Russisk oprustning får Norge til at købe ubåde for 33 milliarder

30. marts 2021 kl. 15:1014
Russisk oprustning får Norge til at købe ubåde for 33 milliarder
U212CD er en moderniseret og længere udgave af 212A, som den tyske flåde har sejlet med siden 2004 Illustration: ©Bundeswehr/B.Wilke.
Fire nye tyskbyggede ubåde koster samlet 33 milliarder kroner, og er ifølge producenten perfekte til lydløse operationer på lavt vand.
Artiklen er ældre end 30 dage

Norge har nu besluttet sig for en forsvarsinvestering, som med sine 33 milliarder kroner kun overgås af prislappen på de F-35-fly, som ligesom herhjemme erstatter F-16.

Pengene skal bruges på fire nye ubåde fra den tyske sværindustrikæmpe ThyssenKrupp, og anskaffelsesprocessen sker i samarbejde med Tyskland, som selv lægger en ordre på to af slagsen.

Norge moderniserer sin ubådsflåde som reaktion på, at Rusland i stigende grad hævder sin tilstedeværelse i det høje nord med genoprettelsen af baser på Kola-halvøen og andre dele af Arktis, ligesom Ruslands nordlige flåde flere gange de seneste år har gennemført øvelser ud for Norges nordlige kyst.

De nye ubåde, som leveres fra 2029, er af typen U212CD, som er en moderniseret og længere udgave af 212A, som den tyske flåde har sejlet med siden 2004.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og ifølge producenten er de nye ubåde netop velegnede til at operere i det lave vand mellem Norges tusindvis af øer, og gøre det støjsvagt og uden at blive opdaget.

Norsk selskab bag missiler

De tyske specifikationer svarer godt til kravene, som det norske regering definerer på sin temaside om ubådsindkøbet.

Her fremgår det, at ubåde er velegnet til at operere skjult i lang tid over store områder med stor slagkraft. Det fungerer afkrækkende og beslaglægger store ressourcer hos modstanderen, ligesom ubådene er velegnede til skjult rekognoscering og indsætning af specialstyrker.

U212CD vil ud over dieselmotoren være udstyret med brændselscellebaseret fremføring, som kan fungere uafhængigt af eksternt luftindtag, og derved muliggør lange lydsvage neddykningsperioder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ubådene skal blandt andet bevæbnes med en ubådsudgave af krydsermissilet Naval Strike Missile (NSM), som er udviklet af norske Kongsberg, og i forvejen er indsat på norske korvetter og fregatter.

Aftalen indebærer samtidig et tysk/norsk industrisamarbejde om at videreudvikle krydsermissilet, ligesom Tyskland forpligter sig til at få foretaget noget af deres vedligehold på ubådsklassen i Norge.

Den norske flåde opererer i forvejen med ubåde af ULA-klassen, som er ved at være gamle. Før aftalen mellem Norge og Tyskland kan endeligt underskrives til sommer, skal den igennem en tysk behandling.

14 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
14
11. april 2021 kl. 14:12

Håber da at russerne får et ordentligt henvisnings honorar af dem der sælger issenkrammet , utroligt hvilken frygt et forholdsvis fattigt land med et teknologisk og i forhold til Nato mikroskopisk militær kan jage i livet på forsvarsministerierne . Hvad skulle de have gjort uden dem ? Skal vi købe noget udstyr så skal det være droner, de får ikke PTSD, og helst hjemmelavet alternativt europæisk, dog skal al styring være 100% dansk så vi ikke lige pludselig har nogen der kan bruge en killswitch på vores issenkram. Og droner og robotter er vi gode til, de skal bare militariseres :) så kan vi eksportere dem til USA også. Vi kan selv i DK.

13
2. april 2021 kl. 05:05

I dag har vi ikke et troværdigt forsvar og vi lever langt fra op til NATO´s artikkel 3, eller udsagnet, "aldrig mere en 9 april".

Enig.. det er skammeligt, at vi er havnet uden en eneste ubåd.

Vores udtjente artilleri havnede også "nede på bunden" og er først i år under genetablering.. https://krigeren.dk/haerens-15-nye-artillerisystemer-leveres-naeste-aar-efter-coronaforsinkelse/

En meget gammel handels- og stor søfartsnation har glemt sin historie i velfærdsræset.

12
2. april 2021 kl. 03:13

Danmark skal øge sit forsvar. Det er ganske enkelt uanstændigt at vi ikke yder vores del i NATO. Men jeg tror ikke vi skal have U-både igen. Det vil blive meget dyrt og vi vil ende med ganske få. Når man har ganske få så bliver man ikke rigtig dygtig til at bruge dem og de kan nemt ende med at være for dyre til at risikere.

I stedet bør vi overlade U-både til nordmændene, svensken og tyskerne. Vi kan passende bruge pengene på et stærkere luftvåben, helikoptere, landstyrker og til deltagelse i antimissil skjold.

10
31. marts 2021 kl. 12:51
  1. Måske man skal kan passe på med at investere i få enormt dyre enheder som man knap har råd til at miste i en konflikt/kamp.

  2. Trods en fantastisk TV2-serie fra 2014 om piratjagt har det undret mig, at man sender ét eller få skibe proppet med megadyrt krigsudstyr til at jage primitive pirater med AK-47 i et kæmpe hav. Det kræver jo reelt kun billige våbensystemer, selvom topmoderne radarer altid er en fordel. Reelt set ville et par marinesoldater på hvert dansk handelsskib måske være væsentligt billigere måde at afværge piratangreb på. Men det er måske også lidt gammeldags ?!

Skal man sende et stort krigsskib, burde man i det mindste medtage topmoderne, men også billigt og effektivt materiel man kan tåle at miste - f.eks. billige droner uden alt for meget hundedyrt og tophemmeligt elektronik. Skulle en billig drone blive skudt ned, så er prisen til at leve med, og man har samtidigt en god grund til at angribe piraterne - de skød jo først. Desuden kunne man i stedet sætte ind mod bagmændene.

  1. Jeg mener kan forsvarets "hackerdivision" ikke bare hacke sig ind på en pirat-barons bankkonto og tømme den ? Man skal måske ikke fortsætte den gammeldags krig med at slå ihjel og skyde løs?

  2. Jeg tror at 2 mia.kr. investeret i grønlandske lufthavne og et par håndfulde cube-overvågningssatelliter med diverse typer camera over Grønland var givet godt ud. Det vil give enorm værdi i søovervågning også i fredstid. Personeftersøgning, vildtoptælling, meteorologiske modeller osv.

9
31. marts 2021 kl. 11:19

Hvis man genlæser diskussionen om nedlæggelsen for årtilbage, så vil mann kunne læse, at "nedlæggelsen er næsten uoprettelig". Med andre ord, de færdigheder som kræves opbygges, videreføres og nedarves i generationer af officerer og befalingsmænd. Det er ikke noget som "bare" kan klares ved en udstikning / tilkommandering.

Så selvom Danmark fandt 40 mia DKK til at genanskaffe og genopbygge et ubådsvåben, så er det en længere proces. Så skal officerer og befalingsmænd udstikkes og sendes på træning og udstationering (i Norge, Tyskland, i dieselbåde), så de er klar til modtagelse og indfasning af våbensystemet. Med andre ord: det er langt mere kompliceret og omfattende end ethvert andet våbensystem til Søværnet.

HVIS Danmark ville det her, så var det langt mere effektivt at gå den usædvanlige vej med et tæt samarbejde: købe to eller tre både som 100% indgik i en Norsk eskadre, hvor de i mange år bemandes med blandede besætninger (Norge udstikker naturligvis også nye folk, så de har et uddannelses- og træningsprogram). Det væsentlige er de erfarne, "gamle" chefer som forestår sidemandsoplæringen i praksis.

PS: Ubådsofficerer er særlige, hvilket for eksempel kan ses af en statistik over antallet af admiraler med baggrund som chefer i ubåde. Men det er bare historisk statistik.

7
31. marts 2021 kl. 10:28

svenske Gotland-klasse

Det specielle ved Gotland klassen er at der er ombygget til at kunne bruge en Stirling motor. Det gør at de kan kan være meget stille og kan operere neddykket i ugevis. US Navy har haft lejet en af de svenske ubåde i en længere periode for at finde ud af hvordan de opfører sig. Prøv at google "gotland submarine us navy" De tilbudte tyske ubåde har fuel-cells der giver en tilsvarende mulighed. En ganske interessant detalje er at Thyssen Krupp har vist har ejet denne del af Kockums ;-). Søg evt. på Wikipedia "Blekinge-class submarine".

8
31. marts 2021 kl. 10:32

@Chris Bagge

Jeg tænker mindst 6 stk så har du både til udstationering i Grønland, Færøerne og resten, samt en internationle opgave i ny og næ. Ubådene skal selvfølgelig kunne arbejde i arktis, som i varme lande, ellers giver de ingen mening for DK. Jeg tænker også, at når man kan hive 19 milliarder op af hatten til nedlæggelse af minkerhvervet, så kan man ogå finde de nødvendige penge til et troværdigt forsvar.

DK har trods alt også lovet at øge budgettet til minimum 2% af BNP, men bemærk ordet minimum, der er ingen der siger at vi i en periode ikke må investere mere for at komme up to date og investere i opgraderinger og anskaffelse af nyt materiel.

I dag har vi ikke et troværdigt forsvar og vi lever langt fra op til NATO´s artikkel 3, eller udsagnet, "aldrig mere en 9 april".

Jeg synes generelt ikke vi kan være bekendt at være et svagt led i NATO, så noget bør der ske, og ubåde vil være et udmærket værktøj, men det skal selvfølgelig ikke stå alene.

6
31. marts 2021 kl. 09:58

Et prisoverslag er at de koster 8 Mia pr. stk. Med en så speciel konstruktion som en moderne ubåd er, i så små serier, skal man ikke forventet væsentlige prisreduktioner. Et fartøj, er intet fartøj, så mindst to, d.v.s. omkring 16 Mia. kroner. Dem har jeg ikke bare liggende. De fartøjer der bestilles er egnede til kystnære operationer. De er ikke udviklet til arktiske operationer. Hvis der skal investeres yderligere i forsvaret, især i Arktis, er der nok en mere kosteffektiv måde at gøre det på.

5
31. marts 2021 kl. 09:33

Godt nyt for Norge, men hvad med DK, vi har ikke en gang en eneste ubåd, vi burde hæfte os på, måske de så i gennemsnit kunne blive billigere?

Vi kunne sagtens bruge ubåde til overvågning både i Østersøen, Nordsøen, i Arktis og til internationale opgaver, det er et manglende værktøj i det danske beredskab.

Pointen mht. indsættelse af specialstyrker er også en god option at have, og selvfølgelig også et skjult dessideret missilforsvar som ikke har nogen fast placering og dermed er et inkalkuleret mål.

4
31. marts 2021 kl. 08:58

Ja, nu er det nok svenskernes næste generation A26, der har været inde i billedet.

Men Norge har en lang tradition for samarbejde med Tyskland, på U-bådsvåbnet, og så giver det en øget mulighed for at Kongsberg kan bidrage med kampinformationssystemer og NSM-missilet. SAAB kan selv levere det samme som Kongsberg, så der er ikke det samme perspektiv i industriel samarbejde.

Mulighederne for fremtidigt salg, og samtidig integration af NSM i F35 projektet, var helt klar medvirkende til norges hurtige tilslutning til F35.

2
30. marts 2021 kl. 18:49

Mener A26 (Blekinge) blev tilbudt

1
30. marts 2021 kl. 18:23

om den svenske Gotland-klasse har været med i overvejelserne?

De er vist af sammenlignelig størrelse, og kan opereres neddykkede i meget lang tid.