Rusland stoler ikke på satellit-navigation: Genopliver gamle landbaserede radioer

Plus22. februar 2022 kl. 11:2117
Rusland stoler ikke på satellit-navigation: Genopliver gamle landbaserede radioer
Illustration: Bigstock.
Hvis Rusland invaderer Ukraine, så bliver det formentlig uden brug af GLONASS-satellitter til navigation. I stedet aktiveres ældre landbaserede navigationssystemer som Loran, som Europa og USA har sendt på pension.
Artiklen er ældre end 30 dage

Hvis russiske fly og militærkøretøjer for alvor sættes ind i Ukraine, så bliver det formentlig uden navigation fra Ruslands egne GLONASS-satellitter.

Sådan lyder vurderingen fra flere militæranalytikere og GNSS-eksperter i følge mediet GPS World.

Den senest kendte radioplan, fra 2019, viser, at Rusland ikke regner med at kunne stole på sine egne GLONASS-satellitter i tilfælde af militære interventioner.

close
Gratis adgang i 30 dage
Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Version2 og Ingeniøren, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement.
remove_circle
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
Tak !
Vi har sendt en kvitteringsmail til .
Du bliver viderestillet til artiklen om få sekunder.
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Version2 og Ingeniøren
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Version2 og Ingeniøren, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
17 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
16
24. februar 2022 kl. 23:43

Du skal derfor have et temmig komplekst adaptivt antennesystem til at kunne udelukke jordbaserede jammere.

Det har moderne high-end modtagere allerede.

Der findes GPS modtagere som bruger fire eller hele syv elementantenner til real-time phased-array fokusering på de enkelte satellitter. Dem med syv elementantenner er efter sigende "praktisk umulige at jamme."

Det stiller visse krav til hvor store "jerk" (m/s³) antennen kan udsættes for fordi der endnu en servo-loop involveret, men hverken hastighed (m/s) eller acceleration (m/s²) er begrænsende faktorer.

Det virker bedst med en "licensed" modtager, dvs. en modtager der kan dekryptere de "militære" L2 signaler fra GPS, der er spredt over et meget bredere spektrum end de civile signaler.

15
24. februar 2022 kl. 22:58

Skal vi ikke tro det er en slåfejl.

Det ér selvfølgelig en mulighed, Jens.?

Men, 20.000 km er stadig ikke geostationær bane.

Ikke omkring Jorden, i hvert fald.

Desuden er mit efternavn Johansen!

12
22. februar 2022 kl. 23:47

OK, jamming eller spoofing af GNSS.

Ved lidt konceptuelt tegnearbejde tror jeg, at man kan lave et antal use-cases som efterviser, at man ikke kan skærme en modtager - fordi transmission af jamming eller spoofing kan ske fra satellit, fra fly eller fra jorden og indrettet således at næsten enhver retning (rumvinkel) er dækket. Yderligere med sendeeffekter som langt overgår dem som modtages fra satellitter. Muligvis kræves flere transmittere = flere retninger

F.eks. kan et fly "belyse" jord- eller havoverfladen, og op til enhver anvendbar højde, med et GHz signal (som GNSS) på 500 km's afstand (næsten som København til Stockholm) - og dermed sandsynligvis lave jamming eller spoofing. Husk dertil, at der jo ikke behøves 100% dækning; hvis bare nogle GNSS modtagere viser forkert, så dømmes alle signaler som utroværdige, og GNSS systemet bliver værdiløst.

9
22. februar 2022 kl. 20:54

Bølgelængden for < 200 kHz, som er aktuel her, kræver store antenner. (Antennestørrelse og frekvens/bølgelængde er fast relateret). Naturligvis kan man afskærme (Faraday bur), men det er ikke det samme som retningsbestemmelse eller selektiv afskærmning. Antenner, i form af ophængt ledning, har naturligvis en større forstærkning i eet plan, men det er næppe muligt i praksis at afskærme. Note: U-både slæber vist en antenne til at modtage VLF signaler; et fly kan vel gøre det samme for LF.

Måske, men det er gætværk, kan man lave en "aktiv antenne" som får bedre forstærkning (modtagelse) i een/nogle retninger.

8
22. februar 2022 kl. 20:17

Så vidt jeg kan google mig til er Tselina sattelliterne i 46-490-km's højde

Der findes ikke kredsløb i 46 km højde! Langt fra!

GPS sattelitterne flyver i geostationeært kredsløb i 20,000km's højde

20.000 km er ikke geostationært kredsløb.

Geostationære baner ligger lidt under 36.000 km over havets overflade.

Da jeg kan se du er ny her, Stanislaw, vil jeg anbefale dig, at læse op på emner du ønsker at kommentere. ?

7
22. februar 2022 kl. 20:08

november gennemførte Rusland en opsigtsvækkende mission, hvor de testede den nye anti-satellit teknologi ASAT. Det skete på en inaktiv sovjet-satellit Tselina D.</p>
<p>Nedskydningen af den sovjetiske satellit skulle ifølge russerne være dokumentation for, at de nu er i stand til at fjerne aktive GPS-satellitter.

.

Så vidt jeg kan google mig til er Tselina sattelliterne i 46-490-km's højde mens GPS sattelitterne flyver i geostationeært kredsløb i 20,000km's højde . Er det ikke en lidt strukket påstand?

6
22. februar 2022 kl. 16:27

Det er ikke svært at skyde satellitter ned. Det har man nemt kunne gøre i årevis. Men hvis nogen begynder at skyde navigations satellitter i 20.000 km højde ned så vil rummet blive fyldt med vragrester de næste 100 år. Mindst. Det tager lang tid før den slags "falder ned".

I øvrigt er det værd at huske at hvis nogen kan skyde en satellit ned så kan de også smadre LORAN-C antenner. En antenne der står og pumper 100-1000kW radiosignaler ud er ret synlig for et anti-radiation missil. I princippet kan missilet affyres fra den modsatte side af kloden og styres med INS indtil senderen begynder at kunne måles og så er det bare at flyve mod senderen.

Begge dele vil naturligvis blive opfattet som krigshandlinger. I en krig hvor den slags tages i brug så vil INS og navigation efter stjerner og topografi/strukturer blive eneste mulighed. Sådan en krig vil betyde at en stor del af jordens befolkning vil være tilbage på i middelalderen …

5
22. februar 2022 kl. 16:07

.. kan også misbruges.

Mon ikke der allerede er gang i (gen)udviklikngen af HF modtage/guidance-systemer 'visse steder'?

Skulle GPS satelitterne få akut 'kessler syndrome' er det måske lidt held-i-uheld at systemet ikke længere benyttes udbredt i vesten, udover en sender på Færøerne og (flere?) i USA - som sandsynligvis bliver lukket omgående.

4
22. februar 2022 kl. 15:11

Nu er jeg ikke ligefrem Rusland-venlig, men jeg syntes følgende afsnits-overskrift er misvisende...

"Truer med at skyde GPS-satellitter i sænk"

3
22. februar 2022 kl. 14:29

Er det umuligt at filtrere signaler som fx ikke kommer oppefra? Altså fx et fly burde vel kunne undgå jamming fra jorden. Men ok signal styrken er jo nok en udfordring.

2
22. februar 2022 kl. 14:26

Begge disse gamle systemer er velbeskrevet på Wikipedia, og det er vel værd at læse op på teknologierne - hvis man har sådanne interesser.

Artiklens "baggrund" er jo anvendelse af elektronisk navigation - i en tid hvor en modpart kan benytte jamming og spoofing - hvilket også er muligt overfor de gamle system-teknologier. Måske kan hele Ukraine jammes eller spoofes fra eet fly i god afstand - det er jo ikke line-of-sight teknologi.

Elektronik-interesserede kan jo så overveje hvilken forskel brugen af lavfrekvens medfører. Der er stor forskel på "under 200 kHz" og moderne GHz teknologi til GNSS.

Desuden er ny teknologi jo ikke noget som bare gøres. Det er måske let nok at opstille 3-4 stationer i den nødvendige kæde, men der skal jo modtagere til i store antal på mindst kompaniniveau eller lignende. Men det kan jo være en del af standard-udstyret, og kan være forberedt.

1
22. februar 2022 kl. 13:38

"Udover Chayka, har russerne også et mobilt Loran-system ved navn Skorpion. Det er dog meget begrænset med internationalt kendskab til det system."

Redundante systemer med ortogonale teknologier er altid at foretrække i tider, hvor tilgængelighed er vigtig, men de spares desværre gerne væk i fredstid.