Rusland: Spor af strontium, barium og lanthan efter radioaktiv ulykke
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Rusland: Spor af strontium, barium og lanthan efter radioaktiv ulykke

Skærmdump fra en video, som Det Russiske Forsvarsministerium lagde frem sidste forår, da præsident Putin offentliggjorde planerne om at udvikle det atomdrevne missil, der i Nato-regi har fået tilnavnet Skyfall. Eksperter mener at eksplosionen først på måneden skete i forbindelse med udviklingen. Illustration: Det Russiske Forsvarsministerium

Der kommer stadig nye oplysninger om en eksplosion i Rusland 8. august, som medførte markant forhøjet stråling i en havneby i nærheden.

Men ingen af dem bidrager til at løse mysteriet om, hvad der skete, eller hvorfor der ifølge norske eksperter var tale om to og ikke kun én eksplosion.

Syv døde under og efter ulykken, som foregik på en flydende testplatform i Hvidehavet ud for et lukket militært område.

Eksplosionen skete under afprøvningen af »en isotopisk kraftkilde til en motor baseret på flydende brændstof«, lyder det i en pressemeddelelse fra det russiske atomenergiagentur, Rosatom, nogle dage efter.

Læs også: Mystik om russisk eksplosion og forhøjet stråling - mindst fem dræbt

Landets præsident, Vladimir Putin, har henvist til »et lovende nyt våben«, og internationale eksperter og medier har peget på, at afprøvningen af et atomdrevet krydsermissil, det såkaldte 'Skyfall', er den mest sandsynlige forklaring.

Hvad end der skete, medførte det stråling 4-16 gange over baggrundsniveauet kort efter eksplosionen i Severodvinsk 30 kilometer væk – op til 1,78 mikrosievert i timen.

Og i går mente russiske meteorologer så at vide, hvor strålingen, som siden er vendt tilbage til normale niveauer, stammede fra.

Radioaktive isotoper kan afsløre oprindelse

Det har der været store spekulationer om. For at vide, hvad der blev testet, er det nødvendigt at vide, hvilke radioaktive isotoper,som forårsagede strålingen.

Var der tale om en reaktor-eksplosion eller en prøvesprængning, ville det have én signatur.

Var der i stedet tale om en mindre spektakulær forklaring, for eksempel et atombatteri, som genererer energi fra radioaktivt henfald, ville det være andre isotoper, der kunne måles.

Sidstnævnte er for eksempel teorien fra tidligere amerikansk efterretningsofficer Scott Ritter.

Han mener, at der var tale om et konventionelt krydsermissil, der blev afprøvet med en ny kraftkilde, der skal sørge for, at våbnet kan placeres hvor som helst, for eksempel på havbunden, uden en ekstern kraftkilde til at holde temperaturen stabil og systemerne online.

Men mens det var automatiserede russiske systemer, som sørgede for, at selve strålingsniveauet kom for en dag, har andre målestationer været mindre meddelsomme.

Således er fire-fem lokale målestationer, som registrerer radioaktive isotoper, gået offline. De er delvist finansieret af Comprehensive Nuclear-Test-Ban Treaty Organization (CTBTO), en international organisation med base i Wien, som skal holde øje med, at der ikke gennemføres atomprøvesprængninger.

Målestationerne sender normalt automatisk data til et internationalt netværk på baggrund af en international aftale. Efter at de er holdt op med det, har Rusland peget på et teknisk problem som årsagen.

Siden har landets viceudenrigsminister slået fast, at man ikke er forpligtet til at dele data overhovedet, fordi aftalen om at dele information endnu ikke er ratificeret af Nordkorea og Iran.

Nedbrud sammenkædes med atomulykke

Lederen af CTBTO, Lassina Zerbo, har på Twitter sammenkædet målestationsnedbruddene med atomulykken.

I en opdatering har han uploadet en spredningsanalyse for en radioaktiv sky under de givne meteorologiske forhold. Den bevæger sig stort set udelukkende over russisk territorium.

Og undervejs passerer den de målestationer, som er holdt op med at sende data.

Sven Poul Nielsen ved DTU's Center for Nukleare Teknologier, som selv er del af overvågningsnetværket, mener, at formålet er klart, hvis stationerne er taget offline med vilje:

»Jeg tror ikke, at der har været tale om faretruende strålingsniveauer. I Severodvinsk var de trivielle, men markant højere end normalt«, siger han.

»Men det, som er interessant, er isotopsammensætningen af det, man ser der. Det kan fortælle om, hvad man har med at gøre. Det er nemlig helt ubeskrevet – det er ikke noget, de har villet fortælle om«, siger Sven Poul Nielsen.

Forhøjet stråling skyldtes henfaldsgasser

Og dog. For i dag er der faktisk nyt via det russiske nyhedsbureau Interfax, som kan afsløre, at der er fundet spormængder af strontium, barium, og lanthan i luft- og vandprøver nær eksplosionen.

Kilden er Ruslands meteorologiske institut, Roshydromet, som har lagt nyheden nederst i en opdatering på sin hjemmeside – under nyheden om to spildevandsforureninger.

Her fremgår det, at Roshydromet har været i høj beredskabstilstand med at overvåge strålingssituationen i Arkhangelsk-regionen.

Under prøvetagning 8. til 23. august har man fundet strontium-91, barium-139, barium-140 og lanthan-140, som har en halveringstid på henholdsvis 9,3 timer, 83 minutter, 12,8 dage og 40 timer.

Den øgede stråling over Severodvinsk vurderes af instituttet at komme fra inerte radioaktive gasser, som er henfaldsprodukter fra de radioaktive isotoper.

Isotoperne kan sladre

Nye prøver har vist, at der ikke længere er spor af de radioaktive isotoper, og situationen er stabil, lyder det.

Står oplysningerne fra Roshydromet til troende, vurderer Sven Poul Nielsen, at det er usandsynligt, at et atombatteri blev beskadiget og var årsag til den forhøjede stråling.

»Det er typiske fissionsprodukter, som man altid ser i forbindelse med uheld på atomkraftværker og atomprøvesprængninger. Men det er balancen mellem de forskellige isotoper, som kan fortælle, om det er frisk eller gammelt brændsel, som er blevet oparbejdet og separeret,« siger han.

Læs også: PHloggen: Hvad har Rusland gang i?

»De er lidt for kortlivede til brug i et atombatteri. Til brug i rummet har man typisk brugt plutonium-238, som har omkring 70 års halveringstid«, siger han.

Ny eksplosion tæt på den første

Mysteriet om eksplosionen i Rusland bliver ikke mindre af, at det nu er kommet frem, at der tilsyneladende var tale om to og ikke en eksplosion.

Det norske forskningsinstitut Norsar med speciale i seismologi har således kigget sine målinger efter i sømmene og fundet frem til, at den anden eksplosion skete to timer efter den første.

Historien blev bragt af norske Aftenposten, som konkluderede, at den anden eksplosion sandsynligvis var årsag til strålingen og måtte have fundet sted, da et missil detonerede.

Helt så langt vil Anne Strømmen Lycke, chef for Norsar, dog ikke gå, da Ingeniøren ringer:

»Der er en tydelig registrering af en sprængning eller eksplosion, som svarer til hændelsen. Og så er der det, som har tiltrukket sig en del opmærksomhed: at vi ser endnu en eksplosion to timer efter, som kommer fra samme område eller retning,« siger hun.

Når man alligevel med en vis ret kan have spekulationer om et missil, skyldes det, at der er en lille afvigelse.

»Den anden eksplosion afviger med en-to grader, hvad angår retningen – vi registrerer den til at være foregået et lidt andet sted. Der kan være mange forklaringer, og Aftenposten har været en lille smule ekspansive med tolkningen af, hvad vi kan se på data,« siger Anne Strømmen Lycke.

Fukushima-krabber

Ifølge russiske medier døde fem Rosatom-eksperter umiddelbart i den første eksplosion. To andre, som blev reddet op af havet, døde efterfølgende af deres kvæstelser.

Det uafhængige russiske oppositionsmedie Meduza har siden oprullet, hvordan sundhedspersonale og civile evakueringshold blev sat til at evakuere og behandle andre overlevende uden at få at vide, at der var risiko for at blive kontamineret med radioaktive stoffer.

Der blev angiveligt senere konstateret, at en ung læge var blevet forurenet med cæsium-137.

Efter at være blevet afhørt om rejsemønstre – han havde været på ferie i Thailand – fik han at vide, at han måtte have spist 'Fukushima-krabber'.

Artiklen er 27/8 2019 11:47 opdateret med en præcisering af CTBTO's funktion.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten