Russisk rumskrot truer Ørsted-satellitten

Et rumuheld for godt et år siden, hvor en russisk og en amerikansk satellit stødte sammen i rummet, kan i morgen meget vel betyde døden for den danske Ørsteds-satellit.

»Vi har modtaget en advarsel fra amerikanerne om, at resterne af den russiske satellit og Ørsted passerer hinanden inden for en afstand af 400-500 meter, og det er meget lidt i den her sammenhæng,« siger Carsten Jørgensen, direktør for Termas Space Division, som varetager kommunikationen med Ørsted til Berlingske.dk.

Nasa holder øje med omkring 20.000 stykker rumskrot, der suser rundt om Jorden, og i morgenm klokken 10.49 har Nasa oplyst, at Ørsted-satellitten vil passere gennem hoben af skrot fra den russiske satellit.

Ørsteds-satellitten blev opsendt for 11 år siden for at kortlægge Jordens magnetfelt og har for længst afsluttet sin oprindelige mission, men har dog gennem årene alligevel sendt værdifulde data ned til blandt andet danske forskere.

Umiddelbart vil det dog ikke være muligt at registrere om et sammenstød med det russiske rumskrot vil tage livet af Ørsted-satellitten, men Carsten Jørgensen håber at få styr på betydningen i løbet af i morgen eftermiddag.

»Vi har et planlagt kommunikations-pass med satellitten klokken 14. Hvis vi ikke hører fra den, kan vi kun håbe, at der er noget andet i vejen,« siger han til Berlingske.dk.

Sammenstødet vil ifølge Berlingske.dk finde sted 700 km over Beauforthavet nord for Alaska og Canada.

Dokumentation

Berlingske.dk: Ørsted-satellitten trues akut af spacejunk

Emner : Satellitter
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Da Ørsted blev til spurte jeg en af udviklerne om den så ville få styredyser til stabilisering af dens orientering - jeg propulsion bygge ville jeg jo elske små hydrazin / N204 dyser.

"Næ næ den havde et super smart system der brugte spoler og jordens magnetfelt til orientering"

Det tog godt nok nogle uger i sin til at stoppe den tumling som Ørsted fik fra løfteraketten ved brug af spolerne.

Lige nu ville en ganske lille impuls redde Ørsted.

Men okay - hydrazin er heller ikke noget rart stads at håndtere.

Peter Madsen

  • 0
  • 0

Da Ørsted blev til spurte jeg en af udviklerne om den så ville få styredyser til stabilisering af dens orientering - jeg propulsion bygge ville jeg jo elske små hydrazin / N204 dyser.

"Næ næ den havde et super smart system der brugte spoler og jordens magnetfelt til orientering"

Det tog godt nok nogle uger i sin til at stoppe den tumling som Ørsted fik fra løfteraketten ved brug af spolerne.

Lige nu ville en ganske lille impuls redde Ørsted.

Men okay - hydrazin er heller ikke noget rart stads at håndtere.

Peter Madsen

Og så kan man diskutere hvad det havde været værd i dag. Hvis den havde været udstyret som du omtaler havde den formentlig været løbet tør for brændstof nu - 11 år efter opsendelsen.

  • 0
  • 0

Set fra et PR mæssigt synspunkt må det vel siges at være en gave til dansk rumfart.

Få medier ville nævne det, hvis den, her snart 10 år efter udøbet af dens planlagte levetid, holdt op med at virke. Men en spekakulær afslutning, torpederet af et stykke rumskrot, skal nok få sendetid.

  • 0
  • 0

Kender man mængden af rumskrot og den nogenlunde sammensætning det består af.

I hvilke baner er der mest?

Hvad er den gennemsnitlige størrelse af de enkelte stykker?

Er det 1000 tons, eller 100.000 tons? Der er jo blevet sendt en del satteliter op efterhånden.

  • 0
  • 0

Kender man mængden af rumskrot og den nogenlunde sammensætning det består af.

NORAD følger alt hvad de kan spore med deres radar, officielt set er grænsen herfor omkring "10 cm metalisk", men de har lige mangedoblet deres lagersystem, så mon ikke der er sket en eller anden forbedring ?

Det er rigtig mange stykker skrog og størrelsesfordelingen er nærmest invers med antallet, dvs nogle få store rakettrin, millioner af små flager maling.

Problemet er at de enorme indbyrdes hastigheder gør selv en lille flage maling til et næsten panserbrydende missil.

På NASAs hjemmeside kan du finde billeder af den lillebitte partikel der kom halvvejs igennem de mange lag en rumfærges frontvinduer består af.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

På NASAs hjemmeside kan du finde billeder af den lillebitte partikel der kom halvvejs igennem de mange lag en rumfærges frontvinduer består af. Poul-Henning

Hvis der ikke er et link, så er det aldrig sket ;D Mvh Ham der har lavet alt for mange overspringshandlinger i dag

  • 0
  • 0

Set fra et PR mæssigt synspunkt må det vel siges at være en gave til dansk rumfart.

Få medier ville nævne det, hvis den, her snart 10 år efter udøbet af dens planlagte levetid, holdt op med at virke. Men en spekakulær afslutning, torpederet af et stykke rumskrot, skal nok få sendetid.

Og endnu en katastrofe i LEO. Orbital debris (skrot) er ikke noget der skal spoeges med, og hvis vi er uheldige og der sker for mange af den slags kollisioner, ser vi en eksponentiel udvikling i antallet af skrammel i LEO (og meget af det har en meget lang levetid), hvilket vil goere det stort set umuligt at sende noget ud i de baner

Men mon ikke bare vi skal krydse fingrene og haabe paa det bedste.

Compass-1 (tysk CubeSat) passerede SICH-1 i en afstand paa 429m (estimeret) den 22 Januar, og den virker heldigvis endnu :)

  • 0
  • 0

[quote]På NASAs hjemmeside kan du finde billeder af den lillebitte partikel der kom halvvejs igennem de mange lag en rumfærges frontvinduer består af. Poul-Henning

Hvis der ikke er et link, så er det aldrig sket ;D Mvh Ham der har lavet alt for mange overspringshandlinger i dag[/quote]

Du kunne jo søge selv,men her linket,så det er altså sket http://tinyurl.com/y89yduj

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten