Rundspørge: Ventilationen er for ringe i mere end hver anden daginstitution

Selv det siden 1995 har været et krav, daginstitutioner skal være godt ventilerede, kniber det stadig mange steder. Illustration: Claus Bjørn Larsen / Realdania

Dårligt indeklima gør børn og pædagoger trætte og uoplagte og er årsag til hovedpiner. Derfor har det siden 1995 været et krav, at alle opholdsrum i institutioner skal ventileres med et ventilationsanlæg, der omfatter både indblæsning og udsugning, samt varmegenvinding, der forvarmer indblæsningsluften. Men reglen gjaldt kun nye institutioner.

Nu viser en rundspørge, som DR har sendt ud til knap 4.000 daginstitutioner, at ventilationen stadig er for dårlig mange steder.

1.237 institutioner har svaret, og blandt dem har kun 39 procent anlæg med udsugning og indblæsning på alle stuerne. Yderligere otte procent har den type anlæg på nogle af stuerne. Resten har anlæg med udsugning på alle eller nogle stuer – og 14 procent svarer, at de slet ikke har mekanisk ventilation.

Læs også: Indeklimaforsker: Vi må leve med mere CO2 indendørs

Anlæg, der ikke blæser frisk, forvarmet luft ind, er ifølge indeklimaspecialist Barbara Kolarik fra Dansk Miljøanalyse normalt ikke nok til at sikre et godt indeklima.

»Vi har fundet klar sammenhæng mellem lav ventilation eller lavt luftskifte og sygefravær blandt børn. Der er mange børn i daginstitutionerne, og de bliver smittet af hinanden på forskellige måder, blandt andet via luften,« siger hun til DR.

Ftalater og flammehæmmere i institutionerne

Dårlig ventilation øger også risikoen for, at der opstår skimmelsvampvækst, og børnene bliver udsat for mere skadelig afgasning fra møbler, inventar og legetøj.

Læs også: Miljøstyrelsen flår legetøj af hylderne: 100 pct. af de testede er ulovlige

I marts offentliggjorde Rådet for Grøn Omstilling (tidligere Det Økologiske Råd, red.) således en undersøgelse af indeklimaet i 20 daginstitutioner fordelt på fire kommuner. Den fandt, at der i alle institutioner var bekymrende høje niveauer af hormonforstyrrende kemikalier – eksempelvis sundhedsskadelige phthalater og flammehæmmere.

Niveauerne var generelt meget højere end de niveauer, som en tidligere undersøgelse målte på børneværelser.

Læs også: Over halvdelen af danske børneværelser er for lumre

Minister: Pres kommunerne

Institutioner uden ventilationsanlæg havde ikke overraskende det dårligste indeklima. Således blev der målt CO2-niveauer over 3.000 ppm – mere end tre gange så højt som det anbefalede maksimumniveau.

Læs også: Frustrerede forskere: Ren skoleluft til et barn koster en tier om dagen

Ifølge rapporten er det i praksis umuligt at sikre et godt indeklima, hvis man har mange børn på små uventilerede stuer. Der ville man ifølge rapporten skulle åbne vinduerne og lufte ud hvert kvarter – og det anser rapportens forfattere ikke som realistisk.

Boligminister Kaare Dybvad (S) er overrasket over resultaterne og opfordrer forældre til at lægge pres på kommunerne, som har ansvaret for institutionerne.

Læs også: Lærerne mere syge: Indeklima forværret i skolerne efter reformen

»Jeg synes, det er superærgerligt. Hvis jeg havde mine børn et sted med dårligt indeklima, så ville jeg selv være ærgerlig over det og gå til kommunalbestyrelsen og bede om at få det ændret,« udtaler han til DR.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Boligminister Kaare Dybvad (S) er overrasket over resultaterne og opfordrer forældre til at lægge pres på kommunerne, som har ansvaret for institutionerne.

Nej, politikerne skal via konkret lovgivning sikre, at der stilles de rigtige og præcise krav til børns kemisk-biologiske skole- og fritidsmiljø. Mange forældre har sandsynligvis meget ringe indsigt i disse ting, ellers ville de jo ikke købe billigt kinesisk legetøj, proppet med kemikaler over nettet mv.

Vi har nogle miljøbeskyttelseslove, der for miljøet generelt giver pligt til regulering af det fysisk-kemiske-biologiske miljø. Dvs. miljølovene omhandler ikke også voksnes læring, mobning, mad, julefrokoster osv.

Med det forbehold, at jeg ikke har det aktuelle børn-miljø tæt inde på dagliglivet: så synes love, regler og tilsyn herfor at rumme alle aspekter af børnelivet i instutionerne. Og der lægges muligvis for megen ansvar for at vælge/fravælge fokus ud til de enkelte institutioner og forælderaktivister. Det er simpelthen for bredt. Og så kommer satsningen nok mere til at omhandle mobning, mad, lejrture osv., dvs. de ting folk flest har indsigt i, alle kan tale med om, og som ikke kræver en særlig teknisk-naturfaglig interesse og viden.

Derfor bør det fysisk-kemisk-biologiske børnemiljø nok udgrænses i en specifik særlov. Ellers sker der vel ikke andet, end at medierne atter om 2-4-10 år skriver om børneinstitutionernes elendige indeklima?

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten