Rusland tæt på atomulykke: Ild i ubåd med 16 atommissiler
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Rusland tæt på atomulykke: Ild i ubåd med 16 atommissiler

Rusland var tæt på at fyre det tungeste skyts af kort inden nytårsaften 2011.

Der gik ild i en atomdrevet ubåd med atomvåben og torpedoer om bord, inden det til sidst lykkedes at slukke flammerne og undgå katastrofen.

Det skriver det russiske ugemagasin Vlast ifølge Reuters, og dermed går magasinet i rette med den officielle russiske forklaring umiddelbart efter ulykken, der lød på, at alle atomvåben var fjernet fra ubåden, inden den brød i brand.

Den 167 meter lange K-84 Yekaterinburg-ubåd havde ifølge flere kilder i det russiske søværn 16 interkontinentale R-29-missiler - alle armeret med fire atomsprænghoveder - om bord, da branden raserede.

'Den dag var Rusland på kanten af den største atomkatastrofe siden Tjernobyl,' skriver magasinet Vlast.

Branden startede angiveligt, da svejsegnister antændte et træstillads, der omgav den 18.200 ton unge ubåd, der lå i tørdok i Roslyakovo-havnen 1.500 kilometer nord for Moskva.

Der gik efterfølgende ild i ubådens gummibelægning (en stealth-foranstaltning, der skal gøre ubåden vanskeligere at spotte på sonar), som sendte flammer og sort røg 10 meter i vejret. Ifølge Reuters kæmpede brandmænd i løbet af dagen og natten, før flammerne blev slukket.

'K-84 lå i havnen med raketter og torpedoer om bord,' skriver Vlast og tilføjer, at ubåden ud over de 16 atomvåben og torpedoer også havde miner om bord samt ubådens to atomreaktorer.

Var en af torpedoerne sprængt, kunne det have truet atom-missilerne.
Kort efter ulykken i slutningen af december 2011 var der forskellige rapporter i medierne om, hvad der egentlig var sket, og udenlandske journalister havde ikke adgang til området.

Ifølge Vlast blev K-84 sejlet til flådens våbendepot kort efter ulykken - en ualmindelig tur for en beskadiget ubåd, der ifølge myndighederne ikke skulle have våben om bord.

  1. februar 2012 indrømmede vicepremierminister Dmitry Rogozin dog, at der havde været våben om bord på ubåden.

Dokumentation

Læs mere om K-84 her
Læs indrømmelsen fra vicepremierminister Dmitry Rogozin

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hverken torpedoer eller atomspræghoveder indholder sprængstof som kan detonere under varmepåvirkning!

Brændstoffet derimod kan skabe en eksplosion som kan sprede radioaktivt materiale, dog i mindre radioaktivt styrke og mængder end der var tale om under tjernobyl, og det samme kan en brand hvis der går ind i det radioaktive materiale.

  • 0
  • 0

Det kommer an på hvilken fremdriftmetode torpedoen anvender. På Kursk var det hydrogenperoxid der var skyld i den første eksplosion, og en H2O2 detonation kan sagtens have nok energi til at få andre sprengstoffer til at detonere. Derudover er alle moderne interkontinentale missiler drevet af fast brændstof, og selv om man gør hvad man kan for at de ikke skal eksplodere, så kan de det. Et godt eksempel på dette var branden i Nevada på Henderson fabrikken der lavede amoniumperklorat til faststofraketter (http://en.wikipedia.org/wiki/PEPCON_disaster og http://en.wikipedia.org/wiki/Russian_subma...).

Ok kan se at R29 bruger flydende brændstof (N2O4 og UDMH), men de to stoffer en spontant selvantændelige, så nej sprænghovederne ikke vil gå nukleare, men så meget termisk energi som der er i de raketter vil plutonium mme være blevet spredt på et ret stort område alligevel....

  • 0
  • 0

Fodnoten i sager om militære reaktorer til fremdrift af ubåde, isbrydere og hangarskibe er at der typisk (men ikke altid!) bruges meget højt beriget uran.

