Ukraine er i øjeblikket frakoblet det belarussiske, russiske og europæiske energinet. Nu presser styret i Kyiv på for at få Ukraine haste-integreret i det europæiske energinet for at forhindre blackouts. Det skriver Euractiv.
Ifølge den ukrainske energiminister German Galuschenko, så er tilkoblingen til det europæiske energinet i de sidste faser, og forventes at være gennemført i næste uge.
»Vi forventer at få adgang i næste uge,« har ministeren sagt på en pressebriefing ifølge Euractiv.
Russiske soldater har allerede taget kontrol med flere atomkraftværker, blandt andet det stadig aktive Zaporizjzja-værk og det lukkede Tjernobyl, hvor IAEA nu har mistet kontakten til teknikere på stedet, på grund af strømafbrydelser.
Men ifølge direktøren for Ukraines største energiselskab, DTEK,Maksym Timchenko, så er det ikke kun Ukraines atomkraftværker, som er i russernes sigtekorn. Både transmissionsledninger og transformatorstationer er mål for russiske bomber.
»De bomber og ødelægger vores kritiske infrastruktur. Det er målrettede angreb mod vores transformerstationer og transmissionskabler. De giver os ikke en chance for at reparere kablerne og sikre elforsyningen,« fortæller han til Euractiv.
Han fortæller yderligere, at det har været tilfældet særligt i Mauripol. Ifølge Timchenko, har en halv million civile indbyggere i den ukrainske by været fanget i deres hjem uden adgang til el, varme, mad og vand i over seks dage.
I 2020, før krigen brød ud, producerede Ukraine selv 149 TWh el, heraf var cirka halvdelen fra landets 15 atomreaktorer, hvoraf otte på nuværende tidspunkt stadig er aktive, ifølge IAEA.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard