Ruslands nybyggede supersoniske bombefly meldes klar
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ruslands nybyggede supersoniske bombefly meldes klar

Præsentation af det første Tu-160M2 16. november. Foto: Tupolev

Sidste år brugte Rusland 5,3 procent af sit bruttonationalprodukt (BNP) på forsvar, og landet er i absolutte tal det land i verden, som bruger flest penge på sit forsvar efter USA og Kina.

Det kommer også landets flyindustri til gode. Tupolev er i færd med at genoptage serieproduktionen af det strategiske bombefly Tu-160, 36 år efter at det fløj første gang.

For et par uger siden rullede det første nybyggede flyet ud fra Kazan-fabrikken i republikken Tatarstan 700 kilometer øst for Moskva.

»Jomfruturen vil efter planen ske i februar 2018,« oplyser Tupolev i en pressemeddelelse.

Dette er en opgraderet version, Tu-160M2, som blandt andet har nye motorer, ny flyelektronik og våbenstyring.

Operativ for 30 år siden

Originalversionen af det digre bombefly med variabel vingegeometri skal være i stand til at bære 40 ton våben kombineret med en tophastighed på mach 2 (ca. 2500 km/t).

Til sammenligning kan amerikanernes strategiske bombefly, B-52H Stratofortress og B-2 Spirit, bære 32 ton våben, mens B-1B Lancer kan fragte en våbenlast på 34 ton internt.

Tu-160 fløj første gang 18. december 1981 og blev operativ i 1987. Mens Nato-kaldenavnet er ‘Blackjack’, går flyet under navnet ‘Den hvide svane’ hjemme i Rusland. Ifølge producenten blev der lavet 36 fly frem til midt i 00’erne.

Norsk F-16 og russisk Tu-160 i 2002. Perspektivet lyver lidt om størrelsen: F-16 er 15 meter lang, mens Tu-160 er 54 meter. Foto: Det norske forsvar

I april 2015 varslede det russiske forsvarsministerium, at Tu-160-produktionslinjen skulle genåbnes. En måned senere, i slutningen af maj, varslede Vladimir Putin, at der skulle anskaffes mindst 50 nye Tu-160-fly.

Det russiske flyvevåben følger fortsat planen om at købe 50 opgraderede Tu-160M2 samt at opgradere den eksisterende flåde, som tæller 16 maskiner.

Mens hver af de fire Kuznetsov NK-32-motorer i den originale Tu-160 leverer 137 kN motorkraft (245 kN med efterbrænder), skal de opgraderede NK-32-02-motorer yde mere og desuden være mere effektive, så flyenes rækkevidde forbedres.

Tu-160 i færd med at påfylde brændstof. Foto: Tupolev

Russernes egen definition af flyet er ‘missilbærer’, som i grunden er mere præcist end ‘bombefly’, eftersom hovedvåbnene er krydsermissiler af typen Kh/55SM/101/102/555, samt luft-til-jord-missiler af typen Kh-15/AS-16 ‘Kickback’.

Kh-101 går for at have en fremragende ‘snigeevne’ (stealth) og ikke mindst rækkevidde. Wikipedia citerer kilder, som anslår en rækkevidde helt op til 10.000 kilometer med en flyvetid på ti timer. Tu-160 kan bære 12 konventionelle missiler, som første gang blev brugt for to år siden mod syriske mål. Versionen, som har nukleart sprænghoved, hedder Kh-102.

Forsinkelser

Da Tu-160-projektet blev lanceret for to og et halvt år siden, blev det understreget, at det ikke skulle ske på bekostning af arbejdet med næste generation af strategiske bombefly, stealth-flyet PAK DA, som Tupolev også har ansvaret for. Vestlige kilder peger imidlertid på, at dette er et projekt, som hele tiden bliver udskudt.

Dette samme er tilfældet med femtegenerationskampflyet Su-57, tidligere kendt som PAK FA/T 50, påpeger FFI i rapporten ‘10 år med russisk forsvarsmodernisering (pdf, på norsk) som blev publiceret i sidste uge:

»Den russiske forsvarsindustri skal arbejde hårdere, når våbensystemer skal udvikles fra bunden. Dette omfatter bl.a. Su-57, større krigsskibe og fregatter (for eksempel Lider-klassen), og de nye kampvogne Armata og Kurganets. I samtlige tilfælde er udviklingsprocessen blevet meget forsinket. For eksempel sagde den russiske forsvarsledelse i 2011, at serieproduktion af kampflyet Su-57 ville begynde i 2015, og at forsvaret i perioden 2015–2020 ville få leveret 50–60 fly. I skrivende stund er der imidlertid stadig kun produceret ti prototyper. Det forventes nu, at det første fly vil blive introduceret tidligst i 2019,« hedder det i FFI-rapporten.

Tupolev har også gennemført opgraderinger af bombeflyene Tu-95MS (forrest i billedet) og Tu-22M3. Foto: Tupolev

Det daværende PAK FA fløj for første gang fra Sukhoi-fabrikkens landingsbane i Komsomolsk-on-Amur i det sydøstlige Rusland den 29. januar 2010, og testfly nummer to var hovedattraktionen på MAKS 2011 ved Moskva året efter.

Rapporten peger også på, at den russiske flyindustri er blev ramt af det afbrudte samarbejde med Ukraine, som traditionelt har været en stor underleverandør. Spydspidsen hedder Antonov, kendt blandt andet for transportflykæmperne An-124 og An-225, og som i april 2015 rullede det nye taktiske transportfly An-178 ud af hangaren.

Denne artikel blev først publiceret på tu.no.

Kunne vi ikke få oplyst lidt om prosuktionsplanen (antal fly i hvilke år fremover) for at få lidt perspektiv på artiklens info? Såvidt jeg har set er der tale om mange år med ganske få fly, som vel også skal erstatte de aldrende fly der er mere end 20 år gamle. Disse fly var ikke digitaliserede óg er ved at være meget umoderne, selvom ydelsen i og for sig ikke bliver større med de nye fly: samme udformning, marchhastighed og nyttelast.

Der er derfor ikke tale om nogen oprustning som man ellers kunne forledes til at tro, når man læser artiklen i forlængelse af "dagspressens" hysteriske artikler om russisk "aggression og oprustning".

  • 7
  • 6

Der står i artiklen at de vil producere 50 nye fly samt at der blev produceret 36 fly af den tidligere udgave hvoraf de stadig har 16 tilbage. Da de beholder de eksisterende så går de fra 16 fly til 66 fly. Det må objektivt set være en oprustning.

  • 11
  • 0

Ja, der mmgler stadig oplysninger om tidshorisonten. De gamle bombefly erstattes hen ad vejen med nybyggede går jeg ud fra. Hvornår og i hvilket tempo produktion henholdsvis udfasning sker står der intet om. Hvis du så vil kalde det oprustning har du ikke nogen støtte i artiklen til at gøre det på mellemlbft sigt, såvidt jeg har læst andre steder, hvor man omtaler en meget lang tidshorisont.
Hvad der sker på længere sigt afhænger jo nok af USA og NATO. Som jo fra et russisk perspektiv tydeligt ekspanderer i Østeuropa og på mange måder har hævdet at ville støtte meget små grupper i det tidligere Sovjetunionen, som fra langt det store flertal i disse lande bliver betragtet som vestlig samfundsomstyrtende aktivitet. Prøv lige at sammenligne NATO og USAs mulitærbudget med Ruslands. Der er tale om en faktor 10 i vestlig favør. Altså kan russernes slet ikke kaldes en trussel
Så lad os nu få tidsplanen for nybyg og udfasning før vi bliver helt opslugt af den sædvanlige bevidstløshed i pressen.

  • 4
  • 13