Rusland børster støvet af Sovjets enorme ekranoplan
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Rusland børster støvet af Sovjets enorme ekranoplan

MD-160, det eneste ekranoplan i Lun-klassen, som blev bygget, affyrer her et missil under en test. Illustration: Det sovjetiske forsvarsministerium

Den amerikanske efterretningstjeneste fik noget at tænke over, da de i slutningen af 1960’erne første gang så et satellitfoto af et kæmpemæssigt og mærkeligt udseende fartøj i Det Kaspiske Hav.

‘Caspian Sea Monster’, som CIA døbte flyet, var faktisk dengang verdens største luftfartøj.

Ekranoplanet blev testet i 13 år og affødte nogle mindre efterkommere, uden at det dog blev en udbredt i hverken Sovjetunionen eller andre steder.

Det kan der nu blive lavet om på. Det russiske forsvarsministerium har nemlig netop afsat midler til forskning og udvikling af et nyt væbnet ekranoplan, som kan ende med at operere i nærheden af norske farvande.

Udnytter luftpudeeffekten

Det var den russiske vicestatsminister, Jurij Borisov, der i slutningen af juli fortalte om planerne til det statsejede nyhedsbureau TASS. Det er ekranoplan-projektet Orlan, der har fået en plads i det russiske forsvars langtidsplan for 2018-2027.

Her ses ekranoplanet A-90 Orlyonok, der blev bygget i fem eksemplarer. Illustration: Wikipedia.org

Ekranoplan kaldes på engelsk ‘ground effect vehicle’, før i tiden gerne omtalt som ‘wing-in-ground-effect’ (WIG).

Der er altså tale om et luftfartøj, der udnytter den luftpudeeffekt, som opstår, når man flyver over jævnt terræn. Fænomenet giver øget løft og mindre induceret modstand.

Temaet har været oppe at vende i Rusland flere gange gennem de senere år, blandt andet på flymessen MAKS uden for Moskva for tre år siden. Dengang blev det præsenteret som et nyt muligt ekranoplan til forskning og transportformål inden 2020. Der er fortsat tale om fly, som kan udføre transport og redningsopgaver i områder med minimal infrastruktur. Men derudover er der nu også snak om at udstyre dem med langtrækkende missiler.

Konkret peger Borisov på, at flyene skal kunne patruljere Nordøstpassagen i tillæg til Sortehavet og Det Kaspiske Hav.

Endnu en gang er det Alekseyev Central Hydrofoil Design Bureau, der har fået opgaven med at producere det nye fly. Selskabet blev etableret i 1951 og har bygget over 4.000 hydrofoilbåde siden da og ikke mindst stået bag alle ekranoplan-projekterne. I dag har selskabet flere ekranoplan-design på tegnebrættet.

544 ton

Som Teknisk Ukeblad skrev i 1988, er ekranoplanerne er i stand til at medtage mere nyttelast end almindelig fly af samme størrelse, men kan ikke hæve sig mange meter over jorden. Højden vil variere, blandt andet som følge af vingernes form og spændvidde.

For 30 år siden var der mange skriverier om de to supermagters hemmelige flytekniske projekter.

USA havde det nye stealthbombefly B-2, mens Sovjetunionen havde WIG. På dette område er der ingen tvivl om, at amerikanerne gik af med sejren, eftersom B-2 Spirit, produceret af Northrop Grumman, fortsat i allerhøjeste grad er operativt. Godt nok kun i 20 eksemplarer, og ikke i de 132 som var planen i 1988.

I 1988 var der kun gisninger om, at Sovjetunionen havde arbejdet med ekranoplan i over 20 år - noget, vi nu ved var helt korrekt.

Monstret fra Det Kaspiske Hav fløj første gang for 51 år siden. Illustration: Central Hydrofoil Design Bureau

Det omtalte 'monster fra Det Kaspiske Hav', på russisk blot kaldt ‘KM’ (prototype), blev søsat den 22. juni 1966 og fløj første gang den 14. august året efter. Fartøjet havde ti VD-7-turbojetmotorer, et vingespænd på 37,8 meter, en længde på 92,4 meter og en maksimal vægt på hele 544 to samt en tophastighed på 500 kilometer i timen.

Der blev kun bygget et eksemplar, som blev testet, frem til det blev skadet og sank i 1980. Året før det blev ødelagt, havde det fået en efterkommer, Lun-klassen, som var udstyret med sømålsmissiler af typen SS-N-22 (se billedet øverst i artiklen).

‘Lun’ er russisk for kærhøg, som på engelsk har et navn, der er velkendt inden for militær luftfart: ‘harrier’.

Men også her blev der kun bygget dette ene ekranoplan. A-90 Orlyonok, som kunne fragte mindst 150 soldater og bruges som amfibisk landingsfartøj, blev der derimod bygget fem af. De sidste blev udfaset i 1993.

Artiklen er fra tu.no

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten