Rust dig til et arbejdsliv fuld af forandringer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Rust dig til et arbejdsliv fuld af forandringer

Illustration: Lasse Gorm Jensen

Hvis du tror, at disruption er noget, der kun rammer ufaglærte, når produktionen overtages af robotter, kan du godt tro om igen. Hvad enten du er jurist, journalist, læge eller sågar ingeniør, vil du inden for overskue­lig fremtid skulle vinke farvel til arbejdsopgaver, som kan klares hurtigere, billigere og bedre ved hjælp af big data, kunstig intelligens og smarte algoritmer.

Det tvivler ledelseskonsulent og civilingeniør Tune Hein ikke et sekund på. For to år siden skrev han sammen med Thomas Honoré bogen ‘Disrupt eller dø’, der havde fokus på de omvæltninger, virksomhederne står over for. Nu har de sammen skrevet ‘Disrupt dig selv’, som henvender sig til dem, der vil have et bud på, hvordan man undgår at blive væltet omkuld af forandringerne.

I bogen fortæller de om nye teknologier, der vil forandre fremtidens arbejdsplads, hvad angår arbejdsindhold og socialt samspil, og de giver deres bud på, hvordan man bedst ruster sig til nye tider, nye roller og nye arbejdsopgaver.

Og der er god grund til at være beredt, mener Tune Hein.

Han henviser til et studie fra Boston Consulting Group, som viser, at hvert fjerde nuværende job vil være erstattet af en robot eller kunstig intelligens i 2025.

»Arbejdslivet vil ændre sig for os alle inden for de næste tre-fem-syv år. Der vil være tempoforskelle; nogle har allerede oplevet omvæltningerne, mens det vil tage længere tid for andre,« siger Tune Hein.

Dermed ikke sagt, at vi kan se frem til lange køer af arbejdsløse – i særdeleshed ikke blandt folk med en teknisk baggrund. Der bliver om muligt endnu mere brug for dem, der mestrer grundlæggende viden inden for matematik, fysik og teknologi generelt. Men de opgaver, ingeniørerne kommer til at løse, og den rolle, de skal påtage sig, vil uvægerligt ændre sig.

Oplæring skal også disruptes

Ifølge Tune Hein er en af de store udfordringer, at vi står over for et enormt læringspres på grund af det accelererende innovationstempo. Tidligere udviklede en virksomhed måske et enkelt nyt produkt om året. Det gav tid til oplæring, så medarbejderne kunne blive fortrolige med produktet.

»Vi har været vant til en verden, hvor vi følte os kompetente, hvor vi vidste, præcis hvordan vi f.eks. skulle reparere et produkt. Før havde en servicetekniker måske fire gamle og et nyt produkt; i dag har man fire nye og et gammelt. Det giver stor utryghed, at man ikke længere kan hvile i sin faglighed, fordi man kun føler sig kompetent i en lille del af jobbet,« forklarer han.

Øget oprustning på uddannelsesfronten i traditionel forstand er ikke en brugbar løsning. Med et enkelt nyt produkt om året kan man snildt bruge en uges tid på uddannelse, men hvis en virksomhed lancerer ti nye produkter årligt, er der ikke tid til ti gange så mange kurser.

Ergo skal der tænkes nyt på efter- og videreuddannelsesområdet, påpeger Tune Hein:

»Uddannelsesbehovet vokser, men den tid, der bruges på uddannelse, kan ikke vokse tilsvarende. Derfor er man nødt til at finde helt nye former. Oplæring og uddannelse skal også disruptes.«

Folk skal rustes psykisk

Frem for at efteruddanne i specifikke færdigheder gælder det altså om at lære at tilegne sig nye færdig­heder og ny viden.

»Virksomheder, uddannelses- og efteruddannelsesinstitutioner skal i stigende grad undervise i adap­tionsprocesser. I stedet for at træne i adaption af nye produkter skal de træne folk i at blive hurtigere til at adaptere nye produkter,« siger han.

Tune Hein forudser, at man også i stigende grad vil bruge virtual reality og augmented reality ved oplæring. En teknik, der allerede bruges i dag, når f.eks. montører skal lære at samle et nyt produkt.

Men der er også behov for at ruste folk til de evindelige forandringer, fordi det slider psykisk, hvis man skal omstille sig til noget nyt igen og igen.

»For at imødegå den psykiske belastning kan man træne folk, så de ikke føler, at det er helt så overvældende konstant at blive præsenteret for noget nyt,« foreslår han. For selvom det er svært at navigere i, er det et uomgængeligt vilkår, vurderer Tune Hein:

»Arbejdsmarkedet vil ændre sig voldsomt, og som mennesker kommer vi under et kæmpe pres. Det bliver nyt-nyt-nyt hele tiden.«

Se udviklingen i øjnene

Når det gælder det påtrængende efteruddannelsesbehov, forventer Tune Hein, at ny teknologien vil afhjælpe problemet:

»Man kan forestille sig, at alt bliver mere brugervenligt – mere Ap­ple-agtigt og mindre DOS-agtigt.«

Arbejdslivet vil ændre sig for os alle inden for de næste tre-fem-syv år. Tune Hein, civilingeniør og ledelseskonsulent

Det bedste råd i disse disruption­tider er ifølge Tune Hein at gøre sig klart, hvordan vilkårene på arbejdspladsen ændrer sig, og tænke over, hvordan man bedst passer ind i den nye virkelighed:

»Man skal kunne se sin fremtid, før man kan finde ud af, hvordan man vil trives i den nye verden. Det værste er at sige, at ‘det ikke bliver i min tid’. Man skal gå om bord i det – give sig selv den udfordring.«

Gør man ikke det, er man ilde stedt, vurderer forfatteren:

»Så håber jeg, man har en rigtig, rigtig tyk pensionsopsparing, for der er kun to muligheder: Enten har man kurs mod sidelinjen, eller også må man tage det her på sig, hvis man vil sit eget bedste. Det er ikke virksomhedens problem. Det er din personlige udfordring.«

Paradis for ingeniører

Som ingeniør er planlægningsparadigmet en af de faglige grundpiller, man må gøre op med, når man skal tilpasse sig de nye tider, mener han:

»Ingeniører skal lære at fail fast, at speede processen op og arbejde mere forsøgsagtigt. Og så er vi nødt til at finde det sjove i det foranderlige, at erkende inde i os selv, at meget nyt beriger verden. Vi har et eksistentielt valg i, hvordan vi ser på verden. Som Søren Kierkegaard siger: ‘At vove er at miste fodfæstet for en stund – ikke at vove er at miste sig selv’.«

Selvom de kommende år byder på store omvæltninger, er der ifølge Tune Hein også godt nyt:

»Der kommer så meget ny teknologi, at det bliver et paradis for ingeniører, især for dem, der forstår det nye og kan omsætte det til noget fornuftigt. Som ingeniør er man godt rustet.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Vi skal gøre tingene mere Apple-agtigt og mindre dos-agtigt"!
Jeg kan forstå hvis man vælger Linux frem for Microsoft, men for guds skyld ikke Apple..

  • 5
  • 2

Han mener verden gør tingene Dos agtigt. Hvor længe siden er det lige vi brugte det styresystem. Han da selv disruptet med flere længder af alle andre.

  • 2
  • 1

Der er vist en der har lært et nyt ord. Når udviklingen går hurtigt, gælder det, efter min mening, om at have grunddisciplinerne i orden, så man har overblik over substansen i den opgave, der skal løses. Det kræver tid og erfaring. Djævlen ligger som sagt i detaljen.
At der kommer nye produkter på markedet, der kan løse en opgave hurtigere, er jo meget behageligt, og hvis der kun er meget få ingeniører der kan følge med, så passer det jo fint med at opgaverne løses på ingen tid.
Hvis jeg ser på udviklingen i min egen tid startede jeg de første år med håndtegning og regnestok. Så kom lommeregner, og senere computer, computerberegninger og cad tegninger. De grundlæggende problemer, der skulle løses, var imidlertid uændrede i hele perioden, og det var således kun værktøjerne der ændrede sig. Tidsforbruget ændrerede sig også kun ganske beskedent. Jeg har svært ved ikke at tro at dette også gælder fremtiden.

  • 3
  • 0

Overalt i det danske arbejdsliv siger folk fra.
Ungdommen ikke mindst, det er kun 20% der går direkte fra skolen til den næste uddannelse.

Vi ser mange ingeniører der vælger at sige op når arbejdsmiljøet bliver dårligt, og de oplever tillidssvigt og skiftende udmeldinger.
Vi taler om dygtige folk med mange år på bagen.

Ledere skal lære at opføre sig ansvarligt overfor deres ansatte.
Efter denne artikel at dømme er der lang, lang vej endnu.

  • 4
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten