Russerne søsætter første flydende atomkraftværk
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Russerne søsætter første flydende atomkraftværk

Verdens første flydende atomkraftværk er blevet søsat fra Baltiisky, skibsværftet i Skt. Petersborg.

Akademik Lomonosov, som kraftværket hedder, skal i det næste år færdigbygges, før det slæbes til Vilyuchinsk en tidligere lukket by på Kamchatka halvøen i det østligste Rusland.

Her skal det levere elektricitet og endda rent drikkevand til byen, oplyser Rosatom, det statslige russiske atomenergiselskab.

Akademik Lomonosov er udstyret med to 35 MW KLT-40S reaktorer, der er modificerede versioner af de reaktorer, der gennem flere år er anvendt på russiske isbrydere. Det er 140 meter lang, 30 meter bred og har et deplacement på 21.500 ton. Driftsperionden er beregnet til cirka 40 år.

Sideløbende med færdiggørelsen af kraftværket forberedes infrastrukturen på halvøen, så kraftværket kan stå klar i 2012.

Sergey Kirienko, generaldirektør i Rosatom sagde under ceremonien i Skt. Petersborg, at han forventer, at små, flydende atomkraftværker vil udgøre mindst 20 procent af markedet for nybyggerier fremover.

Blandt andet er der planer for mindst fire enheder til Gazprom, der skal anvende kraftværkerne til olie- og gasudvinding ved Kola og Yamal-halvøerne.

Kraftværkerne har fået især russiske og norske miljøorganisationer i vælten, fordi de mener, at der nærmere er tale om flydende problemer frem for flydenede kraftværker. De skyldes ikke mindst, at flere af kraftværkerne skal anvendes i de sårbare arktiske egne.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Når så det er tiden at sende reaktoren på pension, er det bare at slæbe skidtet ud på åbent hav og åbne bundventilerne i bedste russiske stil. Ude af øje, ude af sind ;-)

  • 0
  • 0

40 år i saltvand er lang tid.
Når de skal vedligeholde maling etc., afbryder man så bare el- og vandforsyning, mens man slæber kraftværket til en dok? Eller hur?
jeg går ud fra, at de har tænkt over det, men jeg har lidt svært ved at se løsningen (udover et ekstra værk, man kan lægge der imens)

  • 0
  • 0

Egentlig er det jo ganske smart. Hvis det bliver nødvendigt at sænke det, så er der jo masser af kølevand omkring det.

Jeg er klar over at det ikke er en konventionel skrotningsform, men er der nogen der kender til analyser over hvad der ville ske med miljøet hvis man blev nødt til at sænke sådan en bandit?

Et par gopler og nogen fisk ville nok få nogen ekstra Becquerel men ellers ville der vel ikke ske noget særligt ved det, eller hvad?

Jeg er klar over at jeg lægger op til skridtpisk, men spørgsmålet er alvorligt ment. :-)

Mvh
Thomas

  • 0
  • 0

Et par gopler og nogen fisk ville nok få nogen ekstra Becquerel men ellers ville der vel ikke ske noget særligt ved det, eller hvad?

Hvis een af de her værker synker ved Grønland vil det så absolut gøre mindre skade på økosystemet end en løbsk oliekilde ... det er jo små mængder giftigt stof vi taler om.

På dybt vand, i virkeligt dårligt vejr, måske under is så man ikke kan komme til det i 6-9 måneder ... (I det mindste vil isen dog forhindre at man pøser biocider over olien for at skjule omfanget af udslippet).

  • 0
  • 0

[quote]bevæbnede

De er helt sikkert sikret af militæret.[/quote]

De skal være under militær kontrol og bemanding, for ikke at stide i mod forskellige traktater, så der er helt sikkert tale om skibe i den russiske flåde.

Ikke at det borger for sikkerheden eller kvaliteten.

Poul-Henning

  • eller økonomien.
  • 0
  • 0

Egentlig er det jo ganske smart. Hvis det bliver nødvendigt at sænke det, så er der jo masser af kølevand omkring det.

Jeg er klar over at det ikke er en konventionel skrotningsform, men er der nogen der kender til analyser over hvad der ville ske med miljøet hvis man blev nødt til at sænke sådan en bandit?

Et par gopler og nogen fisk ville nok få nogen ekstra Becquerel men ellers ville der vel ikke ske noget særligt ved det, eller hvad?

Jeg er klar over at jeg lægger op til skridtpisk, men spørgsmålet er alvorligt ment. :-)

Mvh
Thomas

Ja der vil ikke ske den største katastrofe miljømæssigt, men reaktoreren ville nok kører videre under vand pga. vandets evne som moderator, til ja brændslet slipper op, dette ville reelt betyde at der også bliver dannet en del radioaktivitet lokalt under vandet og dette vil betyde at forureningen hurtigere går over igen.

Politisk er det nok en meget værre katastrofe.

  • 0
  • 0

[quote]De skal være under militær kontrol og bemanding, for ikke at stide i mod forskellige traktater, så der er helt sikkert tale om skibe i den russiske flåde.

Ikke at det borger for sikkerheden eller kvaliteten.

  • eller økonomien.[/quote]

Nej det ville være meget billigere at opsætte 100 vindmøller og trække kabler fra Stavanger til Sahara.

COE for vindmøllerne+HVDC bliver så billige som Lake Turkana og vinden blæser så stabilt som de sidste 7 års middelvind, hvor alle stokastisk er midlet væk.

Den onde atombåd bliver dyr som prototype AP1000 med amerikansk supply chain. Dekommisionering koster som hele den britiske plutoniumsindustri, hvis det hele ikke sprænger i luften som en anden Tsar Bomba.

Gab.

  • 0
  • 0

Når så det er tiden at sende reaktoren på pension, er det bare at slæbe skidtet ud på åbent hav og åbne bundventilerne i bedste russiske stil. Ude af øje, ude af sind ;-)

Ja, eller sejle den til den jyske vestkyst og grave den ned i sandet... Hvis de da ellers kan finde et sted, hvor grindstedværket eller cheminova ikke har gravet endnu...! ellers kan man pulverisere den og drysse den i havet ved grenå - efter fortyndingsprincippet.

Var der ikke engang en historie om nogle sten og et glashus... ;-)

  • 0
  • 0

Jeg har en gang læst en historie hvor en by havde tabt stort set alt deres infrastruktur efter et jordskælv. Amerikanerne har bare kørt et u-båd til havnen, hooked atomreaktoren op til byens strømforsyning, vupti 200 MW ud af det blå. Er der nogen som kender mere til denne historie?

Og apropos vandrerhistorier: findes der estimater om kWh-prisen? Gerne lidt mere seriøst end de hidtidige indlæg, tak.

  • 0
  • 0