Russisk rumfartøj ude af kontrol
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Russisk rumfartøj ude af kontrol

Søsterfartøjet til Progress 59, Progress 47, i dok ved ISS. Illustration: Nasa

En russisk forsyningsskib med mere end tre ton forsyninger og udstyr til den internationale rumstation ISS risikerer at brænde op i atmosfæren. Fartøjet er spundet ud af kontrol kort efter, at skibet tirsdag forlod Jordens atmosfære.

Russiske flyvekontrollører forsøger i øjeblikket at stabilisere fartøjet, men det er endnu uvist, om det kan lade sig gøre.

Forsyningsfartøjet Progress M-27M/59P er ubemandet, og Nasa oplyser, at ingen af de seks besætningsmedlemmer på ISS på noget tidspunkt har været i fare på grund af hændelsen. Forsyningsfartøjet indeholder heller ikke udstyr, der er kritisk for forsøgene ombord på stationen.

Derimod kan over tre ton forsyninger gå tabt, hvis fartøjet går til grunde. Herunder brændstof, ilt, mad og vand til besætningen på ISS. Et amerikansk forsyningsfartøjs forlis i efteråret har i forvejen gjort, at rumstationens forsyninger ikke er på det planlagte niveau.

Læs også: Forskere vil brænde rumskrot med laser fra ISS

Lykkes det ikke at bringe forsyningsfartøjet ud af spindet og tilbage på rette kurs, vil fartøjet genindtræde i Jordens atmosfære og brænde op.

Det er stadig usikkert, hvordan problemet med fartøjet er opstået. De sidste pålidelige telemetriske data viser, at solpanelerne virkede, umiddelbart efter at fartøjet var gået i kredsløb.

»Derefter begyndte der at opstå telemetri-problemer, og de russiske flykontrollører kan ikke få bekræftet, at navigationsantennerne eller trykforøgelsen i fremdriftssystemets manifold er blevet implementeret efter hensigten,« siger Nasas talsmand Rob Navias til NBC News.

Trykforøgelsen i fremdriftssystemet er en forudsætning for, at forsyningsfartøjet kan gennemføre den automatiserede docking-sekvens med rumstationen, fortæller han.

De russiske flykontrollører har i løbet af fire af fartøjets overflyvninger af russiske jordstationer forsøgt at stabilisere fartøjet. Men kontrollørerne opererer i blinde og kan indtil videre ikke få bekræftet, at fartøjet har registreret eller udført nogen af kommandoerne.

Docking med ISS, som skulle have fundet sted tirsdag, blev først udskudt til torsdag, men Nasa har efterfølgende oplyst, at det ikke længere er realistisk. Det er fortsat også uvist, om russerne kan genvinde kontrollen over fartøjet.

Følg situationen på Nasas hjemmeside.

Et kamera på Progress M-27M/59P har opfanget fartøjets hidsige spin og jorden, der hastigt passerer forbi kameraets synsfelt.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis du smutter til London i Weekenden har du nok større chanse at få en genstand (lokumsbrædt?) i hovedet fra satteliten.
Tracken går lige over London og højden er lavest der lige nu(188km.) Over Indonesien er den 268 km.
Vi vil gerne høre hvordan det gik Christian :-)

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten