Russisk roulette med højt beriget uran
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
værd at vide

Russisk roulette med højt beriget uran

radioaktivitet

Russisk roulette er et farligt hasardspil med livet som indsats.

De store russiske lagre af højt beriget uran og manglen på tilskyndelser for russerne til at nedbringe disse er også en del af et farligt spil, påpeger en ny rapport fra International Panel on Fissile Materials (IPFM).

De seneste nordkoreanske atombombesprængninger og aftalen med Iran om at begrænse dette lands muligheder for at udvikle a-våben har sat fornyet fokus på de store lagre af beriget uran, som for en stor dels vedkommende er lige til at sætte i et a-våben.

IPFM er en international sammenslutning af forskere fra 30 lande, og den nye rapport er interessant, fordi den udelukkende er skrevet af russere med et godt kendskab til situationen i Rusland - uden at de dog alle nødvendigvis står inde for alle rapportens konklusioner, som det anføres.

Den nye rapport giver således et sjældent godt indblik i den russiske atomindustri og forklarer, hvorfor russerne nok støtter bestræbelser på at minimere lagre af højt beriget uran i andre lande, men ikke har samme tilskyndelse til at gøre det samme på egen jord.

Ikke fordi russerne nødvendigvis har skumle planer, men fordi det sådan set er det mest logiske for det statslige atomagentur Rosatom og den nukleare industri under de nuværende betingelser.

Hvordan man ændrer på den situation er nok værd at studere, for der er sådan set ingen grund til, at hverken russere, amerikanere eller resten af verden for den sags skyld opretholder meget store lagre af højt beriget uran, som det vil være meget ubehageligt at se falde i de forkerte hænder.

Omkring højt beriget uran er det kun et at sige: Jo mindre, des bedre.

Mængden af beriget uran er langsomt på vej ned, men store lagre bekymrer en del forskere. (Grafik: IPFM)

Flere anvendelser for højt beriget uran

På sin vis kan man sige, at det går i den rigtige retning. Nedrustningsaftaler har sikret, at lagerbeholdningen har toppet, og flere og flere forsøgsreaktorer rundt omkring i verden er blevet ombygget til at bruge mindre risikabelt lavt beriget uran. Men det går ikke så hurtigt, som mange ønsker sig.

Rusland menes at have et lager på 680 ton højt beriget uran - et tal, der dog er omgivet med betydelig usikkerhed. Det kan sagtens være en del højere, men hvis blot tallet står til troende, råder russerne over mere end halvdelen af verdens samlede lager på skønsmæssigt 1.369 ton - USA er nr. 2 med 599 ton.

Højt beriget uran anvendes i dag til ‘gammeldags’ atomvåben, til atomreaktorer om bord på ubåde og i forsøgsreaktorer.

Mere end 100 forsøgsreaktorer i op mod 40 lande anvender højt beriget uran - ofte over 90 pct. uran-235 - da det giver anledning til mere kompakte reaktorer og en højere neutronflux, som ofte er det ønskede output for en forsøgsreaktor.

Der er dog en tendens til at ombygge forsøgsreaktorer til at bruge mindre beriget uran og for lande til at returnere deres lagre af højt beriget uran til enten USA eller Rusland.

Lavt prioriteret i Rusland

I takt med, at antallet af steder, hvor der findes højt beriget uran, er blevet reduceret, er Rusland i stigende omfang blevet en del af det udestående problem, forklarer Frank N. von Hippel, der er medstifter af IPFM og professor ved Princeton University.

En del af problemet er, at Rusland udover sin mange atomdrevne ubåde har mange forsøgsreaktorer, der bruger højt beriget uran, og der derfor er stor trafik med det farlige materiale rundt omkring i landet.

Det helt overordnede problem er dog, at nedbringelsen af lagret og brugen af højt beriget uran ikke er et højt prioriteret område for Rusland. Tværtimod har man igangsat nye projekter, der kræver højt beriget uran, og i 2012 genoptog man en produktion til eksport.

Pavel Podvig, der har skrevet konklusionen for de nye rapport, forklarer dette med, at det dels altid er det letteste for en organisation - i dette tilfælde Rosatom - at opretholde status quo, og dels er de hidtidige bestræbelser på at minimere lagrene udsprunget af amerikanske mål og planer.

Formeringsreaktorer og tritium

Rusland har nogle særlige behov for højt beriget uran, som ikke findes i andre lande. Det omfatter bl.a. formeringsreaktoren BN-600 - selv den nyere BN-800 , som hovedsageligt bruger plutonium som brændselog anvender højt beriget uran for en tredjedels vedkommende.

Da Rusland er teknologisk ledende inden for disse reaktortyper, er det ikke i Rosatoms umiddelbare interesse at minimere brugen af højt beriget uran. Det forhold bliver man på en eller anden måde nødt til at forholde sig til i en kommende aftale.

USA producerer i dag tritium i reaktorer, der benytter lavt beriget uran. Rusland benytter reaktorer med højt beriget uran og har ingen umiddelbare planer om at skifte, og det vil være helt urealistisk ikke at forestille sig, at Rusland vil kunne producere sine egne mængder af tritium.

Skal man videre med at nedbringe behovet for højt beriget og reduktion af lagrene ved eksempelvis at omdanne det til lavere beriget uran, der kan benyttes i atomreaktorer til energiproduktion, så skal de de russiske eksperter og hele den nukleare industri inddrages i nyt globalt samarbejde, mener Podvig.

Godt nok har der været et nedbrud i mange russisk-amerikansk samarbejdsprojekter omkring højt beriget uran, men på teknisk og forskningsmæssigt niveau er der stadig kontakter, som kan danne basis for nye initiativer i fremtiden, lyder vurderingen.

Rapportens styrke er uden tvivl dens detaljerede kortlægning af hele det russiske kompleks omkring brugen af højt beriget uran og de bevæggrunde, som driver russerne.

Anbefalingerne til, hvordan man kommer videre med at nedbringe lagrene af højt beriget uran, er mere generelle. Men første skridt for nye aftaler og forhandlinger må jo under alle omstændigheder være, at man forstår, hvad der under det nuværende system forekommer at være logisk og sammenhængende - og her får man alt, hvad der er Værd at Vide i rapporten.

Kommentarer (6)

"The core of a fast reactor is much smaller than that of a normal nuclear reactor, and it has a higher power density, requiring very efficient heat transfer. For instance, the core of Russia's BN-600 reactor (560 MWe) is 0.88 metres active height and 0.75 m diameter. The BN-800 core is similar, and the BN-1200 core is only 0.85 m high. Fuel may be enriched uranium oxide (BN-350, BN-600, BN-800) or MOX (BOR-60, BN-800, BN-1200 initially). BREST will use a high-density U+Pu nitride fuel with no requirement for high enrichment levels. BN-1200 will use nitride fuel also."

DVs. der er ikke behov for højt beriget brændsel i de nye kommercielle typer.

Den nye BN 1200 er på vej til at blive bygget som kommerciel rektor med første enhed i operation 2020. Andre typer (BREST, omtalt i citat ovenfor) også på vej baseret på mange års erfaring med blykølede fast reactors i ubåde.

Se http://www.world-nuclear.org/information-l...

Man kan tilføje at den amerikanske interesse i dette emne nok også er dikteret af konkurrence. Her er russerne jo langt foran alle andre - og man kan forvente at de cementerer den position i årene fremover. Der er jo meget store summer på spil i form af eksport - og mange mennesker beskæftiget i Rusland indenfor dette felt.

  • 6
  • 0

Det er farligt og så er det Russisk!

Hvis vi skulle glemme et kort øjeblik at atomkraft er en fantastisk ren og effektiv energikilde, uden CO2 og anden røg og møg, så kan vi altid finde en totalt irrellevant historie frem om et potentielt problem.

Og så er det ovenikøbet en Russisk fare, så er det dobbelt farligt!

Hvorfor bliver intilligente veluddannede mennesker ved med at bringe
"Nuclear bashing" til torvs, hele tiden.

Ja, man kan lave atomvåben af uran og plutonium, det ved vi godt.
Man kan også lave nervegas på insektgift-fabrikker og sprængstof af kunstgødning.

Men atomkraftmodstanden, som holdes i live på denne måde, holder også liv i kul, olie og naturgas energi, og afbrænding af træ og dyreafføring, og det dræber millioner hvert år med forurening.
Atomkraftmodstanden, som får nyt vind i sejlene, hvergang skræmmekampagnene gentages, som her, garantere at der fortsat graves millioner af tons kul op og efterlader kæmpe miljøødelæggelser.

  • 12
  • 14

Ja det værste er så hvad man påstår der er værd at vide, er så fuld af logiske fejlslutninger, folk med indsigt i atomfysik godt kan gennemskue, men det forstår man godt med Frank N. von Hippel som torvholder, hvor Jens burde have gået langt uden om rapporten.

Frank N. von Hippel, er i den grad kendt for at udnytte enhver mulighed for at optræde i medierne og lukke logiske fejlslutninger ud, hver gang det kan gavne IPFM.

I virkeligheden handler det jo nok om som Niels er inde på at Rusland for længst har overhalet USA internationalt i atomkraft og endda har sat sit eget genanvendelse af brugt brændsel i gang, så når landene der har købt russisle reaktorer skal skifte brændsel, sender de det tilbage til Rusland hvor det bliver oparbejdet til nyt, ved blandt andet at i blande beriget uran, så indeholdet i brændslet kommer på på de 4-5% igen og det er så godt som nyt.

  • 6
  • 5