Derfor indebærer alle ulykker der kan kompromitere reaktorenes integritet en risiko for nedsmeltning.

I Soviet tiden var standardhåndteringen at sænke ubåden et sted i polarhavet og lade som om den aldrig havde existeret.

Selve atomvåbnene burde, hvis Ruslands tidligere oplysninger holde vand, være two-point safe og derfor ville der maximalt kunne blive tale om at sprede fissilt materiale, formodentlig mest plutonium i nærområdet.

  • 0
  • 0

er russerne lukkede og hemmligehedsfulde om alting. Vi ved, de ved, alle ved, vor Herre ved, katten ved - at atommagterne har ubåde med atombestykning. Når man presser atomvåben, konventionelt sprængstof og raketbrændstof sammen i et trykskrog så har man altså de fleste ingrediencer til en beskidt bombe.

Naturligvis kan der udbryde brand på et værft.

Der er således ikke noget pinligt ved hele erfæren - undtagen denne forbisterede unødvendige russiske lukkethed.

Fra et PR synspunkt havde det været meget bedre at finde et par middelmådige nogenlunde ædru brandmænd man kunne udnævne til helte og i detaljer beskrive kampen mod de brølende flammer - som udkæmpedes med livet som indsats af sande helte etc etc.

Men nej, efter Sovjettisk forbillede skal det skovles ind under gulvtæppet - hvorfra historien så kommer frem måneder efter.

Jeg må sige jeg afskyr russernes ( sovjettiske ) arvegods, denne kultur af snakken uden om og fastlåsning til koldkrigs opfattelser af ven og fjende.

Kvejpanderne i Moskva vælger selvfølgelig at støtte Assad i Syrien - så man er sikker på ikke at have nogen allierede i det land når han om kort tid hænger blodig med hovedet nedad i en galge i Damaskus.

Beklager - men de er altså utroligt dumme, kortsynede og klodsede de russere. Samtidig er de meget dygtige - atomubåde er ikke noget man bare laver.

Dette er bare endnu et eksempel på dette mærkelige folks kultur.

Peter Madsen

  • 0
  • 0

Torpedoer er normalt armeret med trotyl-baseret sprængstof. Trotyl er et umådeligt sikker sprængstof, en granat kan ramme et skib med overlydshastighed uden at chokket detonerer trotylladningen, men opvarmning til >300°C kan detonere trotyl, det var det der skete ved Holmen katastrofen i 1951.
Ifølge de billeder jeg har set var branden koncentreret om forskibet, torpedoerne opbevares netop i forskibet. Atommissilerne er placeret i siloer midtskibs, agter for tårnet. Hvert missil er placeret i sin egen silo, udformet som en cylinder med en tryktæt luge i topper, som kan åbnes neddykket for affyring af det enkelte missil. Siloerne er derfor dimensioneret til dykketryk. Siloerne er indrettet så de kan vandfyldes, dels for trykudligning før undervandsaffyring, dels for at kunne sikre missilerne i tilfælde af ulykker. Det er så altid et spørgsmål om alle systemer er operative når et skib ligge ved værft.
Normal tømmer man orlogsskibe for ammunition ved længere værftsophold, hvor besætningen afmønstre. Men man kan godt foretage korter dokninger med bemandet skib uden at tømme ammunitionslasten. Jeg kunne ikke forestille mig at Russerne ville efterlade A-våben på et skib uden at der også var en besætning til at bevogte dem. I USA blev adskillelige generaler fyret efter en episode hvor 6 krydsermissiler med atomsprænghoved, ved en fejl blev monteret på en B-52 og fløjet til en anden base.
Reaktorene er placeret lige agter for missilsiloerne, så det er nok den mindste bekymring i dette tilfælde.

  • 0
  • 0

En brand er en alvorlig sag, men evt. a-våben kan ikke detonere, uanset om det er brintoverilte eller TNT. Materialet kan spredes og forurene omgivelserne i nogen tid, men nogen kædereaktion kommer ikke på tale.

Selv om man må formode, at der ingen atombomber var ombord under branden.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten