kunstneren tænker ligesom arkitekter - bare uden forståelse for bygningsfysik og tyngdekraft. Men med meget mere fart på. Det er superspændende at prøve.«

Efter planen skal projektet myndighedsgodkendes sent på sommeren.

Kunstnerens oprindelige plan var, at rutsjebanen skulle hægtes uden på bygningen, men det gav uoverstigelige problemer med enten hældning, eller at rutsjebanen skulle gå gennem Trinitatis Kirke. Derfor er planen nu at lade rutsjebanen følge den indvendige spiralgangs 7,5 snoninger. Illustration: Laurids de Thurah 1748/ Wikimedia Commons
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg har læst om projektet tidligere, men jeg kan ikke finde ud af hvem der betaler eller hvor meget det vil koste. Kan ing.dk eller nogel debattører hjælpe med de oplysninger?

  • 2
  • 0

150-året for oprettelsen af de diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Japan vil i 2017 blive fejret i et samarbejde mellem Kulturministeriet, Den Danske Ambassade i Tokyo, samt Statens Kunstfond, danske kulturinstitutioner, kunstnergrupper og enkeltstående kunstnere. Deltagende danske museer har planlagt udstillinger som en del af deres udstillingsprogram og budget. Alle institutioner og aktører bidrager med en stor finansiel egen andel, ligesom de japanske samarbejdspartnere lægger store ressourcer i realiseringen af satsningens projekter.

Og jeg VIL prøver den rutsjebane!

  • 11
  • 2

Hej Søren

Ifølge Mads Jakobsen er 'et groft estimat' for projektet ca. 1,1 mio. kr. ekskl. moms.

VH

Ulrik Andersen Journalist Ingeniøren

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten